Gå til sidens indhold

Underskud på de offentlige finanser

Kvartalsvise offentlige finanser 2. kvt. 2015

Underskuddet på de offentlige finanser er for andet kvartal opgjort til 7 mia. kr. Underskuddets størrelse er påvirket af et ekstraordinært provenu af personlige indkomstskatter på 3 mia. kr. fra omlægningen af kapitalpensionsordningen. I andet kvartal sidste år var der et overskud på 12 mia. kr., idet det ekstraordinære provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen her udgjorde 13 mia. kr. Uden disse ekstraordinære poster ville resultatet således have været et underskud på 1 mia. kr. i andet kvartal 2014 og 10 mia. kr. i andet kvartal 2015.

Den offentlige saldo*

Fald i pensionsafkastskatten modvirkes af stigende ordinære skatter

Indkomstskatterne er en sum af personlige indkomstskatter, selskabsskatter og pensionsafkastskat. Provenuet fra de personlige indkomstskatter og selskabsskatterne var 140 mia. kr. i andet kvartal, hvilket er et fald på 8 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år. Faldet i provenuet skyldes dels et fald på 10 mia. kr. i det ekstraordinære provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen og dels en stigning på samlet 2 mia. kr. i provenu fra ordinære indkomstskatter og selskabsskatter.

Pensionsafkastskatten i andet kvartal udgjorde 4 mia. kr. Provenuet i 2015 er nedjusteret med 10 mia. kr. i hvert kvartal i forhold til sidste år. Tidlige skøn for pensionsafkastskatten er behæftet med stor usikkerhed, da provenuet beregnes ud fra pensionsafkastet 31. december i skatteåret, og provenuet er derfor påvirket af udviklingen på de finansielle markeder.

Større offentligt forbrug

Det offentlige forbrug udgjorde 130 mia. kr. i andet kvartal, og det er en stigning på 4 mia. kr. eller 3 pct. i forhold til andet kvartal 2014 (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger). Stigningen skyldes dels en stigning til aflønning af ansatte og dels øget indkøb af varer og tjenester. I forhold til foregående kvartal steg det offentlige forbrug med 3 mia. kr.

Udgifter til indkomstoverførsler på samme niveau som sidste år

De samlede indkomstoverførsler udgjorde 87 mia. kr. i andet kvartal, og det er på samme niveau som andet kvartal sidste år. Fra første til andet kvartal er der tale om et fald på 5 mia. kr., og det højere niveau i første kvartal skyldes primært udbetalingen af den årlige ældrecheck.

Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*

 

 

2013

2014

2015

 

 

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

 

 

mia. kr.

1.

Driftsudgifter i alt

252,1

250,0

248,1

251,8

257,1

251,9

248,1

255,5

259,6

254,5

1.1

Indkomstoverførsler tilhusholdningerne

88,5

85,5

84,3

84,0

91,4

86,6

84,2

86,1

91,5

86,7

1.2

Øvrige løbende overførsler

17,6

14,2

14,1

13,0

17,4

14,1

12,6

12,9

17,7

14,0

1.3

Andre driftsudgifter

146,0

150,3

149,8

154,9

148,3

151,2

151,3

156,5

150,5

153,8

2.

Kapitaludgifter i alt

15,7

19,8

19,9

19,2

16,9

20,1

19,8

23,8

17,2

18,6

2.1

Investeringer

14,2

18,3

18,2

17,6

15,1

18,2

17,9

22,1

15,5

17,0

2.2

Kapitaloverførsler

1,5

1,6

1,7

1,6

1,8

2,0

1,9

1,6

1,8

1,6

A.

Udgifter i alt

267,8

269,8

268,1

271,0

274,0

272,0

267,9

279,2

276,9

273,1

3.

Driftsindtægter

261,4

269,5

257,6

266,5

271,4

283,1

279,6

291,0

256,9

265,3

3.1

Salg af varer og tjenester

18,4

18,8

18,4

18,3

18,9

19,4

18,6

18,9

19,1

19,4

3.2

Erhvervs- og formueindtægter

17,5

12,0

8,4

6,7

10,8

9,8

9,2

9,0

8,0

7,5

3.3

Skatter og afgifter1 

215,0

228,4

220,4

231,2

232,2

244,8

242,7

253,5

220,0

228,8

3.4

Løbende overførsler

10,5

10,3

10,3

10,3

9,5

9,2

9,1

9,6

9,8

9,6

4.

Kapitalindtægter2

0,7

0,3

0,4

0,4

0,8

0,7

0,5

0,6

0,5

0,7

B.

Indtægter i alt

262,1

269,7

258,0

266,9

272,2

283,9

280,1

291,6

257,4

266,0

C.

Den offentlige saldo

-5,7

-0,1

-10,1

-4,2

-1,8

11,8

12,2

12,4

-19,5

-7,1

D.

Offentligt forbrug

121,3

125,5

125,9

131,2

124,0

126,6

127,7

132,7

126,9

130,3

* Foreløbige tal.
1 Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter.

2 Inklusive kapitalskatter.

Første offentliggørelse af andet kvartal 2015

Dette er den første offentliggørelse af offentlige finanser for andet kvartal 2015. Samtidig er første kvartal revideret med hensyn til skatter og afgifter. Opgørelsen sker for stat, kommuner og regioner med udgangspunkt i indberettede foreløbige regnskabsoplysninger for andet kvartal 2015. Der er generelt en forskel mellem de summerede indberettede regnskabsoplysninger for kvartalerne og det endelige årsregnskab. Forskellen skyldes konteringer, som ikke foretages i løbet af året, men først konteres i supplementsperioden, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Der er lagt et skøn ind for supplementsperiodens betydning for de enkelte kvartaler i 2015, og disse skøn er baseret på de faktiske effekter, som supplementsperioderne erfaringsmæssigt har haft i de sidste fem regnskabsår.

Nyt fra Danmarks Statistik

25. september 2015 - Nr. 462

Hent som PDF
Næste udgivelse: 17. december 2015

Kontakt

Statistik­dokumentation