Gå til sidens indhold

Flere dukkede op til de danske landskampe

Idræt 2017

Ændret 24. juli 2019 kl. 11:30

Det samlede antal kampe for håndboldligaen herrer 2016/17 er rettet fra 220 til 215, hvilket medfører en justering af det gennemsnitlige tilskuertal i tabellen. Rettede tal er markeret med rødt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

I forbindelse med VM-kvalifikationen i fodbold overværede i gennemsnit 24.300 tilskuere det danske herrelandsholds hjemmekampe i sæsonen 2017/2018. Det er 43 pct. flere sammenlignet med sæsonen før, hvor gennemsnittet lå på knap 17.000 tilskuere pr. kamp. Stigningen i tilskuerdeltagelsen går igen ved de undersøgte sportsgrene, når man sammenligner landskampe i sæson 2017/2018 med 2016/2017. Inden for ishockey var VM-slutrunden, som blev spillet i Danmark i maj 2018, med til at trække det gennemsnitlige tilskuertal op. I gennemsnit overværede 10.700 tilskuere hver af Danmarks kampe i slutrunden, som dermed er de højest registrerede tilskuertal inden for dansk ishockey i den pågældende periode statistikken dækker.

Tilskuergennemsnit pr. kamp for landsholdene i udvalgte sportsgrene for sæsonerne 2016/2017 og 2017/2018

Fodbold tiltrækker flest tilskuere i Danmark

Målt på medlemstal er fodbold den mest populære idrætsaktivitet i landets idrætsforeninger, se www.statistikbanken.dk/IDRAKT01. Fodbold tiltrækker også flest tilskuere i Danmark. Bare inden for Superligaen besøgte knap 1,5 mio. tilskuere de danske fodboldstadions i sæsonen 2017/2018, hvilket svarede til et gennemsnit på ca. 5.900 tilskuere pr. kamp. Målt på antal tilskuere pr. kamp var herrehåndboldligaen den næststørste tilskuermagnet af landets bedste rækker. I sæsonen 2017/2018 var der i gennemsnit knap 1.900 tilskuere til kampene i herrehåndboldligaen. Superisligaen kom ind på en tredjeplads med 1.400 tilskuere pr. kamp i den omtalte sæson. Selvom håndboldligaens kvinder og basketligaens herrer havde færrest tilskuere pr. kamp i denne opgørelse var det kun indenfor disse ligaer, man havde oplevet en stigning i antallet af tilskuere pr. kamp.

Antallet af kampe kan påvirke tilskuertallene

Af forskellige grunde er der i flere af de undersøgte sportsgrene markante forskelle på, hvor mange kampe der spilles i de bedste ligaer fra sæson til sæson. Forskellene er en af de faktorer, der kan påvirke tilskuertallene. Blandt andet fordi flere kampe giver mulighed for flere tilskuere. Fx er de samlede tilskuertal i Superligaen inden for fodbold faldet med 170.000 tilskuere fra sæsonen 2006/2007 til 2015/2016. Samtidig er antallet af tilskuere pr. kamp faldet fra 8.100 tilskuere til knap 7.300. Fra sæsonen 2016/2017 er Superligaen blevet udvidet med to hold og et slutspil, hvilket har medført 52 ekstra kampe. Under den nye struktur er tilskuere i alt generelt steget, men med et fald i antallet af tilskuere pr. kamp.

Udviklingen i antallet af tilskuere og tilskuere pr. kamp for Superligaen i herrefodbold

Antal tilskuere, kampe og tilskuergennemsnit for de bedste rækker i udvalgte sportsgrene

 

2015/2016

2016/2017

2017/2018

 

antal

Tilskuere:

 

 

 

Fodbold - Superligaen - herrer

1436200

1500400

1470300

Ishockey - Superisligaen - herrer

412800

387000

457700

Håndbold - Håndboldligaen - herrer

404500

423200

418100

Håndbold - Håndboldligaen - kvinder

169700

170900

207100

Basketball - Basketligaen - herrer

117900

106200

96600

Kampe:

 

 

 

Fodbold - Superligaen - herrer

198

250

250

Ishockey - Superisligaen - herrer

268

267

322

Håndbold - Håndboldligaen - herrer

214

215

222

Håndbold - Håndboldligaen - kvinder

144

147

168

Basket - Basketligaen - herrer

136

139

112

 

tilskuergennemsnit pr. kamp

Fodbold - Superligaen - herrer

7254

6002

5881

Ishockey - Superisligaen - herrer

1540

1449

1421

Håndbold - Håndboldligaen - herrer

1890

1968

1883

Håndbold - Håndboldligaen - kvinder

1178

1163

1233

Basketball - Basketligaen - herrer

867

764

863

Nyt fra Danmarks Statistik

6. december 2018 - Nr. 464

Hent som PDF
Næste udgivelse: 2. december 2019

Kontakt

Kilder og metode

Medalje-opgørelsen er baseret på Danmarks Idrætsforbunds årlige offentliggørelse af antallet af danske medal-jer ved officielle internationale mesterskaber svarende til verdensmesterskaber, europamesterskaber, olympiske lege, European Games og Paralympics. De danske medaljer bliver årligt indrapporteret af specialforbundene. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Der spørges ind til ca. 7.500 personer hvert kvartal, og statistikken er baseret på resultaterne fra gennemførte interviews blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og over.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation