Gå til sidens indhold

Lønnen steg igen mest i kommuner og regioner

Lønindeks 3. kvt. 2020

For tredje kvartal i træk havde ansatte i kommuner og regioner den største årlige lønstigning blandt sektorerne. Stigningen var på 3,1 pct. for begge sektorer i tredje kvartal 2020 sammenlignet med tredje kvartal 2019. I virksomheder og organisationer (den private sektor) steg timelønnen på årsbasis 2,3 pct. i samme periode, mens den i staten steg 2,2 pct. Med undtagelse af regionerne, er der tale om en tiltagende lønudvikling i alle sektorer sammenlignet med andet kvartal, som var den første måling efter COVID-19. De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder, at denne opgørelse er behæftet med større usikkerhed end normalt. Se afsnittet om Særlige forhold.

Årlig lønudvikling fordelt på sektor iflg. det standardberegnede lønindeksKilde: www.statistikbanken.dk/sblon1 og sblon2.

Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne

I august måned, som lønindekset er opgjort på baggrund af, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2020:339). Samtidig var den samlede årlige lønudvikling, på tværs af alle sektorer, på 2,5 pct. i tredje kvartal 2020. Det betyder, at lønnen samlet set er steget med 2 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme periode.

Ejendomshandel og udlejning steg mest i den private sektor

Med en stigning på 3,8 pct. havde ansatte inden for ejendomshandel og udlejning i virksomheder og organisationer den højeste lønudvikling på årsbasis i tredje kvartal 2020. Mindst var stigningen inden for erhvervsservice med 1,8 pct. i samme periode. I de to største private hovedbrancher industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed og handel og transport mv var den årlige stigning i gennemsnitstimelønnen på hhv. 2 og 2,4 pct. i årets tredje kvartal.

Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche

 

2. kvt.2020

3. kvt.2020

 

pct.

Sektorer i alt

2,3

2,5

Virksomheder og organisationer i alt

2,0

2,3

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

1,9

2,0

Bygge og anlæg

2,6

2,6

Handel og transport mv.

2,0

2,4

Information og kommunikation

1,6

2,4

Finansiering og forsikring

1,9

2,5

Ejendomshandel og udlejning

2,7

3,8

Erhvervsservice

1,6

1,8

Undervisning og sundhed mv.

1,8

3,2

Kultur, fritid og anden service

2,4

3,1

Stat (inklusive sociale kasser og fonde)

2,1

2,2

Regioner

3,4

3,1

Kommuner

3,0

3,1

Kilde: Beregninger på baggrund af www.statistikbanken.dk/sblon1.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

COVID-19 påvirker forhold på arbejdsmarkedet

De strukturelle forhold på arbejdsmarkedet har ændret sig kraftigt fra midten af marts som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der blev sat i værk. Neden for beskrives de forhold der på nuværende tidspunkt er velkendte, men der vil også være andre - både store og mindre - forhold som endnu ikke er opdaget, og som kan have betydning for den målte lønudvikling. Det betyder at der stadig er større usikkerhed knyttet til tallene i denne udgivelse end normalt.

I tredje kvartal er der igen store ændringer på arbejdsmarkedet, især inden for brancherne hoteller og restauranter og kultur og fritid, hvor antallet af medarbejdere er steget siden andet kvartal, som følge af den gradvise genåbning af samfundet og dermed større aktivitet. På trods af, at der i begge lønindeks gennemføres forskellige tiltag for at begrænse effekten af store ændringer i medarbejdersammensætningen, er der stadig større usikkerhed forbundet med især disse brancher i denne offentliggørelse.

I august måned har langt færre medarbejdere været hjemsendt med løn uden at kunne arbejde, end i foråret. Til gengæld har der stadig været mange medarbejdere, som helt eller delvis har arbejdet hjemmefra. Begge disse grupper af medarbejdere indgår i lønindekset med den løn virksomheden har udbetalt, og de timer som de har arbejdet (dem der har arbejdet hjemmefra) eller skulle have arbejdet (dem der ikke har kunnet arbejde). Således er lønindekset som udgangspunkt ikke påvirket af hjemsendelsen af medarbejdere.

Nyt fra Danmarks Statistik

30. november 2020 - Nr. 446

Hent som PDF
Næste udgivelse: 26. februar 2021

Kontakt

Kilder og metode

De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation