Gå til sidens indhold

BNP faldt med 1,0 pct. i første kvartal 2021

BNP
Sæsonkorrigeret
-1,0 %
4. kvt. 2020 - 1. kvt. 2021
Beskæftigelse
Sæsonkorrigeret
-0,6 %
4. kvt. 2020 - 1. kvt. 2021

Nationalregnskab 1. kvt. 2021 revideret

Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 1,0 pct. i første kvartal 2021, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er dermed revideret op med 0,3 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet. Faldet i BNP i første kvartal afspejler især tilbagegang i privatforbruget, der gik tilbage med 4,4 pct. Omvendt bidrog vareeksporten og produktion i industrien positivt til udviklingen i BNP. Beskæftigelsen faldt med 0,6 pct. i årets første kvartal. Grundet øget usikkerhed i datakilden offentliggøres de præsterede timer ikke i indeværende udgivelse. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2021 er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Det skyldes i høj grad, at kildedata er behæftet med større usikkerhed end normalt. Det er derfor vanskeligere end vanligt at opstille et robust helhedsbillede af økonomien, hvor der er god overensstemmelse mellem fx produktion og forbrug. Af samme grund vurderes præcisionen at være mindre end ønsket. Læs mere under Særlige forhold.

Nationalregnskabets hovedstørrelser, kædede værdier, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/nkn1.

Fald i privatforbruget - særligt tjenester

Samlet faldt privatforbruget med 4,4 pct. i første kvartal. Tilbagegangen havde især baggrund i nedgang i forbruget af tjenester, der samlet faldt med 7,3 pct. Tjenester inkluderer bl.a. hotel- og restaurationsbranchen samt kultur- og fritidsaktiviteter, der har været præget af nedlukninger i forbindelse med COVID-19 i årets første kvartal. Forbruget af varer ekskl. køretøjer fastholdt niveauet fra fjerde kvartal 2020 på trods af nedgang i forbruget af beklædning og fodtøj på 11,5 pct. Desuden gik køb af køretøjer tilbage med 14,2 pct. i første kvartal 2021. Det offentlige forbrug faldt med 2,9 pct. i første kvartal efter en historisk stigning i fjerde kvartal 2020.

Vareeksporten steg

Samlet var der en fremgang på 3,9 pct. i eksporten af varer og tjenester, hvor eksporten af varer bidrog med en fremgang på 7,3 pct. Importen af varer havde ligeledes en positiv udvikling på 5,0 pct. i årets første kvartal. For både im- og eksport af tjenester var der tilbagegang på hhv. 15,7 og 1,5 pct. Faldet i tjenesteimporten i første kvartal kan især forklares af et højt niveau i fjerde kvartal 2020 som følge af køb af patenter fra udlandet. Tjenesteimporten faldt med omtrent 6 pct. i første kvartal, når der ses bort fra patenterne i fjerde kvartal 2020.

Tilbagegang i investeringer

De faste bruttoinvesteringer faldt med 4,4 pct. i første kvartal. Faldet bemærkes specielt i intellektuelle rettigheder med en nedgang på 20,8 pct. Dette skal dog ses i lyset af et højt niveau i fjerde kvartal 2020, som følge af ovennævnte import af patenter. Import af et patent til dansk ejerskab øger investeringerne, men bidrager ikke i sig selv til BNP-væksten, før virksomheden skaber omsætning på baggrund af patentet. Uden det negative bidrag fra intellektuelle rettigheder ville der i de faste bruttoinvesteringer i stedet være en fremgang på 1,8 pct. Der var fortsat fremgang i investeringer i bygge og anlæg, hvor især boliginvesteringer gik frem med en stigning på 5,3 pct.

Danmarks nationalregnskab

 

2021

2020

2021

 

1. kvt.

1. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

 

Løbende priser

Sæsonkorrigeret realvækst

 

 

Årlig vækst1

Kvartalsvis vækst

 

mia. kr.

pct.

Bruttonationalprodukt (BNP)

574,7

-0,8

6,0

0,9

-1,0

Import af varer og tjenester

295,2

-1,5

7,5

5,1

-3,4

Import af varer

193,0

9,1

7,5

3,3

5,0

Import af tjenester

102,2

-16,5

7,5

7,9

-15,7

Forsyning i alt

869,9

-1,0

6,5

2,3

-1,8

Eksport af varer og tjenester

331,9

-1,9

5,7

0,1

3,9

Eksport af varer

212,8

6,5

6,4

2,3

7,3

Eksport af tjenester

119,1

-14,5

4,5

-3,5

-1,5

Privatforbrug

260,7

-1,9

6,4

0,9

-4,4

Husholdningernes forbrugsudgifter

252,7

-2,0

6,6

0,9

-4,5

Køb af køretøjer

10,7

-1,2

48,2

1,1

-14,2

Andre varer

113,9

10,0

3,7

3,6

0,0

Tjenester i alt inkl. turisme

128,1

-10,9

6,1

-1,4

-7,3

Tjenester i alt

126,8

-11,6

6,2

-0,2

-6,5

Turistindtægter (-)

2,4

-43,2

113,1

26,8

2,9

Turistudgifter (+)

3,8

-45,0

92,9

-1,3

-14,2

NPISH forbrugsudgifter2

8,0

-0,6

0,0

0,6

-1,5

Offentlige forbrugsudgifter

144,3

0,8

0,3

5,2

-2,9

Bruttoinvesteringer

133,0

1,0

11,7

4,3

-5,4

Faste bruttoinvesteringer

127,7

5,9

4,2

9,0

-4,4

Boliger

33,4

17,0

3,1

5,4

5,3

Andet byggeri og anlæg

31,5

13,1

3,4

2,5

1,4

Maskiner, transportmidler mv.

32,3

1,7

12,0

8,6

-1,5

Intellektuelle rettigheder

30,4

-7,1

-0,6

19,7

-20,8

Lagerforøgelser mv.3

5,3

-1,0

1,7

-1,0

-0,2

Endelig indenlandsk anvendelse

538,0

-0,5

6,0

2,8

-4,3

Endelig anvendelse i alt4

869,9

-1,1

5,9

1,8

-1,3

Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer)

2949

-1,0

1,4

0,5

-0,6

1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før.
2 Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger.
3 Bidrag til BNP-væksten.
4 Sæsonkorrigeret realvækst i endelig anvendelse i alt kan afvige fra forsyning i alt pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.
5 Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for 1. kvt. 2018 til 1. kvt. 2021

Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2021. I denne version er alle serier tilbage til første kvartal 2018 revideret i overensstemmelse med opgørelsen af det årlige nationalregnskab, offentliggjort 30. juni 2021. Fra første kvartal 2018 til fjerde kvartal 2020 er der foretaget en opdatering af kvartalvise kilder og en matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier, så de er i overensstemmelse med de nye års tal. For første kvartal 2021 er nationalregnskabet genberegnet med de senest opdaterede kilder. BNP i første kvartal 2021 er revideret op med 0,3 procentpoint. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, firmaernes køb og salg, industriens salg, offentlig forvaltning og service, bygge og anlæg samt de finansielle brancher. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Nationalregnskab 1. kvt 2021. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.

Industri

Der vurderes at være en større usikkerhed end normalt ved opgørelsen af væksten i industriens produktionsværdi i nationalregnskabet for første kvartal 2021. Til denne beregning af det kvartalsvise nationalregnskab benyttes både omsætningsindeks for industrien i løbende priser fra Industriens produktion og omsætning og tal fra Industriens salg som indikator for industriens udvikling på underbrancher. Dette skyldes bl.a., at opgørelsen af industriens salg efter branche har været underlagt ændringer som følge af nye krav i EU-lovgivningen siden 1. januar 2021. Det har skabt behov for ekstraordinær validering inden offentliggørelse af første kvartal 2021, der dermed kun er offentliggjort i begrænset udgave. Læs mere herom i Notat om offentliggørelse af Industriens salg af varer.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. juni i Betalingsbalancen over for udlandet april 2021.

Landbrug

Oplysningerne fra Landbrugets bruttofaktorindkomst er nu indarbejdet i nationalregnskabet for 2020. Pga. COVID-19 blev 60 pct. af minkavlen i 2020 aflivet til destruktion i stedet for pelsning, hvilket der nu er indarbejdet skøn for i nationalregnskabet. Dette påvirker udviklingen negativt i fjerde kvartal 2020, hvor produktionen af mink blev destrueret efter aflivning. Det negative bidrag fra fjerde kvartal 2020 påvirker omvendt væksten positivt i første kvartal 2021. Samlet set er værdien af produktionen i landbruget dog revideret op med indarbejdelsen af Landbrugets bruttofaktorindkomst i 2020, hvilket skyldes positiv revision af både den vegetabilske og animalske produktionsværdi som helhed.

Ekstra usikkerhed pga. COVID-19

Opgørelsen af nationalregnskabet er i øjeblikket påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Den ekstra usikkerhed gælder bl.a. offentligt forbrug og beregningen af forbrug i produktion jf. nedenstående afsnit.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på opgørelsen i Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2021, der blev offentliggjort 29. juni. For første kvartal er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer og realvæksten i det offentlige forbrug er dermed baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Den reale udvikling i det individuelle offentlige forbrug er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet med inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. På grund af alle disse forhold kan der forventes større revisioner i takt med, at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt.

Forbrug i produktion

Normalt antages der i de kvartalsvise opgørelser af nationalregnskabet et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv som følge af COVID-19-tiltag som restriktioner og nedlukning af erhverv. For de erhverv, der er særligt påvirkede, er der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion. Det nye skøn tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning og restriktioner, hvor omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres.

COVID-19 hjælpepakker

De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på www.dst.dk/knr.

Sæsonkorrektion

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden.

Beskæftigelse, præsterede timer og løn

Opgørelsen af beskæftigelse og løn er baseret på Arbejdstidsregnskabet. Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. De præsterede timer har i beregningen af Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2021 vist en øget usikkerhed, og offentliggøres derfor ikke for 1. kvt. 2021 i indeværende version af nationalregnskabet. Den øgede usikkerhed skyldes bl.a. usikkerhed i datakilder i forbindelse med COVID-19-lønkompensationsordningerne. Se mere i Arbejdstidsregnskabets særlige forhold.

BNP
Sæsonkorrigeret
-1,0 %
4. kvt. 2020 - 1. kvt. 2021
Beskæftigelse
Sæsonkorrigeret
-0,6 %
4. kvt. 2020 - 1. kvt. 2021

Nyt fra Danmarks Statistik

30. juni 2021 - Nr. 248

Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. august 2021

Kontakt

Kilder og metode

Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation