Danske forbrugerpriser fortsat EU´s højeste i 2023
Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2023
Danmark havde langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2023, hvor prisniveauet lå 45 pct. over EU gennemsnittet. Kun EFTA-landene Schweiz og Island havde endnu højere forbrugerpriser og lå på hhv. 74 og 58 pct. over EU-gennemsnittet. Norge som er det tredje EFTA-land lå kun på 24 pct. over EU-gennemsnittet, hvilket er markant under det danske prisniveau. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2023 fandtes i Irland, der lå 37 pct. over EU-gennemsnittet, efterfulgt af Luxembourg og Finland som lå hhv. 34 og 24 pct. over EU-gennemsnittet. De laveste forbrugerpriser var observeret i Bulgarien og Rumænien, hvor de hhv. udgjorde 59 og 61 pct. af EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse.
Kilde: www.statistikbanken.dk/pppFødevarer er dyrest i Luxembourg og Danmark
Når det gælder priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå Luxembourg og Danmark i toppen inden for EU med et prisniveau på 25 og 23 pct. over EU-gennemsnittet. De er efterfulgt af Irland og Finland, der lå hhv. 14 og 12 pct. over EU-gennemsnittet. Den beskedne forskel på 2 procentpoint betyder, at de lande reelt havde det samme prisniveau. EFTA-landene Schweiz, Island og Norge havde endnu højere prisniveau på hhv. 58, 40 og 30 pct. over EU-gennemsnittet. Retter man blikket mod vores nabolande lå Sverige 7 pct. over EU-gennemsnittet, mens Tyskland lå 3 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien.
Danmark og Luxembourg dyrest, Rumænien og Bulgarien billigst i EU
Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er høje i Danmark. Det generelle prisniveau, som også dækker de andre dele af BNP, som fx offentligt forbrug og investeringer, var i 2023 højest i Danmark og Luxembourg og lå 32 pct. over EU gennemsnittet. EFTA-landene Schweiz og Island havde et højere prisniveau på hhv. 58 og 49 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Rumænien og Bulgarien på hhv. 43 pct. og 40 pct. under EU-gennemsnittet.
Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2023*
Land |
Privat |
Fødevarer og |
BNP |
|
Land |
Privat |
Fødevarer og |
BNP |
|
EU-271 = 100 |
|
|
EU-271 = 100 |
||||
EU-271 |
100 |
100 |
100 |
|
Spanien |
91 |
95 |
90 |
Euroområdet |
105 |
103 |
105 |
|
Malta |
91 |
110 |
91 |
|
|
|
|
|
Slovenien |
90 |
100 |
86 |
Danmark |
145 |
123 |
132 |
|
Portugal |
87 |
103 |
82 |
Irland |
137 |
114 |
119 |
|
Grækenland |
86 |
103 |
81 |
Luxembourg |
134 |
125 |
132 |
|
Slovakiet |
84 |
82 |
80 |
Finland |
124 |
112 |
122 |
|
Litauen |
82 |
104 |
78 |
Belgien |
117 |
104 |
113 |
|
Letland |
82 |
106 |
77 |
Nederlandene |
117 |
99 |
118 |
|
Kroatien |
75 |
102 |
68 |
Sverige |
114 |
107 |
118 |
|
Ungarn |
74 |
99 |
70 |
Frankrig |
112 |
110 |
109 |
|
Polen |
67 |
82 |
68 |
Østrig |
112 |
110 |
113 |
|
Rumænien |
61 |
75 |
57 |
Tyskland |
108 |
103 |
112 |
|
Bulgarien |
59 |
88 |
60 |
Estland |
101 |
107 |
92 |
|
|
|
|
|
Italien |
98 |
101 |
96 |
|
Schweiz |
174 |
158 |
158 |
Cypern |
93 |
104 |
91 |
|
Island |
158 |
140 |
149 |
Tjekkiet |
93 |
96 |
85 |
|
Norge |
124 |
130 |
124 |
*Foreløbige tal. |
Hvad er købekraftpariteter?
Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen, får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger.
Nyt fra Danmarks Statistik
23. december 2024 - Nr. 379
Hent som PDF
Næste udgivelse: 11. december 2025
Kontakt
- Zdravka Bosanac, tlf. 61 15 16 74
Kilder og metode
Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed.