Byggeaktiviteten steg igennem 2017
Byggevirksomheden 2. kvt., 3. kvt. og 4. kvt. 2017
For såvel det samlede fuldførte etageareal og det samlede fuldførte boligbyggeri (antal boliger) steg aktiviteten fra fjerde kvartal 2016 til fjerde kvartal 2017 markant (læs om usikkerhed i BBR under Særlige forhold ved denne offentliggørelse). For det samlede fuldførte etageareal var stigningen på 21 pct. i antal m2. For antal boliger var stigningen 16 pct. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.
Øvrige indikatorer viser en tilsvarende udvikling
Flere andre indikatorer tilfører viden, der støtter den viste udvikling i det fuldførte byggeri. Statistikkerne over Beskæftigede ved bygge og anlæg 4. kvt. 2017 - beskæftigelsen ved nybyggeri og tilbygninger er steget med 5 pct. i forhold til fjerde kvartal 2016 (Nyt fra Danmarks Statistik 2018:14), Konjunkturbarometer for bygge og anlæg december 2017 er steget med 4 procentpoint i den sammensatte konjunkturindikator i forhold til december 2016 (Nyt fra Danmarks Statistik 2018:1). Endelig ses en stigning på 3 pct. i det indenlandske salg for branche 41 (opførelse af bygninger) i Firmaernes køb og salg (FIKS33) i samme periode.
Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret
|
2016 |
2017 |
4. kvt. 2017 |
|||
|
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
3. kvt. 2017 |
|
1.000 m2 |
pct. |
||||
Påbegyndt |
1527 |
1326 |
1140 |
850 |
961 |
13 |
Beboelsesbygninger |
758 |
660 |
552 |
456 |
426 |
-7 |
Erhvervsbygninger1 |
540 |
455 |
382 |
250 |
271 |
9 |
Øvrige bygninger2 |
228 |
212 |
206 |
145 |
264 |
82 |
Fuldført |
1397 |
1479 |
1588 |
1372 |
1687 |
23 |
Beboelsesbygninger |
670 |
628 |
631 |
652 |
766 |
18 |
Erhvervsbygninger1 |
429 |
590 |
673 |
500 |
570 |
14 |
Øvrige bygninger2 |
297 |
262 |
285 |
220 |
350 |
59 |
1 Omfatter bygninger til produktion, administration mv. |
Flere erhvervsbygninger og flere beboelsesbygninger
Siden fjerde kvartal 2016 er såvel det samlede fuldførte etageareal til erhvervsbygninger som det samlede fuldførte etageareal til beboelsesbygninger steget markant. For fuldførte beboelsesbygninger har der været markante stigninger for både enfamiliehuse og især etagebyggeri.
Boligbyggeri, estimeret og sæsonkorrigeret
|
2016 |
2017 |
4. kvt. 2017 |
|||
|
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
3. kvt. 2017 |
|
antal boliger |
pct. |
||||
Påbegyndt |
6780 |
5470 |
4293 |
2997 |
3066 |
2 |
Enfamiliehuse1 |
2431 |
2355 |
1978 |
1982 |
1601 |
-19 |
Etagebyggeri |
3470 |
2817 |
2049 |
658 |
1281 |
95 |
Øvrige bygninger2 |
879 |
298 |
267 |
358 |
184 |
-49 |
Fuldført |
5615 |
4930 |
6178 |
5808 |
6533 |
12 |
Enfamiliehuse1 |
2162 |
2032 |
2099 |
2213 |
2662 |
20 |
Etagebyggeri |
2684 |
2398 |
3589 |
2869 |
3477 |
21 |
Øvrige bygninger2 |
769 |
500 |
490 |
727 |
394 |
-46 |
1 Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse. |
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Ny version af BBR giver databrud i statistikken
Denne offentliggørelse af Byggevirksomheden er den første baseret på den ny version af BBR, og der er fortsat en vis usikkerhed knyttet til data. Opgørelsen af det påbegyndte byggeri i de seneste kvartaler er særlig usikker. Fokus i denne tekst lægges derfor på udviklingen i det fuldførte byggeri igennem 2017, da det vurderes, at data på dette område er retvisende.
Den ny version af BBR blev lanceret i juni 2017. Ændringen har betydet nye metoder, ændret datastruktur og nye, fjernede eller ændrede variable m.m. i forhold til den erstattede version af BBR. Dette resulterer i to databrud.
For det første opstår der et "midlertidigt" databrud for det påbegyndte byggeri. Det skyldes, at oplysningen om "forventede antal boliger" er genindført i BBR med virkning fra februar 2018. Det forventes, at øge antallet af de registrerede påbegyndte boliger i de første indberetninger. Omfanget af dette er for nu uvist
For det andet er der et mindre databrud i tidsserierne, fordi der er nu indgår flere boliger og større etageareal. Det skyldes primært en udvidelse af medregnede boligtyper (boliger i døgninstitutioner og lovlige helårsbeboelser i sommerhuse) og en ændret dubletsøgning, hvor færre dubletter fjernes. I perioden 2006-2015 har det betydet 2,3 pct. mere påbegyndt samlet etageareal og 5,8 pct. flere påbegyndte boliger i gennemsnit for alle årene.
Forsinkede indberetninger til BBR
Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel, der for de seneste 18 måneder skønner omfanget af forsinkelserne og korrigerer de indberettede tal for dette. Skønnet er behæftet med usikkerhed, da der ikke er et fast mønster i forsinkelsernes omfang og årsager. Tallene revideres løbende. Generelt gælder det, at oplysninger om fuldført byggeri er mere pålidelige end påbegyndt byggeri, og oplysninger om samlet etageareal er mere pålidelige end antallet af boliger.
Nyt fra Danmarks Statistik
16. februar 2018 - Nr. 57
Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. maj 2018
Kontakt
- Paul Lubson, tlf.
- Majbrit Holst, tlf. 24 94 08 24
Kilder og metode
Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden.