Størst indkomstfremgang i bunden og toppen

Indkomster for personer 2021 indkomstfordeling

Den disponible indkomst steg i gennemsnit med 3,2 pct. fra 2020 til 2021, når der er korrigeret for prisudviklingen og taget højde for familiesammensætningen. Indkomstudviklingen var størst i bunden og toppen af indkomstfordelingen. I 1. decil, dvs. den tiendedel med de laveste indkomster, voksede indkomsten fra 89.800 kr. i 2020 til 95.500 kr. i 2021, hvilket svarer til en stigning på 6,3 pct., og i 10. decil, hvor de højeste indkomster findes, voksede indkomsten fra 733.300 kr. til 779.800 kr., hvilket ligeledes er en stigning på 6,3 pct. I midten af indkomstfordelingen var stigningen på omtrent 2 pct.

Stigende beskæftigelse og høj formueindkomst

Indkomstudviklingen fra 2020 til 2021 skyldes både stigende erhvervsindkomster og formueindkomster, se Nyt fra Danmarks Statistik 2022:315. Indkomstfremgangen i 1. decil hænger blandt andet sammen med den stigende beskæftigelse, se Nyt fra Danmarks Statistik 2022:357 og faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere i 2021, se Nyt fra Danmarks Statistik 2022:203. I toppen af indkomstfordelingen kan en stor del af indkomstudviklingen tilskrives højere afkast af formuer, fx i form af aktieudbytter og gevinster.

Gini-koefficienten over 30 for første gang

Gini-koefficienten, som er et udbredt mål for indkomstulighed, steg fra 29,7 i 2020 til 30,2 gini-point i 2021. Det er den højeste Gini-koefficient siden dataseriens start i 1987, hvor den var på 22,0. Udviklingen det seneste år kan især tilskrives den store stigning i formueindkomsterne, idet formueindkomsterne isoleret set har bidraget med 0,4 gini-point til stigningen fra 2020 til 2021. Hvis alle i et samfund havde samme indkomst ville Gini-koefficienten være 0, og hvis én person havde alle indkomster ville den være 100.

Ikke entydig stigning i indkomstuligheden

Mål som Gini-koefficienten påvirkes af indkomststigninger helt i toppen af indkomstfordelingen. To alternative indikatorer for indkomstulighed, som ikke påvirkes af indkomsten i den absolutte top af indkomstfordelingen, er P90/10-raten samt relativ fattigdom. Disse indikatorer afspejler i højere grad indkomstuligheden imellem større samfundsgrupper. P90/10-raten, som beregnes ved at dele øverste decilgrænse med nederste decilgrænse, faldt en lille smule fra 3,34 til 3,33. Den har været nogenlunde konstant siden 2017 og bekræfter, at den stigende indkomstulighed primært skyldes udviklingen i den absolutte top af indkomstfordelingen.

Færre relativt fattige børn

Den store indkomststigning i 1. decil på 6,3 pct. bevirker, at antallet af personer i relativ fattigdom faldt fra 241.800 i 2020 til 233.000 personer i 2021. Antallet af relativt fattige børn under 18 år faldt ligeledes fra 56.500 til 53.800 personer i 2021. Antallet af relativt fattige børn toppede med 64.500 i 2017. Relativt fattige har en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten og tilhører dermed lavindkomstgruppen. Familier, hvor hovedforsørgeren er studerende, og familier med formue indgår ikke ved opgørelsen af relativt fattige i Danmark. Begrebet relativ fattigdom benyttes i forskellige udgaver internationalt og i Danmark. Relativ fattigdom benyttes både som mål for økonomisk ulighed og for risikoen for social eksklusion som følge af dårlige økonomiske muligheder. Det danske begreb er lavet til brug ifm. opfølgning på FNs bæredygtighedsmål.