Svagt fald i danske fartøjers landinger i 2024
Fiskeriets struktur og landinger 2024
Værdien af danske fartøjers landinger af fisk, krebs- og bløddyr var på 3,14 mia. kr. i 2024 - et fald på 66 mio. kr. eller 2 pct. fra 2023. Landingsværdien er den tredje laveste for årene 2015 til 2024. Den samlede landingsmængde var på 463.000 ton i 2024 - et fald på 28.000 ton eller 6 pct. fra året før. Der var 1.688 registrerede danske fiskefartøjer i 2024. Det var 43 fartøjer eller 2 pct. færre end året før.
Lavere værdi for artsgrupperne fladfisk, industrifisk samt krebs- og bløddyr
Landingsværdien for danske fartøjer faldt med 14 pct. for fladfisk og 19 pct. for industrifisk til hhv. 256 mio. kr. og 713 mio. kr. fra 2023 til 2024. Landingsværdien for gruppen krebs- og bløddyr faldt med 7 pct. til 659 mio. kr. Der blev landet lidt flere jomfruhummere i denne gruppe - men færre dybvandsrejer og blåmuslinger. Landingsmængden for krebs- og bløddyr faldt med 24 pct. til 28.000 ton. Landingsmængden for fladfisk og industrifisk faldt også - med hhv. 7 pct. til 9.000 ton og 11 pct. til 278.000 ton.
Højere værdi for artsgrupperne torskefisk, sild, makrel og fisk i øvrigt
For de pelagiske arter sild og makrel steg landingsværdien for danske fartøjer med hhv. 17 pct. til 610 mio. kr. og 13 pct. til 368 mio. kr. fra 2023 til 2024. Landingsværdien for torskefisk og for gruppen fisk i øvrigt steg med hhv. 14 pct. til 415 mio. kr. og 8 pct. til 116 mio. kr. Den landede mængde af sild steg med 16 pct., og mængden for gruppen fisk i øvrigt steg med 11 pct., mens mængden af torskefisk og makrel var stort set uændret ift. 2023.
Region Nordjylland er Danmarks største fiskeriregion
I Danmark er dansk fiskeri mest udbredt i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Værdien af danske fartøjers landinger i Region Nordjylland udgjorde 51 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2024, og den tilhørende landingsmængde udgjorde 54 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det hhv. 39 pct. og 35 pct. i 2015. Værdien af danske fartøjers landinger i Europa udenfor EU steg med 15 pct. til 738 mio. kr. fra 2023 til 2024, og landingsmængden steg med 34 pct. til 75.000 ton. Værdien af danske fartøjers landinger i Europa udenfor EU udgjorde 24 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2024, mens landingsmængden udgjorde 16 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det hhv. 11 pct. og 6 pct. i 2015.
Danske fartøjers landinger i Danmark og udlandet
|
2015 |
2023 |
2024 |
|
2015 |
2023 |
2024 |
|
landet vægt, ton |
|
værdi, mio. kr. |
||||
Landinger i alt |
861710 |
491192 |
463369 |
|
3392 |
3204 |
3138 |
Danmark |
743013 |
428765 |
383646 |
|
2667 |
2483 |
2317 |
- Nordjylland |
299989 |
257425 |
249227 |
|
1322 |
1578 |
1611 |
- Midtjylland |
397085 |
163198 |
126352 |
|
1075 |
763 |
575 |
- Øvrige regioner |
45939 |
8142 |
8067 |
|
270 |
142 |
131 |
EU uden Danmark |
66839 |
6373 |
4512 |
|
364 |
78 |
83 |
Europa udenfor EU |
51858 |
56054 |
75210 |
|
361 |
643 |
738 |
Anm.: Løbende priser. |
Fartøjer på 40 meter og derover bidrog med 57 pct. af den samlede kapacitet
I 2024 var der 19 fartøjer på 40 meter og derover, som bidrog med 57 pct. af den samlede kapacitet. I 2015 var der 32 fartøjer, som bidrog med 51 pct. Kapaciteten for fartøjer på 40 meter og derover var 34.515 bruttotonnage (BT), hvilket svarer til i gennemsnit 1.817 BT pr. fartøj. I 2015 var den tilsvarende gennemsnitlige kapacitet på 1.044 BT pr. fartøj. Dermed er den gennemsnitlige kapacitet pr. fartøj for fartøjer på 40 meter og derover steget med 74 pct. fra 2015 til 2024.
Registrerede danske fartøjer og danske fartøjers bruttotonnage
|
2015 |
|
2024 |
||||||
|
Nord- |
Midt- |
Øvrige |
I alt |
|
Nord- |
Midt- |
Øvrige |
I alt |
|
antal |
||||||||
Fartøjer |
622 |
623 |
1121 |
2370 |
|
493 |
458 |
737 |
1688 |
Under 10 m |
434 |
476 |
944 |
1858 |
|
347 |
371 |
633 |
1351 |
10,0-11,9 m |
37 |
24 |
64 |
125 |
|
21 |
8 |
39 |
68 |
12,0-17,9 m |
95 |
59 |
89 |
243 |
|
78 |
48 |
47 |
173 |
18,0-23,9 m |
30 |
32 |
15 |
77 |
|
22 |
19 |
11 |
52 |
24,0-39,9 m |
16 |
15 |
4 |
35 |
|
14 |
7 |
4 |
25 |
40 m og derover |
10 |
17 |
5 |
32 |
|
11 |
5 |
3 |
19 |
|
BT |
||||||||
Bruttotonnage |
29893 |
21228 |
14877 |
65999 |
|
39455 |
11039 |
9766 |
60261 |
Under 10 m |
1261 |
942 |
2278 |
4482 |
|
1033 |
774 |
1344 |
3152 |
10,0-11,9 m |
477 |
348 |
761 |
1587 |
|
275 |
98 |
460 |
833 |
12,0-17,9 m |
3206 |
2153 |
3132 |
8490 |
|
3276 |
2062 |
1960 |
7298 |
18,0-23,9 m |
3450 |
3273 |
1040 |
7763 |
|
3180 |
2320 |
732 |
6232 |
24,0-39,9 m |
4869 |
4345 |
1059 |
10272 |
|
4898 |
2571 |
764 |
8233 |
40 m og derover |
16630 |
10167 |
6607 |
33404 |
|
26793 |
3214 |
4508 |
34515 |
Anm.: Registrerede danske fartøjer består af såvel aktive som inaktive fartøjer. |
Nyt fra Danmarks Statistik
1. april 2025 - Nr. 93
Hent som PDF
Næste udgivelse: 1. april 2026
Kontakt
- Charlotte Spliid Hansen, tlf. 29 41 97 76
Kilder og metode
Grundlaget for fartøjsstatistikken er Fiskeristyrelsens (FST) register over fiskerfartøjer pr. 31. december. Landingsstatistikken udarbejdes på basis af FST's register for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, suppleret med data fra fartøjernes logbøger.