Gå til sidens indhold
Dele af hjemmesiden virker ikke for øjeblikket, herunder søgefunktionen. Vi beklager.
Hvidt kryds
Dele af hjemmesiden virker ikke for øjeblikket, herunder søgefunktionen. Vi beklager.
Hvidt kryds

Markant fald i registreringerne af nye biler

Nyregistrerede personbiler
Sæsonkorrigeret
11.110
marts 2022
-4,1 %
februar til marts 2022

Nyregistrerede motorkøretøjer marts 2022

Der blev registreret 11.100 nye personbiler i marts 2022 opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 4,1 pct. færre end i februar. Tilgangen til husholdningerne og erhvervene lå hhv. 2,6 pct. og 5,3 pct. lavere. Det samlede sæsonkorrigerede antal registreringer i første kvartal 2022 var 28,5 pct. lavere end i fjerde kvartal 2021. For husholdningernes vedkommende var faldet på 42,7 pct., mens tilgangen i erhvervene faldt med 7,7 pct. Stigende leveringstider og faldende købelyst allerede i 2021 er forklarende elementer i faldet i registreringerne af nye biler, som belyses nærmere nedenfor.

Månedlig tilgang af nye personbiler, faktiske og sæsonkorrigerede værdierKilde: www.statistikbanken.dk/bil55

Registrering er ikke det samme som salg

Med stigende leveringstider og dermed tiltagende tidsmæssig afstand mellem salg/slutseddel og registrering, er det vigtigt at bemærke sig, at tallene i artiklen udtrykker registreringer af nye biler og ikke handler/salg. Når salg og registrering ligger tættere på hinanden, er sondringen normalt af mindre betydning, når husholdningernes og erhvervenes købs- og investeringslyst skal vurderes, men p.t. er sondringen væsentlig, fordi nogle af forklaringerne på den aktuelle udvikling skyldes hændelser tilbage i 2021.

Leveringsproblemerne for producenterne, der bl.a. skyldes forstyrrelser i forsyningskæderne, chipmangel og den aktuelle mangel på delkomponenter pga. invasionen i Ukraine, betyder dels, at de aktuelle registreringer er præget af handler indgået for ½-1 år siden, dels at de lange leveringstider sandsynligvis vil fortsætte. Det understøttes af de nyeste tal for bilhandlens ordrebeholdning hos leverandører i Konjunkturbarometret for detailhandlen, der indikerer stigende leveringsproblemer i 2021. Parallelt hermed indikerer den negative udvikling siden medio 2021 i tallene for anskaffelse af større forbrugsgoder i Forbrugerforventningsundersøgelsen, at nedgangen i registreringer også er drevet af faldende købelyst. De faldende registreringstal udtrykker derfor en kombination af faldende købelyst og leveringsproblemer for producenterne/forhandlerne, der tog deres begyndelse i 2021. Se mere om Bilbranchens egen vurdering af den aktuelle situation.

Tilgangen i de seneste 12 måneder faldt

Den samlede tilgang af nye biler i perioden april 2021 - marts 2022 var på 176.900 hvilket var 8,9 pct. lavere end i den foregående 12 måneders periode. Tilgangen til husholdningerne faldt med 15,7 pct. til 99.900 biler, mens den steg med 1,8 pct. i erhvervene til 77.000. De benzin- og dieseldrevne biler gik 28,9 pct. tilbage i forhold til de foregående 12 måneder, mens elbilerne steg med 84,9 pct. og pluginhybriderne med 62,2 pct.

Elbilerne udgjorde fortsat 17 pct. af de nye biler

2.600 elbiler udgjorde i marts 2022 17,3 pct. af de nye personbiler opgjort i faktiske tal mod 16,8 pct. i februar. Husholdningerne stod for 1.800 elbiler, og det svarer til 25,4 pct. af deres nye biler mod 22,8 pct. i februar. Elbilandelen i erhvervene var 10,0 pct. i marts mod 9,9 pct. i februar.

Pluginhybriderne udgjorde med 2.600 biler i marts 17,7 pct. af de nye biler mod 16,7 pct. i februar. 1.100 heraf gik til husholdningerne, hvilket svarer til 16,0 pct. af deres nye biler mod 15,8 pct. i februar. De resterende 1.500 biler gik til erhvervene svarende til 19,3 pct. af deres tilgang i marts 2022 mod 17,6 pct. i februar.

Andelen af nye elbiler og pluginhybrider er steget kraftigt siden 2021

Samlet set udgjorde elbilerne og pluginhybriderne i perioden april 2021 - marts 2022 37,5 pct. af de nye biler mod 20,0 pct. i de foregående 12 måneder. For husholdningernes vedkommende var det 42,0 pct. mod 22,3 pct. I erhvervene var det 31,6 pct. mod 16,2 pct.

Tilgangen af nye personbiler fordelt på drivmiddelKilde: www.statistikbanken.dk/bil51

Nye kommunefordelte tabeller i Statistikbanken

Der offentliggøres hver måned tabeller i Statistikbanken med fordelinger af nyregistreringer og bestand af person- og varebiler på brugernes kommune, brugernes sektor (husholdning eller erhverv) samt køretøjernes drivmiddel. Tabellerne indeholder tal fra januar 2018 og frem. Tabellen med nyregistreringer findes i www.statistikbanken.dk/bil53, mens bestanden findes i www.statistikbanken.dk/bil54.

Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret

 

2021

2022

 

2021/2022

 

Okt.
 

Nov.
 

Dec.
 

Jan.
 

Feb.
 

Mar.
 

 

Jan.-mar./
okt.-dec.

Mar./
feb.

 

antal

 

pct.

Tilgang i alt

14280

13648

18466

10480

11580

11110

 

-28,5

-4,1

I husholdningerne

8006

7293

12246

4889

5516

5370

 

-42,7

-2,6

I erhvervene

6274

6355

6220

5591

6064

5740

 

-7,7

-5,3

Kilde: www.statistikbanken.dk/bil5 og bil55

Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal

 

Marts

Æn-
dring

 

Apr. 2020
- mar. 2021

Apr. 2021
- mar. 2022

Æn-
dring

 

2021

2022

 

 

 

 

 

 

antal

pct.

 

antal

pct.

Nye personbiler i alt

23871

14757

-38,2

 

194186

176920

-8,9

Benzin

13869

7893

-43,1

 

115280

88588

-23,2

Diesel

3249

1689

-48,0

 

40072

21932

-45,3

El

2059

2555

24,1

 

15062

27846

84,9

Pluginhybrid mv.

4694

2620

-44,2

 

23772

38554

62,2

Husholdningerne

 

 

 

 

 

 

 

Køb

11108

5346

-51,9

 

89992

77424

-14,0

Privatleasing

2756

1642

-40,4

 

28589

22497

-21,3

Samlet tilgang

13864

6988

-49,6

 

118581

99921

-15,7

Erhvervene

 

 

 

 

 

 

 

Køb

12763

9411

-26,3

 

104194

99496

-4,5

Ikke-leasingbiler (a)

2350

1501

-36,1

 

17930

16600

-7,4

Til leasing

10413

7910

-24,0

 

86264

82896

-3,9

Erhvervsleasing (b)

7657

6268

-18,1

 

57675

60399

4,7

Samlet tilgang (a+b)

10007

7769

-22,4

 

75605

76999

1,8

Erhvervskøretøjer i alt

4242

3452

-18,6

 

35512

35495

0,0

Varebiler

3770

2888

-23,4

 

31528

30559

-3,1

Lastbiler

246

207

-15,9

 

2005

2049

2,2

Sættevognstrækkere

194

313

61,3

 

1550

2184

40,9

Busser

32

44

37,5

 

429

703

63,9

Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55

Nyregistrerede personbiler
Sæsonkorrigeret
11.110
marts 2022
-4,1 %
februar til marts 2022

Nyt fra Danmarks Statistik

12. april 2022 - Nr. 127

Hent som PDF
Næste udgivelse: 10. maj 2022

Kontakt

Kilder og metode

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation