Krimiromaner har et solidt tag i alle aldersgrupper

Kulturvaner 1. kvt. 2019

Kriminalromaner er den mest populære litteraturgenre. Hver tredje foretrækker at læse krimistof. Blandt personer over 44 år svarer 37 pct., at de bedst kan lide krimi, mens det samme gør sig gældende for 21 pct. mellem 16-34 år. Historiske romaner er mest udbredte blandt personer over 64 år, hvor cirka hver tredje foretrækker denne genre. 30 pct. af de 16-24-årige og 21 pct. af de 25-34-årige foretrækker fantasy og science fiction, mens det samme kun gælder for 4 pct. af de 65-74-årige og 1 pct. af dem over 74 år. Kriminalromaner, skønlitteratur uden bestemt genre og historiske romaner er de tre mest foretrukne genrer hos både kvindelige og mandlige læsere. Størst præferenceforskel mellem kønnene ses inden for kærlighed og erotik, som foretrækkes af 17 pct. af kvinderne, men kun 3 pct. af mændene.

Skønlitteratur er en del af hverdagen hos godt hver femte

Det er ikke kun i ferien, at danskerne læser eller lytter til bøger. Tre ud af fire har læst faglitteratur eller skønlitteratur inden for de seneste tre måneder, og hver femte læser eller lytter til skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt. Næsten fire ud af ti gør det mindst hver uge. Det er især kvinderne, der læser skønlitteratur, idet 68 pct. af kvinderne har læst eller lyttet til et værk inden for de seneste tre måneder mod 52 pct. af mændene.

Vi læser også med ørene

12 pct. af danskerne har hørt skønlitteratur som lydbøger inden for de seneste tre måneder, og 5 pct. har lyttet til skønlitteratur som podcast. Læsning er dog fortsat den mest populære måde at nyde skønlitteratur på, idet over halvdelen af danskerne har haft en fysisk bog foran sig, mens 11 pct. har læst via en e-bogslæser. Digitalisering ændrer den måde, vi bruger litteratur, og populariteten af lyd- og e-bøger stiger fortsat. Statistikken Elektronik i hjemmet viser, at 11 pct. af familierne ejer en e-bogslæser i 2019 mod kun 2 pct. i 2010. Ændrede læsevaner ses ligeledes i biblioteksstatistikken, som viser næsten en fordobling af digitalt udlån siden 2014.

Forbrug af litteratur behøver ikke at koste

Det er flere måder at få fat i sine yndlingstitler. Køb af fysiske bøger er med 57 pct. den mest udbredte adgang til skønlitterære bogtitler blandt læsere. Den anden- og tredjemest populære vej til at få adgang til bogtitler er ved at låne på biblioteket og af familie eller venner med hhv. 42 og 35 pct. Abonnementstjenester, fx Mofibo eller Storytel, anvendes af 14 pct. af læserne, mens gratistjenester, fx eReolen eller DR, bruges af 13 pct. Endeligt klikker 9 pct. af læserne sig til digitale bøger enten ved at købe eller leje dem, fx via iTunes, Amazon eller på litteratursiden.dk. En fjerdedel af læserne benytter sig udelukkende af gratis adgangsveje, dvs. lån eller brug af gratis tjenester. Fire ud af ti læsere både køber og låner bøger.

Hver tredje af de 16-24-årige mødes på biblioteket for at læse og studere

43 pct. af danskerne har besøgt biblioteket inden for de seneste tre måneder. Ikke overraskende kommer de fleste (76 pct.) på biblioteket for at aflevere eller låne fysiske bøger, aviser eller magasiner. Det næstmest populære formål med besøget er at læse, studere eller mødes med andre. Her er det især de 16-24-årige (35 pct.) og de 25-34-årige (23 pct.), hvor dette har været formålet.  

Onlinebibliotekstjenester

Bibliotekets digitale tjenester giver borgere fri adgang til information, litteratur og underholdning, og 28 pct. har brugt bibliotekets hjemmeside eller digitale tjeneste. Det er især det lokale biblioteks hjemmeside (13 pct.) og bibliotek.dk (11 pct.), personer fra 16 år og opefter bruger. 9 pct. af borgerne bruger ereolen.dk. Bibliotekernes e-materiale efterspørges i stigende grad, en tendens, du kan læse mere om i statistikken Biblioteker.

Lige mange mænd og kvinder suger viden til sig fra faglitterære værker