Pæn fremgang for dansk økonomi i 3. kvartal 2024

Nationalregnskab 3. kvt. 2024

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,2 pct. i tredje kvartal 2024, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Væksten i dansk økonomi var primært drevet af en væsentlig fremgang i industrien, hvor særligt medicinalindustrien har været hoveddrivkraften. Omvendt havde søtransporten en betydelig negativ effekt på væksten. Endvidere var der faldende import og uændret eksport. Blandt efterspørgselskomponenterne var der fremgang i både det private og offentlige forbrug samt investeringer. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under Særlige forhold.

Nulvækst i eksporten

Den samlede eksport havde nulvækst i tredje kvartal. Den uændrede eksport skyldes tilbagegang i eksporten af tjenester, som faldt med 6,1 pct., mens eksporten af varer steg med 4,4 pct. Faldet i tjenesteeksporten skyldes især et fald i søtransport, hvilket skal ses i sammenhæng med stigende fragtrater for branchen. Den stigende vareeksport kommer som følge af stigende eksport af elektrisk strøm og bearbejdede varer. I tredje kvartal faldt importen med 0,7 pct. Faldet er særligt drevet af et fald i tjenesteimporten på 4,0 pct. Dog steg importen af varer med 2,2 pct. Ligesom for tjenesteeksporten, er det importen af søtransport, der trækker tjenesteimporten ned. Omvendt er væksten i vareimporten især præget af import af skibe og bearbejdede varer.

Byggeri og skibe giver fremgang i investeringerne

I tredje kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,9 pct. i forhold til andet kvartal 2024. Stigningen er mest markant for transportmidler, der trækker op med en stigning på 6,2 pct. Stigningen i transportmidler er drevet af den større import af skibe, jf. ovenstående afsnit. Endvidere bidrog både boligbyggeri samt andet byggeri til større investeringer med stigninger på hhv. 1,9 og 2,4 pct. På den anden siden faldt anlægsinvesteringer med 0,5 pct.

Mindre stigning i husholdningernes forbrug

Husholdningernes forbrug steg med 0,3 pct. i tredje kvartal. Det var husholdningernes forbrug af tjenester, der trak det samlede forbrug op, da det havde en fremgang på 1,3 pct. Blandt tjenesterne var det især forbruget af information og kommunikation samt restauranter og hoteller, der drev væksten med en stigning på hhv. 2,6 og 2,4 pct. Omvendt faldt køb af køretøjer med 1,1 pct. og forbruget af øvrige varige varer med 0,9 pct. For de øvrige varer faldt forbruget af fødevarer samt elektricitet, fjernvarme og andet brændsel med hhv. 1,5 og 3,5 pct.

Høj vækst i Danmark og USA

I tredje kvartal voksede Danmarks BNP med 1,2 pct., mens EU-landenes og USA's vækst var på hhv. 0,3 pct. og 0,7 pct. Hermed voksede dansk økonomi hurtigere end EU-27 og USA. Set over de seneste tre kvartaler har EU-27 haft en svag, men dog positiv vækst, mens amerikansk økonomi har haft en pæn fremgang i alle kvartalerne. Den danske vækst svinger en del sammenlignet med EU-27 og USA. Dette skal bl.a. ses i lyset af den store betydning af medicinalindustrien og søtransporten i Danmark, hvorved udsving i disse branchers aktivitet slår forholdsvis meget igennem på den samlede danske økonomi. For store lande eller områder vil man ikke forvente, at enkelte store virksomheder kan påvirke den samlede økonomiske aktivitet i samme grad som for et lille land som Danmark.

Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed

Der har været store udsving i lageropbyggelsen i årets tre første kvartaler. I første og tredje kvartal var der en betydelig nedgang i lagrene, når der ses på sæsonkorrigerede tal. I andet kvartal steg den samlede lageropbygning så igen til et højere niveau. Udsvingene betyder, at de mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser til BNP på -1,8 og -0,9 procentpoint i hhv. første og tredje kvartal og omvendt et positivt vækstbidrag på 2,4 procentpoint i andet kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidragene kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg, heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra Industriens produktion og omsætning.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2024

Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2024. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Dette har medført ændringer til BNP-væksten, som er opjusteret med 0,1 procentpoint i både første og andet kvartal. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2024. De nye tal for første og andet kvartal 2024 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Nationalregnskab 2. kvt. 2024, revideret. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf).

Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi

Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside: Medicinalindustrien i dansk økonomi.

Tallene er et særudtræk og særberegning pba. det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt.

Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg

I den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for tredje kvartal anvendes en foreløbig, intern version af Firmaernes køb og salg, hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 3. kvt. 2024 revideret, der offentliggøres 20. december 2024, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger.

Større usikkerhed i opgørelsen af beskæftigelse mv.

Denne første foreløbige opgørelse af beskæftigelse, præsterede timer og løn for tredje kvartal er baseret på et datagrundlag, hvor kvartalets to første måneder er baseret på en foreløbig intern beregning af Arbejdstidsregnskabet, mens kvartalets sidste måned er en fremskrivning foretaget i forbindelse med sæsonkorrektionen (X13-ARIMA-SEATS). Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede tal.

Ved den reviderede offentliggørelse af Nationalregnskabet den 20. december 2024 er opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn baseret på det til den tid offentliggjorte Arbejdstidsregnskab.

Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-ARIMA-SEATS-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse