Gå til sidens indhold

Byggebeskæftigelsen steg i fjerde kvartal

Beskæftigede ved bygge og anlæg 4. kvt. 2021

Byggebeskæftigelsen var i fjerde kvartal 2021 på 188.800 personer, hvilket er en stigning på 1 pct. i forhold til niveauet fra tredje kvartal på 186.800 personer. Byggebeskæftigelsen er den tidligste indikator for beskæftigelsen inden for bygge og anlæg, som er baseret på indberetninger om virksomhedernes faktiske forhold. Efter næsten uafbrudt vækst i byggebeskæftigelsen siden 2013 faldt denne i foråret 2020 grundet kortvarige restriktioner mod COVID-19. Dette fald blev indhentet i slutningen af 2020, hvorefter byggebeskæftigelsen er steget yderligere til det nuværende niveau. Niveauet nærmer det hidtidige topniveau for statistikken fra 2007. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.

Beskæftigede inden for bygge og anlæg, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/byg1

Mangel på arbejdskraft

Konjunkturbarometer for erhvervene december 2021 viser, at 41 pct. af virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen meldte om mangel på arbejdskraft. Denne andel er faldet siden september 2021, hvor den toppede med 48 pct. Det er dog et niveau, som ikke er set siden 2006.

Omsætningen steg i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år

Nye tal for omsætningen i bygge- og anlægsbrancherne er fra tredje kvartal. Her udgjorde omsætningen i faktiske tal i alt 81,2 mia. kr., hvilket er en stigning på 8 pct. i forhold til tredje kvartal 2020. Omsætningen steg mest inden for anlægsvirksomhed, hvor stigningen var på 17 pct., mens nybyggeri og reparation steg med hhv. 6 pct. og 4 pct.

Omsætning inden for bygge og anlæg efter arbejdstypeKilde: www.statistikbanken.dk/bygoms1

Nyt fra Danmarks Statistik

20. januar 2022 - Nr. 18

Hent som PDF
Næste udgivelse: 28. april 2022

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken belyser udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation