Gå til sidens indhold

It-anvendelse i den offentlige sektor 2011

Publikationen belyser den offentlige sektors it-anvendelse i bred forstand ud fra en undersøgelse besvaret af it-ansvarlige i stat, regioner og kommuner.

Undersøgelsen måler såvel den offentlige sektors brug af it i kontakten med borgere og virksomheder som myndighedernes interne anvendelse af it. Den viser omfanget og betydningen af digitalisering, men også barriererne.
 
Digitalisering giver bedre kvalitet
Publikationen viser, at digitalisering i den offentlige sektor oftere resulterer i bedre kvalitet end i frigørelse af ressourcer. 85 pct. af myndighederne har i høj eller nogen grad mærket en bedre kvalitet eller service af digitalisering.
 
Hos 64 pct. har digitaliseringsprojekterne frigjort ressourcer, men sjældent i høj grad.
 
Flere konklusioner
Blandt de andre interessante konklusioner er disse:
  • 64 pct. af de offentlige myndigheder brugte videomøder i 2011 - en kraftig stigning fra 44 pct. i 2010.
  • 83 pct. af myndighederne anvender elektronisk sagsstyring i 2011 mod 76 pct. i 2010. Også andelen af papirløse sager stiger.
  • 36 pct. af myndighederne modtog mindst halvdelen af deres dokumenter elektronisk fra borgere i 2011 - en stigning fra 32 pct. i 2010.
  • Den største barriere for it og digital forvaltning er vanskeligheder med at frigøre ressourcer til udvikling.
  • Hver anden myndighed stiller datasæt til rådighed, så de kan genbruges af private virksomheder og borgere - gratis eller mod betaling.
  • 91 pct. af myndighederne har taget initiativ til at reducere energiforbruget fra it-udstyr på et eller flere områder.
 
Ældre tal
It-anvendelse i den offentlige sektor udkom tidligere som Den offentlige sektors brug af it.
 
 
Se endvidere den samlede oversigt over it-publikationer.
 
Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen.


It-anvendelse i den offentlige sektor

Kolofon

It-anvendelse i den offentlige sektor
Erhvervsliv
ISBN: 978-87-501-1989-0
Udgivet: 29. februar 2012 kl. 09:00
Antal sider: 32
Kontaktinfo:
Agnes Tassy
Telefon: 39 17 31 44

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig