Gå til sidens indhold

Indvandrere i Danmark 2012

Publikationen "Indvandrere i Danmark 2012"giver et bredt og nuanceret billede af indvandreres og efterkommeres stilling i det danske samfund.

I dette års udgave af "Indvandrere i Danmark" berøres en række nye emner, som ikke har været med i tidligere udgaver af publikationen. Det gælder bl.a. en undersøgelse af ældre indvandreres indkomstforhold.

Flest  tyrkiske indvandrere ejer bil
Et andet område, som ikke tidligere er belyst er indvandreres bilejerskab. I aldersgruppen 18-69-årige er personer med dansk oprindelse oftere bilejere end personer med anden herkomst. Blandt personer med dansk oprindelse ejer 48 pct. bil, mens tallet er 28 pct. for indvandrere, der stammer fra vestlige lande og 30 pct. for indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Ikke-vestlige indvandrere, som er bilejere, stammer især fra Tyrkiet (43 pct.) og Libanon og Sri Lanka (begge 42 pct.). Personer fra Filippinerne (10 pct.) og Kina (15 pct.) ligger nederst på listen.

22 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere er ikke-vestlige indvandrere
Publikationen indeholder også en lang række andre interessante oplysninger fx:

  • 22 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere er ikke-vestlige indvandrere. Til sammenligning udgør de kun 7 pct. af den samlede befolkning.
  • Blandt ikke-vestlige efterkommere er kvinderne en anelse foran på beskæftigelsesfrekvensen med 53,7 pct. mod 53,5 pct. hos mændene.
  • En meget stor andel af de ældre ikke-vestlige indvandrere er i risiko for fattigdom. Sættes grænsen til 60 pct. af medianindkomsten drejer det sig om 47 pct. af de 65-79-årige og 60 pct. blandt 80-årige og derover.

 

Læs mere i Nyt fra Danmarks Statistik





Indvandrere i Danmark

Kolofon

Indvandrere i Danmark
Borgere
ISBN: 978-87-501-2045-2
Udgivet: 30. november 2012 kl. 09:00
Antal sider: 123
Kontaktinfo:
Jørn Korsbø Petersen
Telefon: 39 17 32 77

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig