Fald i brug af brænde og træpiller

28. august 2026

Forbruget af brænde i boliger og fritidshuse faldt i 2025 med 21 pct. i forhold til 2023. I 2025 var det samlede brændeforbrug var 12,4 mio. gigajoule, svarende til ca. 0,9 mio. brændetårne. I samme periode faldt brugen af træpiller med 14 pct., og det samlede forbrug af træpiller endte i 2025 på 9,1 mio. gigajoule. Træpilleforbruget er ca. tre fjerdedele så stor som brændeforbruget, selvom der er mere end fem gange så mange brændeovne, som der er træpilleovne og træpillefyr. Faldet i forbruget af brænde og træpiller skal ses i lyset af et usædvanligt stort forbrug i 2023, der var præget af høje priser på el og naturgas, se fx www.statistikbanken.dk/energi1 og energi3. Antallet af boliger samt fritidshuse med én eller flere brænde- og træpilleovne er uændret fra 2023 til 2025, og der er derfor tale om et klart mindre forbrug pr. installation.

Stabilt niveau for udbredelsen af brændeovne og træpilleovne

Antallet af beboelser med brændeovne er næsten uændret fra 2023 til 2025 - og der er sket en udfladning i det tidligere fald i udbredelsen af brændeovne, hvor der var en nedgang på 13 pct. fra 2021 til 2023. Miljøkrav vedr. partikelforurening har gennem flere år ført til udfasning eller udskiftning af især ældre brændeovne som supplerende varmekilde. Samtidigt er nogle nyligt udfasede oliefyr og naturgasfyr formentlig erstattet af moderne installationer med brænde og anden biomasse som opvarmningskilde. Boliger og fritidshuse med træpilleovne mv. er fra 2023 til 2025 faldet med 3 pct.

2023 var et særligt år - vejret og energipriser trak i hver sin retning

Vinteren målt i graddage var koldere i 2025 end i 2023, hvilket isoleret set burde øge forbruget i 2025. Til gengæld var priserne på el og gas betydeligt højere i 2023 end for 2025-sæsonens vedkommende, hvilket sandsynligvis fik husholdningerne til at bruge brændeovnen mere, evt. som supplerende opvarmningsform. Det samlede brændeforbrug var dermed med betydeligt højere i 2023 end i 2025.

Mere end hver femte beboelse har en brændeovn

Brænde og træpiller udgør fortsat en vigtig del af varmeforsyningen i mange danske boliger og fritidshuse. I 2025 havde 671.000 boliger og fritidshuse mindst én brændeinstallation, mens 123.000 havde træpilleovn eller træpillefyr. For brændeovne mv. svarer det til mere end hver femte beboelse (22 pct.), når fritidshusene tælles med. Blandt de ca. 2,8 mio. boliger havde 19 pct. en brændeovn, mens 4 pct. havde en træpilleovn eller et træpillefyr. De godt 220.000 deciderede fritidshuse, dvs. hvor der ikke er personer med fast bopæl, stod for 10 pct. af det samlede brændeforbrug i 2025. Denne relativt høje andel hænger sammen med, at to tredjedele af fritidshusene har en brændeovn installeret. Forbruget pr. ubeboet fritidshus med brændeovn er opgjort til 8 GJ - et tal, der dækker over store variationer.

Størst brændeforbrug i huse uden fjernvarme og beboede fritidshuse

Når der ses på det samlede forbrug anvendes det meste brænde i enfamilieshuse uden fjernvarme, idet disse står for 61 pct. af forbruget i boligerne. Blandt disse ca. 740.000 huse har ca. 40 pct. en brændeovn, hvilket er det dobbelte af gennemsnittet for alle helårsboliger (19 pct.). En forklaring på den høje andel af brændeovne og det relativt store brændeforbrug er, at disse huse især ligger på landet og i mindre byer, hvor der ofte ikke er adgang til fjernvarme eller naturgas. Samtidig er hensynet til naboer typisk mindre begrænsende i spredt bebyggelse end i tætte byområder. Det er formentlig også en medvirkende årsag til, at brændeovne findes i to ud af tre af de ca. 24.000 fritidshuse med heltidsbeboelse. Disse huse har et relativt stort gennemsnitligt forbrug af brænde (26 GJ), hvilket svarer til ca. fire skovrummeter brænde, dvs. ukløvet træ i fx 2 meter lange stykker.

Forbruget afhænger af den primære varmekilde

De ca. 32.000 helårsboliger, som har brændefyr og -ovne som primær opvarmningsinstallation, stod for en fjerdedel af brændeforbruget i boligerne i 2025. Forbruget af brænde pr. ovn er lavest for boliger med fjernvarme (14 GJ), mens det ikke overraskende er højst, hvor brændeovne anvendes som primær varmekilde (84 GJ). For træpilleovne er størstedelen (71 pct.) den primære varmekilde med et gennemsnitligt forbrug på 92 GJ pr. bolig. I beregningen af gennemsnitlige forbrug indgår også ovne, der ikke har været i brug i den aktuelle sæson.

Brændeovne og træpillefyr har forskellige roller

Brændeovnen er ofte en supplerende varmekilde, og forbruget kan derfor hurtigt ændre sig, når priserne på andre energikilder ændrer sig. Blandt boliger med brændeovn havde ca. 40 pct. fjernvarme som primær varmekilde, mens kun 6 pct. havde brændeovnen som primær varmekilde. Træpilleovne mv. har derimod oftere en mere central rolle i varmeforsyningen. Det gennemsnitlige forbrug af brænde i boliger er 21 GJ, mens det for træpilleovne mv. er 75 GJ. Hele 71 pct. af boliger med træpilleovn eller træpillefyr anvendte installationen, som primær varmekilde. Ændringer i brændselsforbruget giver ikke nødvendigvis tilsvarende ændringer i antallet af ovne. En brændeovn, der kun tændes på kolde aftener, kan stå ubrugt dele af året, mens et træpillefyr som primær varmekilde typisk er i drift konstant.

Den grønne omstilling påvirker brænde- og træpilleforbrug

Udfasning af olie- og naturgasfyr vil i en del tilfælde betyder udskiftning til brænde- eller træpillefyr og dermed trække i retning af øget forbrug af biomasse. Omvendt vil en udbygning af fjernvarmenettet og øget anvendelse af varmepumper kunne mindske behovet for brænde og træpiller til opvarmning. Udviklingen i forbruget skal derfor ses som både en kortsigtet effekt af energipriser og vejr og en langsigtet strukturel ændring af den danske varmeforsyning.