Gå til sidens indhold

Strategi for indtægtsdækket virksomhed 2019-2022

Med Danmarks Statistiks IDV-Strategi 2019-2022 sætter Danmarks Statistik en kurs for vores indtægtsdækkede virksomhed de kommende år.  Strategien skal bidrage til Danmarks Statistiks overordnede Strategi  2022 og visionen om at Danmarks Statistik skal være en udadvendt data- og vidensgenerator, der styrker forståelsen af samfundsforhold i Danmark.

I strategien præsenterer vi de væsentligste mål og definerer principperne for den del af vores virksomhed, der udgøres af indtægtsdækkede aktiviteter i forlængelse af Danmarks Statistiks myndighedsopgaver.

Danmarks Statistiks indtægtsdækkede aktiviteter og produkter skal imødekomme kravene om forandring – både fra omverdenen og indefra i organisationen. Kundernes behov, nye teknologiske muligheder, lovgivningsmæssige og organisatoriske strømninger, stiller krav til vores ydelser, processer og kommunikation. Med strategien sætter Danmarks Statistik en kurs for vores indtægtsdækkede virksomhed de kommende år, med fokus på at tage hånd om de forandringskrav vi står overfor.

Vores vision er, at den indtægtsdækkede virksomhed skal levere efterspurgte og tidssvarende statistik- og dataløsninger samt kom­petencer, som ligger i naturlig forlængelse af den offentlige statistik­produktion. På den måde vil vi, igennem den indtægtsdækkede virksomhed, understøtte værdiskabelsen i samfundet og levere efterspurgte fakta og viden, der kan underbygge politiske beslutninger, debat, forskning og skabe værdi for alle dele af samfundet.

 

For at realisere visionen opstilles fem strategiske mål:

MÅL 1. Vores ydelser er relevante, tidsvarende og tilpasset kundernes behov

MÅL 2. Vores processer er enkle, effektive og gennemsigtige på tværs af produkter

MÅL 3. Vi synliggør og har en klar kommunikation af de muligheder, der eksisterer

MÅL 4. Vi har et internt samarbejde der understøtter kvalitet i ydelser og kundehåndtering

MÅL 5. Vi har et konstruktivt samarbejde med kunder og vi opsøger partnerskaber – nationalt og internationalt


Strategi for indtægtsdækket virksomhed

Kolofon

Strategi for indtægtsdækket virksomhed
Tværgående
ISBN: 978-501-2334-7
Udgivet: 16. maj 2019 kl. 08:00
Antal sider: 22
Kontaktinfo:
Mikael Skovbo
Telefon: 39 17 31 51

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig