Søgeresultat

Driftsudgifterne per folkeskoleelev er steget siden sidste kommunalvalg

Driftsudgifterne til folkeskolen var højere i 2016 end i 2012 i de fleste kommuner. I 2016 var den gennemsnitlige klassekvotient mellem 19 og 23 elever i langt de fleste kommuner. , 14. november 2017 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Driftsudgifterne til folkeskolen per folkeskoleelev, er i faste priser steget fra 2012, som var året før seneste kommunalvalg, med 7,4 pct. til i gennemsnit 64.243 kr. per elev i 2016., Folkeskoleudgifterne per elev faldt frem til 2013 og steg efterfølgende i 2014 og 2015. En del af forklaringen på det relativt lave niveau i 2013 skyldes lockouten af lærerne i april 2013, der gjorde at udgifterne til folkeskolen lå lavere dét år. Derudover kan udviklingen være påvirket af aftalen fra 2012 med målsætning om, hvor mange elever der skal inkluderes i folkeskolen samt af folkeskolereformen fra 2014., Nettodriftsudgifter, I denne artikel er udgifter til folkeskoler opgjort som nettodriftsudgifter. Netto refererer til, at der er tale om kommunernes samlede reelle udgifter, så indtægter fra fx statsrefusioner er trukket fra udgifterne. Driftsudgifter relaterer sig til den løbende aktivitet., Kilde: , Danmarks Statistik, ., Driftsudgifter per folkeskoleelev er dog ikke de samme i hver kommune. I 2016 var driftsudgifterne per folkeskoleelev højest i Langeland (86.466 kr.), Morsø (84.966 kr.) og Læsø (83.809 kr.) . Seks kommuner brugte mere end 80.000 kr. per folkeskoleelev, mens Kolding (48.801 kr.), Sorø (51.865 kr.) og Dragør (53.819 kr.) brugte mindst., Find flere , kommunale nøgletal, , og se , kommunernes udgifter per folkeskoleelev på et kort, ., I forhold til 2012 - året før seneste kommunalvalg - er , udgifterne i faste priser per elev til folkeskolen, steget i 87 af de 98 kommuner. I syv kommuner er driftsudgifterne per folkeskoleelev steget med over 20 pct. I Næstved (30,4 pct.), Frederikshavn (25,3 pct.) og Jammerbugt (23,7 pct.) er udgifter steget mest, mens udgifterne er faldet mest i Ærø (10,8 pct.), Herlev (8,1 pct.) og Kolding (6,7 pct.)., Anm.: Driftsudgifterne er opgjort i faste priser. Kilde: , Danmarks Statistik, Forbehold og afgrænsning, Tallene skal tolkes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Udgifterne til folkeskolen indeholder udgifter vedrørende kommunens folkeskoler, herunder relateret til undervisningen, IT, administration på skolerne, inventar, rengøring, lokaler, udgifter til udenomsarealer mv. Udgifterne indeholder ikke udgifter til privatskoler, ligesom privatskoleelever ikke er medregnet i , antallet af folkeskoleelever i kommunerne, ., Se også , statistikdokumentation, for afgrænsning af driftsudgifterne til folkeskolen., Klassekvotienter ofte mellem 19 og 23 elever, Ser man i stedet på , klassekvotienter, , svinger den mellem 14,7 og 23,9 elever. I 89 kommuner var den gennemsnitlige klassekvotient dog mellem 19 og 23 elever i 2016. Klassekvotienterne var højest i Dragør (23,9 elever), Gentofte (23,5 elever) og Langeland (23,4 elever) kommuner og lavest i Læsø (14,7 elever), Samsø (17,3 elever) og Lemvig (18,6 elever) kommuner. De lave klassekvotienter i Læsø og Samsø kan skyldes, at der kun er én skole med ét spor på hver at de to øer, så alle eleverne på et givent klassetrin går i samme klasse i de to kommuner., Kilde: , Danmarks Statistik, Spørgsmål om driftsudgifter:, Fuldmægtig Kevin Reinholdt Vejrup, 39 17 34 66, , kev@dst.dk, Spørgsmål om klassekvotienter:, Fuldmægtig Lene Riberholdt, 39 17 31 85, , lri@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-13-Driftsudgifterne-per-folkeskoleelev-er-steget-siden-sidste-kommunalvalg

Bag tallene

De fleste er tilfredse med det offentliges digitale selvbetjening

Knap syv år efter de offentlige myndigheder udvidede digital selvbetjening med NemID, er det blevet til mere end fire milliarder transaktioner med det lille, hvide nøglekort. Størstedelen af brugerne er generelt tilfredse med digital selvbetjening., 22. marts 2017 kl. 9:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Uanset hvilken aldersgruppe man betragter, så er andelen af borgere med NemID steget de seneste år. I 2016 er det 94 procent af alle mellem 16-89 år, der har NemID. Den tilsvarende andel var 91 procent i 2014., Den største stigning er sket hos de ældste borgere, hvor andelen med NemID er steget med 5 procentpoint fra 60 til 65 procent. Den 20. marts 2017 rundede NemID , fire milliarder transaktioner, fordelt på mere end 400 private tjenester, netbanker og offentlig selvbetjening. Danmarks Statistik ser her nærmere på brugernes tilfredshed med digital selvbetjening i forbindelse med offentlige myndigheder., Forskellen på mænd og kvinders tilfredshed med, hvor nemt det er at finde oplysninger og bruge tjenester på myndigheders hjemmesider, er begrænset. Dog indikerer tallene, at det er lettere at finde relevante oplysninger end at benytte online selvbetjeningsløsninger, når borgerne har digitale ærinder., I hvert fald er 80 procent af brugerne tilfredse med, hvor nemt det er at finde de oplysninger de søger. Til sammenligning er 72 procent tilfredse med, hvor nemt det er at bruge tjenester på myndighedernes hjemmesider. Det er henholdsvis 1 og 2 procentpoint højere end i 2014., Alder er afgørende faktor for tilfredsheden, Selvom størstedelen af brugerne er tilfredse med digital selvbetjening på tværs af aldersgrupperne, så stiger andelen af tilfredse brugere frem til 35-44 år, hvorefter den falder, som alderstrinnene stiger., Ser man nærmere på den del af brugerne, der har udfyldt og indsendt blanketter via offentlige myndigheders digitale selvbetjeningsløsninger, vil man se, at en lille andel af disse brugere mener, at processen var ”uoverskuelig” (6 pct.) eller ”meget uoverskuelig” (2 pct.). Størstedelen af brugerne finder processen ”overskuelig” (54 pct.), og næsten hver femte synes, den var ”meget overskuelig” (18 pct.). Hver femte svarede ”hverken eller” (20 pct.)., Tallene stammer fra undersøgelsen , IT-anvendelse i befolkningen 2016, , der udarbejdes i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og kan downloades fra Danmarks Statistiks hjemmeside., Danskerne bruger digitale løsninger i forbindelse med sundhed, Stor tilfredshed og overskuelige løsninger kan være medvirkende til at forklare danskernes flittige brug af digital selvbetjening. I forbindelse med kontakt til , sundhedsvæsnet, er løsninger som for eksempel e-mail-konsultationer og booking af lægeaftaler steget i popularitet de senere år., Nye tal fra , Eurostat, viser, at Danmark har førstepladsen over lande i EU, hvor flest borgere booker lægeaftaler via internettet (49 pct. i 2016). Til sammenligning ligger gennemsnittet for hele EU væsentligt lavere på 13 procent, når man betragter befolkningen mellem 16 og 74 år.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-22-de-fleste-er-tilfredse-med-det-offentliges-digitale-selvbetjening

Bag tallene

Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

Se fakta om BNP-vækst, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre, forbrugertillid og turisme under COVID-19. , 8. marts 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Danmarks Statistik har samlet nøgletal inden for syv områder inden for økonomisk statistik, der viser noget om udviklingen under COVID-19., De syv udvalgte fakta er inden for områderne BNP-vækst, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid og turisme. Kontaktpersoner inden for de enkelte områder findes nederst i artiklen.  , Dansk BNP er over niveauet fra før coronakrisen, Dansk økonomi har klaret sig godt igennem coronakrisen i forhold til EU som helhed, viser de nyeste opgørelser. På trods af et markant fald i 2. kvartal 2020 lå Danmarks BNP i 4. kvartal 2021 3,8 pct. over niveauet i 4. kvartal 2019, som var kvartalet før COVID-19-pandemien begyndte. Udviklingen i dansk økonomi ligner den udvikling, man kan se i den amerikanske. USA blev ramt hårdere i 2. kvartal 2020 end Danmark, men udviklingen fra 4. kvartal 2019 til samme kvartal 2021 ligner den danske. Økonomien i EU-27 dykkede i 2. kvartal 2020 mere end i både Danmark og USA, og her er niveauændring fra sidste kvartal 2019 til sidste kvartal 2021 kun på 0,4 pct., BNP i Danmark, EU og USA, indekseret til før coronakrisen, Anm: BNP er i kædede værdier og er sæsonkorrigeret., Kilde: Danmarks Statistik, EUROSTAT og BEA. Senest opdateret 14. februar 2022, Industriens produktion er over niveauet fra før COVID-19, Indikatoren for industriproduktionen i Danmark tog et mindre dyk i midten af 2020. Siden da har tendensen været, at indikatoren for industriproduktionen i Danmark er steget, og i december 2021 var på det tredjehøjeste niveau i perioden 2019 til 2021., I forhold til Europa og USA har den danske industriproduktion klaret sig godt igennem COVID-19-pandemien. Således oplevede både EU-27 og USA, store fald i industriproduktionen under pandemien, og både i EU-27 og USA er niveauet for industriproduktionen kun på niveau med tiden op til COVID-19., Når man sammenligner industriproduktionen i Danmark med USA og EU-27, er det værd at bemærke, at dansk industri stort set ikke blev ramt af direkte restriktioner i den undersøgte periode., Her kan du finde de nyeste tal for , dansk industris produktion og omsætning, ., Produktionsindeks, industri, sæsonkorrigeret, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, og , www.OECD.org, Lønmodtagerbeskæftigelsen er højere end før COVID-19, Beskæftigelsen for lønmodtagere faldt i Danmark i marts, april og maj 2020 med samlet 77.000 personer, hvilket hovedsageligt skyldes den første COVID-19-nedlukning. Derefter steg lønmodtagerbeskæftigelsen frem til den anden nedlukning, der medførte endnu et fald i december 2020 og januar 2021. Efterfølgende er lønmodtagerbeskæftigelsen steget kraftigt og i december 2021 var den på 2.916.000 personer. Det er 116.000 flere personer med lønmodtagerjob end i februar 2020, før den første COVID-19-nedlukning., Personer med lønmodtagerjob, sæsonkorrigeret, Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Beskæftigelsen er steget i mange EU-lande, Lønmodtagerbeskæftigelsen, der blev beskrevet i foregående afsnit, benyttes ikke til internationale sammenligninger. For at kunne sammenligne internationalt må vi i stedet se på arbejdskraftundersøgelsen (AKU) af beskæftigelsen, som er en internationalt harmoniseret undersøgelse. AKU-undersøgelsen på EU-niveau offentliggøres med en vis forsinkelse, så den mest relevante mulige sammenligning er 3. kvt. 2019 og 3. kvt. 2021., Fra 3. kvt. 2019 til 3. kvartal 2021 er beskæftigelsesfrekvensen uændret eller steget i 18 ud af de 27 EU-lande. Den gennemsnitlige stigning i EU i perioden lød på 0,7 procentpoint. Stigningen i Danmark lå under gennemsnittet for EU, da den lød på 0,5 procentpoint for perioden. Estland (-2,1 procentpoint) og Letland (-1,8 procentpoint) er de to EU-lande, der i perioden har oplevet det største fald i beskæftigelsesfrekvensen. Med en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 3,0 procentpoint er det Polen, der har oplevet den største stigning blandt EU-landene i den undersøgte periode. , Ændring i beskæftigelsesfrekvensen fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2021, Kilde: AKU-undersøgelsen, Fakta om de forskellige beskæftigelsesbegreber, Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendes ved internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Danske virksomheders vurdering af situationen er tilbage på niveauet fra før coronakrisen, Virksomhedernes forventninger til fremtiden dykkede, da COVID-19-pandemien for alvor tog fart i starten af 2020. Dette gjaldt for både Danmark, vores nabolande og EU som en helhed. Dykket skyldtes blandt andet, at flere lande besluttede omfattende nedlukninger på grund af pandemien. Det viser konjunkturbarometrene, som er et samlet udtryk for virksomhedernes vurdering af situationen lige nu og den nærmeste fremtid. , Siden det markante dyk i starten af 2020 har der dog været en stigende tendens i konjunkturbarometrene. Udviklingen fra starten af 2020 til starten af 2022 er lidt afhængig af, hvilke erhverv man ser på. Generelt gælder det for både industrien og bygge og anlæg, at tendensen for deres konjunkturbarometre har været stigende i hele perioden. I starten af 2022 lå disse erhverv på nogenlunde samme niveau som lige op til COVID-19-pandemien ramte. , For detailhandlen og serviceerhvervene (som også indeholder rejsebranchen), har perioden fra starten af 2020 til nu været mere turbulent, hvilket blandt andet skyldes, at de har været mere ramt af nedlukninger i perioden. Umiddelbart er konjunkturbarometrene for disse to erhverv nu også på nogenlunde samme niveau som før COVID-19. , Sammenlignet med EU og vores nabolande ligger de danske virksomheders forventninger til fremtiden i dag en smule lavere. Sverige er det land i sammenligningen, hvor forventningerne til fremtiden efter COVID-19 umiddelbart er mest positive., Fakta om konjunkturbarometrene: Konjunkturbarometrene er et udtryk for virksomhedernes vurdering af situationen lige nu og forventningerne til fremtiden. Barometrene indeholder blandt andet vurderinger af beskæftigelse, ordrebog og omsætning., Sammensatte konjunkturindikatorer for erhvervene i udvalgte lande, Kilde: DG ECFIN, Coronakrisen ramte generelt forbrugertilliden hårdt , I både Danmark, EU, Tyskland og Sverige kan man se, at coronakrisen påvirkede forbrugertilliden, som er indikatoren for forbrugernes vurdering af deres og landets nuværende situation og deres tro på fremtiden. I både Danmark, Tyskland og EU som helhed kan man se markante dyk i forbrugertilliden omkring maj 2020. I Sverige gik forbrugertilliden også ned da, men nedgangen var mindre tydelig., Generelt gælder det, at nedgangene blandt andet skyldtes nedlukninger på grund af COVID-19. , Selvom forbrugertilliden faldt i starten af 2. kvartal 2020, steg den igen kort tid efter. I perioden fra det markante dyk i maj 2020 har forbrugertilliden i både Danmark, Sverige, Tyskland og EU svinget end del, men frem til 4. kvartal 2021 var der en stigende tendens. Siden da har forbrugertilliden dog været generelt dalende i de undersøgte lande og EU som helhed. I januar 2022 havde Danmark den højeste forbrugertillid i undersøgelsen, mens det kun var Sverige, hvor forbrugertilliden lå over niveauet før COVID-19-pandemien ramte. , Forbrugertilliden i EU og udvalgte lande , Anm: Der er uoverensstemmelse mellem tallene offentliggjort i Danmarks Statistik og tallene, der offentliggøres i Eurostat. I Danmark beregnes forbrugertillid som en kombination af mikro- og makrotal, hvor forbrugerne besvarer spørgsmål om deres egen økonomi og Danmarks økonomi i dag i forhold til for et år siden og i forhold til om et år. Eurostat beregner primært forbrugertillid baseret på forbrugernes forventninger til deres egen økonomi om et år., Kilde: Eurostat, Fakta om forbrugertilliden i EU: , Forbrugertilliden i EU har fokus på familiernes egen økonomi og deres tro på fremtiden, og mindre fokus på landets økonomi., COVID-19 påvirkede overnatninger forskelligt, På grund af COVID-19-nedlukninger har hoteller oplevet et drastisk fald i antal overnatninger, når man sammenligner 2020 og 2021 med 2019. Mest dramatisk var faldet fra 2019 til 2020, hvor antallet af overnatninger på hoteller blev halveret. For overnatninger på campingpladser og i feriehuse har udviklingen været mere jævn. Sammenligner man 2019 med 2020 faldt antallet af overnatninger på campingplader og i feriehuse også lidt, men der var tale om en nedgang på ca. 2 pct. for overnatninger på campingpladser og en nedgang på ca. fire pct. for feriehuse. Fra 2020 til 2021 steg antallet af overnatninger for alle de tre overnatningsformer. For camping og feriehuse endte antallet af overnatninger lidt over niveauet for 2019, men overnatninger på hoteller i 2021 fortsat kun lå på trefjerdedele af niveau i 2019. For feriehusene var der endvidere en markant ændring i fordelingen mellem indenlandske og udenlandske (dvs. især tyske) gæster i perioden.          , Overnatninger fordelt på overnatningsform, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST, Denne artikel dækker en række forskellige statistikker, som har hver sin kontaktperson. Deres kontaktinfo finder du herunder: , BNP: Jonas Dan Petersen, , JOP@dst.dk,  , Industriens produktion: Mathias Bluhme, , MDB@dst.dk,  , Lønmodtagerbeskæftigelse: Eva Borg, , EVB@dst.dk,  , AKU-beskæftigelse: Nadja Eifler, , NEI@dst.dk,  , Konjunkturbarometrene: Simon Bolding Halifax, , SBH@dst.dk , Forbrugertilliden: Zdravka Bosanac, , ZBO@dst.dk , Turisme: Paul Lubson, , PAL@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-03-08-fakta-om-okonomien-i-dk-og-andre-lande-under-covid-19

Bag tallene

Danmarks forbrug af biomasse til energi er fortsat højt

I 2024 fortsatte Danmark med at forbruge energi fra biomasse på det næsthøjeste niveau siden 1990. 38 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet. , 3. oktober 2025 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt i husstande, på danske kraftværker og i virksomheder. I 2024 brugte Danmark 200 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 14 pct. siden 2019. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som er steget med henholdsvis 16 og 12 PJ på de fem år. , ”Vores forbrug af biomasse er steget sidste år, og det ligger nu på det næsthøjeste niveau nogensinde. Det er kun overgået af niveauet i 2021, hvor der var en relativ kold vinter med et større opvarmningsbehov,” siger Thomas Eisler, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Forbrug af biomasse til energi efter type, 1990-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, ”Det er især vores forbrug af træpiller, skovflis og biogas, der er steget. Det øgede forbrug af træpiller kommer fra import, mens biogas produceres i Danmark. Der er både en stigning i dansk produktion og import af skovflis,” siger Thomas Eisler. , Produktion og nettoimport af biomasse, ændring 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Halvdelen af Danmarks energiforbrug kommer fra vedvarende energi, Vedvarende energi udgjorde 48,4 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2024 (313 PJ) mod 6,7 pct. i 1995 (57 PJ), hvilket er en stigning på 256 PJ. Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 64 pct. i 2024 mod 87 pct. i 1995. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. I perioden 1995-2024 har vindmøller bidraget til stigningen i forbruget af vedvarende energi med en stigning på 70 PJ. Ser man på alle former for biomasse samlet set, er der i samme periode sket en stigning på 150 PJ i forbruget., Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Importen af biomasse stiger , Danmark dækker ca. 38 pct. af vores forbrug af biomasse til energi med import, mens resten produceres i Danmark. I takt med det stigende forbrug af biomasse dækkes en stigende andel med import. Den danske produktion af biomasse er steget med 21 PJ siden 2015, mens nettoimporten af biomasse er steget med 37 PJ. Træpiller udgjorde totalt set 57 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 33 pct. i 2024., Import af træpiller fra USA og Canada er steget, Danmark importerede 2,51 mio. tons træpiller i 2024. Træpillerne sejles typisk fra landene omkring Østersøen og Nordsøen til Danmark, men der er også kommet flere træpiller fra USA og Canada i de senere år. Størstedelen af importen i 2024 var fra de baltiske lande Estland, Letland og Litauen med 44 pct. Det er et fald fra 2015, hvor importen fra de baltiske lande udgjorde 59 pct., I 2024 var 34 pct. af Danmarks import fra USA og Canada mod 1 pct. i 2015. Importen fra Rusland udgjorde tidligere en væsentlig del og toppede i 2019 med en andel på 16 pct. I løbet af 2022 er importen fra Rusland ophørt., Import af træpiller, 2015-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Stigende import af skovflis fra Brasilien, Danmark importerede 2,47 mio. tons skovflis i 2024, hvilket er en stigning på 2,29 mio. ton siden 2015. 63 pct. af importen i 2024 kom fra de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. Dernæst følger Tyskland, som stod for 14 pct. Import fra Brasilien begyndte først i 2019 og er derefter steget til 0,25 mio. ton i 2024, hvilket udgør 10 pct. Skovflis fra Rusland udgjorde også tidligere en væsentlig del, og andelen toppede i 2016 med 11 pct., Import af skovflis, 2015-2024, Anm.: Skovflis har et mindre energiindhold end træpiller. Energimæssigt svarer 1 ton skovflis til 0,53-0,60 ton træpiller., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Husstande forbruger 22 pct. af biomassen direkte, Biomasse anvendes både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 78 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 22 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme. De danske husholdninger har øget det direkte forbrug af træpiller frem til 2021 og har nedsat forbruget af brænde siden 2007. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet., Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Hvad er biomasse til energi?, Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod resultatet af millioner års omdannelse i undergrunden. I modsætning til fossile brændsler kategoriseres biomasse som vedvarende energi, fordi det fornyes løbende. Man skelner ofte mellem biomasse og uudtømmelige vedvarende energikilder, som sol- og vindenergi., Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald. Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin., Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet., Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-10-03-danmarks-forbrug-af-biomasse-til-energi-er-fortsat-hoejt

Bag tallene

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 1 - 20 af 333, 29.5.2026, Ledigheden steg med 700 i april, Fra marts til april steg ledigheden med 700 til 92.700 fuldtidspersoner. Det medførte en stigning i ledighedsprocenten fra 3,0 til 3,1 pct. af arbejdsstyrken. I april ste ..., Periode: April 2026,  , 30.4.2026, Ledighedsfald i marts efter stor stigning i februar, Fra februar til marts faldt ledigheden med 1.700 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for marts opgjort til 92.200 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsproc ..., Periode: Marts 2026,  , 27.3.2026, Ledigheden steg til 3,1 pct. i februar, Fra januar til februar steg ledigheden med 3.200 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for februar opgjort til 93.700 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedspr ..., Periode: Februar 2026,  , 27.2.2026, Ledigheden steg til 3,0 pct. i januar, Fra december til januar steg ledigheden med 500 fuldtidspersoner., Periode: Januar 2026,  , 30.1.2026, Ledigheden steg med 600 i december, Fra november til december steg ledigheden med 600 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for december opgjort til 89.500 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledigheds ..., Periode: December 2025,  , 8.1.2026, Ledigheden steg med 500 i november, Fra oktober til november steg ledigheden med 500 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for november opgjort til 88.600 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsp ..., Periode: November 2025,  , 28.11.2025, Ledigheden steg med 200 i oktober, Fra september til oktober steg ledigheden med 200 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for oktober opgjort til 88.100 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsp ..., Periode: Oktober 2025,  , 30.10.2025, Ledigheden steg med 300 i september, Fra august til september steg ledigheden med 300 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for september opgjort til 88.500 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledigheds ..., Periode: September 2025,  , 29.9.2025, Ledigheden steg med 200 i august, Fra juli til august steg ledigheden med 200 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for august opgjort til 88.000 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent ..., Periode: August 2025,  , 29.8.2025, Ledigheden steg med 300 i juli, Fra juni til juli steg ledigheden med 300 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for juli opgjort til 88.000 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsproc ..., Periode: Juli 2025,  , 30.7.2025, Ledigheden steg i juni, Fra maj til juni steg ledigheden med 600 fuldtidspersoner. Ledigheden i juni var 87.600 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af ar ..., Periode: Juni 2025,  , 30.6.2025, Ledigheden faldt lidt i maj, Fra april til maj faldt ledigheden med 500 fuldtidspersoner. Ledigheden i maj var 86.200 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af a ..., Periode: Maj 2025,  , 28.5.2025, Ledigheden faldt lidt i april, Fra marts til april faldt ledigheden med 400 fuldtidspersoner. Ledigheden i april var 86.600 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. ..., Periode: April 2025,  , 30.4.2025, Ledigheden steg lidt i marts, Fra februar til marts steg ledigheden med 500 fuldtidspersoner. Ledigheden i marts var 87.900 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. ..., Periode: Marts 2025,  , 28.3.2025, Ledigheden steg lidt i februar, Fra januar til februar steg ledigheden med 700 fuldtidspersoner. Ledigheden i februar var 87.400 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 p ..., Periode: Februar 2025,  , 28.2.2025, Ledigheden faldt i januar, Fra december til januar faldt ledigheden med 1.400 fuldtidspersoner. Ledigheden i januar var 86.100, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejds ..., Periode: Januar 2025,  , 30.1.2025, Ledighedsprocenten har nu været uændret i et år, Fra november til december forblev ledigheden uændret, svarende til en ledighed på 88.300 fuldtidspersoner i december. Ledighedsprocenten for december opgøres til 2,9 pct. ..., Periode: December 2024,  , 7.1.2025, Ledigheden var stort set uændret i november, Fra oktober til november steg ledigheden med 200 til 88.300 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: November 2024,  , 29.11.2024, Ledigheden var uændret i oktober, Fra september til oktober lå ledigheden uændret på 88.100, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Oktober 2024,  , 31.10.2024, Ledigheden steg med 1.000 i september, Fra august til september steg ledigheden med 1.000 fuldtidspersoner til 88.400, hvilket er den højeste månedlige stigning i ledigheden siden januar 2023., Periode: September 2024,  , 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 321 - 333 af 333, 9.12.1999, Arbejdsløsheden (md.) oktober 1999, Periode: Oktober 1999,  , 28.10.1999, Arbejdsløsheden (md.) september 1999, Periode: September 1999,  , 7.10.1999, Arbejdsløsheden (md.) august 1999, Periode: August 1999,  , 25.8.1999, Arbejdsløsheden (md.) juli 1999, Periode: Juli 1999,  , 29.7.1999, Arbejdsløsheden (md.) juni 1999, Periode: Juni 1999,  , 8.7.1999, Arbejdsløsheden (md.) maj 1999, Periode: Maj 1999,  , 27.5.1999, Arbejdsløsheden (md.) april 1999, Periode: April 1999,  , 29.4.1999, Arbejdsløsheden (md.) marts 1999, Periode: Marts 1999,  , 8.4.1999, Arbejdsløsheden (md.) februar 1999, Periode: Februar 1999,  , 11.3.1999, Arbejdsløsheden (md.) januar 1999, Periode: Januar 1999,  , 28.1.1999, Arbejdsløsheden (md.) december 1998, Periode: December 1998,  , 11.1.1999, Arbejdsløsheden (md.) november 1998, Periode: November 1998,  , 10.1.1999, Arbejdsløsheden (md.) november 1999, Periode: November 1999,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=17

