Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Danskernes nettoformue steg med 6 pct. i 2017

    Finansielle konti 2017 juni-version

    I 2017 steg husholdningernes samlede nettoformue med 6 pct., så den udgjorde 7.794 mia. kr. ved årets udgang. Det svarer til, at hver danskers nettoformue i gennemsnit steg 68.000 kr. til at udgøre 1.348.000 kr. Den finansielle nettoformue steg med 9 pct. i 2017 til 3.674 mia. kr. Samtidig er de faste aktiver, herunder boliger, steget med 3 pct. til 4.121 mia. kr. Væksten i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt positive kursændringer på værdipapirer og aktiver i pensionsformue. Nettoformuen beregnes ved at trække husholdningernes passiver (fx realkreditlån og andre lån) fra aktiverne (fx boliger, pensionsformuer og aktier). Den samlede nettoformue i 2017 er tre en halv gange så stor som BNP.

    Husholdningernes nettoformue og samlede aktiver

    Ejerboliger udgør en tredjedel af de samlede aktiver

    Værdien af ejerboliger steg med 134 mia. kr. i forhold til 2016 og udgjorde 3.906 mia. kr. ved udgangen af 2017. Det svarer til 37 pct. af husholdningernes samlede aktiver på i alt 10.588 mia. kr. Udover ejerboliger indgår også værdien af biler, både og fly i de faste aktiver. I alt var markedsværdien af de faste aktiver 4.121 mia. kr., hvilket svarer til 713.000 kr. pr. dansker. I nationalregnskabet betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed, og den er dermed ikke en del af de faste aktiver.

    Store værdier i pensionsformuer

    Danskernes pensionsformuer mv. i forsikringsselskaber og pensionskasser er fortsat det største aktiv i den finansielle del af husholdningernes nettoformue. I løbet af 2017 steg pensionsformuerne med 6 pct., så de i alt udgjorde 3.386 mia. kr., svarende til 32 pct. af husholdningernes samlede aktiver. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på 586.000 kr.

    Lånelystens niveau var uændret i 2017

    Lånelystens samlede niveau i 2017 var på niveau med 2016. Til gengæld blev der optaget flere kortfristede lån ift. langfristede lån i 2017 sammenlignet med året før. I 2017 var nettolåneoptaget 53 mia. kr. svarende til 9.190 kr. pr. dansker. Ved udgangen af 2017 havde husholdningerne således et låneniveau på 2.727 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker havde lån for knap 472.000 kr.

    Husholdningernes nettolåneoptag

    Husholdningernes aktiver og passiver. 2017*

     

    Primo
    balance
     

    Transak-
    tioner
     

    Omvur-
    deringer
     

    Andre
    ændringer
     

    Ultimo
    balance
     

    Andele
    ultimo
    1995

    Andele
    ultimo
    2017*

     

    mia. kr.

    pct.

    Finansielle aktiver i alt

    6110

    147

    211

    -

    6467

    100

    100

    Indskud

    977

    34

    1

    -

    1012

    24

    16

    Aktier mv.

    1848

    60

    74

    -

    1982

    19

    31

    Pension mv.1

    3189

    60

    136

    -

    3386

    43

    52

    Øvrige aktiver

    95

    -7

    -1

    -

    87

    14

    1

    Finansielle passiver i alt

    2739

    117

    16

    -78

    2793

    100

    100

    Lån

    2669

    53

    16

    -12

    2727

    87

    98

    Øvrige passiver

    69

    64

    0

    -66

    67

    13

    2

    Finansiel nettoformue

    3371

    -

    -

    -

    3674

     

     

    Faste aktiver (Ejerbolig, bil, mv.)2

    3986

    -

    -

    -

    4121

     

     

    Samlet nettoformue

    7358

    -

    -

    -

    7794

     

     

    *Foreløbige tal.
    1 Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

    2 Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly. Statistikken for biler er ikke opdateret. Værdien for biler er derfor en gentagelse af det seneste opdaterede år, som er ultimo 2016.

    Nyt fra Danmarks Statistik

    29. juni 2018 - Nr. 263

    Hent som PDF
    Næste udgivelse: 8. november 2018

    Kontakt

    Kilder og metode

    Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår.

    Vis hele teksten » « Minimer teksten