Danmark havde det højeste prisniveau i EU i 2022

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2022

Med et prisniveau på 49 pct. over EU gennemsnittet havde Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2022. Kun EFTA-landene Schweiz og Island havde endnu højere forbrugerpriser og lå på hhv. 75 og 62 pct. over EU-gennemsnittet. Norge som er det tredje EFTA-land lå på 43 pct. over EU-gennemsnittet, hvilket er under det danske prisniveau. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2022 fandtes i Irland, der lå 42 pct. over EU-gennemsnittet, efterfulgt af Luxembourg, Finland og Sverige, som alle lå mellem 37 og 22 pct. over EU-gennemsnittet. De laveste forbrugerpriser var observeret i Bulgarien, Rumænien og Polen, der alle lå på 60 pct. af EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse.

Fødevarer er dyrest i Danmark og Luxembourg

Når det gælder priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå Danmark og Luxembourg i toppen inden for EU med et prisniveau på 21 pct. over EU-gennemsnittet. De er efterfulgt af Malta og Irland, der lå hhv. 18 og 16 pct. over EU-gennemsnittet. EFTA-landene Schweiz, Norge og Island havde endnu højere prisniveau på hhv. 64, 46 og 43 pct. over EU-gennemsnittet. Retter man blikket mod vores nabolande lå Sverige 14 pct. over EU-gennemsnittet, mens Tyskland lå 6 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien og Polen.

Danmark dyrest, Rumænien, Bulgarien og Polen billigst i EU

Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er høje i Danmark. Det generelle prisniveau, som også dækker de andre dele af BNP, som fx offentligt forbrug og investeringer, var i 2022 højest i Danmark og lå 33 pct. over EU gennemsnittet. Også her havde EFTA-landene Schweiz, Island og Norge et højere prisniveau på hhv. 57, 57 og 34 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Rumænien på 44 pct. under EU gennemsnittet, mens Bulgarien og Polen lå på hhv. 40 og 39 pct. under EU-gennemsnittet.

Hvad er købekraftpariteter?

Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen, får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger.