Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 751 - 760 af 1698

    NYT: Færre nye stofmisbrugsbehandlingsforløb i 2024

    13. juni 2025, Antallet af nye stofmisbrugsbehandlingsforløb visiteret af kommunerne er faldet fra 9.600 i 2023 til 9.200 i 2024. Det svarer til et fald på 3,9 pct. Det er første gang, antallet af nye stofmisbrugsbehandlingsforløb er faldet siden 2021, hvor statistikken første gang indeholdt godkendte indberetninger fra alle 98 kommuner. Mens antallet af nye behandlinger er faldet, er antallet af personer i behandling steget fra 20.400 i 2023 til 20.700 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 1,6 pct. Der er generelt kommet flere personer i behandling hvert år siden 2021. Samlet set ses en stigning på 7,4 pct. i antal personer i behandling fra 2021 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , smdbv004, Stor variation i kommunerne i andele af personer i stofmisbrugsbehandling, Andelen af personer i stofmisbrugsbehandling fordelt efter visiterende kommune varierede i 2024 fra 0 til 8,8 promille af kommunens indbyggertal. 8,8 promille svarer til, at 8,8 personer ud af 1.000 personer i kommunen var i stofmisbrugsbehandling. I 2024 var de fem kommuner med de højeste andele af personer i stofmisbrugsbehandling Lolland (8,8 promille), Albertslund (7,3 promille), Slagelse (6,8 promille), Brøndby (5,9 promille) og Svendborg (5,7 promille), mens de fem kommuner med de laveste andele var Læsø (0 promille), Furesø (1,4 promille), Fanø (1,5 promille), Lejre (1,6 promille) og Allerød (1,6 promille)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , folk1a, (3. kvartal), 3 ud af 4 i nye stofmisbrugsbehandlingsforløb i 2024 var mænd, 75,7 pct. af personerne over 18 år, der startede i stofmisbrugsbehandling i 2024, var mænd, mens 24,3 pct. var kvinder. Den største gruppe var de 18-29-årige mænd, der udgjorde 35 pct. af personer over 18 år, der startede i stofmisbrugsbehandling i 2024. , Kilde: Særudtræk fra registeret SMDB_VBGF, som man kan søge om adgang til via Danmarks Statistiks Forskningsservice., Dobbeltdiagnosebehandling åbnede 1. september 2024, Generelt set foregår misbrugsbehandling i kommunalt regi mens psykiatrisk behandling foregår i regionalt regi. I september 2024 åbnede et nyt samlet, regionalt forankret tilbud målrettet behandling af borgere, der både har en rusmiddelproblematik og en psykiatrisk diagnose. Data fra disse regionale dobbeltdiagnosetilbud er ikke med i nærværende opgørelse, men forventes at indgå i næste udgivelse i 2026., Stofmisbrugsbehandling 2024, 13. juni 2025 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Stofmisbrugsbehandling, Kontakt, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Kilder og metode, Statistikken omfatter data for 2015-2024 for de kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne om borgere i kommunal stofmisbrugsbehandling for det pågældende år. Statistik om stofmisbrugsbehandling er baseret på Registret over Ventetider vedr. Behandlingsgaranti for Stofmisbrugere (VBGS), Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) og Register til Kvalitets¬sikring af den Lægefaglige behandling (KvalHep)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Stofmisbrugsbehandling, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51316

    NYT: Flere personer på herberg og forsorgshjem i 2024

    26. juni 2025, 7.300 personer overnattede på et herberg eller forsorgshjem i 2024. Det er en stigning på 2 pct. siden 2023 og 5 pct. siden 2022. Stigningen ses især blandt personer, der har opholdt sig mellem 31 og 119 dage på et herberg eller forsorgshjem. Fordelingen af varigheden af personernes ophold på et herberg eller forsorgshjem ligner fordelingen i de tre forgangne år, hvor der er flest, der har opholdt sig på et herberg eller forsorgshjem mellem 31 og 364 dage i løbet af et år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Mænd udgjorde tre fjerdedele, Flertallet af personerne, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024, var mænd. Mændene udgjorde tre fjerdedele af det samlede antal personer i 2024, hvilket er samme billede som i de tre forgående år. Denne fordeling afspejles i stort set alle aldersgrupper, hvor kvinder udgør omtrent 25 pct. Blandt de 18-24-årige udgjorde kvinderne dog 37 pct., hvorfor denne aldersgruppe havde den største andel af kvinder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Størstedelen havde ét ophold i løbet af 2024, Størstedelen af de personer, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024, havde et enkelt ophold. Dette gælder for alle aldersgrupper, men især blandt de ældste personer på 60 år eller derover, hvor 80 pct. havde ét ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024. Den største andel af personer, der havde 2 ophold eller flere, findes blandt de 30-39 årige, hvor 35 pct. havde 2 eller flere ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor2, Definition og opgørelse af antal herberger og forsorgshjem, Herberger og forsorgshjem dækker over boformer efter servicelovens § 110, der er målrettet personer med særlige sociale problemer, som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Funktionelt hjemløse er personer, der har en bolig, men som ikke er i stand til at benytte den i kortere eller længere perioder. Danmarks Statistiks opgørelse af antal herberger og forsorgshjem kan ikke direkte sammenlignes med antallet i , Tilbudsportalen, . I Danmarks Statistiks register over ophold på herberger og forsorgshjem opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Antallet af indberettere kan dog afvige fra antallet af tilbud i Tilbudsportalen. Blandt andet indberetter tilbud med flere afdelinger i nogle tilfælde pr. afdeling; i andre tilfælde indberetter de samlet, f.eks. hvis de ligger administrativt og fysisk på samme adresse. For året 2024 indgik der 133 indberettere i Danmarks Statistiks opgørelse, som svarede til 117 tilbud i Tilbudsportalen., Herberger og forsorgshjem 2024, 26. juni 2025 - Nr. 199, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Herberger og forsorgshjem, Kontakt, Chris Cornelia Friis Christiansen, , , tlf. 23 13 05 91, Kilder og metode, Herberger og forsorgshjem dækker over ophold på herberg og forsorgshjem efter §110 i Serviceloven, målrettet personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp., Herbergerne og forsorgshjemmene mv. har godkendt deres indberetning for 2021. Kun godkendte indberetninger bliver inkluderet i statistikken, og ved manglende eller afviste indberetninger er landstotalen baseret på en opregning. I 2021 har ingen herberger eller forsorgshjem afvist data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Herberger og forsorgshjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54506

    NYT: 381.000 borgere havde et udlånt hjælpemiddel i 2023

    26. juni 2024, I 2023 havde 381.000 borgere et hjælpemiddel, som var udlånt via de kommunale hjælpemiddeldepoter. Det viser en ny statistik om udlån af hjælpemidler, som her offentliggøres for første gang. Statistikken dækker 97 af landets kommuner. 6 pct. af borgerne i disse kommuner havde et hjælpemiddel i udlån i 2023. Andelen af borgere med et hjælpemiddel er lavest i de yngste aldersgrupper og stiger med alderen. Lidt over 1 pct. af borgerne under 25 år havde et hjælpemiddel i 2023. Blandt de ældste på 90 år og derover var andelen 79 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, Kvinder har i højere grad et udlånt hjælpemiddel end mænd, Blandt kvinderne var det 8 pct., som havde et hjælpemiddel i udlån, mod 5 pct. af mændene. I stort set alle aldersgrupper var det ligeledes en større andel af kvinderne, som havde et hjælpemiddel. Især i de ældste aldersgrupper var der forholdsvist flere kvinder med et hjælpemiddel end blandt mændene. Blandt de 90 årige og derover havde 84 pct. af kvinderne et hjælpemiddel i udlån, mens mændenes andel lå på 67 pct., Andel af borgere med et udlånt hjælpemiddel varierer mellem kommunerne, Blandt den ældre befolkning på 80 år og derover havde 45 pct. et udlånt hjælpemiddel i 2023. Andelen af borgere med et hjælpemiddel i denne aldersgruppe fordelt på kommuner varierede fra 30 pct. til 62 pct. af kommunens indbyggertal i aldersgruppen., Kommunerne med den laveste andel af borgere med et hjælpemiddel i udlån var Allerød, Dragør, Gribskov og Læsø, hvor mellem 30 pct. og 33 pct. af borgerne havde et hjælpemiddel. Vordingborg, Tønder, Glostrup, Hjørring og København havde den højeste andel på mellem 52 pct. og 62 pct., Forskellen mellem kommunerne kan være påvirket af køns- og alderssammensætningen i kommunernes befolkning på 80 år og derover. Forskellen kan også være påvirket af borgernes generelle sundhedstilstand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, I alt 2,2 mio. hjælpemidler i udlån, De borgere, der havde et hjælpemiddel i udlån fra de kommunale hjælpemiddeldepoter ultimo december 2023, havde til sammen ca. 2,2 mio. hjælpemidler. Det er hjælpemidler, som er blevet udleveret på et tidspunkt, og som stadig er registreret i brug hos borgeren., Udlån af hjælpemidler 2023, 26. juni 2024 - Nr. 190, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Udlån af hjælpemidler, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Lina Agerskov Hansen, , , tlf. 30 57 73 44, Kilder og metode, Statistik om Udlån af hjælpemidler er baseret på oplysninger fra de kommunale hjælpemiddeldepoter. Hjælpemidlerne er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Populationen omfatter borgere ultimo december, som har eller har haft et hjælpemiddel i udlån i løbet af året samt borgernes hjælpemidler. Hjælpemidlerne er aktive hjælpemidler, som er udleveret i året eller forudgående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af året. Et hjælpemiddel er et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap. Det er samtidig et produkt, som kan indleveres efter brug og udleveres igen til en ny person., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udlån af hjælpemidler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=53011

    NYT: Lille fald i andelen af boligstøttemodtagere

    4. marts 2024, I december 2023 modtog 592.500 personer boligstøtte på vegne af husstanden. Det betyder, at lidt mere end hver femte husstand i Danmark, svarende til 20,9 pct., modtog boligstøtte. Det er et fald på 0,2 procentpoint i forhold til 2022 og et fald på 1,3 procentpoint siden 2018, hvor andelen af husstande, som modtog boligstøtte, var 22,2 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/bost63, og , fam55n, Forhøjet pensionsalder bidrager til fald i boligydelsesmodtagere, Boligstøtte udbetales i form af boligsikring eller boligydelse. Boligsikring er hovedsageligt til lejere under folkepensionsalderen, mens boligydelse er til folkepensionister samt personer, som har fået tildelt førtidspension før 2003. Antallet af personer, der har modtaget boligydelse, er siden 2018 faldet fra 285.800 til 274.200 på trods af et stigende antal ældre i befolkningen som helhed, , , se , www.statistikbanken.dk/bef5, . Opgjort efter antallet af husstande, som modtager boligydelse, er andelen faldet over de seneste seks år - fra 10,6 pct. til 9,7 pct. Faldet i andelen af boligydelsesmodtagere hænger blandt andet sammen med den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen fra 65 til 67 år, idet færre personer, alt andet lige, har kunnet søge om støtten., Andelen af førtidspensionister på boligsikring er steget de sidste seks år, Andelen af befolkningen som modtog boligsikring er fra 2018 til 2023 faldet fra 11,6 til 11,2 pct. Det var 2,6 pct. af husstande i Danmark, som i december 2023 modtog boligsikring til førtidspensionister, hvilket er en stigning på 0,9 procentpoint siden 2018. Stigningen skal ses i lyset af en stigning i personer, der har fået tildelt førtidspension siden 2003, og den forhøjede folkepensionsalder, , se, Flest mænd modtog tidlig pension i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:138), . Andelen af andre boligsikringsmodtagere (fx kontanthjælpsmodtagere og andre lavindkomstgrupper) er omvendt faldet med 1,3 procentpoint over den seksårige periode., Højest beløb hos ældre, Medianen af udbetalt boligstøtte til 70-74-årige var 3.200 kr. i december 2023. Til sammenligning var medianudbetalingen til 60-64-årige 1.600 kr. Forskellen skyldes, at man som folkepensionist kan modtage boligydelse, hvor der generelt udbetales højere beløb end på boligsikring. 65-69-årige boligsikringsmodtagere (førtidspensionister undtaget) havde en medianudbetaling på 750 kr., mens medianudbetalingen til boligydelsesmodtagere i samme aldersgruppe var 3.100 kr., Kilde:, www.statistikbanken.dk/bost64, Størst spredning i beløb i 35-49-årsalderen, Spredningen af udbetalte beløb til boligstøttemodtagere var især stor i 35-49-årsalderen. Eksempelvis var den nedre kvartil af udbetalte beløb til boligstøttemodtagere i aldersgruppen 35-39-år 820 kr. i december 2023, mens den øvre kvartil af udbetalte beløb i samme aldersgruppe lå på 3.000 kr. i samme måned. Spredningen er formentlig særligt stor i denne aldersgruppe, da der er et loft over, hvor mange penge man kan få udbetalt, når der ikke er børn på adressen, mens familier med flere børn modtager højere boligstøtte., Boligstøtte december 2023, 4. marts 2024 - Nr. 58, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Boligstøtte, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligstøtte (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48195

    NYT: 8.200 påbegyndte stofmisbrugsbehandlinger i 2019

    28. september 2020, Der blev i 2019 iværksat 8.200 stofmisbrugsbehandlinger i de 85 kommuner, der har godkendt 2019-data til Stofmisbrugsdatabasen. Det svarer til 1,6 iværksættelser pr. 1.000 indbyggere. En iværksættelse angiver en borgers start i behandling. Antallet af iværksættelser varierede på tværs af kommuner med mellem 0,0 og 3,2 pr. 1.000 indbyggere. Kommuner med flest iværksættelser pr. indbygger var Svendborg, Lolland og Nyborg, mens Lemvig, Jammerbugt og Hørsholm havde færrest. Indbyggertallet i de 85 kommuner svarede til 90 pct. af befolkningen i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv001, og , folk1a, ., Flere anmodninger om behandling blev iværksat, I 2019 blev 98 pct. af anmodningerne om behandling iværksat, og andelen har været stigende over tid. I 2018 var iværksættelsesandelen 96 pct., mens den var 94 pct. i 2017. I 2019 var der 7.500 afsluttede behandlinger af stofmisbrug, som er 400 flere end i 2018, svarende til en stigning på 5,6 pct. En lidt mindre stigning var der i antal anmodninger og iværksættelser af behandling på hhv. 2,1 og 3,9 pct. fra 2018 til 2019. , Stofmisbrugsbehandling, aktiviteten i 2019 og for de seneste tre år,  , 85 kommuner, 80 kommuner med godkendte hovedtal i årene 2017-2019,  , 2019, 2017, 2018, 2019, Ændring 2018-2019,  , antal, pct., Anmodninger, 8, 415, 7, 019, 7, 674, 7, 837, 163, 2,1, Iværksættelser, 8, 211, 6, 613, 7, 373, 7, 662, 289, 3,9, Afsluttede behandlinger, 8, 046, 6, 719, 7, 119, 7, 516, 397, 5,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv001, ., Flere personer i stofmisbrugsbehandling, Et behandlingsforløb kan fra iværksættelsen strække sig over en flerårig periode, hvor borgeren i forløbet kan være tilknyttet flere tilbud undervejs. Samtidig kan en person have haft flere behandlingsforløb enten i samme kommune eller i flere kommuner i forbindelse med flytning. For at sammenligne udviklingen over en periode ses alene på kommuner, for hvilke det har været muligt at opgøre behandlingsforløb. Der er 74 kommuner, der indgår i denne opgørelse med forløbsdata fra 2017-2019. I 2019 var der 12.300 personer i behandling, hvilket er 2,7 pct. flere end i 2018. Det samme gør sig gældende for behandlingsforløb, som med 12.900 behandlingsforløb i 2019 var 3,2 pct. højere end det foregående år. Indbyggertallet i disse 74 kommuner svarede til 73 pct. af den samlede befolkning., Tre ud af ti behandlingsforløb afsluttes, da borgere udebliver, Når en kommune afslutter en borgers behandlingsforløb for stofmisbrug angives både afslutningsårsag og afslutningsstatus. Af de 5.700 afsluttede forløb i 2019 var der for 35 pct. angivet , udeblevet, som årsag, mens 29 pct. af afslutningerne skete, fordi borgeren var færdigbehandlet. Afslutningsstatus kan registreres som borgeren værende , ophørt, (stoffri), , reduceret, , , stabiliseret, , , tilbagefald, eller , Ikke-færdigbehandlet, . Næsten halvdelen af forløbene blev afsluttet som , ikke færdigbehandlet, , mens en tredjedel afsluttedes med status som , ophørt, ., Kilde: Særkørsel fra Stofmisbrugsdatabasen, afslutningsstatus i , www.statistikbanken.dk/smdbv005, ., Stofmisbrugsbehandling social 2019, 28. september 2020 - Nr. 364, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Stofmisbrugsbehandling, Kontakt, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Kilder og metode, Statistikken omfatter data for 2015-2024 for de kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne om borgere i kommunal stofmisbrugsbehandling for det pågældende år. Statistik om stofmisbrugsbehandling er baseret på Registret over Ventetider vedr. Behandlingsgaranti for Stofmisbrugere (VBGS), Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) og Register til Kvalitets¬sikring af den Lægefaglige behandling (KvalHep)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Stofmisbrugsbehandling, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30172

    NYT: Over 670.000 forsørgere modtager tilskud

    27. februar 2020, I fjerde kvartal 2019 modtog 671.400 forsørgere børneydelse eller -tilskud for mindst et barn. Heraf modtog 576.100 forsørgere børnefamilieydelse for børn i alderen 0-14 år, og 185.600 forsørgere fik ungeydelse for 15-17-årige, hvilket er mindre end 0,5 pct. afvigelse fra niveauerne i 2017 og 2018. Antallet af børn, hvis forsørgere modtog børneydelse eller -tilskud, var 1.142.700 og tilsvarende stabilt i forhold til de foregående år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bts101, ., Særlige tilfælde udløser børnetilskud, I 2019 modtog 146.280 forsørgere en eller flere former for børnetilskud. Børnetilskud kan gives i særlige tilfælde. Børnetilskud gives til enlige forsørgere og til par, hvor fx begge forældre er førtidspensionister. Det ekstra børnetilskud gives til enlige forsørgere. Det særlige børnetilskud kan bl.a. ydes, når ingen af forældrene lever, eller når faderskabet ikke er fastslået. Endvidere kan det ydes til forældre under uddannelse. Flerbørnstilskud ydes i forbindelse med fødsel af tvillinger, trillinger mv. I 2020 indføres desuden et midlertidigt ekstra børnetilskud til familier med børn under 15 år, der er berørt af kontanthjælpsloftet. , Børnefamilieydelsen udgør størstedelen af udgifter til børneydelser, Staten udbetalte i alt 17,5 mia. kr. i 2019 i børneydelser. Heraf tegnede børnefamilieydelsen sig for langt det største beløb, nemlig 12,9 mia. kr., hvilket var 4 pct. højere end i 2018. Til sammenligning steg grundsatsen for børne- og ungeydelsen med ca. 1 pct. Årsagen til stigningen i udbetalte beløb i forhold til satserne er, at hele 435 mio. kr. blev udbetalt i efterreguleringer i 2019. Efterreguleringer i 2018 medførte tilbagebetalinger på 37 mio. kr., Udbetalt børneydelser og -tilskud,  , Udbetalt beløb, i alt, Gennemsnitligt beløb , pr. år pr. familie, 1,  , 2018, 2019, 2018, 2019,  , mio. kr., kr., Børneydelser i alt, 16, 836, 17, 481, 23, 243, 24, 350, Børneydelse, 12, 452, 12, 900, 20, 452, 20, 824, Ungeydelse, 2, 094, 2, 199, 9, 118, 9, 516, Ordinært børnetilskud, 1, 089, 1, 139, 7, 385, 7, 672, Ekstra børnetilskud, 753, 758, 5, 115, 5, 177, Særligt børnetilskud, 2, 373, 413, 17, 876, 18, 841, Flerbørnstilskud, 71, 70, 8, 476, 8, 711, Efterregulering, 3, -37, 435, -419, 6, 085, Anm. Beløbene for hver type af ydelse eller tilskud er inklusiv efterreguleringer. , 1, Beregnet som udbetalte beløb i alt fordelt på forsørgere, der modtog den pågældende ydelse hele eller en del af året. , 2, Inkl. særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forsørgere. , 3, Summen af alle efterreguleringer på tværs af ydelser og tilskud. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bts101, ., Fem pct. af ydelser udbetales til mænd, I parfamilier udbetales børnefamilieydelsen i udgangspunktet til moderen. Kun 5 pct. af ydelserne udbetales til mænd. Fra 2021 vil børnefamilieydelserne i udgangspunktet blive delt ligeligt mellem forældrene., Nyt datagrundlag i 2017, Statistikken om børneydelser og -tilskud er baseret på Danmarks Statistiks børnetilskudsstatistikregister. Fra og med 2017 bygger registeret for børneydelser og -tilskud på de faktiske udbetalinger inkl. eventuelle efterreguleringer i stedet for de beregnede beløb. Der er altså et mindre databrud ved sammenligning med statistikkerne fra før 2017., Børnefamilieydelser og børnetilskud 2019, 27. februar 2020 - Nr. 73, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. april 2021, Alle udgivelser i serien: Børnefamilieydelser og børnetilskud, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om børnefamilieydelser og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks bør-netilskudsstatistikregister. Oplysningerne hertil er modtaget fra de it-systemer, der admini¬strerer udbetaling af bør¬neydelser hos Udbetaling Danmark og ATP. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnefamilieydelse og børnetilskud, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30723

    NYT: Flere fældende afgørelser for butikstyveri

    3. april 2023, I 2022 blev der truffet 11.002 afgørelser for butikstyverier mv. Af disse var 10.476, svarende til 95 pct., fældende, dvs. at den sigtede blev kendt skyldig. I forhold til 2021 er antallet af fældende afgørelser steget med 13 pct. i 2022. Til gængæld er antallet faldet 15 pct. siden 2013. Butikstyverier mv. dækker over bl.a. , butikstyveri beklædning/skind/fodtøj, , , butikstyveri kiosk/cigar-/vinhandel, samt , butikstyveri fra andre forretninger, . Med 7.871 fældende afgørelser i 2022 vedrører langt de fleste dog , butikstyveri købmand/supermarked/mejeri., Antallet af fældende afgørelser inden for denne kategori steg med 7 pct. fra 2021 til 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf40, Butikstyveri giver oftest en bøde, Af de i alt 10.476 fældende afgørelser for butikstyveri i 2022 var 9.735 afgjort som en bødestraf, svarende til 93 pct. Frihedsstraffe udgjorde 4 pct. og tiltalefrafald mv., advarsler og foranstaltningsdomme udgjorde sammenlagt 3 pct. , De fleste butikstyverier begås af mænd, Ud af de 10.476 fældende afgørelser for butikstyveri blev 6.801 givet til mænd, svarende til 65 pct. Ved fordeling på alder ses det, at de fleste fældende afgørelser blev givet til mænd i alderen 30-39 år og dernæst til de 40-49-årige. For kvindernes vedkommende var det også i disse to alderskategorier, at de fleste fældende afgørelser blev givet. Til trods for at de fleste fældende afgørelser blev givet til mænd var andelen nogenlunde lige blandt mænd og kvinder i den yngste og de ældste alderskategorier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf40, Mindre stigning i fældende afgørelser for overtrædelse af straffeloven, I 2022 blev der truffet 29.417 fældende afgørelser for overtrædelse af straffeloven, svarende til en stigning på 2 pct. i forhold til 2021. For ejendomsforbrydelser - herunder butikstyverier mv. - steg antallet af fældende afgørelser med 3 pct., og seksualforbrydelser steg med 5 pct. For voldsforbrydelser og 'andre straffelovsforbrydelser' var antallet uændret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf40, Fald i færdselslovsovertrædelser, stigning i særlovsovertrædelser, Der var i alt 115.585 fældende afgørelser for færdselslovsovertrædelser i 2022, svarende til et fald på 14 pct. i forhold til 2021. Det skyldes primært færre hastighedsovertrædelser. Til gengæld steg antallet af fældende afgørelser for overtrædelse af særlovene - herunder primært for overtrædelsen , køretøjer, syn ikke efterkommet, ., Domme for kriminalitet 2022, 3. april 2023 - Nr. 119, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Domme for kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Domme, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45505

    NYT: Ofre for anmeldte forbrydelser er steget

    30. marts 2023, I 2022 var der 67.989 ofre for anmeldte forbrydelser. Det er 8.120 flere end i 2021 og en stigning på 14 pct. Dermed er det også enden på en faldende tendens siden 2017. Stigningen er hovedsageligt sket inden for ejendomsforbrydelser og voldsforbrydelser. Der var 4.679 (23 pct.) flere anmeldte ofre for ejendomsforbrydelser, hvor den største stigning kunne ses blandt ofre for tyveri af/fra lomme, taske og bagage. Blandt ofre for voldsforbrydelser var stigningen på 4.016 (14 pct.), hvilket især skyldtes flere ofre for simpel vold. Ejendomsforbrydelser omfatter i øvrigt bl.a. røveri og afpresning. Voldsforbrydelser omfatter ud over simpel vold bl.a. vold mod offentlig myndighed, trusler og stalking., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, Kvinder er ofre for ejendomsforbrydelser, mænd er ofre for vold, Af de 67.989 ofre der var registreret hos politiet i 2022 var 54 pct. kvinder og 42 pct. mænd. 4 pct. var registreret med ukendt køn. Der er forskel på, hvilke forbrydelser man har størst risiko for at blive offer for, alt efter ens køn. Ud af de 25.199 ofre for ejendomsforbrydelser i 2022 var 53 pct. kvinder, og 46 pct. var mænd, mens der blandt de 32.114 ofre for vold var 49 pct. mænd og 45 pct. kvinder. , Forskel på kønnene, Forskellen på kønnene er mere udtalt ved de 6.031 ofre for seksualforbrydelser og 4.645 ofre for andre forbrydelser - der omfatter bl.a. freds- og æreskrænkelser og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Her er de kvindelige ofre repræsenteret med hhv. 87 og 82 pct., Seksualforbrydelser og andre forbrydelser fylder mere, Igennem årene har ejendomsforbrydelser og voldsforbrydelser været dominerende i offerstatistikken og til sammen har de frem til 2018 omfattet mellem 90 og 96 pct. af alle ofrene. De senere år er andelen faldet og de resterende offerkategorier, seksualforbrydelser og andre forbrydelser, har øget deres andel af ofrene og udgjorde i 2021 næsten 20 pct. af de registrerede ofre. I 2022 ser andelene for begge grupper ud til at bevæge sig tilbage mod tidligere niveauer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, Flest ofre er 20-29 år, Aldersgruppen med flest ofre var de 20-29-årige, som med 17.574 udgjorde 27 pct. af samtlige ofre i 2022. De aldersgrupper med færrest ofre var børn under 10 år med 4 pct. og personer i alderen over 79 år med 2 pct., Ofre i regionerne, Udviklingen i antal ofre er forskellig alt efter, hvilken del af landet, man kigger på. Alle regioner oplevede et fald i antal ofre for andre forbrydelser fra 2021 til 2022 - på nær Nordjylland. Som tidligere nævnt, fylder andre forbrydelser og seksualforbrydelser ikke så meget i det samlede antal ofre. Fx drejer stigningen i Region Nordjylland sig om relativt små tal, hvor ofre for overtrædelse af tilhold steg fra 126 ofre i 2021 til 228 ofre i 2022. Seksualforbrydelser steg i Region Hovedstaden og i Region Syddanmark med 6 pct. og 17 pct., mens det er faldet i Region Sjælland og Region Midtjylland. I Region Nordjylland har der hverken været stigning eller fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, og særtræk, Ofre for kriminalitet 2022, 30. marts 2023 - Nr. 109, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Ofre for kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Ofre for anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45174

    NYT: Flere overnatninger på herberger og forsorgshjem

    8. oktober 2021, Antallet af personer, der har opholdt sig i længere tid på herberger eller forsorgshjem er steget de seneste år. Antal personer, der har overnattet i 31-365 dage, er steget med 27 pct. fra 2010. Særligt ses en stigning i gruppen af personer, som har boet på herberger eller forsorgshjem hele året, 0g gruppen som har boet 120-364 dage. For personer, som har boet der hele året, er antallet steget fra 350 i 2010 til 500 i 2020, hvilket svarer til en stigning på 43 pct. Omvendt er antal personer med færre end 31 overnatninger faldet med 29 pct. i perioden fra 2010 til 2020. Denne udvikling betyder, at de gennemsnitlige antal overnatninger pr. person er steget siden 2010. I 2010 boede en person gennemsnitlig 102 dage på et herberg eller forsorgshjem, mens de i 2020 boede der i 129 dage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, Flere herberger og forsorgshjem, Det samlede antal personer på herberger og forsorgshjem har været svagt stigende, og samtidig er længden af opholdene steget markant. Udviklingen i antal personer og længden af ophold kan skyldes, at der siden 2015 er åbnet 50 pct. flere herberger og forsorgshjem. , Definition af herberger og forsorgshjem, Herberger og forsorgshjem dækker over boformer efter § 110 i Serviceloven målrettet personer med særlige sociale problemer, som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Funktionelt hjemløse er personer, der har en bolig, men som ikke er i stand til at benytte den i kortere eller længere perioder. , Stor udskiftning i gruppen af brugere i perioden 2015-2020, I 2020 overnattede 6.600 personer på herberger eller forsorgshjem. Antallet af brugere har været svagt stigende siden 2015, hvor der overnattede 6.200 personer. Siden 2015 er der kommet 50 pct. flere herberger. Omtrent halvdelen af de personer, der overnattede i 2015, havde også en eller flere overnatninger i 2016, svarende til 3.000 personer. Der er med andre ord tale om en længerevarende situation for en betydelig del af brugerne. I 2017 var det 1.500 af de 6.200 personer, som overnattede i 2015, mens antallet i 2018 var faldet til 800 personer. Af de personer, der overnattede på herberg eller forsorgshjem i 2015, havde i alt 300 personer haft en eller flere overnatninger på herberger eller forsorgshjem i alle årene i perioden 2015 til 2020, svarende til 5 pct. af gruppen. Gennem årene var der således en betydelig udskiftning i gruppen af personer på herberger og forsorgshjem. , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/bof11a, Flere brugere mellem 25 og 39 år, Antallet af brugere mellem 25 og 39 år er steget fra 1.800 personer i 2015 til 2.300 i 2020, hvilket er en stigning på 28 pct. I samme periode er gruppen af brugere mellem 40 og 59 år faldet med 9 pct., og de udgjorde 2.800 personer i 2020. Forskellen i størrelsen på de to grupper er derfor blevet mindre siden 2015., Opgørelse af antal herberger og forsorgshjem, Danmarks Statistiks opgørelse af antal herberger og forsorgshjem kan ikke direkte sammenlignes med antallet i Tilbudsportalen. Hvis to tilbud i Tilbudsportalen fx ligger administrativt og fysisk på samme adresse, kan de indberette samlet og dermed indgå som et tilbud i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Et tilbud med flere afdelinger kan indberettes som separate herberger eller forsorgshjem og vil dermed indgå som flere tilbud i statistikken. For året 2020 indgår der 111 tilbud i Danmarks Statistiks opgørelse, som svarer til 101 tilbud i Tilbudsportalen., Herberger og forsorgshjem 2020, 8. oktober 2021 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. november 2022, Alle udgivelser i serien: Herberger og forsorgshjem, Kontakt, Chris Cornelia Friis Christiansen, , , tlf. 23 13 05 91, Kilder og metode, Herberger og forsorgshjem dækker over ophold på herberg og forsorgshjem efter §110 i Serviceloven, målrettet personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp., Herbergerne og forsorgshjemmene mv. har godkendt deres indberetning for 2021. Kun godkendte indberetninger bliver inkluderet i statistikken, og ved manglende eller afviste indberetninger er landstotalen baseret på en opregning. I 2021 har ingen herberger eller forsorgshjem afvist data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Herberger og forsorgshjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35397

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation