Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Fortsat stigning i danskernes nettoformue i 2015

    Finansielle konti 2015 juni-version

    I 2015 steg husholdningernes samlede nettoformue med 8 pct. til 7.197 mia. kr. Stigningen betyder, at hver dansker i gennemsnit havde en nettoformue på godt 1.261.000 kr. ved udgangen af året. Mens værdien af faste aktiver, herunder bolig, kun er steget med 4 pct., er den finansielle nettoformue vokset med 13 pct. Den finansielle nettoformue er dermed ved at indhente formuen i faste aktiver. Stigningen i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt positive kursændringer på værdipapirer, der enten indgår direkte i husholdningernes formue eller indirekte via pensionsformuen. Nettoformuen beregnes ved at trække husholdningernes passiver (fx realkreditlån og andre lån) fra aktiverne (fx boliger, pensionsformuer og aktier). Den samlede nettoformue i 2015 svarer til 362 pct. af BNP.

    Husholdningernes nettoformue

    Ejerboliger udgør størstedelen af nettoformuen

    Værdien af ejerboliger steg med 161 mia. kr. i forhold til 2014 og udgjorde 3.638 mia. kr. ved udgangen af 2015. Det svarede til 37 pct. af husholdningernes samlede aktiver. Udover ejerboliger indgår også værdien af biler, både og fly i de faste aktiver. I alt var markedsværdien af de faste aktiver 3.841 mia. kr., hvilket svarer til 673.000 kr. pr. dansker. I nationalregnskabet betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed, og den er dermed ikke en del af de faste aktiver.

    Store værdier i pensionsformuer

    Danskernes pensionsformuer mv. i forsikringsselskaber og pensionskasser er fortsat det største aktiv i den finansielle del af husholdningernes nettoformue. I løbet af 2015 steg disse med 4 pct. I alt var pensionsformuerne på 2.994 mia. kr., svarende til 30 pct. af husholdningernes aktiver. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på 525.000 kr.

    Marginal stigning i lånelysten

    Efter længere tids afmatning i lånelysten var der fra 2014 en stigning, som fortsatte i 2015. I 2015 var nettolåneoptaget 49 mia. kr. svarende til 8.500 kr. pr. dansker og 600 kr. mere end året før. Ved udgangen af 2015 havde husholdningerne således et låneniveau på 2.585 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker havde lån for knap 453.000 kr.

    Husholdningernes nettolåneoptag

    Husholdningernes aktiver og passiver 2015*

     

    Primo
    balance

    Transaktioner

    Omvurderinger

    Andre
    ændringer

    Ultimo
    balance

    Andele
    ultimo
    1995

    Andele
    ultimo 2015*

     

    mia. kr.

    pct.

    Finansielle aktiver i alt

    5628

    152

    241

    0

    6020

    100

    100

    Indskud

    908

    21

    2

    0

    931

    24

    15

    Aktier mv.

    1742

    118

    147

    0

    2007

    19

    33

    Pension mv.1

    2877

    24

    93

    0

    2994

    43

    50

    Øvrige aktiver

    100

    -12

    -1

    0

    88

    14

    1

    Finansielle passiver i alt

    2661

    126

    -25

    -99

    2664

    100

    100

    Lån

    2581

    49

    -25

    -20

    2585

    87

    97

    Øvrige passiver

    80

    78

    0

    -79

    79

    13

    3

    Finansiel nettoformue

    2967

    -

    -

    -

    3356

     

     

    Faste aktiver (Ejerbolig, bil, mv.)2

    3680

    -

    -

    -

    3841

     

     

    Samlet nettoformue

    6647

    -

    -

    -

    7197

     

     

    *Foreløbige tal.
    1 Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

    2 Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly. Statistikken for biler er ikke opdateret. Værdien for biler er derfor en gentagelse af det seneste opdaterede år, som er primo 2014.

    Nyt fra Danmarks Statistik

    30. juni 2016 - Nr. 297

    Hent som PDF
    Næste udgivelse: 15. november 2016

    Kontakt

    Kilder og metode

    Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår.

    Vis hele teksten » « Minimer teksten