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 61 - 80 af 333, 31.5.2021, Ledigheden stort set uændret seks måneder i træk, Siden oktober 2020 har ledigheden stort set været uændret, når der tages højde for sæsonudsving og omregnes til fuldtidspersoner. Fra oktober 2020 til og med marts 2021 f ..., Periode: April 2021,  , 29.4.2021, Ledigheden falder igen, Efter to måneder med stigende ledighed i januar og februar faldt ledigheden igen fra februar til marts. Fra februar til marts faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 1.80 ..., Periode: Marts 2021,  , 31.3.2021, Stigende ledighed for anden måned i træk, Fra januar til februar steg ledigheden med 3.800 til 131.700, svarende til 4,6 pct., Periode: Februar 2021,  , 4.3.2021, Ledigheden steg for første gang i otte måneder, Fra december til januar steg ledigheden med 1.300 til 126.700. Det er første måned med stigende ledighed siden maj. Stigningen skyldes flere ikke-aktiverede ledige, både ..., Periode: Januar 2021,  , 29.1.2021, Fortsat faldende bruttoledighed i december, Fra november til december faldt bruttoledigheden med 2.000 til 125.600. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 4,4 pct. af arbejdsstyrken. Det er syve ..., Periode: December 2020,  , 8.1.2021, Ledigheden faldende et halvt år i træk, Fra oktober til november faldt bruttoledigheden med 3.200 til 127.700. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 4,5 pct. af arbejdsstyrken. Det er sjett ..., Periode: November 2020,  , 30.11.2020, Bruttoledigheden faldt i oktober for femte måned i træk, Fra september til oktober faldt bruttoledigheden med 3.600 til 131.200. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint til 4,6 pct. af arbejdsstyrken. Det er femt ..., Periode: Oktober 2020,  , 30.10.2020, Lille fald i bruttoledigheden i september, Fra august til september faldt bruttoledigheden med 1.400 til 136.300. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 4,8 pct. af arbejdsstyrken., Periode: September 2020,  , 30.9.2020, Bruttoledigheden atter under 5 pct. i august, Fra juli til august faldt bruttoledigheden med 9.700 til 137.800. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,3 procentpoint til 4,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: August 2020,  , 31.8.2020, Bruttoledigheden falder igen fra juni til juli, Fra juni til juli faldt bruttoledigheden med 5.500 til 148.100. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint til 5,2 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Juli 2020,  , 30.7.2020, Bruttoledigheden faldt lidt fra maj til juni, Fra maj til juni faldt bruttoledigheden med 4.100 til 154.600. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 5,5 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Juni 2020,  , 30.6.2020, Bruttoledigheden stiger for tredje måned i træk, Som konsekvens af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse') steg bruttoledigheden med yderligere 6.200 fra april ..., Periode: Maj 2020,  , 29.5.2020, Bruttoledigheden steget til det højeste niveau i 7 år, Som konsekvens af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse') steg bruttoledigheden med yderligere 35.500 fra mart ..., Periode: April 2020,  , 30.4.2020, Stor stigning i bruttoledigheden i marts, Som konsekvens af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse') steg bruttoledigheden med 13.400 fra februar til mar ..., Periode: Marts 2020,  , 31.3.2020, Uændret bruttoledighed fra januar til februar, Fra januar til februar var bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 103.900 fuldtidspersoner i februar. Dermed lå ledighedsprocenten fortsat på ..., Periode: Februar 2020,  , 28.2.2020, Bruttoledigheden er uændret for 15. måned i træk, Fra december til januar lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 103.800 fuldtidspersoner i januar. Dermed ligger ledighedsprocenten fortsat ..., Periode: Januar 2020,  , 30.1.2020, Bruttoledigheden er fortsat uændret, Fra november til december lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 104.300 fuldtidspersoner i december. Dermed ligger ledighedsprocenten for ..., Periode: December 2019,  , 8.1.2020, Bruttoledigheden er fortsat uændret, Fra oktober til november lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 104.400 fuldtidspersoner i november. Dermed ligger ledighedsprocenten fort ..., Periode: November 2019,  , 29.11.2019, Bruttoledigheden stort set uændret et år i træk, Fra september til oktober lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 103.900 fuldtidspersoner i oktober. Dermed ligger ledighedsprocenten for ..., Periode: Oktober 2019,  , 31.10.2019, Bruttoledigheden er stort set uændret, Fra august til september lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 104.300 fuldtidspersoner i september. Dermed ligger ledighedsprocenten for ..., Periode: September 2019,  , Forrige, 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=4

