Gå til sidens indhold

Vi foretog 4 mio. lange ferierejser til udlandet i 2022

Ferie- og forretningsrejser 2022

"At rejse er at leve", sagde H.C. Andersen. Og det mener danskerne stadig. I 2022 foretog danskerne 4 mio. lange ferierejser til udlandet - rejser med mindst fire overnatninger. Det er næsten en fordobling sammenlignet med 2021, hvor danskerne foretog 2,1 mio. lange ferierejser til udlandet. De lange ferierejser i Danmark faldt med 26 pct. til 2,5 mio. Samlet er de lange ferierejser steget med 1,1 mio. i forhold til 2021. På grund af COVID-19 var især 2021, men også 2020, karakteriseret ved markant færre lange ferierejser til udlandet end i de foregående år.

Lange ferierejser med mindst fire overnatninger. 2017-2022Kilde: www.statistikbanken.dk/ff3

De lange ferierejser i udlandet gik oftest til Spanien

For de lange ferierejser til udlandet i 2022 var det mest populære rejsemål sædvanen tro Spanien - hertil gik 19 pct. af de lange ferierejser. Italien og Grækenland stod for hhv. 10 og 8 pct. af de lange ferierejser, mens nabolandene Tyskland og Sverige begge havde 7 pct.

De mest populære destinationer for lange ferierejser. 2013-2022Kilde: www.statistikbanken.dk/ff1

Forretningsrejser i udlandet foregik med fly - mens det hjemme foregik i bil

Danskerne foretog 1,9 mio. forretningsrejser i 2022 - en stigning på 500.000 i forhold til 2021, men stadig under niveauet for årene inden COVID-19. 720.000 forretningsrejser gik til udlandet og her blev flyet anvendt som primært transportmiddel i 69 pct. af rejserne. Forretningsrejser i Danmark foregik i bil ved 67 pct. af rejserne, mens toget stod for 18 pct. af transporten på forretningsrejser i Danmark.

Ferien i Danmark foregik i bil - ferien i udlandet foregik med fly

Når danskerne i 2022 tog på ferie hjemme i Danmark var det primære transportmiddel bil. Bilen blev brugt i 77 pct. af de samlede ferierejser i Danmark. På de lange ferierejser til udlandet var flyet den mest anvendte transportform - 65 pct. af de lange ferierejser til udlandet blev foretaget i fly. For de samlede ferierejser til udlandet blev flyet anvendt i 57 pct. af rejserne, mens bilen blev anvendt i 31 pct. af rejserne. Andelen af flyrejser til ferie i udlandet steg med 10 procentpoint i forhold til 2020 og med 4 procentpoint sammenlignet med 2021, men var stadig under niveauet for årene før COVID-19.

Størstedelen af de korte ferierejser var i Danmark

Der var samlet 9,8 mio. korte ferierejser i Danmark og udlandet i 2022 - rejser med en til tre overnatninger. Det er en lille stigning på 1 pct. sammenlignet med 2021. De korte ferierejser i Danmark faldt med 440.000, mens de korte ferierejser til udlandet steg med 500.000. På trods af denne ændring stod de korte ferierejser i Danmark for 86 pct. af de samlede korte ferierejser. De korte ferierejser i udlandet gik primært til nabolandene Tyskland og Sverige, der stod for hhv. 34 og 28 pct. af de samlede korte udenlandske ferierejser.

De mest populære destinationer for korte ferierejser. 2017-2022Kilde: www.statistikbanken.dk/ff1 og ff3

Feriehuse var mest populære overnatningsform på lange ferier i Danmark

Lejede og egne feriehuse var den mest benyttede indkvarteringsform på lange ferierejser i Danmark og udgjorde samlet 53 pct. af indkvarteringerne. Gratis indkvartering hos familie og venner blev brugt som primær indkvarteringsform i 29 pct. af de lange ferierejser i Danmark. På lange ferierejser til udlandet var indkvartering på hotel og feriecenter den mest anvendte med 44 pct., mens lejede og egne feriehuse samlet udgjorde 26 pct.

Ferie- og forretningsrejser fordelt efter transportmiddel og indkvarteringsform. 2022

 

Ferierejser

 

Forretningsrejser

 

Mindst fire
overnatninger

En til tre
overnatninger

 

 

 

Danmark

Udland

Danmark og udland

 

Danmark og udland

 

mio.

Rejser i alt

2,5

4,0

9,8

 

1,9

 

antal

Overnatninger pr. rejse

7

9

2

 

4

 

kr.

Udgift pr. person pr. rejse

3394

9826

5270

 

5517

 

pct.

Transportmiddel

 

 

 

 

 

Bil

80

24

73

 

47

Tog

13

3

12

 

13

Skib

2

4

3

 

1

Fly

2

65

6

 

30

Bus

2

4

5

 

7

Sejlbåd

 

Cykel

 

Andre transportmidler

1

1

2

 

2

Indkvarteringsform

 

 

 

 

 

Hoteller og Feriecentre i alt

5

44

24

 

52

Camping

8

4

5

 

4

Vandrerhjem

1

3

1

 

3

Lejet feriehus

30

20

9

 

13

Eget feriehus

23

6

14

 

7

Familie og venner

29

16

42

 

16

Skib og lystbåd

1

1

1

 

1

Andre overnatningsformer

3

5

4

 

7

Anm.: 'Udgift pr. person pr. rejse' dækker over alle udgifter i forbindelse med rejsen. Forudbetalte flybilletter, hotelophold og pakkerejser indgår også. Grundet afrundinger summerer nogle af kolonnerne ikke til 100 pct.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ff3 og ff4

Nyt fra Danmarks Statistik

6. juli 2023 - Nr. 243

Hent som PDF
Næste udgivelse: 21. juni 2024

Kontakt

Kilder og metode

Tallene er baseret på en interviewundersøgelse, som er en del af en årlig EU-turismeundersøgelse, der har til formål at beskrive danskernes rejsemønster. Undersøgelsen er baseret på en tilfældigt udvalgt stikprøve med herboende danskere i alderen 15 år +.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation