Søgeresultat

Markant flere andelsboligforeninger benytter valuarvurdering

Mere end dobbelt så mange solgte andelsboliger i 3. kvartal 2023 ligger i en andelsboligforening, der bruger en valuarvurdering, sammenlignet med i 2015. Dermed er valuarvurderinger nu den hyppigst anvendte vurdering ved salg, hvor det tidligere var de offentlige vurderinger., 30. november 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Hvis du har købt en af de ca. 2.600 andelsboliger, der ifølge andelsboliginfo.dk er blevet handlet i årets tredje kvartal, er der 76 pct. sandsynlighed for, at din andelsbolig ligger i en andelsboligforening, der benytter en valuarvurdering til at fastsætte hele ejendommens værdi. Der er 12 pct. sandsynlighed for, at det er en offentlig vurdering. Det viser , Danmarks Statistiks nye tabel om salg af andelsboliger, . De resterende andelsboliger ligger i andelsboligforeninger, der enten benytter anskaffelsesprisen eller ikke har indberettet vurderingsprincippet., Spoler vi tiden otte år tilbage til starten af 2015 var det billede noget anderledes. Her lå 30 pct. af de solgte andelsboliger i andelsboligforeninger, der benyttede en valuarvurdering, mens 59 pct. var offentligt vurderet., ”Der er sket en ret markant ændring i, hvilket vurderingsprincip der ligger til grund, når nøglerne til en andelsbolig skifter hænder. På otte år er det gået fra, at tre ud af ti til at godt syv ud af ti andelsboliger ligger i en andelsboligforening, der benytter valuarvurdering. Samtidig sælges langt færre andelsboliger i foreninger, der benytter den offentlige vurdering,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”De offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på niveauet fra 2012, og det er langt under den nuværende markedsværdi. Det er formentlig årsagen til, at så mange andelsboligforeninger er skiftet over til valuarvurderingen; dels for at øge lånemuligheden ved renovering af ejendommen, dels for at andelshaverne får et højere maksimum på andelsværdien, når de skal sælge andelsbeviset,” forklarer Jakob Holmgaard., Vurderingsprincipper, Anskaffelsespris: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes som den pris, foreningen betalte ved stiftelsen. Hertil tillægges forbedringer på ejendommen. Princippet anvendes primært ved nybyggede ejendomme, hvor værdien ikke er steget endnu, og hvor anskaffelsesprisen er et udtryk for ejendommens kontante handelsværdi som udlejningsejendom., Offentlig vurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes efter den senest ansatte offentlige ejendomsværdi efter de principper, som står i SKAT’s vurderingsvejledning. Der er ikke foretaget en ny offentlig vurdering siden 2012. Den 23. februar 2021 vedtog Folketinget et lovforslag om, at der ikke længere skal udarbejdes offentlige vurderinger af andelsboligforeningers ejendomme., Valuarvurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes til den kontante handelsværdi som udlejningsejendom på grundlag af en valuarvurdering af ejendommen. En valuar er en ejendomsmægler, der er særligt uddannet inden for dette. Foreningen skal selv betale for en valuarvurdering. , Uoplyst vurderingsprincip: Forekommer hvis en andelsboligforening kun har anført salgsoplysninger, men ikke foreningsoplysninger i indberetningen på andelsboliginfo.dk, for så er det ikke muligt at koble vurderingsprincip til den solgte andelsbolig., Vurderingsprincip af solgte andelsboliger, 3. kvt. 2015 – 3. kvt. 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen99, Andelsboliger er steget mindre i pris end ejerboliger, Sammenlignet med ejerboliger, er andelsboliger steget mindst i pris siden 2015. Mens andelsboliger er steget ca. 26 pct. fra 2015 til andet kvartal 2023, er enfamiliehuse og ejerlejligheder steget henholdsvis 32 pct. og 41 pct., ”Dette kan hænge sammen med, at offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på 2012-niveau, samtidig med, at der typisk sættes en maksimal salgspris på andelsboliger i modsætning til ejerboliger,” siger Jakob Holmgaard., Der er over 210.000 andelsboliger på landsplan, og de udgør ca. 8 pct. af den danske boligbestand. , Udvikling i prisen på andelsboliger sammenlignet med ejerboliger, kvartaler 2015-2023  , Anm.: *2023 er vist til og med 3. kvt. for andelsboliger, mens det for enfamiliehuse og ejerlejligheder er vist til og med 2. kvt. 2023, da det er de seneste tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99, Om opgørelsen, Der ses i denne artikel på vurderingsprincipper for solgte andelsboliger og på prisudvikling for solgte andelsboliger, ejerlejligheder og enfamiliehuse. , Den offentliggjorte statistikbanktabel for prisudvikling på andelsboliger er de første officielle tal og erstatter tidligere offentliggørelser, som har været af eksperimentel karakter., I perioden 1. kvt. 2015 – 2. kvt. 2021 er data indsamlet via en frivillig stikprøveindsamling. Dataindsamlingen er sket i samarbejde med andelsboligbranchen, som har hjulpet  med en ekstraordinær dataindsamling for denne periode. Periodens tal er behæftet med en større usikkerhed end tallene fra og med 3. kvt. 2021, hvor det blev obligatorisk for alle andelsboligforeninger at indberette kvartalsvise salgsoplysninger via andelsboliginfo.dk., Det opstillede prisindeks følger prisudviklingen på den andelsbolig, som andelshaverne har opnået brugsret til. For at fokusere på boligprisen er prisindekset søgt renset for effekten af, at andelsboligforeninger kan have indtægter fra udlejning til private eller til erhverv. Desuden er prisindekset kvalitetskorrigeret for nogle faktorer, herunder at foreningerne har forskelligt niveau for andelshavernes vedligeholdelsesbidrag og for effekten af skift i vurderingsmetode, fx fra offentlig vurdering til valuarvurdering. Kvalitetskorrektionen omfatter også det tillæg eller fradrag, der kan være for særlig forbedring eller nedslidning af den handlede andelsbolig.  , Den nye prisstatistik for andelsboliger skal bidrage til at sikre, at Danmarks Statistik kan opfylde EU-forordningen i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, der forpligtiger medlemslandende til at producere et samlet prisindeks for ejer- og andelsboliger. I 2024 vil der blive arbejdet på at udvide statistikken med flere dimensioner end kun på landsplan for alle andelsboliger.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-11-30-markant-flere-andelsboligforeninger-benytter-valuarvurdering

Bag tallene

Fald i produktionen af økologisk mælk

Både produktionen af økologisk mælk samt mængden af økologisk oksekød, der bliver solgt i forretningerne, er faldet efter at have været stigende i flere år., 11. april 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Produktionen af økologisk mælk er faldet. Der blev i 2023 produceret 691 mio. kg mælk, mens dette tal i 2022 lød på 728 mio. kg. Det er et fald på 5 pct. for økologisk mælk, mens produktionen af mælk generelt er uændret. Faldet er fortsat ind i den første måned af 2024. Noget af mælken går selvfølgelig til skummet-, mini-, let-, eller sødmælk til kaffen og skolemælken, men en del bruges også til produktion af fx ost, smør og yoghurt. Den økologiske mælk udgør ca. 12 pct. af den samlede mælkeproduktion i Danmark., ”I lang tid har produktionen af økologisk mælk været stigende. Nu er den faldet lidt igen. Det kan skyldes, at inflationen i en periode fik folk til at spare ved at omlægge forbruget til billigere varer, når de handler i supermarkedet,” siger Mona Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Køerne, der leverer økologiske mælk, er blandt dem, der snart kommer på græs. Mange landmænd markerer dagen på søndag, d. 14. april. , Indvejet økologisk mælk på de danske mejerier, januar 2010-januar 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani71, Hver tiende slagtede ko er økologisk, Siden 2010 er det samlede antal af slagtet kvæg, hvilket er den samlede betegnelse for dyrene uafhængigt af køn og omfatter blandt andet kalve og køer, faldet 11 pct. fra 495.000 stk. i 2010 til 440.000 stk. i 2023. I samme periode er antallet af slagtet økologisk kvæg samlet set steget 52 pct. fra 20.600 i 2010 til 31.400 i 2023. Ser man alene på de økologiske køer, altså hunkvæg som har født, er antallet af slagtninger dog faldet lidt det seneste år., Økologisk kvæg udgør 7 pct. af alle slagtninger, og økologiske køer udgør 11 pct. af de køer, der bliver slagtet., I Danmark anvendes kvæg primært til at producere mælk, mens det sekundært anvendes til kød. De fleste kviekalve (hunkalve) skal anvendes til mælkeproduktion og bliver til køer. Det hyppigst slagtede kvæg i Danmark er køer, der ikke anvendes som malkekøer mere. Derfor er den bedste indikation på kvægbestanden at se udviklingen i antallet af køer – både levende og slagtede., Danmarks Statistik har endnu ikke tal for den økologiske kvægbestand i 2023, men i 2022 var der 215.300 økologiske kvæg. , ”Vi har endnu ikke opgjort den økologiske kvægbestand for 2023, men produktionen af mælk og slagtninger af køer taget i betragtning, forventer vi at se et fald i den økologiske bestand. I sidste ende afhænger udbuddet af efterspørgslen, og den lader til at være faldet på de økologiske kvægprodukter,” forklarer Mona Larsen., Slagtninger af økologisk kvæg , Kilde: Særkørsel, Indtil 2022 var både antallet af økologisk kvæg og deres andel af den samlede bestand steget siden 2010. Økologiske kvæg udgjorde i 2022 15 pct. af den danske kvægbestand på 1,5 mio. i 2022, mens den andel var 9 pct. i 2010., Andelen af økologiske kvæg af den samlede kvægbestand , Anm.: 2021 og 2022 er baseret på stikprøver, hvorfor der er en vis statistisk usikkerhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyroeko, Der handles mindre økologisk okse- og kalvekød i butikkerne, Efterspørgslen på økologisk oksekød til bolognesen eller kalvekød til frikadellerne har været faldende siden 2020. Indtil da var salget af den type økologisk kød i detailhandlen næsten uafbrudt steget siden 2010, hvor salget endte på 1,4 mio. kg., Detailomsætningen af økologisk okse- og kalvekød er faldet fra 3,8 mio. kg. i 2020 til 2,8 mio. kg. i 2022. I gennemsnit blev økologiske fødevarer 6 pct. dyrere fra 2021 til 2022, mens fødevarer generelt steg 12 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-04-11-fald-i-produktionen-af-oekologisk-maelk

Bag tallene

Flere kvinder studerer IT, teknik og robotter

De naturvidenskabelige, teknologiske og IT-baserede såkaldte ’STEM-uddannelser’ er i fremgang, og det skyldes især, at flere kvinder de seneste fem år har valgt at gå den vej., 24. september 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, De kommer til at skitsere veje og broer, udvikle computersoftware og arbejde med robotteknologi. Dette er blot få eksempler på bredden i de såkaldte STEM-fag, som de senere år har været i fremgang i Danmark., Således er antallet af nye studerende på videregående STEM-uddannelserne vokset fra 15.600 i 2009 til rundt regnet 25.800 i 2019, svarende til en vækst på 65 pct., Antallet af nye universitetsstuderende på alle videregående uddannelser er i samme periode vokset med 37 pct. , Fra 2009-2015 var den procentvise vækst i nye studerende på STEM-uddannelserne næsten ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, men de seneste fem år har væksten i STEM-uddannelserne især været båret frem af flere kvindelige studerende., Antallet af kvindelige studerende på STEM-uddannelser voksede således med 11 pct. fra 2015-2019, mens antallet af mandlige STEM-studerende voksede med 3 pct. , I 2019 var der 8.600 kvinder, som studerede på STEM-uddannelser, svarende til 34 pct. af alle STEM-studerende, mens 17.000 mænd studerede STEM.,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af elevregisteret, FAKTA: Hvad står STEM for, Betegnelsen STEM-uddannelser er den engelske forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics., Betegnelsen overlapper, men er ikke identisk med de danske fagområder såsom naturvidenskab, teknisk videnskab, det it-faglige område m.m., Størst vækst i kvinder som studerer IT, industri og robotter, Væksten i STEM-kvinder skyldes især, at flere kvindelige studerende har fundet vej til studierne af Informations- og kommunikationsteknologi (IKT), som blandt andet dækker over arbejdet med udvikling af IT-systemer, softwareudvikling og app-udvikling. , På disse fakulteter er antallet af kvindelige studerende vokset med 32 pct. på fem år, således at der pr. 2019 gik 1.500 kvinder på disse uddannelser svarende til 24 pct. af alle studerende inden for det felt., Den næststørste vækst af STEM-kvinder har fundet sted inden for fagene, som beskæftiger sig med Teknik, teknologi og industriel produktion, hvor antallet af nye studerende er vokset med 15 pct. på fem år. , Disse uddannelser beskæftiger sig blandt andet med robotteknologi, udformning og fremstilling af små og store mekaniske produkter, fx høreapparater, vaskemaskiner og vindmøller. I 2019 gik der 2.300 kvinder på disse typer uddannelser svarende til 28 pct. af alle studerende på området det år. , Antallet af nye kvindelige studerende på STEM-uddannelser efter fagområde, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af elevregisteret, STEM-området Naturvidenskab har stadig bedst fat i kvinderne, Det STEM-område, som har det højeste antal kvindelige studerede, er fag inden for området Naturvidenskab. Her var i 2019 indskrevet knap 3.200 kvinder svarende til 54 pct. af alle studerende på området. Dette gør også naturvidenskabsområdet til det eneste STEM-område, hvor kvinderne er i overtal., Det naturvidenskabelige område er dog ikke vokset lige så hastigt blandt kvinderne, som de øvrige STEM-fag. Med en vækst på 49 pct. over 10 år og kun 3 pct. over fem år, har fagområdet på den lange bane tabt en smule terræn til de andre STEM-fag, når det kommer til kvindernes deltagelse. , Således var 41 pct. af alle STEM-kvinderne i 2009 indskrevet på området Naturvidenskab, mens 37 pct. af alle STEM-kvinder var det i 2019. , Det STEM-område, som har lavest tilslutning blandt kvinderne, er fagområdet Mekanik, jern og metal, som er en samlebetegnelse for en række mekaniker- og smedeuddannelser, som b. la. beskæftiger sig med biler, fly og store maskiner. På dette område var kun 86 kvinder indskrevet i 2019 svarende til knap 10 pct. af alle studerende. , Andel kvindelige STEM-studerende fordelt på fagområder. 2019 , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af elevregisteret, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Nare Hakhverdyan på , NHD@dst.dk, eller fuldmægtig Alex Skøtt Nielsen på , AXN@dst.dk, Læs mere om STEM-uddannelser i artiklen: , STEM-studerende næsten fordoblet på ti år

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-09-23-flere-kvinder-studerer-it-teknik-og-robotter

Bag tallene

De fleste er tilfredse med det offentliges digitale selvbetjening

Knap syv år efter de offentlige myndigheder udvidede digital selvbetjening med NemID, er det blevet til mere end fire milliarder transaktioner med det lille, hvide nøglekort. Størstedelen af brugerne er generelt tilfredse med digital selvbetjening., 22. marts 2017 kl. 9:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Uanset hvilken aldersgruppe man betragter, så er andelen af borgere med NemID steget de seneste år. I 2016 er det 94 procent af alle mellem 16-89 år, der har NemID. Den tilsvarende andel var 91 procent i 2014., Den største stigning er sket hos de ældste borgere, hvor andelen med NemID er steget med 5 procentpoint fra 60 til 65 procent. Den 20. marts 2017 rundede NemID , fire milliarder transaktioner, fordelt på mere end 400 private tjenester, netbanker og offentlig selvbetjening. Danmarks Statistik ser her nærmere på brugernes tilfredshed med digital selvbetjening i forbindelse med offentlige myndigheder., Forskellen på mænd og kvinders tilfredshed med, hvor nemt det er at finde oplysninger og bruge tjenester på myndigheders hjemmesider, er begrænset. Dog indikerer tallene, at det er lettere at finde relevante oplysninger end at benytte online selvbetjeningsløsninger, når borgerne har digitale ærinder., I hvert fald er 80 procent af brugerne tilfredse med, hvor nemt det er at finde de oplysninger de søger. Til sammenligning er 72 procent tilfredse med, hvor nemt det er at bruge tjenester på myndighedernes hjemmesider. Det er henholdsvis 1 og 2 procentpoint højere end i 2014., Alder er afgørende faktor for tilfredsheden, Selvom størstedelen af brugerne er tilfredse med digital selvbetjening på tværs af aldersgrupperne, så stiger andelen af tilfredse brugere frem til 35-44 år, hvorefter den falder, som alderstrinnene stiger., Ser man nærmere på den del af brugerne, der har udfyldt og indsendt blanketter via offentlige myndigheders digitale selvbetjeningsløsninger, vil man se, at en lille andel af disse brugere mener, at processen var ”uoverskuelig” (6 pct.) eller ”meget uoverskuelig” (2 pct.). Størstedelen af brugerne finder processen ”overskuelig” (54 pct.), og næsten hver femte synes, den var ”meget overskuelig” (18 pct.). Hver femte svarede ”hverken eller” (20 pct.)., Tallene stammer fra undersøgelsen , IT-anvendelse i befolkningen 2016, , der udarbejdes i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og kan downloades fra Danmarks Statistiks hjemmeside., Danskerne bruger digitale løsninger i forbindelse med sundhed, Stor tilfredshed og overskuelige løsninger kan være medvirkende til at forklare danskernes flittige brug af digital selvbetjening. I forbindelse med kontakt til , sundhedsvæsnet, er løsninger som for eksempel e-mail-konsultationer og booking af lægeaftaler steget i popularitet de senere år., Nye tal fra , Eurostat, viser, at Danmark har førstepladsen over lande i EU, hvor flest borgere booker lægeaftaler via internettet (49 pct. i 2016). Til sammenligning ligger gennemsnittet for hele EU væsentligt lavere på 13 procent, når man betragter befolkningen mellem 16 og 74 år.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-22-de-fleste-er-tilfredse-med-det-offentliges-digitale-selvbetjening

Bag tallene

Cyklen er oftere involveret, når ældre kommer til skade i trafikken

Ældre kommer stort set lige så ofte til skade i trafikken som for 10 år siden, trods en generel nedgang i antallet af færdselsuheld, som resulterer i personskader. Cykeluheld står nu for 58 pct. af de 65-74-åriges færdselsuheld mod 48 pct. i 2007., 27. februar 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, De sidste 10 år er antallet af personer, som kommer til skade i færdselsuheld i Danmark faldet med knap 3 trafikuheld pr. 1000 borger. Den største udvikling har fundet sted blandt de 18-19 årige, hvor antal trafikuheld med personskade er faldet med 14 trafikuheld med personskade pr. 1000 borgere fra 27,2 i 2007 til 13,3 i 2017. , Midaldrende og ældre i alderen 55-64-år og 65-74-år kommer dog stort set lige så meget til skade som for 10 år siden. De 55-64 årige har slet ikke oplevet noget fald, mens der for de 65-74 årige ses et fald på knap 1 personskade pr. 1000 borger i aldersgruppen. , ”Ældre er generelt mere udsatte i trafikken som bløde trafikanter. En af forklaringerne er, at jo ældre man er, jo mere udsat er kroppen for skader ved trafikuheld,” siger fuldmægtig ved Danmarks Statistik Henning Christiansen med henvisning til , undersøgelser fra Rådet for Sikker Trafik,  samt en omfattende , amerikansk undersøgelse, om ældres risiko for skader ved trafikuheld på motorcykel., Personskader ved trafikuheld pr. 1.000 indbygger i aldersgruppen. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Anm: I årene 2007-2017 er der kommet flere personer i alderen 65-74 år som følge af den demografiske udvikling. Derfor er personskader ved trafikuheld udregnet pr. 1.000 indbygger i de enkelte aldersgrupper for at give et mere retvisende billede af udviklingen. , I 2017 var cyklen transportmidlet ved 48 pct. af trafikuheld for de 65 – 74 årige. I 2017 er den andel steget til 58 pct. Den modsatte udvikling for denne aldersgruppe ses, hvor transportmidlet er bil eller som fodgænger., Andel af de 65-74-årige tilskadekomne efter transportmiddel. 2007 og 2017,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Ældre kommer oftere til skade i solouheld, På 10 år er der sket ændringer i karakteren af ældres cykeluheld. Soloulykker stod for 78 pct. af de ældres cykeluheld med personskade i 2017 mod 73 pct. i 2007. Samtidig er andelen af uheld, som involverer flere køretøjer faldet fra at udgøre 27 pct. af de cyklende ældres trafikuheld til at udgøre knap 22 pct. i 2017., ”Næsten alle soloulykker på cykel med personskade registreres alene på skadestuen og tilskadekomsten må derfor anses for generelt at være af mindre alvorlig karakter, sammenlignet med de uheld hvor politiet tilkaldes,” siger fuldmægtig Henning Christiansen., Soloulykkers andel af alle cykeluheld med personskade. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Flere skader deres skulder, arm og hånd, Når de ældre cyklister kommer til skade, slår de oftest skulderen, armen eller hånden. Den næstmest almindelige skade er på hoften, benet eller foden., ”Antallet af hovedskader er ikke steget, hvilket kan tyde på, at de ældre husker cykelhjelmen,” siger fuldmægtig Henning Christiansen med henvisning til , Rådet for Sikker Trafiks cykelhjelmstælling, , som viser stigende tendens i danskernes brug af cykelhjelm fra 2007-2015., 65-74-årige cyklisters personskader ved trafikuheld pr. 1000 borger i aldersgruppen. 2007-2017,  Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Flest cyklister kommer til skade i eftermiddagstimerne, De fleste trafikuheld sker i timerne omkring myldretiden, mens få uheld finder sted efter kl. 19 og før kl. 7. Særligt i timerne fra 14 til 17 sker der relativt mange trafikuheld, hvor cyklister er involveret. I 2017 var antallet med 80 cykeluheld højest i timen fra 16 til 17., Cyklisters færdselsuheld med personskade efter klokkeslæt. 2017, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/uheld4, Anm.: Denne figur bygger på , uheld, , som politiet har registeret, hvorfor det samlede antal er langt mindre end i de andre figurer i artiklen, som dækker , personskader, registreret både hos politiet og på skadestuer og sygehuse. I 2017 registrerede politiet 784 cykeluheld med personskade, mens skadestuer registrerede 15.290. Politiet registreringer dækker altså 5 pct. af årets registrerede cykeluheld., Læs mere om trafikuheld i artiklen: , Faldet i personskader i forbindelse med færdselsuheld er gået i stå siden 2014,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-28-cyklen-er-oftere-involveret-naar-aeldre-kommer-til-skade-i-trafikken

Bag tallene

Færre førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november

Der er 226.689 førstegangsvælgere. Da denne valgperiode er kortere end den forrige valgperiode, er det 50.572 færre vælgere, som får mulighed for at sætte deres kryds for første gang end ved folketingsvalget i 2019. De nye førstegangsvælgere er hovedsageligt unge, der bor i storbyerne., 12. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse 1. november, og her får både de rutinerede vælgere og nye vælgere mulighed for at sætte deres kryds i stemmeboksen. , Antallet af personer, der kan afgive deres stemme i valgboksen eller kan brevstemme til et folketingsvalg for første gang, falder siden seneste folketingsvalg. Nye tal viser, at der vil være 226.689 personer, som modtager et valgkort til et folketingsvalg i postkassen for allerførste gang til folketingsvalget 1. november. Det er 50.572 færre end ved folketingsvalget i 2019. , ”Denne valgperiode har været 203 dage kortere end den forrige, og det afspejler sig i antallet af nye førstegangsvælgere. Helt i tråd med tidligere så er førstegangsvælgerne unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , 4.284.913 vælgere kan stemme til folketingsvalget 1. november, og heraf udgør førstegangsvælgerne 5,3 pct. Ved folketingsvalget i 2019 udgjorde de 6,6 pct. , Af de 226.689 førstegangsvælgere var der 215.736, som var under 18 år ved folketingsvalget i 2019, mens der var 10.953, som var myndige ved seneste folketingsvalg, men først er blevet danske statsborgere efter., Her bor førstegangsvælgerne, Hovedparten af dem, som får mulighed for at afgive deres stemme til et folketingsvalg for første gang, er unge, og andelen af unge førstegangsvælgere er størst i Albertslund Kommune og mindst i Samsø Kommune., Unge førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november 2022 i pct. ,  , Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik.,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-12-fv-foerstegangsvaelgere

Bag tallene

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 321 - 335 af 335, 27.1.2000, Ingen ændring i arbejdsløshedsprocenten, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for december 1999 er opgjort til 150.100 mod 150.900 for november 1999, hvilket svarer til 5,4 pct. af arbejdsstyrken for begge måned ..., Periode: December 1999,  , 10.1.2000, Fortsat fald i ledigheden, Det gennemsnitlige antal registrerede ledige for november 1999 er opgjort til 151.000 eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken mod 152.500 eller 5,5 pct. for måneden før, når der ..., Periode: November 1999,  , 9.12.1999, Arbejdsløsheden (md.) oktober 1999, Periode: Oktober 1999,  , 28.10.1999, Arbejdsløsheden (md.) september 1999, Periode: September 1999,  , 7.10.1999, Arbejdsløsheden (md.) august 1999, Periode: August 1999,  , 25.8.1999, Arbejdsløsheden (md.) juli 1999, Periode: Juli 1999,  , 29.7.1999, Arbejdsløsheden (md.) juni 1999, Periode: Juni 1999,  , 8.7.1999, Arbejdsløsheden (md.) maj 1999, Periode: Maj 1999,  , 27.5.1999, Arbejdsløsheden (md.) april 1999, Periode: April 1999,  , 29.4.1999, Arbejdsløsheden (md.) marts 1999, Periode: Marts 1999,  , 8.4.1999, Arbejdsløsheden (md.) februar 1999, Periode: Februar 1999,  , 11.3.1999, Arbejdsløsheden (md.) januar 1999, Periode: Januar 1999,  , 28.1.1999, Arbejdsløsheden (md.) december 1998, Periode: December 1998,  , 11.1.1999, Arbejdsløsheden (md.) november 1998, Periode: November 1998,  , 10.1.1999, Arbejdsløsheden (md.) november 1999, Periode: November 1999,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=17

