Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Dieselbiler udgør godt 40 procent af Københavns bilpark

Sammenlignet med gennemsnittet på landsplan, fylder dieselbiler relativt meget i det københavnske gadebillede.

10. oktober 2017 kl. 15:00

Den københavnske bilpark består af i alt 168.039 person- og varebiler. De 68.191 af bilerne i kommunen er dieselbiler. Det svarer til 40,6 procent. 

 

Til sammenligning er der i alt af 2.918.453 person- og varebiler i landet, hvoraf 38,7 procent er dieselbiler. Koncentrationen af dieselbiler er altså næsten to procentpoint højere i København end samlet set i Danmark.

Dieselbiler indregistreret i 2017 udleder i gennemsnit 44,6 milligram NOx pr. kørte km, hvilket er 120 procent mere end benzinbilerne, der i gennemsnit udleder 20,2 milligram.

Til gengæld udleder benzinbilerne fem procent mere CO2 end dieselbilerne gør - i gennemsnit.

Hvis du har spørgsmål eller er interesseret i flere tal om den danske bilpark, kan du kontakte specialkonsulent Søren Dalbro via sda@dst.dk eller på tlf.: 39 17 34 16.

Du kan også vælge at gå på opdagelse i vores Statistikbank.