Gå til sidens indhold

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik
Mona Larsen
24 81 68 47

mla@dst.dk

Hent som PDF

Animalske landbrugsprodukter

Statistikken er baseret på primære statistikker om animalsk produktion, herunder statistik om mælk og mejeriprodukter og slagtedyr og kødproduktion mv. I de enkelte statistikker er de indkomne data tjekket for komplethed og konsistens samt sammenhæng med tidligere perioder. Data tjekkes igen for komplethed og konsistens samt sammenhæng med tidligere peioder i forbindelse med aggregering og beregning af mængde- og prisindeks samt samlede værdier for animalske landbrugsprodukter.

Kilder

Opgørelser og beregninger af mængde- og prisindeks, samt salgsværdi i alt for animalsk produktion, baseres på primære animalske statistikker:

Oplysninger om vildt stammer fra Miljøstyrelsens og DCE - Nationalt Center for Miljø og Energis vildtudbyttestatistik.

Indsamlingshyppighed

Data indsamles månedligt, kvartalsvis og årligt.

Indsamlingsmetode

Data indhentes primært fra andre statistikker i Danmarks Statistik. Oplysninger om vildt indsamles fra Miljøstyrelsens og DCE - Nationalt Center for Miljø og Energis vildtudbyttestatistik.

Datavalidering

Datavalidering foregår i flere trin. Data er allerede valideret i de enkelte primærstatikker, hvor de indkomne data er tjekket for komplethed og konsistens samt sammenhæng med tidligere perioder. I forbindelse med denne statistik tjekkes data igen for komplethed og konsistens samt sammenhæng med tidligere peioder i forbindelse med aggregering og beregning af mængde- og prisindeks samt samlede værdier for animalske landbrugsprodukter. I den forbindelse er der mulighed for at gå tilbage til kilderene, hvis der er behov for det.

Databehandling

Animalske mængde- og prisindeks opgøres i et hierarkisk system, hvor der beregnes indeks for de enkelte grupper, naturmælk, kvæg, svin mm. (basisindeks). Nogle af disse grupper fx. svin og kvæg, har undergrupper, hvor der først er beregnet indeks for, som så er aggregeret til basisindeks for den enkelte gruppe. De enkelte indeks beregnes ud fra værdien af produktionen ab landmand i basisåret. Efterfølgende sammenvejes de detaljerede basisindeks til det aggregerede indeks. Her samles kvæg, svin, får, hest, fjerkræ og vildt til samlet indeks for kød, som så efterfølgende sammenvejes med mælk, æg og pelsdyr til et samlet indeks. Indeksene sammenvejes ud fra hver gruppes procentvise andel af samlet værdi ab landmand i basisåret.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling.