Gå til sidens indhold

Lønningerne stiger mest i kommunerne

Lønindeks 2. kvt. 2016

I årets andet kvartal havde de ansatte i kommunerne den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 2,0 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. De ansatte i regionerne havde en stigning på 1,6 pct. i samme periode. I virksomheder og organisationer steg den gennemsnitlige timeløn i andet kvartal med 1,8 pct. på årsbasis. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,4 pct. på årsbasis. I både kommuner og regioner er lønudviklingen på årsbasis dermed lavere i årets andet kvartal, end i det foregående kvartal. I regionerne er lønstigningen aftaget mest med 0,5 procentpoint, og de kommunalt ansattes lønstigning aftog i perioden med 0,3 procentpoint. Selvom statsansatte havde den mindste lønstigning i andet kvartal, er årsstigningen dog øget med 0,2 procentpoint i forhold til årets første kvartal. I virksomheder og organisationer er lønstigningen på årsbasis uændret i forhold til kvartalet før.

Årlig ændring i timefortjenesten

Forbrugerpriserne steg kun 0,1 pct. i samme periode

I andet kvartals midterste måned, maj, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på kun 0,1 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2016:258). Lønnen er dermed også i årets andet kvartal steget markant mere på tværs af sektorerne end priserne.

Især høj lønvækst i undervisning og sundhed samt finansiering

I virksomheder og organisationer er det de ansatte inden for undervisning og sundhed mv., der med 2,6 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til andet kvartal 2015. De blev efterfulgt af ansatte inden for finansiering og forsikring med en årlig stigning på 2,3 pct. i perioden. Ansatte inden for kultur, fritid og anden service havde med 1,1 pct. den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen i virksomheder og organisationer.

Sociale institutioner steg mest inden for offentlig forvaltning og service

Samlet set steg lønnen i kommuner og regioner mest for ansatte inden for sociale institutioner med 2,1 pct. i forhold til andet kvartal sidste år. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for kommunal og regional administration med 1,0 pct. i samme periode.

I staten var lønstigningen i andet kvartal højest for de ansatte inden for statslig administration, forsvar og politi, som steg med 2,0 pct. Inden for statslig forskning og udvikling steg gennemsnitstimelønnen mindst med 0,7 pct. i samme periode.

Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche

 

2016

Årlig ændring

 

1. kvt.

2. kvt.

1. kvt. 2015

2. kvt. 2015

 

 

 

- 1. kvt. 2016

- 2. kvt. 2016

 

1. kvt. 2005 = 100

pct.

Virksomheder og organisationer i alt1

129,4

130,0

1,8

1,8

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

131,8

132,7

2,2

2,1

Bygge og anlæg

127,6

128,9

2,1

2,0

Handel og transport mv.

126,8

127,0

1,4

1,3

Information og kommunikation

131,2

131,6

1,5

1,5

Finansiering og forsikring

139,7

140,6

2,5

2,3

Ejendomshandel og udlejning

128,2

128,6

2,7

1,9

Erhvervsservice

130,7

131,4

1,7

1,9

Undervisning og sundhed mv.

125,9

126,8

2,1

2,6

Kultur, fritid og anden service

123,3

123,6

1,2

1,1

Staten i alt

129,6

130,9

1,2

1,4

Forskning og udvikling

130,6

132,4

0,4

0,7

Statslig administration, forsvar og politi
(inklusive sociale kasser og fonde)

128,1

129,3

1,7

2,0

Undervisning

128,4

129,9

1,0

1,4

Kultur og fritid

130,1

131,3

0,9

1,5

Kommuner og regioner i alt

131,9

132,7

2,2

1,9

Rengøring og anden operationel service

138,8

137,2

2,1

1,4

Kommunal og regional administration

128,8

129,1

1,7

1,0

Undervisning

132,7

133,2

1,7

1,7

Sundhedsvæsen

129,9

130,9

2,1

1,7

Sociale institutioner

130,9

132,7

2,4

2,1

Kultur og fritid

135,3

134,9

2,0

1,6

Regioner i alt

132,2

133,2

2,1

1,6

Kommuner i alt

131,3

132,2

2,3

2,0

1 Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret.

Nyt fra Danmarks Statistik

30. august 2016 - Nr. 363

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. november 2016

Kontakt

Kilder og metode

De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation