Gå til sidens indhold

Fortsat historisk få personskader i trafikken

Færdselsuheld 2015

Det samlede antal dræbte og tilskadekomne registreret af politiet faldt fra 2014 til 2015 med 1 pct. til 3.334 personer. Antallet af personskader, registreret af politiet, ligger dermed på det laveste niveau siden statistikkens etablering i begyndelsen af 1930'erne. Ved mindre alvorlige uheld bliver politiet ikke nødvendigvis involveret, dog kan involverede personer efterfølgende have opsøgt en skadestue. I 2014 opsøgte 31.007 personer en skadestue efter et færdselsuheld.

Personskader, materialeskadeuheld og trafikarbejdet

Personskader for bilister falder trods et stigende antal kørte kilometer

Sammenholdt med 2003 er antallet af tilskadekomne i bil registreret af politiet i 2015 faldet med 68 pct. I samme periode er antallet af materialeskadeuheld faldet med 10 pct. - antallet er dog steget gennem de seneste år. Sammenholdt med 2003 er personskaderne i bil registreret af skadestuerne faldet med 15 pct. i 2014. Kørte km. personbiler er i perioden steget med 17 pct.

Tilskadekomne og dræbte i færdselsuheld for cykler og biler efter indberetter

To tredjedele færre i bil kom til skade sammenholdt med 2003

I 2015 er andelen af uheld registreret af politiet faldet med 68 pct. for personbiler, hvorimod det kun er faldet med 44 pct. for cykler sammenholdt med niveauet i 2003. I 2014 er andelen af uheld registreret af skadestuerne faldet med 15 pct. for personbiler og 10 pct. for cykler sammenholdt med niveauet i 2003.

Samlet udgjorde cyklister og almindelige personbiler langt hovedparten og en stigende andel af alle tilskadekomne i trafikken. I 2003 lå andelen på 76 pct., i 2011 på 78 pct. og i 2014 på 83 pct.

Faldet i tilskadekomne cyklister stoppede i 2010

Fra 2003 til 2010 faldt antallet af tilskadekomne cyklister, registreret af politiet, med 52 pct. I 2011 var faldet kun på 43 pct. et niveau der stort set er holdt frem til 2015. For de tilskadekomne i personbiler, registreret af politiet faldt antallet med undtagelse af året 2007 frem til 2015 med 68 pct.

For tilskadekomne cyklister registreret af skadestuerne faldt antallet med undtagelse af 2005 frem til 2008 med 29 pct. Herefter steg den frem til 2011 til niveauet for 2003 for igen at falde. Sammenholdt med 2003 er antallet faldet med 10 pct. i 2014. For tilskadekomne bilister registreret af skadestuerne er antallet sammenholdt med 2003 faldet med 15 pct. frem til 2014

Politiet registrerer kun 10 pct. af samtlige personskader

I alt registrerede politiet 3.334 personskader i 2015 og 3.375 i 2014. I 2014 registrerede politiet og skadestuerne i alt 34.382 tilskadekomne. Politiet registrerede således kun 10 pct. af samtlige personskader i 2014 - for biler mv. lå andelen på 12 pct. og for cykler på kun 5.

Personskader fordelt efter transportmiddel og alder

 

I alt

Benyttet transportmiddel

 

 

Bil1
mv.1

Motor-2
cykel2

Knallert

Cykel

Fod-
gænger

Andet el.
uoplyst

2014

 

 

 

 

 

 

 

Personskader i alt

34382

12664

1166

2885

16481

1060

126

Heraf:

 

 

 

 

 

 

 

Personskader registreret af politiet i alt

3375

1531

291

306

837

405

5

Dræbte

182

99

20

11

30

22

-

2015

 

 

 

 

 

 

 

Personskader registreret af politiet i alt

3334

1491

292

315

835

392

9

0-14 år

163

56

2

5

54

43

3

15-17 år

154

26

6

66

36

19

1

18-24 år

633

375

39

58

113

47

1

25-44 år

960

459

107

76

226

91

1

45-64 år

886

362

117

77

246

82

2

65 år og derover

530

211

20

30

158

110

1

Uoplyst alder

8

2

1

3

2

-

-

Heraf dræbte

178

85

25

14

26

27

1

1 Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor.
2 Omfatter både motorcykel og knallert-45.

Nyt fra Danmarks Statistik

4. juli 2016 - Nr. 300

Hent som PDF
Næste udgivelse: 13. juli 2017

Kontakt

Kilder og metode

Læs mere i statistikdokumentationen om færdselsuheld og på emnesiden Færdselsuheld. Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk/moerke). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation