Gå til sidens indhold

Højeste lønstigninger i kommuner og regioner

Lønindeks 2. kvt. 2015

I årets andet kvartal steg lønnen på årsbasis med 1,8 pct. både for ansatte i kommuner og de ansatte i regionerne. I virksomheder og organisationer steg lønnen i samme periode med 1,5 pct. Den laveste lønudvikling i andet kvartal havde de ansatte i staten med 0,4 pct. I forhold til første kvartal er lønudviklingen på årsbasis samlet set tiltaget især i kommuner med 0,8 procentpoint og i regioner med 0,4 procentpoint. I virksomheder og organisationer øgedes lønstigningen på årsbasis i gennemsnit med 0,1 procentpoint i forhold til det foregående kvartal. For de statsansatte er lønudviklingen på årsbasis uændret i forhold til første kvartal. Lønstigningerne er målt som den årlige ændring i gennemsnitslønnen pr. time.

Årlig ændring i timefortjenesten

Stigning i forbrugerpriser på 0,6 pct. i samme periode

For andet kvartals midterste måned, maj, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,6 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2015:285). Lønnen er i perioden altså steget mere end priserne i alle sektorer med undtagelse af staten, hvor lønstigningen på årsbasis kun var på 0,4 pct. i årets andet kvartal.

Stor spredning i lønudviklingen i virksomheder og organisationer

I virksomheder og organisationer var det de ansatte inden for ejendomshandel og udlejning, der med 3,1 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til andet kvartal sidste år. Dernæst kom ansatte inden for bygge og anlæg, som i samme periode havde en lønstigning på 2,7 pct. Ansatte inden for undervisning og sundhed mv. og inden for kultur, fritid og anden service, havde med 0,6 pct. den laveste vækst i lønnen i virksomheder og organisationer i forhold til andet kvartal 2014.

Lave lønstigninger for samtlige brancher i staten

Samtlige brancher under den statslige sektor havde i årets andet kvartal en årlig lønstigning på 0,6 pct. eller mindre. Højest var lønstigningen for de statslige ansatte inden for forskning og udvikling med 0,6 pct., mens ansatte inden for kultur og fritid havde den mindste lønudvikling på kun 0,2 pct.

I kommuner og regioner samlet set steg lønnen mest for ansatte inden for kultur og fritid med 2,5 pct. i forhold til andet kvartal 2014. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for sociale institutioner med 1,5 pct.

Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche

 

2015

Årlig ændring

 

1. kvt.

2.kvt.

1. kvt. 2014

2. kvt. 2014

 

 

 

- 1. kvt. 2015

- 2. kvt. 2015

 

1. kvt. 2005 = 100

pct.

Virksomheder og organisationer i alt1

127,2

127,8

1,4

1,5

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

129,0

130,0

1,3

1,9

Bygge og anlæg

125,0

126,7

1,8

2,7

Handel og transport mv.

125,1

125,3

1,0

0,9

Information og kommunikation

129,3

129,5

1,3

1,3

Finansiering og forsikring

136,2

137,3

1,7

2,2

Ejendomshandel og udlejning

124,8

126,0

1,7

3,1

Erhvervsservice

128,5

128,8

2,4

1,7

Undervisning og sundhed mv.

123,2

123,5

0,6

0,6

Kultur, fritid og anden service

122,0

122,3

0,5

0,6

Staten i alt

128,1

129,1

0,4

0,4

Forskning og udvikling

130,1

131,4

0,0

0,6

Statslig administration, forsvar og politi
(inklusive sociale kasser og fonde)

125,9

126,7

0,4

0,3

Undervisning

127,1

128,1

0,2

0,3

Kultur og fritid

128,9

129,3

0,8

0,2

Kommuner og regioner i alt

129,0

130,3

1,1

1,8

Rengøring og anden operationel service

135,9

135,3

1,3

1,9

Kommunal og regional administration

126,6

127,8

0,6

1,9

Undervisning

130,6

131,0

1,2

2,1

Sundhedsvæsen

127,2

128,7

1,2

1,8

Sociale institutioner

127,9

129,9

0,8

1,5

Kultur og fritid

132,6

132,8

2,1

2,5

Regioner i alt

129,5

131,0

1,4

1,8

Kommuner i alt

128,4

129,7

1,0

1,8

1 Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret.

Nyt fra Danmarks Statistik

31. august 2015 - Nr. 413

Hent som PDF
Næste udgivelse: 27. november 2015

Kontakt

Kilder og metode

De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation