Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik
Mona Larsen
39 17 33 99

mla@dst.dk

Hent som PDF

Animalske landbrugsprodukter

Usikkerheden i animalsk produktion er forbundet med usikkerheden i de primære statistikker. Der er periodiseringer, som kan give lidt usikkerhed eller skævheder, men oplysningerne fra mejerier og slagterier er meget eksakte. Der er nogen usikkerhed i skøn over producenternes eget forbrug.

Samlet præcision

Der er for mængderne tale om totalopgørelser, som er rimelig præcise. Pris- og værdiberegningerne kan være behæftet med en mindre periodisk forskydning.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Der er i meget stor udstrækning tale om totalopgørelser og usikkerheden begrænser sig til skøn over producenternes eget forbrug, bundgrænser og andre mangler i udenrigshandelen.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Der er for mængderne tale om totalopgørelser på et meget højt niveau. Pris- og værdiberegningerne kan være behæftet med en mindre periodisk forskydning.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der er i almindelighed ikke stor forskel på foreløbige og endelige tal. Der kan forekomme revisioner af data i forbindelse med rebaseringen til ny basisperiode hvert femte år.