Gå til sidens indhold

Skatte­nedsættelse til boligejere får størst betydning i hovedstads­området

Flest i hovedstadsområdet vil få gavn af Regeringens forslag om at sænke ejendomsværdiskatten på de dyreste boliger, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er samtidig i København, Gentofte og Frederiksberg, at det samlede boligskattetryk er lavest.

31. januar 2017 kl. 15:00

Forhandlingerne om et nyt ejendomsskattesystem begyndte i dag på Christiansborg.

Regeringen lægger op til, at man dropper den progressive beskatning af boligen, hvor ejendommes værdi over tre millioner kroner bliver beskattet hårdere end resten af deres værdi.

Danmarks Statistik har for nylig lavet en analyse af boligskattetrykket, der ser både på ejendomsskatten, som nu er til forhandling, og grundskylden, som betales til kommunerne. Analysen viser, at det samlede boligskattetryk er lavest i København og Gentofte, og i ø-kommunerne Læsø, Samsø og Langeland, samt i Thisted, Skive og Vesthimmerland.

Det samlede boligskattetryk fordelt på kommuner

Bag Tallene - Skattenedsættelse til boligejere får størst betydning i hovedstadsområdet


Regeringen lægger op til at sætte skatten ned for de dyreste boliger, som ifølge Danmarks Statistiks tal for gennemsnitspriser for boliger er koncentreret omkring de store byer. I Gentofte nord for København var markedsværdien på en bolig i gennemsnit 5,1 mio. kr. i 2014, mens boligerne i Lolland Kommune stod til i gennemsnit 640.000 kr.

Danmarks Statistik offentliggør i øvrigt nye tal for boligernes markedsværdi onsdag morgen kl. 9:00. 

Den gennemsnitlige markedsværdi på boliger fordelt på kommuner

Bag Tallene - Skattenedsættelse til boligejere får størst betydning i hovedstadsområdet