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 1 - 20 af 333, 29.5.2026, Ledigheden steg med 700 i april, Fra marts til april steg ledigheden med 700 til 92.700 fuldtidspersoner. Det medførte en stigning i ledighedsprocenten fra 3,0 til 3,1 pct. af arbejdsstyrken. I april ste ..., Periode: April 2026,  , 30.4.2026, Ledighedsfald i marts efter stor stigning i februar, Fra februar til marts faldt ledigheden med 1.700 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for marts opgjort til 92.200 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsproc ..., Periode: Marts 2026,  , 27.3.2026, Ledigheden steg til 3,1 pct. i februar, Fra januar til februar steg ledigheden med 3.200 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for februar opgjort til 93.700 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedspr ..., Periode: Februar 2026,  , 27.2.2026, Ledigheden steg til 3,0 pct. i januar, Fra december til januar steg ledigheden med 500 fuldtidspersoner., Periode: Januar 2026,  , 30.1.2026, Ledigheden steg med 600 i december, Fra november til december steg ledigheden med 600 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for december opgjort til 89.500 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledigheds ..., Periode: December 2025,  , 8.1.2026, Ledigheden steg med 500 i november, Fra oktober til november steg ledigheden med 500 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for november opgjort til 88.600 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsp ..., Periode: November 2025,  , 28.11.2025, Ledigheden steg med 200 i oktober, Fra september til oktober steg ledigheden med 200 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for oktober opgjort til 88.100 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsp ..., Periode: Oktober 2025,  , 30.10.2025, Ledigheden steg med 300 i september, Fra august til september steg ledigheden med 300 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for september opgjort til 88.500 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledigheds ..., Periode: September 2025,  , 29.9.2025, Ledigheden steg med 200 i august, Fra juli til august steg ledigheden med 200 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for august opgjort til 88.000 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent ..., Periode: August 2025,  , 29.8.2025, Ledigheden steg med 300 i juli, Fra juni til juli steg ledigheden med 300 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for juli opgjort til 88.000 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsproc ..., Periode: Juli 2025,  , 30.7.2025, Ledigheden steg i juni, Fra maj til juni steg ledigheden med 600 fuldtidspersoner. Ledigheden i juni var 87.600 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af ar ..., Periode: Juni 2025,  , 30.6.2025, Ledigheden faldt lidt i maj, Fra april til maj faldt ledigheden med 500 fuldtidspersoner. Ledigheden i maj var 86.200 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af a ..., Periode: Maj 2025,  , 28.5.2025, Ledigheden faldt lidt i april, Fra marts til april faldt ledigheden med 400 fuldtidspersoner. Ledigheden i april var 86.600 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. ..., Periode: April 2025,  , 30.4.2025, Ledigheden steg lidt i marts, Fra februar til marts steg ledigheden med 500 fuldtidspersoner. Ledigheden i marts var 87.900 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. ..., Periode: Marts 2025,  , 28.3.2025, Ledigheden steg lidt i februar, Fra januar til februar steg ledigheden med 700 fuldtidspersoner. Ledigheden i februar var 87.400 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 p ..., Periode: Februar 2025,  , 28.2.2025, Ledigheden faldt i januar, Fra december til januar faldt ledigheden med 1.400 fuldtidspersoner. Ledigheden i januar var 86.100, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejds ..., Periode: Januar 2025,  , 30.1.2025, Ledighedsprocenten har nu været uændret i et år, Fra november til december forblev ledigheden uændret, svarende til en ledighed på 88.300 fuldtidspersoner i december. Ledighedsprocenten for december opgøres til 2,9 pct. ..., Periode: December 2024,  , 7.1.2025, Ledigheden var stort set uændret i november, Fra oktober til november steg ledigheden med 200 til 88.300 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: November 2024,  , 29.11.2024, Ledigheden var uændret i oktober, Fra september til oktober lå ledigheden uændret på 88.100, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Oktober 2024,  , 31.10.2024, Ledigheden steg med 1.000 i september, Fra august til september steg ledigheden med 1.000 fuldtidspersoner til 88.400, hvilket er den højeste månedlige stigning i ledigheden siden januar 2023., Periode: September 2024,  , 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=1

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 301 - 320 af 333, 2.8.2001, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juni var 144.800 mod 145.500 i maj, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsløshedspro ..., Periode: Juni 2001,  , 28.6.2001, Faldende arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i maj var 145.400 mod 149.400 i april, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til et fald i arbejdsløshedsprocenten på 0, ..., Periode: Maj 2001,  , 12.6.2001, Arbejdsløsheden stort set uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i april var 151.000 mod 151.200 i marts, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,4 pct. ..., Periode: April 2001,  , 3.5.2001, Ledighedsprocenten uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i marts var 151.300 mod 151.200 (revideret) i februar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en arbejdsløshedsprocen ..., Periode: Marts 2001,  , 29.3.2001, Stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i februar var 151.100 mod 148.900 (revideret) i januar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed har der været tale om en ledig ..., Periode: Februar 2001,  , 8.3.2001, Fortsat fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i januar var 147.800 mod 149.500 (revideret) i december, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed er der tale om et fald på 0,1 ..., Periode: Januar 2001,  , 25.1.2001, Fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i december var 149.700 (eller 5,4 pct.) mod 152.600 (eller 5,5 pct.) (revideret) i november, når der korrigeres for sæsonbevægelser. ..., Periode: December 2000,  , 8.1.2001, Lille stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i november var 154.900 mod 154.100 (revideret) i oktober, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til en stigning på 0,1 ..., Periode: November 2000,  , 7.12.2000, Uændret arbejdsløshedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i oktober er opgjort til 153.700 mod 152.500 (revideret) i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer for begge må ..., Periode: Oktober 2000,  , 26.10.2000, Stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i september er opgjort til 152.000 mod 149.800 (revideret) i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til en sti ..., Periode: September 2000,  , 28.9.2000, Arbejdsløsheden falder igen, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i august var 146.000 mod 148.800 (revideret) i juli, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til et fald på 0,1 pro-cent ..., Periode: August 2000,  , 7.9.2000, Mindre stigning i den sæsonkorrigerede arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juli 2000 er opgjort til 151.000 mod 150.300 (reviderede tal) i juni 2000. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,4 pct. af a ..., Periode: Juli 2000,  , 3.8.2000, Stigning i den sæsonkorrigerede arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for juni 2000 er opgjort til 150.000 eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken mod 148.400 eller 5,3 pct. (reviderede tal) for maj, når der ko ..., Periode: Juni 2000,  , 29.6.2000, Mindre stigning i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for maj 2000 er opgjort til 146.700 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 146.000 eller 5,2 pct. (reviderede tal) for april, når der k ..., Periode: Maj 2000,  , 13.6.2000, Arbejdsløsheden falder igen, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for april 2000 er opgjort til 144.400 eller 5,2 pct. af arbejdsstyrken mod 146.900 (revideret tal) eller 5,3 pct. for marts, når der ..., Periode: April 2000,  , 3.5.2000, Fortsat fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for marts 2000 er opgjort til 147.800 mod 148.400 (revideret) i februar 2000. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,3 pct. af ..., Periode: Marts 2000,  , 30.3.2000, Fortsat moderat fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for februar 2000 er opgjort til 148.000 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 149.000 (revideret) eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken i j ..., Periode: Februar 2000,  , 9.3.2000, Mindre fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for januar 2000 er opgjort til 148.800 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 150.200 (revideret) eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken i de ..., Periode: Januar 2000,  , 27.1.2000, Ingen ændring i arbejdsløshedsprocenten, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for december 1999 er opgjort til 150.100 mod 150.900 for november 1999, hvilket svarer til 5,4 pct. af arbejdsstyrken for begge måned ..., Periode: December 1999,  , 10.1.2000, Fortsat fald i ledigheden, Det gennemsnitlige antal registrerede ledige for november 1999 er opgjort til 151.000 eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken mod 152.500 eller 5,5 pct. for måneden før, når der ..., Periode: November 1999,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=16

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 281 - 300 af 333, 27.3.2003, Arbejdsløsheden stiger kraftigt, Det gennemsnitlige antal ledige steg i februar til 159.500 fra 154.600 i januar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i februar til en ledighed på 5,7 pct. ..., Periode: Februar 2003,  , 6.3.2003, Stigende arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal ledige steg i januar til 153.600 fra 150.400 i december 2002, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i januar til en ledighed på 5,5 ..., Periode: Januar 2003,  , 23.1.2003, Svagt fald i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige faldt fra 150.500 i november til 149.900 i december, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i begge måneder til en ledighed på ..., Periode: December 2002,  , 7.1.2003, Ledigheden stiger fortsat, Det gennemsnitlige antal ledige i november steg til 151.500 fra 150.500 i oktober, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i begge måneder til en ledighed på 5 ..., Periode: November 2002,  , 28.11.2002, Mindre stigning i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige i oktober steg til 150.200 mod 149.800 i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det giver en stigning på 0,1 procentpoint fra ..., Periode: Oktober 2002,  , 7.11.2002, Stigning i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige i september steg til 149.100 mod 144.400 i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det giver en stigning på 0,1 procentpoint fra 5 ..., Periode: September 2002,  , 26.9.2002, Uændret ledighed, Det gennemsnitlige antal ledige i august var, ligesom i juli, 143.000, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledighedsprocent på 5 ..., Periode: August 2002,  , 29.8.2002, Uændret ledighed, Det gennemsnitlige antal ledige i juli var 143.000 mod 142.300 i juni, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledighedsprocent på 5 ..., Periode: Juli 2002,  , 8.8.2002, Uændret arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juni var 142.300 mod 142.400 i maj, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledighedsprocent ..., Periode: Juni 2002,  , 27.6.2002, Lille stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i maj var 142.700 mod 141.700 i april, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledighedsprocent ..., Periode: Maj 2002,  , 7.6.2002, Stort set uændret arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i april var 141.400 mod 140.700 i marts, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledigheds-proc ..., Periode: April 2002,  , 25.4.2002, Arbejdsløsheden stort set uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i marts var 140.300 mod 141.100 i februar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledigheds-pr ..., Periode: Marts 2002,  , 4.4.2002, Arbejdsløsheden stort set uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i februar var 141.200 mod 140.900 i januar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledigheds-p ..., Periode: Februar 2002,  , 7.3.2002, Uændret arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i januar 2002 var 140.300 mod 140.200 i december 2001, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ..., Periode: Januar 2002,  , 24.1.2002, Uændret ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i december var, som i november, 139.900, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsløsheds ..., Periode: December 2001,  , 8.1.2002, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i november var 139.400 mod 139.900 i oktober, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdslø ..., Periode: November 2001,  , 29.11.2001, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i oktober var 139.700 mod 140.400 i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsl ..., Periode: Oktober 2001,  , 8.11.2001, Faldende arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i september var 140.400 mod 141.500 i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til et fald i arbejdsløshedsprocente ..., Periode: September 2001,  , 27.9.2001, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i august var 141.000 mod 141.900 i juli, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsløsheds ..., Periode: August 2001,  , 6.9.2001, Fortsat fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juli var 142.200 mod 144.000 i juni, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed har der været tale om et ledighedsfald på 0,1 p ..., Periode: Juli 2001,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=15