Gå til sidens indhold

Ledigheden faldt yderligere i december

Arbejdsløsheden (md.) december 2021

Fra november til december faldt ledigheden med 9.400 til 70.900 personer. Det svarer til et fald i ledighedsprocenten fra 2,8 til 2,5 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er det laveste niveau siden september 2008. Ledigheden er nu mere end halveret siden den toppede i maj 2020 under den første bølge af COVID-19. Faldet i december skyldes 8.800 færre ikke-aktiverede og 600 færre aktiverede ledige. Ledigheden i december ligger ekstraordinært lavt som følge af ændret mønster for ferieafholdelse foranlediget af den nye ferielovgivning.

Ledigheden, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/aus07

I december var 14 pct. af de ledige i aktivering

I december var der 10.200 aktiverede ledige, hvilket svarer til 14 pct. af samtlige ledige. I årene op til restriktionerne som følge af COVID-19 udgjorde de aktiverede typisk 20-30 pct. af samtlige ledige, mens de aktiveredes andel nåede et minimum og kun udgjorde 5 pct. i maj 2020 under den første nedlukning. Herefter har andelen været svagt stigende, hvilket primært skyldes de store absolutte fald for de ikke-aktiverede ledige.

Samtlige landsdele har oplevet ledighedsfald

Fra november til december faldt ledighedsprocenten for samtlige landsdele. Målt i procentpoint faldt ledigheden mest i Byen København, Københavns omegn og Bornholm, hvor den faldt med 0,4 procentpoint. I den anden ende af skalaen faldt ledigheden i Vestjylland kun med 0,2 procentpoint, mens den i de øvrige syv landsdele faldt med 0,3 procentpoint. Herefter var ledigheden i december fortsat lavest i Vestjylland med 1,6 pct. og højest i Byen København med 3,3 pct.

Arbejdskraftundersøgelsen opgør 156.000 ledige i december

Ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) var der i december 156.000 ledige, når der tages højde for sæsonkorrektion. AKU-ledigheden opgøres på baggrund af interviews i en stikprøve blandt 15-74-årige personer, hvor de ledige selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde, uanset om de har ret til eller modtager offentlige ydelser. Derudover omregner AKU ikke ledige til fuldtidspersoner. Begge dele trækker i retning af, at AKU-ledigheden ligger højere end bruttoledigheden. De definitoriske forskelle gør sig særligt gældende for 15-24-årige, hvor der især i den nedre del af aldersgruppen er mange, der er under uddannelse og dermed ikke berettiget til dagpenge eller kontanthjælp, men som ønsker et fritids- eller studiejob. I december 2021 var der således 3.900 bruttoledige 16-24-årige, mens der blandt de 15-24 årige var 49.000 AKU-ledige.

Månedstallet for AKU-ledigheden er behæftet med usikkerhed

AKU er grundlæggende en kvartalsundersøgelse, og derfor skal de månedlige AKU-ledighedstal anvendes med forsigtighed. Danmarks Statistik offentliggør månedlige AKU-ledighedstal i overensstemmelse med Eurostats offentliggørelse af AKU-månedstal for alle EU-lande.

Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret

 

Ledige

Ledighedsprocent1

 

2021

2021

 

Sept.

Okt.

Nov.

Dec.

Sept.

Okt.

Nov.

Dec.

 

1.000 personer

pct.

Ledige

92,8

87,0

80,4

70,9

3,2

3,0

2,8

2,5

Nettoledige

81,0

75,5

69,6

60,8

2,8

2,6

2,4

2,1

Dagpengemodtagere

70,9

66,0

60,6

52,6

Kontanthjælpsmodtagere

10,1

9,5

8,9

8,1

Aktiverede ledige

11,8

11,4

10,8

10,2

Dagpengemodtagere

9,0

8,8

8,4

7,9

Kontanthjælpsmodtagere

2,8

2,6

2,4

2,3

Mænd

46,5

43,4

40,1

35,7

3,1

2,9

2,7

2,4

Kvinder

46,2

43,6

40,3

35,2

3,3

3,1

2,9

2,5

16-24 år

5,1

4,7

4,2

3,9

1,3

1,2

1,1

1,0

25-29 år

17,9

16,7

15,5

13,7

5,8

5,4

5,0

4,4

30-39 år

25,9

24,4

22,9

20,7

4,5

4,2

3,9

3,6

40-49 år

16,9

15,8

14,6

12,7

2,6

2,4

2,3

2,0

50-59 år

17,1

16,0

14,5

12,6

2,6

2,4

2,2

1,9

60-66 år2

10,0

9,4

8,6

7,4

3,5

3,3

3,0

2,6

Heraf 65-66 årige3

1,5

1,5

1,4

1,2

Byen København

19,1

17,9

16,6

14,6

4,2

4,0

3,7

3,3

Københavns omegn

10,0

9,4

8,6

7,6

3,7

3,5

3,2

2,8

Nordsjælland

5,6

5,3

4,9

4,2

2,5

2,3

2,2

1,9

Bornholm

0,5

0,4

0,4

0,3

2,8

2,4

2,3

1,9

Østsjælland

3,5

3,2

3,0

2,7

2,8

2,6

2,4

2,1

Vest- og Sydsjælland

8,6

8,0

7,5

6,7

3,2

3,0

2,8

2,5

Fyn

7,8

7,3

6,7

5,9

3,4

3,1

2,9

2,6

Sydjylland

9,0

8,2

7,6

6,7

2,6

2,4

2,2

1,9

Østjylland

14,4

13,6

12,7

11,1

3,2

3,0

2,8

2,5

Vestjylland

4,5

4,2

3,7

3,3

2,2

2,0

1,8

1,6

Nordjylland

9,9

9,4

8,7

7,8

3,5

3,3

3,1

2,8

1 Det bemærkes at ovenstående ledighedsprocenter fra og med offentliggørelsen af ledigheden for november-2021, beregnes i forhold til de 16-66-årige i arbejdsstyrken med reference til ultimo november 2020.
2 Fra januar 2019 indgår der gradvist flere i denne gruppe, pga. den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen.
3 Den separate opgørelse for 65-66-årige er ikke sæsonkorrigeret men er vist for at give en indikation af betydningen af den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen for den samlede ledighedsudvikling.
Kilde: www.statistikbanken.dk/aus07

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

COVID-19s betydning for statistikken

COVID-19-nedlukningens betydning for statistikken og de iværksatte hjælpepakker mv. er beskrevet i dette notat: Særlige forhold ved ledigheden for december 2021 (pdf).

Revisioner

Ved denne offentliggørelse af ledigheden for december, er de sæsonkorrigerede ledighedstal for september, oktober og november nedskrevet med hhv. 300, 500 og 200. Disse revisioner skyldes i høj grad selve sæsonkorrektionsberegningen.

Nyt fra Danmarks Statistik

31. januar 2022 - Nr. 28

Hent som PDF
Næste udgivelse: 3. marts 2022

Kontakt

Kilder og metode

Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation