Gå til sidens indhold

Prisjægerne

Jordbær, optøede kyllinger, storkøbsrabat og jakker på udsalg får ikke en chance, når Annette Nielsen er i aktion som prisjæger. Hun er nemlig med til at danne nogle af Danmarks vigtigste nøgletal - forbrugerprisindekset og inflationen - og så er reglerne for, hvad der må måles, klippefaste.

15. juli 2002 kl. 0:00

Hvor andre kunder kan stå ved køledisken og nøle over, hvad middagsmaden dog skal være, så spildes der ikke et sekund, når Annette Nielsen en solskinsvarm junidag træder ind i Bryggervangens Supermarked. I frugt- og grøntafdelingen får hun tomater, agurker og icebergsalat til nærmest at flyve fra hylderne hen på elektronvægten og tilbage igen.

"Se, en icebergsalat, 1.132 gram. I sidste måned var de kun på 6-800 gram, men stykprisen er den samme," siger hun, mens hun grifler pris og vægt ned i formularen for prismåling. For Annette Nielsen er det kiloprisen, der tæller, og ikke pris pr. styk. Hun er nemlig i gang med den store, månedlige prisindsamling. Her er decimalerne vigtige, og hun skal vide præcis, hvor meget kunden får pr. krone. Tomat 52 gram, æble 252 gram, blomkål 962 gram. Jordbær og hindbær bliver til gengæld ikke rørt. Det er sæsonvarer med så stort prisudsving, at det ikke kan bruges i en seriøs prisstatistik.

Annette Nielsen styrer videre mod kødafdelingen. Tilbuddet om at købe tre pakker schnitzel for 100 kroner får heller ikke en chance. Det er nemlig prisen på den enkelte vare, der gælder, uanset at det giver en lidt højere kilopris.

Tilbudspriser preller af
En pakke kyllingefilet bliver taget op, men den bliver straks dumpet. Det er de små bogstaver "har været nedfrosset" nederst på mærkaten, der bandlyser kyllingekødet fra at blive registreret. "Der måles ikke på fryservarer i denne undersøgelse, så selv om kødet er optøet, så gælder det ikke," forklarer hun.
Hvor andre kunder kan blive fristet af de gule "nedsat til" eller "nu kun" mærker på varerne, så preller den slags fuldstændig af hos Annette Nielsen: "Den ene måned står en vare som tilbudsvare. Den næste måned står den så til normalpris, men så er prisen alligevel lavere pr. kilo. Man kan godt føle, at folk bliver lidt snydt," siger hun.

Gennem brød, vaskepulver og tandpasta zig-zagger Annette Nielsen sig gennem Bryggervangens gange til hylderne med hårshampoo. Det bliver en Elida til kr. 15,95, der ryger ind i Danmarks Statistiks kolonner. Både pris, milliliter og mærke skrives ned. 35 minutter efter har Annette Nielsen gennemstøvet et af Østerbros største supermarkeder for 70-80 varegrupper, og hun sætter nu kursen mod Tøjeksperten på Østerbrogade. Men sommerudsalget gør tøjbutikken til en hård nød at knække. "Priserne kan nemlig kun komme på, hvis mærket og typen er fuldstændig ens med det mærke og type, der var i handelen i forrige måneder - og det kan være svært med tøj, fordi tøjstilen hyppigt skifter, især når der er udsalg," siger Annette Nielsen. Til gengæld ryger der en Esprit T-shirt på listen. Rubrikken for sweater forbliver tom. Sweatere er der nemlig ingen af i butikken, for hvem i alverden vil købe den slags på en varm junidag?

Prisjægere i hele EU
Hjemme på kontoret taster Annette Nielsen priserne ind med det samme på sin computer, og tallene gemmes i Danmarks Statistiks nøje kontrollerede datamaskine. Datamaskinen bliver også fodret med prisoplysninger fra de 24 andre prisindsamlere i Danmark, der ligesom Annette Nielsen er ude hver måned og tjekke priser fra den syvende til den tolvte dag.

Datamaskinen spytter herefter ud med månedens forbrugerprisindeks. Således gik det til, at et icebergsalathoved på 1.132 gram og andre varer i hundredevis gav et forbrugerprisindeks på 105,0 for juni måned 2002. De øvrige EU-lande har også prisjægere, der tjekker, hvor meget varerne koster i euro, pund eller kroner. Oplysningerne bliver sendt til EU's statistikkontor Eurostat, der så kan fortælle, hvor store forskelle der er i prisstigningen landene imellem.

Sådan beregnes inflationen

Hvis prisjægerne finder ud af, at varerne bliver dyrere i butikkerne, så kan det i sidste ende betyde, at du skal betale mere i rente på dine lån

Når TV-Avisen fortæller, at inflationen nu er på 2,2 pct., og at renten derfor stiger, så er det hverken økonomer eller computere, der har fundet de oprindelige oplysninger. De kommer nemlig fra bl.a. de 25 prisjægere, som tjekker butikspriserne for Danmarks Statistik. Efter prisjægerne har samlet tallene fra tøj- og madbutikker i 25 forskellige regioner, ryger oplysningerne ind på en datamaskine. Datamaskinen fodres også med oplysninger om alle andre forbrugsomkostninger, fx transport. Her er kilderne bl.a. bilforhandlerne og DSB.

Når tallene er samlet, regner computeren. Den tager mere hensyn til fx boligomkostningerne end til drikkevarer. En stigning på fem procent i boligomkostninger er nemlig noget, der batter i inflationen, hvorimod en stigning på fem procent på drikkevarer ikke tæller nær så højt. Inflationen er et af nøgletallene for Nationalbanken og den danske regering. Kommer fx prisjægerne og fortæller, at priserne stiger kraftigt, så viser det at inflationen er røget op. Hvis inflationen bliver for høj, kan det betyde, at Nationalbanken sætter renten op. Den højere rente betyder nemlig, at forbrugerne køber mindre, og et mindre forbrug vil typisk betyde, at priserne ikke stiger så hurtigt.

Kontakt

Presse
Telefon: 39 17 30 70