16.000 flere lønmodtagere i april

Beskæftigelse for lønmodtagere (md) april 2021

For tredje måned i træk er antallet af lønmodtagere steget. I april var stigningen på 16.000 personer, når der er taget højde for sæsonkorrektion. Det svarer til en stigning på 0,6 pct. sammenlignet med marts. Stigningen på samlet 24.000 personer i februar, marts og april kommer efter et fald på i alt 17.000 personer i december 2020 og januar 2021. I april var der, sæsonkorrigeret, 2.787.000 personer med lønmodtagerjob. Det er 14.000 lavere end antallet af lønmodtagere umiddelbart inden den første COVID-19-nedlukning i foråret 2020.

Flere lønmodtagere i både det private og det offentlige i april

Fra marts til april steg antallet af lønmodtagere med 10.000 personer i sektoren virksomheder og organisationer, som primært består af private virksomheder. Det svarer til en stigning på 0,5 pct. I marts og april er lønmodtagerbeskæftigelsen i virksomheder og organisationer samlet set steget med 15.000 personer. Stigningen kommer efter et samlet fald på 19.000 lønmodtagere i sektoren i december 2020, januar og februar 2021 som følge af COVID-19-nedlukningerne. I sektoren offentlig forvaltning og service er der kommet 6.000 flere lønmodtagere fra marts til april, svarende til en stigning på 0,7 pct. Stigningen i offentlig forvaltning og service skal blandt andet ses i lyset af den yderligere genåbning af skoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i april.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Større usikkerhed i tallene på grund af COVID-19

Arbejdsmarkedet og dermed lønmodtagerbeskæftigelsen har været kraftigt påvirket siden marts 2020 som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der er blevet sat i værk. De ekstraordinære forhold betyder, at den månedlige opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt, fordi nogle ansatte, særligt i perioderne med omfattende nedlukninger, har længere perioder end sædvanligt med fravær uden løn. Dette bliver der metodemæssigt kompenseret for, ved for sådanne perioder at justere grænserne for, hvor lange fraværsperioder, der medtages. Usikkerheden er større, jo mere omfattende nedlukningen er.

Lønmodtagere, som er midlertidigt fraværende fra arbejdet, regnes fortsat som beskæftigede under fraværet. Dette gælder også personer, som pga. den særlige situation er hjemsendt uden at arbejde, herunder både lønmodtagere, som virksomheden modtager lønkompensation for, og lønmodtagere der ikke modtager løn under fraværet.

Lønmodtagere, som er opsagt, men fortsat modtager løn i opsigelsesperioden, vil optræde som beskæftigede i denne opgørelse, indtil lønudbetalingen ophører. Virkningerne af afskedigelser vil derfor i sådanne tilfælde kunne fremgå af statistikken med flere måneders forsinkelse.

Udviklingen i brancher

COVID-19-relaterede aktiviteter som test, smitteopsporing og vaccine har i såvel det private som i det offentlige bidraget til beskæftigelsesudviklingen. Mange af de ansatte, der udfører de pågældende aktiviteter, kan ikke på nuværende tidspunkt udskilles fra virksomhedens øvrige ansatte. Det medfører for de private virksomheders vedkommende, at de ligger i virksomhedernes normale branche, fx bygge og anlæg, finansiering og forsikring eller offentlig administration, forsvar og politi. Såvel i det private som i det offentlige betyder det også, at den arbejdsstedsgeografiske placering i den kvartalsopgørelse, som udkommer med denne månedsopgørelse, ikke altid vil afspejle de steder, hvor aktiviteten er udført.

Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse

I forhold til seneste offentliggørelse er antallet af lønmodtagere i marts nedjusteret med 1.000 personer før sæsonkorrektion. For februar er lønmodtagerbeskæftigelsen opjusteret med 2.000 personer. Januar og december er begge opjusteret med knap 1.000 personer før sæsonkorrektion. Revisionerne er normale for statistikken og er af sædvanlig størrelsesorden. De hænger sammen med, at datagrundlaget for de pågældende måneder er blevet mere fuldstændigt.