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 61 - 80 af 335, 30.7.2021, Ledigheden falder fortsat, Fra maj til juni faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 5.300 til 108.600, svarende til en ledighedsprocent på 3,8 pct. og et fald på 0,2 procentpoint. Ledigheden er på ..., Periode: Juni 2021,  , 30.6.2021, Største fald i ledigheden på en enkelt måned, Fra april til maj faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 13.900 til 115.300, svarende til en ledighedsprocent på 4,0 pct. Det er det største månedlige fald i ledigheden ..., Periode: Maj 2021,  , 31.5.2021, Ledigheden stort set uændret seks måneder i træk, Siden oktober 2020 har ledigheden stort set været uændret, når der tages højde for sæsonudsving og omregnes til fuldtidspersoner. Fra oktober 2020 til og med marts 2021 f ..., Periode: April 2021,  , 29.4.2021, Ledigheden falder igen, Efter to måneder med stigende ledighed i januar og februar faldt ledigheden igen fra februar til marts. Fra februar til marts faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 1.80 ..., Periode: Marts 2021,  , 31.3.2021, Stigende ledighed for anden måned i træk, Fra januar til februar steg ledigheden med 3.800 til 131.700, svarende til 4,6 pct., Periode: Februar 2021,  , 4.3.2021, Ledigheden steg for første gang i otte måneder, Fra december til januar steg ledigheden med 1.300 til 126.700. Det er første måned med stigende ledighed siden maj. Stigningen skyldes flere ikke-aktiverede ledige, både ..., Periode: Januar 2021,  , 29.1.2021, Fortsat faldende bruttoledighed i december, Fra november til december faldt bruttoledigheden med 2.000 til 125.600. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 4,4 pct. af arbejdsstyrken. Det er syve ..., Periode: December 2020,  , 8.1.2021, Ledigheden faldende et halvt år i træk, Fra oktober til november faldt bruttoledigheden med 3.200 til 127.700. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 4,5 pct. af arbejdsstyrken. Det er sjett ..., Periode: November 2020,  , 30.11.2020, Bruttoledigheden faldt i oktober for femte måned i træk, Fra september til oktober faldt bruttoledigheden med 3.600 til 131.200. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint til 4,6 pct. af arbejdsstyrken. Det er femt ..., Periode: Oktober 2020,  , 30.10.2020, Lille fald i bruttoledigheden i september, Fra august til september faldt bruttoledigheden med 1.400 til 136.300. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 4,8 pct. af arbejdsstyrken., Periode: September 2020,  , 30.9.2020, Bruttoledigheden atter under 5 pct. i august, Fra juli til august faldt bruttoledigheden med 9.700 til 137.800. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,3 procentpoint til 4,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: August 2020,  , 31.8.2020, Bruttoledigheden falder igen fra juni til juli, Fra juni til juli faldt bruttoledigheden med 5.500 til 148.100. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint til 5,2 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Juli 2020,  , 30.7.2020, Bruttoledigheden faldt lidt fra maj til juni, Fra maj til juni faldt bruttoledigheden med 4.100 til 154.600. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 5,5 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Juni 2020,  , 30.6.2020, Bruttoledigheden stiger for tredje måned i træk, Som konsekvens af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse') steg bruttoledigheden med yderligere 6.200 fra april ..., Periode: Maj 2020,  , 29.5.2020, Bruttoledigheden steget til det højeste niveau i 7 år, Som konsekvens af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse') steg bruttoledigheden med yderligere 35.500 fra mart ..., Periode: April 2020,  , 30.4.2020, Stor stigning i bruttoledigheden i marts, Som konsekvens af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse') steg bruttoledigheden med 13.400 fra februar til mar ..., Periode: Marts 2020,  , 31.3.2020, Uændret bruttoledighed fra januar til februar, Fra januar til februar var bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 103.900 fuldtidspersoner i februar. Dermed lå ledighedsprocenten fortsat på ..., Periode: Februar 2020,  , 28.2.2020, Bruttoledigheden er uændret for 15. måned i træk, Fra december til januar lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 103.800 fuldtidspersoner i januar. Dermed ligger ledighedsprocenten fortsat ..., Periode: Januar 2020,  , 30.1.2020, Bruttoledigheden er fortsat uændret, Fra november til december lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 104.300 fuldtidspersoner i december. Dermed ligger ledighedsprocenten for ..., Periode: December 2019,  , 8.1.2020, Bruttoledigheden er fortsat uændret, Fra oktober til november lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 104.400 fuldtidspersoner i november. Dermed ligger ledighedsprocenten fort ..., Periode: November 2019,  , Forrige, 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=4

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 301 - 320 af 335, 27.9.2001, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i august var 141.000 mod 141.900 i juli, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsløsheds ..., Periode: August 2001,  , 6.9.2001, Fortsat fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juli var 142.200 mod 144.000 i juni, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed har der været tale om et ledighedsfald på 0,1 p ..., Periode: Juli 2001,  , 2.8.2001, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juni var 144.800 mod 145.500 i maj, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsløshedspro ..., Periode: Juni 2001,  , 28.6.2001, Faldende arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i maj var 145.400 mod 149.400 i april, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til et fald i arbejdsløshedsprocenten på 0, ..., Periode: Maj 2001,  , 12.6.2001, Arbejdsløsheden stort set uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i april var 151.000 mod 151.200 i marts, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,4 pct. ..., Periode: April 2001,  , 3.5.2001, Ledighedsprocenten uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i marts var 151.300 mod 151.200 (revideret) i februar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en arbejdsløshedsprocen ..., Periode: Marts 2001,  , 29.3.2001, Stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i februar var 151.100 mod 148.900 (revideret) i januar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed har der været tale om en ledig ..., Periode: Februar 2001,  , 8.3.2001, Fortsat fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i januar var 147.800 mod 149.500 (revideret) i december, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed er der tale om et fald på 0,1 ..., Periode: Januar 2001,  , 25.1.2001, Fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i december var 149.700 (eller 5,4 pct.) mod 152.600 (eller 5,5 pct.) (revideret) i november, når der korrigeres for sæsonbevægelser. ..., Periode: December 2000,  , 8.1.2001, Lille stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i november var 154.900 mod 154.100 (revideret) i oktober, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til en stigning på 0,1 ..., Periode: November 2000,  , 7.12.2000, Uændret arbejdsløshedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i oktober er opgjort til 153.700 mod 152.500 (revideret) i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer for begge må ..., Periode: Oktober 2000,  , 26.10.2000, Stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i september er opgjort til 152.000 mod 149.800 (revideret) i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til en sti ..., Periode: September 2000,  , 28.9.2000, Arbejdsløsheden falder igen, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i august var 146.000 mod 148.800 (revideret) i juli, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til et fald på 0,1 pro-cent ..., Periode: August 2000,  , 7.9.2000, Mindre stigning i den sæsonkorrigerede arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juli 2000 er opgjort til 151.000 mod 150.300 (reviderede tal) i juni 2000. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,4 pct. af a ..., Periode: Juli 2000,  , 3.8.2000, Stigning i den sæsonkorrigerede arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for juni 2000 er opgjort til 150.000 eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken mod 148.400 eller 5,3 pct. (reviderede tal) for maj, når der ko ..., Periode: Juni 2000,  , 29.6.2000, Mindre stigning i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for maj 2000 er opgjort til 146.700 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 146.000 eller 5,2 pct. (reviderede tal) for april, når der k ..., Periode: Maj 2000,  , 13.6.2000, Arbejdsløsheden falder igen, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for april 2000 er opgjort til 144.400 eller 5,2 pct. af arbejdsstyrken mod 146.900 (revideret tal) eller 5,3 pct. for marts, når der ..., Periode: April 2000,  , 3.5.2000, Fortsat fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for marts 2000 er opgjort til 147.800 mod 148.400 (revideret) i februar 2000. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,3 pct. af ..., Periode: Marts 2000,  , 30.3.2000, Fortsat moderat fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for februar 2000 er opgjort til 148.000 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 149.000 (revideret) eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken i j ..., Periode: Februar 2000,  , 9.3.2000, Mindre fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for januar 2000 er opgjort til 148.800 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 150.200 (revideret) eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken i de ..., Periode: Januar 2000,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=16

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 281 - 300 af 335, 2.6.2003, Mindre fald i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige faldt i april til 161.400 fra 162.800 i marts, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i begge måneder til en ledighed på 5,8 p ..., Periode: April 2003,  , 8.5.2003, Arbejdsløsheden stiger fortsat, Det gennemsnitlige antal ledige steg i marts til 162.800 fra 159.700 i februar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i marts til en ledighed på 5,8 pct. af ..., Periode: Marts 2003,  , 27.3.2003, Arbejdsløsheden stiger kraftigt, Det gennemsnitlige antal ledige steg i februar til 159.500 fra 154.600 i januar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i februar til en ledighed på 5,7 pct. ..., Periode: Februar 2003,  , 6.3.2003, Stigende arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal ledige steg i januar til 153.600 fra 150.400 i december 2002, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i januar til en ledighed på 5,5 ..., Periode: Januar 2003,  , 23.1.2003, Svagt fald i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige faldt fra 150.500 i november til 149.900 i december, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i begge måneder til en ledighed på ..., Periode: December 2002,  , 7.1.2003, Ledigheden stiger fortsat, Det gennemsnitlige antal ledige i november steg til 151.500 fra 150.500 i oktober, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i begge måneder til en ledighed på 5 ..., Periode: November 2002,  , 28.11.2002, Mindre stigning i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige i oktober steg til 150.200 mod 149.800 i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det giver en stigning på 0,1 procentpoint fra ..., Periode: Oktober 2002,  , 7.11.2002, Stigning i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige i september steg til 149.100 mod 144.400 i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det giver en stigning på 0,1 procentpoint fra 5 ..., Periode: September 2002,  , 26.9.2002, Uændret ledighed, Det gennemsnitlige antal ledige i august var, ligesom i juli, 143.000, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledighedsprocent på 5 ..., Periode: August 2002,  , 29.8.2002, Uændret ledighed, Det gennemsnitlige antal ledige i juli var 143.000 mod 142.300 i juni, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledighedsprocent på 5 ..., Periode: Juli 2002,  , 8.8.2002, Uændret arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juni var 142.300 mod 142.400 i maj, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledighedsprocent ..., Periode: Juni 2002,  , 27.6.2002, Lille stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i maj var 142.700 mod 141.700 i april, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledighedsprocent ..., Periode: Maj 2002,  , 7.6.2002, Stort set uændret arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i april var 141.400 mod 140.700 i marts, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledigheds-proc ..., Periode: April 2002,  , 25.4.2002, Arbejdsløsheden stort set uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i marts var 140.300 mod 141.100 i februar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledigheds-pr ..., Periode: Marts 2002,  , 4.4.2002, Arbejdsløsheden stort set uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i februar var 141.200 mod 140.900 i januar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledigheds-p ..., Periode: Februar 2002,  , 7.3.2002, Uændret arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i januar 2002 var 140.300 mod 140.200 i december 2001, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ..., Periode: Januar 2002,  , 24.1.2002, Uændret ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i december var, som i november, 139.900, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsløsheds ..., Periode: December 2001,  , 8.1.2002, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i november var 139.400 mod 139.900 i oktober, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdslø ..., Periode: November 2001,  , 29.11.2001, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i oktober var 139.700 mod 140.400 i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsl ..., Periode: Oktober 2001,  , 8.11.2001, Faldende arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i september var 140.400 mod 141.500 i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til et fald i arbejdsløshedsprocente ..., Periode: September 2001,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=15