Gå til sidens indhold
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds
Publikation

Turismen - Regionalt, nationalt og internationalt

Publikationen tegner et overordnet billede af dansk turisme: danskernes ferievaner, udenlandske turister i Danmark og dansk turisme i internationalt perspektiv.

Turisme - Regionalt, nationalt og internationalt gennemgår desuden udviklingen i landets kommuner og regioner. Hvordan går det med antallet af overnatninger på hotel, campingplads og vandrerhjem, og hvilke lande kommer gæsterne fra?

Publikationen rummer bl.a. disse pointer:

  • Flere i arbejde: Antallet af beskæftigede i turismeerhvervet er steget med 10 pct. fra 1999 til 2005. Beskæftigelsen i resten af erhvervslivet tilsammen er i de samme år steget mindre end 1 pct. 49.000 personer er fuldtidsansat inden for turisme.
  • Stigende omsætning: Omsætningen i turismeerhvervet er steget med 17 pct. i perioden 1999-2005. Omsætningen i resten af erhvervslivets er dog i samme periode steget med 35 pct.
  • Kvindefag: 54 pct. af de ansatte i turismen er kvinder. I det øvrige erhvervsliv er tallet 46 pct.
  • Indvandrerfag: 15 pct. af de ansatte er indvandrere. I resten af erhvervslivet er andelen 6 pct.
  • Vi bruger mere på ferier: Danske husstande brugte i 1998 i gennemsnit 1,9 pct. af deres indkomst på pakkede rejser, hoteller, campingpladser mv. Andelen var i 2005 steget til 2,3 pct. - en stigning på 20 pct.
  • Underskud: Danskeres forbrug på rejser i udlandet er større end udenlandske turisters forbrug i Danmark. Det gav Danmark et underskud over for udlandet på 10,8 mia. kr. i 2006.
  • Flere danskere på hotel i Danmark: Det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse er fra 1998 til 2007 steget med 7 pct. De danske overnatninger steg med 35 pct., mens de udenlandske faldt med 12 pct.
Turismen - Regionalt, nationalt og internationalt

Hent som pdf

Hele publikationen

Kolofon

Turismen - Regionalt, nationalt og internationalt
Erhvervsliv
ISBN: 978-87-501-1689-9
Udgivet: 7. maj 2008 kl. 09:30
Antal sider: 154
Kontaktinfo:
Majbrit Holst
Telefon: 24 94 08 24

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig