Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik
Karina Moric
24 78 42 12

kam@dst.dk

Hent som PDF

Bilregistret og opgørelser herfra

Statistikkernes er generelt set yderst præcise og pålidelige, med kun meget begrænsede ændringer til tidligere publicerede oplysninger. Ændringerne giver erfaringsmæssigt kun anledning til yderst begrænsede ændringer på hovedtalsniveau i tidligere publicerede oplysninger, dvs. < 0,5 promille.

For de sæsonkorrigerede tal er der god kvalitet for alle serierne med veldefinerede sæsonmønstre.

I opgørelserne i Statistikbanken om familiernes bilrådighed/bilkøb er der fuld overensstemmelse med familieopgørelserne i befolkningsstatistikken.

Samlet præcision

Bilregistret og opgørelserne med køretøjer:

Bilregistret og opgørelserne herfra er generelt set yderst pålidelige med kun meget begrænsede ændringer til tidligere publicerede oplysninger.

I DMR forekommer der principielt ikke forsinkede indberetninger, men tilbagedaterede rettelser kan forekomme.

Erfaringsmæssigt giver disse rettelser kun anledning til yderst begrænsede ændringer på hovedtalsniveau i tidligere publicerede oplysninger, dvs. < 0,5 promille.

For de sæsonkorrigerede tal er der god kvalitet for alle serierne med veldefinerede sæsonmønstre.

Fra efteråret 2012 er der foretaget ændringer i skattereglerne for firmabiler (personbiler), så det ikke længere er særskilt fordelagtigt at foretage registreringer i december måned. Sæsonmønstret for virksomhedernes køb af personbiler er derfor ændret i takt med gennemslaget af de nye skatteregler.

I opgørelserne i Statistikbanken om familiernes bilrådighed/bilkøb er der fuld overensstemmelse med familieopgørelserne i befolkningsstatistikken.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Bilregistret og opgørelserne med køretøjer: Bilregistret og opgørelserne herfra er generelt set yderst pålidelige med kun meget begrænsede ændringer til tidligere publicerede oplysninger.

For de sæsonkorrigerede tal er der god kvalitet for alle serierne med veldefinerede sæsonmønstre.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Opgørelserne af nyregistreringer mv. i Danmarks Statistikbank opdateres 25-36 måneder bagud ved hver ny offentliggørelse.

Mht. de sæsonkorrigerede serier i Danmarks Statistikbank opdateres de fra og med januar 2007 ved hver ny offentliggørelse. Der er fra og med januar 2016 taget en ny version af sæsonkorrigeringsprogrammet i brug.