Der bliver fortsat flere nye firmaer
Erhvervsdemografi 2021
Der blev skabt 35.700 reelt nye firmaer i 2021. Det er en stigning på 2,6 pct. i forhold til 2020. Det er tredje år i træk, at antallet af nye firmaer er stigende og første gang siden 2008, at der blev skabt mere end 35.000 nye firmaer på et år. Blandt de nye firmaer i 2021 havde 11.200 af dem ansatte lønmodtagere. Det er lidt flere end i 2020 og svarer til 32 pct. af alle nye firmaer i 2021.
Iværksætteriet gik frem i mere end halvdelen af kommunerne
I de fleste af landets kommuner blev der i 2021 skabt flere reelt nye firmaer end året før. 55 kommuner havde således en fremgang, mens der i 40 kommuner var færre nye firmaer end året før. I tre kommuner var niveauet af nye firmaer det samme som i 2020. Københavns kommune havde den største fremgang i antal nye firmaer med 415 flere end i 2020. Omvendt havde Aalborg kommune med et fald på 123 den største tilbagegang i antal nye firmaer.
I 17 kommuner steg antallet med mere end 10 pct.
I 17 af landets kommuner var der en fremgang på mere end 10 pct. i antallet af nye firmaer i 2021 i forhold til året før. Læsø kommune havde den største relative vækst med en fremgang fra 9 til 24 nye firmaer, svarende til en stigning på 166 pct. Ser man bort fra ø-kommunerne, var det Dragør kommune, der med en vækst på 25 pct. fra 110 til 137 nye firmaer havde den største relative vækst. Omvendt var der det største relative fald i Vallensbæk kommune, der gik fra 104 nye firmaer i 2020 til 81 i 2020, svarende til en nedgang på 22 pct.
Næsten en tredjedel af beskæftigelsen opstod inden for handel og transport
32 pct. af beskæftigede i reelt nye firmaer var i 2021 ansat inden for branchegruppen handel og transport mv. Det svarer til næsten 3.200 beskæftigede. Med næsten 9.000 firmaer blev den største andel af nye firmaer skabt inden for den store branchegruppe erhvervsservice, som bl.a. indeholder virksomhedsrådgivning.
Nye firmaer fordelt på branchegrupper
|
Nye firmaer |
Fuldtidsansatte |
||
|
2020 |
2021 |
2020 |
2021 |
|
antal |
årsværk |
||
I alt |
34779 |
35679 |
9411 |
10024 |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
2007 |
1705 |
174 |
136 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
1579 |
1519 |
507 |
510 |
Råstofindvinding |
16 |
14 |
2 |
3 |
Industri |
1384 |
1315 |
458 |
480 |
Energiforsyning, vandforsyning og renovation |
179 |
190 |
47 |
27 |
Bygge og anlæg |
3907 |
4149 |
1415 |
1774 |
Handel og transport mv. |
6345 |
6482 |
3128 |
3196 |
Handel |
3531 |
3367 |
1357 |
1096 |
Handel med biler og motorcykler |
628 |
619 |
196 |
176 |
Engroshandel |
1056 |
878 |
534 |
301 |
Detailhandel |
1847 |
1870 |
627 |
619 |
Transport |
1336 |
1610 |
550 |
843 |
Hoteller og restauranter |
1478 |
1505 |
1222 |
1257 |
Information og kommunikation |
2693 |
2867 |
737 |
760 |
Finansiering og forsikring |
1495 |
1779 |
282 |
392 |
Ejendomshandel og udlejning |
2481 |
2525 |
303 |
223 |
Erhvervsservice |
8457 |
8936 |
1768 |
2006 |
Offentlig administration, undervisning og sundhed |
3109 |
2989 |
646 |
593 |
Kultur, fritid og anden service |
2693 |
2690 |
451 |
434 |
Uoplyst aktivitet |
13 |
38 |
0 |
2 |
Kilde: Særkørsel på baggrund af www.statistikbanken.dk/demo4 |
Nyt fra Danmarks Statistik
16. maj 2023 - Nr. 171
Hent som PDF
Næste udgivelse: 21. juni 2024
Kontakt
- Asbjørn Hviid Mikkelsen, tlf. 29 42 68 36
Kilder og metode
Erhvervsdemografi er en registerbaseret opgørelse, der er baseret på regnskabs- og firmastatistikkerne samt den årlige erhvervsbeskæftigelse.
Reelt nye firmaer afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Generel firmastatistik. Et firma, der har haft ringe aktivitet i en periode, men kommer over bagatelgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt.
Årsværk omfatter antal ansatte personer i de nye firmaer omregnet til fuldtidsansatte og er således eksklusive ejerne af personligt ejede firmaer.