Gå til sidens indhold

Danmark har de højeste forbrugerpriser i EU

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2019

Med et prisniveau på 37 pct. over EU-28-gennemsnittet havde Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2019. EFTA-landene Schweiz, Island og Norge havde dog endnu højere priser. De lå på hhv. 60, 54 og 40 pct. over EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2019 fandtes i Irland, Luxembourg, Finland og Sverige, som alle lå mellem 31 og 19 pct. over EU-gennemsnittet. Tyskland lå 4 pct. over EU-gennemsnittet, mens Italien, Spanien, Portugal, Grækenland og alle nye medlemslande efter 2004 lå under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse.

Prisniveauindeks for husholdningernes forbrug. 2019*Kilde: www.statistikbanken.dk/ppp.

Fødevarer er også dyrest i Danmark

De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå også i toppen inden for EU-28 med et prisniveau på 30 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark igen af EFTA-landene Schweiz, Norge og Island, som lå hhv. 64, 58 og 41 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande var Sverige 15 pct. dyrere end EU-gennemsnittet, mens Tyskland derimod lå på niveau med EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien og Polen.

Danmark dyrest, Bulgarien og Rumænien billigst i EU

Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er højest i Danmark. Også det generelle prisniveau, som dækker over BNP inklusive offentligt forbrug og investeringer, er højest i Danmark og lå i 2019 30 pct. over EU gennemsnittet. Igen havde EFTA-landene Schweiz, Island og Norge et højere prisniveau på hhv. 52, 49 og 44 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Bulgarien og Rumænien på knap halvdelen af EU-gennemsnittet.

Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2019*



Land

Privat
forbrug
 

Fødevarer og
drikkevarer
uden alkohol

BNP

 

 



Land

Privat
forbrug
 

Fødevarer og
drikkevarer
uden alkohol

BNP

 

 

EU-28 = 100

 

 

EU-28 = 100

EU-28

100

100

100

 

Cypern

89

107

89

EU-151

107

106

107

 

Slovakiet

84

96

77

Euroområdet

103

106

103

 

Slovenien

84

97

82

 

 

 

 

 

Malta

84

113

84

Danmark

137

130

130

 

Estland

83

96

80

Irland

131

117

118

 

Letland

76

94

72

Luxembourg

128

125

123

 

Tjekkiet

73

85

71

Finland

122

119

123

 

Kroatien

69

96

64

Sverige

119

115

122

 

Litauen

67

83

66

Storbritannien

117

95

114

 

Ungarn

65

86

64

Nederlandene

113

103

115

 

Polen

58

71

60

Belgien

112

113

111

 

Rumænien

54

67

52

Østrig

110

125

111

 

Bulgarien

52

79

52

Frankrig

110

116

107

 

 

 

 

 

Tyskland

104

102

108

 

Tyrkiet

46

74

44

Italien

99

110

97

 

 

 

 

 

Spanien

93

95

91

 

Schweiz

160

164

152

Portugal

85

98

82

 

Island

154

141

149

Grækenland

84

104

81

 

Norge

140

158

144

* Foreløbige tal.
1 EU-15 dækker over de 15 EU-medlemslande, der udgjorde EU indtil 2004.
Kilde: Eurostat.

Hvad er købekraftpariteter?

Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger.

Nyt fra Danmarks Statistik

18. december 2020 - Nr. 478

Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. december 2021

Kontakt

Kilder og metode

Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation