Dansk forbrug lå på vesteuropæisk niveau i 2022

Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2022

Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark lå i 2022 10 pct. over gennemsnittet for EU-27 landene. Dermed lå Danmark på samme niveau som en række andre vesteuropæiske lande. Dog noget lavere end Belgien, Nederlandene, Østrig og Tyskland, som lå mellem 15 og 18 pct. over EU-gennemsnittet, samt Luxembourg der lå helt i top med et forbrug, der var 38 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, som en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse.

De fleste lande lå under EU's gennemsnit

Danmark og otte andre vesteuropæiske lande havde et faktisk individuelt forbrug, der lå over EU-gennemsnittet. Italien lå lige på EU-gennemsnittet, hvorimod resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Blandt de lande, som lå under EU-gennemsnittet, havde Cypern, Irland og Litauen det højeste faktiske individuelle forbrug pr. indbygger. Lavest lå Bulgarien, hvor det faktiske individuelle forbrug kun udgjorde 69 pct. af EU-gennemsnittet.

Dansk BNP lå over EU's gennemsnit

Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 36 pct. over EU-gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For fx Frankrig, Finland, Sverige og Danmark befandt det faktiske individuelle forbrug sig inden for et interval fra 7 til 10 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 3 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau, mens spredningen mellem landenes BNP pr. indbygger var betydeligt større. Her lå Danmark fx 36 pct. over EU-gennemsnittet, mens Frankrig lå lige på EU-gennemsnittet.

Sammenlignelige tal

Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med købekraftparitet. Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes købekraftstandard. Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer, og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne.