Søgeresultat

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 141 - 160 af 332, 22.1.2015, Forbrugernes optimisme stiger svagt, Forbrugertilliden er i januar 9,0 mod 6,0 i december. Gennemsnittet for det seneste halve år er 8,0. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og den fremtid ..., Periode: Januar 2015,  , 22.12.2014, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i december 6,0 mod 6,3 i november. Niveauet er dermed omtrent uændret. Gennemsnittet for det seneste halve år er 8,3, mens årsgennemsnittet ligger på ..., Periode: December 2014,  , 20.11.2014, Lille fald i forbrugertilliden, I november faldt forbrugertilliden til 6,3 efter stigningen i oktober, hvor den lå på 8,2. Gennemsnittet for det seneste halve år er 8,8. Indikatoren belyser befolkningen ..., Periode: November 2014,  , 23.10.2014, Svag stigning i forbrugertilliden, I oktober steg forbrugertilliden svagt til 8,2 efter faldet i september, hvor den lå på 7,1. Indikatoren ligger på niveauet fra før sommeren. Gennemsnittet for det senest ..., Periode: Oktober 2014,  , 22.9.2014, Fald i forbrugertillid efter et halvt år med stigninger, Indikatoren for forbrugernes tillid er faldet til 7,1 i september mod 11,4 i august. Faldet kommer efter seks måneders uafbrudt stigning. Gennemsnittet for det seneste ha ..., Periode: September 2014,  , 21.8.2014, Forbrugertilliden fortsat i positiv udvikling, Indikatoren for forbrugernes tillid fortsætter med at stige og ligger på 11,4 i august mod 10,6 i juli. Gennemsnittet for det seneste halve år er 8,3, og forbrugertillide ..., Periode: August 2014,  , 23.7.2014, Forbrugertilliden i stadig positiv udvikling, Indikatoren for forbrugernes tillid har taget endnu et hop opad og ligger på 10,6 i juli mod 9,3 i juni. Dermed fortsætter den positive udvikling i forbrugertilliden, der ..., Periode: Juli 2014,  , 20.6.2014, Fortsat positiv udvikling i forbrugertilliden , Indikatoren for forbrugernes tillid har taget et nyt hop opad og ligger på 9,3 i juni mod 7,8 i maj. Indikatoren har ikke været højere siden juni 2007, hvor den også var ..., Periode: Juni 2014,  , 21.5.2014, Svagt stigende forbrugertillid, Indikatoren for forbrugertilliden er i maj 7,8 mod 5,5 i april. Niveauet er dermed svagt stigende og befinder sig lidt over gennemsnittet for det seneste halve år, der er ..., Periode: Maj 2014,  , 22.4.2014, Uændret forbrugertillid, Indikatoren for forbrugertilliden er i april 5,5 mod 5,0 i marts. Niveauet er dermed omtrent uændret og befinder sig fortsat omkring gennemsnittet for det seneste halve å ..., Periode: April 2014,  , 21.3.2014, Uændret forbrugertillid, Indikatoren for forbrugertilliden er i marts 5,0 mod 4,2 i februar. Niveauet er dermed omtrent uændret, og befinder sig omkring gennemsnittet for det seneste halve år, de ..., Periode: Marts 2014,  , 19.2.2014, Uændret forbrugertillid , Indikatoren for forbrugertilliden er i februar 4,2 mod 6,3 i januar, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den f ..., Periode: Februar 2014,  , 23.1.2014, Lille stigning i forbrugertilliden , Indikatoren for forbrugertilliden er i januar 6,3 mod 2,9 i december, og er dermed steget lidt. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige øk ..., Periode: Januar 2014,  , 20.12.2013, Svagt faldende forbrugertillid , Indikatoren for forbrugertilliden er i december 2,9 mod 4,0 i november. Indikatoren har været svagt faldende siden august, hvor den senest toppede med 5,9. Indikatoren be ..., Periode: December 2013,  , 21.11.2013, Uændret forbrugertillid , Indikatoren for forbrugertilliden er i november 4,0 mod 4,6 i oktober, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den ..., Periode: November 2013,  , 23.10.2013, Uændret forbrugertillid , Indikatoren for forbrugertilliden er i oktober 4,6 mod 4,7 i september, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og de ..., Periode: Oktober 2013,  , 20.9.2013, Uændret forbrugertillid , Indikatoren for forbrugertilliden er i september 4,7 mod 5,9 i august, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den ..., Periode: September 2013,  , 23.8.2013, Forbrugertilliden er positiv, Indikatoren for forbrugertilliden er i august 5,9 mod 3,7 i juli og er dermed steget lidt. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomi ..., Periode: August 2013,  , 23.7.2013, Uændret forbrugertillid, Indikatoren for forbrugertilliden er i juli 3,7 mod 3,4 i juni, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremti ..., Periode: Juli 2013,  , 20.6.2013, Positiv udvikling i forbrugertilliden, Indikatoren for forbrugertilliden er i juni 3,4 mod minus 2,6 i maj, og niveauet er dermed steget betydeligt. Det er første gang siden juli 2012, at indikatoren er positi ..., Periode: Juni 2013,  , Forrige, 1, ..., 7, 8, 9, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=8

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 241 - 260 af 332, 25.9.2006, Fald i forbrugerforventningerne, Forbrugerforventningerne er faldet tilbage efter sidste måneds stigning. Den samlede indikator for forbrugernes tillid faldt fra 10,4 i august til 9,3 i september. Indika ..., Periode: September 2006,  , 23.8.2006, Stigende forbrugerforventninger, Forbrugerforventningerne er igen på vej op efter to måneders fald. Den samlede indikator for forbrugernes tillid steg fra 8,6 i juli til 10,4 i august. Indikatoren og de ..., Periode: August 2006,  , 25.7.2006, Fald i forbrugerforventningerne, For anden måned i træk faldt forbrugerforventningerne. Den samlede indikator for forbrugernes tillid faldt fra 9,3 i juni til 8,6 i juli. Indikatoren og de øvrige forvent ..., Periode: Juli 2006,  , 23.6.2006, Laveste forbrugerforventninger i år, Forbrugerforventningerne faldt i juni til det laveste niveau i år. Den samlede indikator for forbrugernes tillid faldt fra 11,7 i maj til 9,3 i juni. Indikatoren og de øv ..., Periode: Juni 2006,  , 23.5.2006, Fortsat stigning i forbrugernes forventninger, Forbrugerforventningerne steg for anden måned i træk og er nu oppe på niveau med februar måned. Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 11,1 i april til 11,7 i maj ..., Periode: Maj 2006,  , 25.4.2006, Lille stigning i forbrugernes forventninger, Efter fald i de seneste to måneder er forbrugernes forventninger igen på vej op. Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 10,4 i marts til 11,1 i april. , Periode: April 2006,  , 23.3.2006, Forbrugernes forventninger høje trods fald, For anden måned i træk faldt forbrugernes forventninger. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 11,8 i februar til 10,4 i marts. Selvom forbrugerforventningerne ..., Periode: Marts 2006,  , 23.2.2006, Fald i forbrugerforventningerne, Forbrugerforventningerne kunne ikke fastholde det rekordhøje niveau fra januar. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 15,5 i januar til 11,8 i februar. Niveauet ..., Periode: Februar 2006,  , 24.1.2006, Højeste forbrugerforventninger nogensinde, Januar måneds forbrugerforventninger har slået alle tidligere rekorder. Forbrugerforventningerne er de højeste, der er målt, siden undersøgelsen startede i 1974. Den saml ..., Periode: Januar 2006,  , 23.12.2005, Fald i forbrugerforventningerne, Forbrugerforventningerne kunne ikke fastholde det høje niveau i december. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 11,2 i november til 8,4 i december., Periode: December 2005,  , 24.11.2005, Højeste forbrugerforventninger i år, Forbrugerforventningerne fortsætter det høje niveau. Den samlede forbrugertillids-indikator steg fra 11,1 i oktober til 11,2 i november, hvilket er det højeste i år. , Periode: November 2005,  , 24.10.2005, Forbrugernes forventninger igen på højt niveau, Efter sidste måneds fald er forbrugerforventningerne tilbage på august måneds høje niveau. Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 9,7 i september til 11,1 i oktob ..., Periode: Oktober 2005,  , 23.9.2005, Lille fald i forbrugernes forventninger, Efter stigninger to måneder i træk faldt forbrugerforventningerne i denne måned lidt. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 11,1 i august til 9,7 i september. , Periode: September 2005,  , 23.8.2005, Forbrugerforventningerne fortsætter stigningen, For anden måned i træk er forbrugerforventningerne steget. Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 8,9 i juli til 11,1 i august, svarende til det høje niveau i jan ..., Periode: August 2005,  , 25.7.2005, Højeste forbrugerforventninger siden februar, Efter de sidste 2 måneders fald er forbrugerforventningerne igen på vej op. Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra 5,6 i juni til 8,9 i juli. , Periode: Juli 2005,  , 24.6.2005, Igen fald i forbrugerforventningerne, Ligesom i sidste måned oplevede forbrugertilliden et lille fald i juni. Det skyldes især, at vurderingen af landets fremtidige økonomiske situation er den laveste siden e ..., Periode: Juni 2005,  , 24.5.2005, Lille fald i forbrugerforventningerne, Forbrugertilliden kunne ikke fortsætte den store stigning fra sidste måned. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 8,0 i april til 7,1 i maj. , Periode: Maj 2005,  , 25.4.2005, Forbrugerforventningerne stiger igen, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 4,6 i marts til 8,0 i april. Dermed er forbrugertilliden rettet noget op efter 2 måneders fald., Periode: April 2005,  , 23.3.2005, Fortsat faldende forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 8,9 i februar til 4,6 i marts. Dermed fortsætter forbrugertilliden med at falde og er nu på det laveste niveau siden marts ..., Periode: Marts 2005,  , 23.2.2005, Fald i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 11,2 i januar til 8,9 i februar. Dermed kunne forbrugertilliden ikke holde fast i det høje niveau fra sidste måned. Forbru ..., Periode: Februar 2005,  , Forrige, 1, ..., 12, 13, 14, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=13

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 261 - 280 af 332, 24.1.2005, Forbrugernes forventninger de højeste i syv år, Forbrugernes forventninger har nået det højeste niveau siden januar 1998 efter en kraftig stigning fra december til januar. Den samlede Forbrugertillidsindikator er nu 11 ..., Periode: Januar 2005,  , 23.12.2004, Lille stigning i forbrugerforventningerne, Forbrugernes forventninger er steget i december i forhold til november. Den samlede forbrugertillidsindikator er 8. Ser man på gennemsnittet for hele 2004, er den samle-d ..., Periode: December 2004,  , 26.11.2004, Stabile forbrugerforventninger, Forbrugernes forventninger er uændrede i november i forhold til de to foregående måneder. Den samlede forbrugertillidsindikator er 7. Forbrugerforventningerne har ligget ..., Periode: November 2004,  , 25.10.2004, Uændrede forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er i oktober 7 og dermed uændret i forhold til september. Forbrugerforventningerne har ligget på et højt niveau siden april i år., Periode: Oktober 2004,  , 24.9.2004, Aftagende forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 10 i august til 7 i september. Dermed er forbrugertilliden tilbage på niveauet for juni måned., Periode: September 2004,  , 26.8.2004, Højeste forbrugerforventninger i over seks år, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 8 i juli til 10 i august. Forbrugertilliden er dermed på det højeste niveau siden marts 1998., Periode: August 2004,  , 23.7.2004, Lille stigning i forbrugernes optimisme, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 7 i juni til 8 i juli. Forbrugertilliden fastholder dermed det høje niveau som startede i foråret., Periode: Juli 2004,  , 24.6.2004, Lille fald i forbrugernes optimisme, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet en lille smule efter et optimistisk for-år. Indikatoren er dalet fra 8 i april og maj til 7 i juni. Forbrugertilliden ligg ..., Periode: Juni 2004,  , 24.5.2004, Uændret høje forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er uændret fra april til maj. Dermed holder forbrugertillidsindikatoren det høje niveau, som ikke er overgået de sidste seks år., Periode: Maj 2004,  , 23.4.2004, Forbrugerne i forårshumør, Regeringens forårspakke ser ud til at have virket efter hensigten: Den samlede for-brugertillidsindikator steg fra 3 i marts til 8 i april. Ikke siden april 1998 har forb ..., Periode: April 2004,  , 23.3.2004, Fortsat positive forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 2 i februar til 3 i marts. Dermed rettede forbrugertilliden sig lidt op efter sidste måneds fald på 3 procentpoint., Periode: Marts 2004,  , 23.2.2004, Forbrugertilliden faldt tilbage, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 5 i januar til 2 i februar. Dermed er forbrugertilliden tilbage på niveauet fra før januar., Periode: Februar 2004,  , 23.1.2004, Forbrugertilliden stormer frem, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 1 i december til 5 i januar. Det er det højeste niveau siden juni 2000., Periode: Januar 2004,  , 23.12.2003, Forbrugertilliden faldt i december, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 2 i november til 1 i december. Den sidste måling i år er dermed på samme niveau som gennemsnittet for hele året., Periode: December 2003,  , 25.11.2003, Forbrugerforventningerne uændret, Den samlede forbrugertillidsindikator er 2 i november og dermed uændret i forhold til oktober. Forbrugerforventningerne ligger alt i alt på den positive side af 0-stregen ..., Periode: November 2003,  , 23.10.2003, Forbrugerforventningerne steg, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 0 i september til 2 i oktober og fortsætter dermed sin kurs med skiftevis fald og stigning. Vurderingen af familiens nuvære ..., Periode: Oktober 2003,  , 25.9.2003, Forbrugerforventningerne faldt, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 2 i august til 0 i september og er dermed tilbage på niveauet for juli. , Periode: September 2003,  , 26.8.2003, Forbrugerforventningerne stiger, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 0 i juli til 2 i august og er dermed på sit højeste niveau siden januar i år. Forbrugernes tillid til landets økonomi steg ..., Periode: August 2003,  , 23.7.2003, Lille fald i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 1 i juni til 0 i juli. Efter at forbrugerne i tre måneder har haft stigende tiltro til deres egen økonomiske situation, er ..., Periode: Juli 2003,  , 24.6.2003, Uændrede forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er 1 i juni og dermed uændret i forhold til maj., Periode: Juni 2003,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=14

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 161 - 180 af 332, 22.5.2013, Forbrugertilliden uændret, Indikatoren for forbrugertilliden er i maj minus 2,6 mod minus 2,8 i april, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle o ..., Periode: Maj 2013,  , 22.4.2013, Forbrugertilliden uændret, Indikatoren for forbrugertilliden er i april minus 2,8 mod minus 2,1 i marts, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle ..., Periode: April 2013,  , 20.3.2013, Forbrugertilliden uændret, Indikatoren for forbrugertilliden er i marts minus 2,1 mod minus 2,0 i februar, og niveauet er dermed uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og de ..., Periode: Marts 2013,  , 20.2.2013, Uændret forbrugertillid, Indikatoren for forbrugertilliden er i februar minus 2,0 mod minus 2,7 i januar, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktue ..., Periode: Februar 2013,  , 23.1.2013, Forbrugertilliden uændret, Indikatoren for forbrugertilliden er i januar minus 2,7 mod minus 4,7 i december, og niveauet er dermed uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og ..., Periode: Januar 2013,  , 20.12.2012, Mindre fald i forbrugertilliden, Indikatoren for forbrugertilliden er faldet en smule fra minus 1,3 i november til minus 4,7 i december. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremt ..., Periode: December 2012,  , 22.11.2012, Mindre stigning i forbrugertilliden, Indikatoren for forbrugertilliden er steget fra minus 5,5 i oktober til minus 1,3 i november og befinder sig nu igen omkring nul. Indikatoren belyser befolkningens syn på ..., Periode: November 2012,  , 23.10.2012, Faldende forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren har taget endnu et lille nøk nedad fra minus 2,2 i september til minus 5,5 i oktober. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og ..., Periode: Oktober 2012,  , 20.9.2012, Forbrugertilliden fortsat uændret, Forbrugertillidsindikatoren er faldet svagt fra 0,0 i august til minus 2,2 i september. Niveauet er dermed fortsat uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den a ..., Periode: September 2012,  , 23.8.2012, Uændret niveau for forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren var i august 0,0 mod 0,1 i juli, og niveauet er dermed uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonom ..., Periode: August 2012,  , 23.7.2012, Uændret niveau for forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren var i juli på 0,1 mod -2,6 i juni, og befinder sig nu omkring nul. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige øko ..., Periode: Juli 2012,  , 20.6.2012, Uændret niveau for forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren var i juni på -2,6 mod -0,4 i maj og er dermed faldet svagt. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomisk ..., Periode: Juni 2012,  , 22.5.2012, Uændret forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren var i maj på -0,4 mod 0,6 i april. Indikatoren befinder sig fortsat omkring nul. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den ..., Periode: Maj 2012,  , 19.4.2012, Positiv udvikling i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren var i april på 0,6 mod -0,4 i marts. Indikatoren er steget fire måneder i træk og befinder sig nu omkring nul. Indikatoren belyser befolkninge ..., Periode: April 2012,  , 22.3.2012, Fortsat stigning i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren var i marts på -0,4 mod -4,8 i februar. Indikatoren er steget tre måneder i træk, og befinder sig nu omkring nul. Indikatoren belyser befolkni ..., Periode: Marts 2012,  , 21.2.2012, Forbrugertilliden stigende, men stadig lav, Forbrugertillidsindikatoren var i februar på -4,8 mod -7,0 i januar. Indikatoren er nu steget to måneder i træk, men ligger fortsat på et lavt niveau. Indikatoren belyser ..., Periode: Februar 2012,  , 23.1.2012, Forbrugertilliden fortsat lav, Forbrugertillidsindikatoren steg fra januar -7,0 mod -9,8 i december. Trods den lille stigning er indikatoren fortsat negativ og ligger på et meget lavt niveau. Indikator ..., Periode: Januar 2012,  , 21.12.2011, Fortsat faldende forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren var i december -9,8. Indikatoren har siden juli måned været negativ og faldende. Dette efter en periode fra starten af 2010 frem til juni 2011 ..., Periode: December 2011,  , 22.11.2011, Faldende forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren var i november -9,2. Indikatoren har siden juli måned været negativ og faldende. Dette efter en periode fra starten af 2010 frem til juni 2011 ..., Periode: November 2011,  , 20.10.2011, Fortsat faldende forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren var i oktober -6,6 og har været faldende de seneste fire måneder. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økon ..., Periode: Oktober 2011,  , Forrige, 1, ..., 8, 9, 10, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=9

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 201 - 220 af 332, 21.1.2010, Højeste forbrugerforventninger i to år , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i januar 1,1 mod -3,6 i december. Forbrugerforventningerne er de højeste siden december 2007. Indikatoren belyser befolkni ..., Periode: Januar 2010,  , 21.12.2009, Forbrugerforventningerne falder fortsat , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i december -3,6 mod -2,4 i november. Dermed er forbrugertilliden på det laveste niveau siden juni 2009. Indikatoren belyse ..., Periode: December 2009,  , 20.11.2009, Lille fald i forbrugerforventningerne , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i november -2,4 mod -0,9 i oktober og ligger dermed på et lidt lavere niveau. Indikatoren belyser hver måned befolkningens ..., Periode: November 2009,  , 22.10.2009, Forbrugerforventningerne uændrede, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i oktober -0,9 mod -1,1 i september og ligger dermed på et uændret niveau. Indikatoren belyser hver måned befolkningens sy ..., Periode: Oktober 2009,  , 22.9.2009, Forbrugerforventningerne stiger fortsat lidt, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i september -1,1 og ligger dermed på et lidt højere niveau end i august. Indikatoren belyser hver måned befolkningens syn ..., Periode: September 2009,  , 24.8.2009, Lille stigning i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden steg svagt i august til -2,6. Måneden før lå den på -3,2. Indikatoren belyser hver måned befolkningens syn på den aktuelle og ..., Periode: August 2009,  , 23.7.2009, Forbrugerforventningerne stiger, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i juli -3,2 mod -5,5 i juni og ligger dermed på et lidt højere niveau. Indikatoren belyser hver måned befolkningens syn på ..., Periode: Juli 2009,  , 22.6.2009, Lille fald i forbrugerforventningerne , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i juni -5,5 mod -4,7 i maj og ligger dermed på et lidt lavere niveau. Indikatoren belyser hver måned befolkningens syn på ..., Periode: Juni 2009,  , 20.5.2009, Uændrede forbrugerforventninger , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i maj -4,7 mod -4,4 i april og ligger dermed på et uændret niveau. Indikatoren belyser hver måned befolkningens syn på den ..., Periode: Maj 2009,  , 22.4.2009, Forbrugerforventningerne stiger , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i april -4,4 mod -11,7 i marts og ligger dermed på et lidt højere niveau. Indikatoren belyser hver måned befolkningens syn ..., Periode: April 2009,  , 23.3.2009, Uændrede forbrugerforventninger, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i marts -11,7 mod -11,3 i februar og ligger dermed på et uændret niveau. Indikatoren belyser hver måned befolkningens syn ..., Periode: Marts 2009,  , 19.2.2009, Lille fald i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra -9,1 i januar til -11,3 i februar. Indikatoren belyser hver måned befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidig ..., Periode: Februar 2009,  , 22.1.2009, Forbrugerforventningerne stiger , Den samlede indikator for forbrugertilliden steg fra -13,5 i december til -9,1 i januar, det højeste niveau siden juni sidste år. Indikatoren belyser hver måned befolknin ..., Periode: Januar 2009,  , 19.12.2008, Nu falder forbrugerforventningerne igen , Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra -11,5 i november til -13,5 i de-cember. Indikatoren belyser hver måned befolkningens syn på den aktuelle og den frem ..., Periode: December 2008,  , 24.11.2008, Forbrugernes pessimisme på retur , Danskernes pessimisme er på retur efter en rekordlav forbrugertillid i oktober. Den samlede indikator for forbrugertilliden steg fra -16,6 i oktober til -11,5 i november. ..., Periode: November 2008,  , 24.10.2008, Atter fald i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra -11,1 i september til -16,6 i oktober og er nu på det laveste niveau siden november 1989. Indikatoren belyser hver m ..., Periode: Oktober 2008,  , 24.9.2008, Svag stigning i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden steg fra -12,2 i august til -11,1 i september efter fem måneders fald. Indikatoren belyser hver måned befolkningens syn på den ..., Periode: September 2008,  , 25.8.2008, Forbrugerforventningerne falder stadig, Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra -9,7 i juli til -12,2 i august og er nu på det laveste niveau siden november 1990. Indikatoren belyser hver måned be ..., Periode: August 2008,  , 24.7.2008, Laveste forbrugertillid i 16 år, Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra -6,6 i juni til -9,7 i juli og er nu på det laveste niveau siden november 1992. Indikatoren belyser hver måned befol ..., Periode: Juli 2008,  , 24.6.2008, Laveste forbrugertillid siden 1999, Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra -3,5 i maj til -6,6 i juni og er nu på det laveste niveau siden februar 1999. Indikatoren belyser hver måned befolkn ..., Periode: Juni 2008,  , Forrige, 1, ..., 10, 11, 12, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=11

Danske malkekøer er de mest produktive i EU

I forhold til resten af EU producerer danske malkekøer langt mere mælk pr. ko. Samtidig er de danske malkekøer de seneste tyve år blevet relativt mere produktive end malkekøerne i andre EU-lande., 23. oktober 2018 kl. 11:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danske malkekøer er produktive i forhold til malkekøerne i andre EU-lande. I 2017 producerede en dansk malkeko i gennemsnit 9.600 kg mælk, hvilket er den højeste produktion i EU. I Nederlandene producerede malkekøerne i gennemsnit 8.700 kg mælk, og i Storbritannien og Tyskland leverede malkekøerne hhv. 8.100 og 7.800 kg mælk pr. ko. Det viser beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, ., ”Den meget høje produktivitet hos danske malkekøer skyldes en kombination af godt avlsarbejde, faglig rådgivning og dygtig driftsledelse,” siger specialkonsulent i Danmarks Statstik, Mona Larsen., I forhold til malkekøerne i en række af de østeuropæiske lande – som Polen og Litauen - er produktiviteten generelt højere i de vesteuropæiske lande., Kilde: Beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, ., Anm.: Kurverne er stiplede, når data for et år mangler. Tallene bag figuren kan ses i tabellen nederst i denne artikel., Danske malkekøers produktivitet vokset mest, De seneste tyve år er den danske malkekos årlige produktion af mælk vokset mere end i sammenlignelige lande som Nederlandene, Tyskland og Storbritannien. I 1998 producerede danske og hollandske malkekøer i gennemsnit hhv. 6.800 og 6.600 kg. mælk om året. Siden da er mælkeproduktionen pr. malkeko vokset hurtigere i Danmark end i Nederlandene, og i 2016 var produktionen hele 16 pct. højere i Danmark. I 2017 er forskellen mellem Danmark og Nederlandene dog faldet til 9 pct., Forskellen i mælkeproduktionen for en dansk malkeko og en fra Tyskland er også vokset siden 1998. For tyve år siden producerede danske malkekøer 13 pct. mere mælk end de tyske. I 2017 var forskellen 19 pct. Til gengæld er forskellen i effektiviteten hos danske og britiske malkekøer kun steget en anelse fra 13 pct. i 1998 til 15 pct. i 2017., Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Mona Larsen, Danmarks Statistik, som kan kontaktes på 39 17 33 99 eller , mla@dst.dk, Om tallene, Tallene i artiklen er beregnet på baggrund af den , samlede mælkeproduktion, - både konventionel og økologisk - og , alle malkekøer, i slutningen af året i de respektive lande. Denne metode anvendes af Eurostat i deres årlige statistik om landbrug, skov og fiskeri. Se , seneste offentliggørelse fra Eurostat her, Mælkeydelsen pr. malkeko er beregnet som den totale produktion af mælk for det enkelte år divideret med antallet af malkekøer ved slutningen af året. Dette kan give en lille usikkerhed i tallene, hvis antallet af malkekøer ikke er stabilt i løbet af året i de enkelte lande., I Danmark opgøres den faktiske mælkeydelse på ca. 89 pct. af alle de danske malkekøer af , Ydelseskontrollen, – denne ydelse ligger ca. 500 kg højere end den beregnede mælkeydelse, hvilket betyder, at effektiviteten pr. ko i denne artikel kan være en anelse undervurderet., Beregnet mælkeydelse pr. ko pr. år, År, Tyskland, Nederlandene, Polen, Storbritannien, Danmark, Litauen, 1993, 5308, 6079, 5449, 6549, 1994, 5319, 6231, 5466, 6564, 1995, 5457, 6398, 5537, 6593, 1996, 5540, 6408, 5849, 6643, 3086, 1997, 5710, 6648, 5943, 6573, 3324, 1998, 5862, 6587, 3748, 5916, 6769, 3562, 1999, 5946, 6773, 3817, 6159, 6742, 3443, 2000, 6200, 7097, 3986, 6198, 7328, 3907, 2001, 6198, 6832, 4057, 6676, 7250, 3890, 2002, 6296, 6928, 4046, 6670, 7488, 3981, 2003, 6526, 7214, 4223, 6800, 7910, 3992, 2004, 6591, 7137, 4330, 6760, 8029, 4245, 2005, 6964, 4328, 4450, 2006, 7469, 4723, 2007, 6949, 7313, 4518, 7119, 8138, 4774, 2008, 6794, 7117, 4607, 7222, 8065, 4761, 2009, 6814, 7343, 7294, 8247, 4770, 2010, 7085, 7659, 4854, 7504, 8429, 4815, 2011, 7240, 7741, 5075, 7827, 8290, 5100, 2012, 7323, 7576, 5400, 7690, 8647, 5361, 2013, 7343, 7647, 7677, 8863, 5447, 2014, 7541, 7747, 5777, 8013, 9345, 5704, 2015, 7625, 7875, 6202, 8054, 9259, 5773, 2016, 7746, 8100, 6218, 7867, 9621, 5682, 2017, 7763, 8709, 6361, 8111, 9569, 5743, Kilde: Beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-10-23-danske-malkekoeer-er-de-mest-effektive-i-eu

Bag tallene

COVID-19 fik sommerhussalget til at stige med 90 procent

Flere end nogensinde før har anskaffet sig et sommerhus i år. Nye tal fra Danmarks Statistik kaster lys over købernes alder, bopæl samt hvor de købte sommerhus., 26. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Pandemien har sat skub i lysten til at købe sommerhus., I 2. kvartal 2020, hvor store dele af landet var hjemsendt som følge af COVID-19, blev der i faktiske tal solgt 5.814 sommerhuse, mod 3.066 i samme kvartal året før. , Det er rekordhøjt niveau og det højeste antal sommerhussalg i et kvartal nogensinde siden statistikkens start i 1992. , ”Aldrig før har der været så mange, der har anskaffet sig sommerhus som i år. Den procentvise stigning mellem andet kvartal 2019 og andet kvartal 2020 er på 90 pct., når man kigger på både de faktiske og sæsonkorrigerede tal. Det er den største stigning i forhold til samme kvartal året før siden 2005, hvor de sæsonkorrigerede tal starter,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Andet kvartal er normalt det tidspunkt, hvor der bliver solgt flest sommerhuse på året. , ”Der er systematiske sæsonbetingede bevægelser på salget af sommerhuse. Sommerhussalget er størst i 2. kvartal og mindst i 4. kvartal. Selv når man tager højde for sæsonmønstret er salget af sommerhuse i 2. kvartal 2020 betydeligt højere end i første kvartal 2020,” siger Jakob Holmgaard. , Læs mere om sæsonudsving på boligmarkedet , her, ., Flest sommerhuse solgt i Odsherred, Gribskov og Ringkøbing-Skjern , De mest populære kommuner at købe sommerhus i var i 2. kvt. 2020 Odsherred, hvor der blev solgt 621 solgte sommerhuse. Herefter fulgte Gribskov med 380 solgte sommerhuse og Ringkøbing-Skjern med 293 solgte sommerhuse. , ”Sommerhusene ligger generelt tæt på kysten, og der ligger flest sommerhuse i Odsherred, Gribskov, Ringkøbing-Skjern og Syddjurs kommune, hvor der også har været rigtig mange salg  i 2. kvt. 2020,” siger Jakob Holmgaard. , Sættes antallet af solgte sommerhuse over for den samlede bestand af sommerhuse i kommunerne, blev der solgt flest sommerhuse i Lyngby-Taarbæk Kommune med 14,3 pct. af bestanden, i Favrskov Kommune med 5,9 pct. af bestanden og i Faxe kommune med 5,7 pct. af bestanden. , I alt findes der ca. 200.000 sommerhuse i Danmark. , Andel solgte sommerhuse i 2. kvartal 2020 i forhold til bestanden, Antal solgte sommerhuse i 2. kvartal 2020 fordelt på kommuner,  , Flest købere fra Frederiksberg Kommune, Der var 9.790 privatpersoner, der købte et sommerhus i 2. kvt. 2020 – der kan godt være flere om at købe det samme sommerhus – og herudover 30 virksomheder. , Flest købere boede i Københavns Kommune, hvor der var 1.575 købere. Herefter fulgte Aarhus Kommune med 566 købere og Frederiksberg Kommune med 389 købere. , København og Aarhus er dog også kommunerne med flest indbyggere. Kigger vi på andelen af købere pr. 10.000 indbyggere, var der flest købere i Frederiksberg Kommune med 37 købere pr. 10.000 indbyggere, Gentofte Kommune med 34 pr. 10.000 indbyggere og Rebild Kommune med 31 pr. 10.000 indbyggere. , Bopælskommune hos sommerhuskøberne i 2. kvt. 2020 (antal købere), Pr. 10.000 indbyggere var der færrest købere fra Bornholm med 4 købere, fra Svendborg med 6 købere og fra Ishøj med 11 købere, når man ser bort fra de små ø-kommuner. , Køberne var 50 år i gennemsnit – og lige mange mænd og kvinder, Et sommerhus kan være et luksusgode, som man anskaffer sig i den senere halvdel af livet. Det tyder sommerhussalget i 2. kvartal i hvert fald på, da gennemsnitsalderen for køberne var 50 år. 52,2 pct. af køberne var 50+ mens 19,8 pct. af køberne var 60+. , Samtidig var der præcis lige mange mænd og kvinder, der anskaffede sig et sommerhus i 2. kvt. 2020 – nemlig 50 pct., Find , flere fakta om sommerhussalget he, r. Dyk desuden ned i , denne analyse som sommerhuse, . , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på JHO@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-10-26-COVID-19-fik-sommerhussalget-til-at-stige-med-90-pct

Bag tallene

Rekord siden 2006: Lejlighedssalget stiger under COVID-19

Sidste gang, niveauet for solgte lejligheder var højere end i tredje kvartal 2020, var i 2006. Sat i forhold til antallet af lejligheder er salget størst på Sjælland og lavest på Fyn og i Jylland. , 18. december 2020 kl. 11:50 , Af , Marie Hohnen, Der har været godt gang i salget af ejerlejligheder i andet og tredje kvartal 2020, mens Danmark har været påvirket af COVID-19. , I andet kvartal blev der solgt 4.847 lejligheder, mens der er i tredje kvartal blev solgt 5.529 lejligheder ud fra sæsonkorrigerede tal. , Det betyder, at det sæsonkorrigerede salg af ejerlejligheder i andet og tredje kvartal er på sit højeste niveau siden første kvartal 2006, når man ser på handler foretaget i almindelig fri handel på landsplan. , ”Der har været gang i boligsalget under COVID-19. At der har været krise har ikke sat sit præg på boligmarkedet. Det er især sommerhuse, der har været i høj kurs, men antallet af solgte lejligheder er altså også steget,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. Han tilføjer: ,  ”Der er sæsonudsving i boligsalget, specielt for sommerhuse og enfamiliehuse, men også lidt for ejerlejligheder. Derfor er det bedst at bruge sæsonkorrigerede data ved sammenligninger mellem kvartaler.”, Størst andel solgte lejligheder på Sjælland i andet og tredje kvartal 2020, I andet og tredje kvartal samlet blev der solgt flest lejligheder i landsdelen København by og landsdelen Østjylland, men det er også de to landsdele, hvor der findes klart flest lejligheder. , Kigger vi i stedet på, hvor mange lejligheder der blev solgt i forhold til antallet af lejligheder i de forskellige landsdele, så topper landsdelen København by og landsdelen Østsjælland. , ”Faktisk ligger alle landsdelene på Sjælland over landsgennemsnittet på 3,39 pct., mens alle landsdele på Fyn og i Jylland ligger under landsgennemsnittet. Landsdelen Bornholm skiller sig ud fra de ti øvrige landsdele i Danmark, fordi der på solskinsøen kun findes meget få ejerlejligheder, så der er tallene for usikre til at opgøre,” siger Jakob Holmgaard., Køberen var i gennemsnit 42,8 år, Gennemsnitskøberen, der købte lejlighed i 2. og 3. kvartal 2020, var 42,8 år gammel., ”Ser vi på kurven over lejlighedskøbernes alder, så er der to toppe. Den første og største top er i slutningen af 20’erne og omfatter primært førstegangskøbere. Den anden top er i midten af 50’erne og udgøres især af eksisterende boligejere, som flytter til en ejerlejlighed eller af forældrekøb,” siger Jakob Holmgaard. , Størst andel førstegangskøbere af lejligheder i og omkring København, Størstedelen (94 pct.) af de solgte ejerlejligheder i andet og tredje kvartal 2020 blev købt af privatpersoner, mens den restende andel blev købt af virksomheder eller er uoplyst (meget få). Blandt de ejerlejligheder, som blev solgt til privatpersoner i almindelig fri handel på landsplan, blev 44 pct. købt af førstegangskøbere, mens 56 pct. blev købt af eksisterende boligejere., Den største andel af førstegangskøbere i forhold til alle privatkøbere var i landsdelen Københavns omegn, hvor ca. hver anden solgte lejlighed gik til førstegangskøbere, mens andelen var lavest i landsdelen Sydjylland, hvor ca. hver tredje lejlighed blev købt af en førstegangskøber. , En førstegangskøber er her defineret som en, der ikke har været boligejer i mindst de tre forudgående år. Se mere i analysen: , Hvem er det der køber enfamiliehuse, ., Læs også: , COVID-19 fik sommerhussalget til at stige med 90 pct., Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på JHO@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-12-18-Lejlighedssalget-stiger-under-COVID-19

Bag tallene

Markant flere andelsboligforeninger benytter valuarvurdering

Mere end dobbelt så mange solgte andelsboliger i 3. kvartal 2023 ligger i en andelsboligforening, der bruger en valuarvurdering, sammenlignet med i 2015. Dermed er valuarvurderinger nu den hyppigst anvendte vurdering ved salg, hvor det tidligere var de offentlige vurderinger., 30. november 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Hvis du har købt en af de ca. 2.600 andelsboliger, der ifølge andelsboliginfo.dk er blevet handlet i årets tredje kvartal, er der 76 pct. sandsynlighed for, at din andelsbolig ligger i en andelsboligforening, der benytter en valuarvurdering til at fastsætte hele ejendommens værdi. Der er 12 pct. sandsynlighed for, at det er en offentlig vurdering. Det viser , Danmarks Statistiks nye tabel om salg af andelsboliger, . De resterende andelsboliger ligger i andelsboligforeninger, der enten benytter anskaffelsesprisen eller ikke har indberettet vurderingsprincippet., Spoler vi tiden otte år tilbage til starten af 2015 var det billede noget anderledes. Her lå 30 pct. af de solgte andelsboliger i andelsboligforeninger, der benyttede en valuarvurdering, mens 59 pct. var offentligt vurderet., ”Der er sket en ret markant ændring i, hvilket vurderingsprincip der ligger til grund, når nøglerne til en andelsbolig skifter hænder. På otte år er det gået fra, at tre ud af ti til at godt syv ud af ti andelsboliger ligger i en andelsboligforening, der benytter valuarvurdering. Samtidig sælges langt færre andelsboliger i foreninger, der benytter den offentlige vurdering,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”De offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på niveauet fra 2012, og det er langt under den nuværende markedsværdi. Det er formentlig årsagen til, at så mange andelsboligforeninger er skiftet over til valuarvurderingen; dels for at øge lånemuligheden ved renovering af ejendommen, dels for at andelshaverne får et højere maksimum på andelsværdien, når de skal sælge andelsbeviset,” forklarer Jakob Holmgaard., Vurderingsprincipper, Anskaffelsespris: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes som den pris, foreningen betalte ved stiftelsen. Hertil tillægges forbedringer på ejendommen. Princippet anvendes primært ved nybyggede ejendomme, hvor værdien ikke er steget endnu, og hvor anskaffelsesprisen er et udtryk for ejendommens kontante handelsværdi som udlejningsejendom., Offentlig vurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes efter den senest ansatte offentlige ejendomsværdi efter de principper, som står i SKAT’s vurderingsvejledning. Der er ikke foretaget en ny offentlig vurdering siden 2012. Den 23. februar 2021 vedtog Folketinget et lovforslag om, at der ikke længere skal udarbejdes offentlige vurderinger af andelsboligforeningers ejendomme., Valuarvurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes til den kontante handelsværdi som udlejningsejendom på grundlag af en valuarvurdering af ejendommen. En valuar er en ejendomsmægler, der er særligt uddannet inden for dette. Foreningen skal selv betale for en valuarvurdering. , Uoplyst vurderingsprincip: Forekommer hvis en andelsboligforening kun har anført salgsoplysninger, men ikke foreningsoplysninger i indberetningen på andelsboliginfo.dk, for så er det ikke muligt at koble vurderingsprincip til den solgte andelsbolig., Vurderingsprincip af solgte andelsboliger, 3. kvt. 2015 – 3. kvt. 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen99, Andelsboliger er steget mindre i pris end ejerboliger, Sammenlignet med ejerboliger, er andelsboliger steget mindst i pris siden 2015. Mens andelsboliger er steget ca. 26 pct. fra 2015 til andet kvartal 2023, er enfamiliehuse og ejerlejligheder steget henholdsvis 32 pct. og 41 pct., ”Dette kan hænge sammen med, at offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på 2012-niveau, samtidig med, at der typisk sættes en maksimal salgspris på andelsboliger i modsætning til ejerboliger,” siger Jakob Holmgaard., Der er over 210.000 andelsboliger på landsplan, og de udgør ca. 8 pct. af den danske boligbestand. , Udvikling i prisen på andelsboliger sammenlignet med ejerboliger, kvartaler 2015-2023  , Anm.: *2023 er vist til og med 3. kvt. for andelsboliger, mens det for enfamiliehuse og ejerlejligheder er vist til og med 2. kvt. 2023, da det er de seneste tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99, Om opgørelsen, Der ses i denne artikel på vurderingsprincipper for solgte andelsboliger og på prisudvikling for solgte andelsboliger, ejerlejligheder og enfamiliehuse. , Den offentliggjorte statistikbanktabel for prisudvikling på andelsboliger er de første officielle tal og erstatter tidligere offentliggørelser, som har været af eksperimentel karakter., I perioden 1. kvt. 2015 – 2. kvt. 2021 er data indsamlet via en frivillig stikprøveindsamling. Dataindsamlingen er sket i samarbejde med andelsboligbranchen, som har hjulpet  med en ekstraordinær dataindsamling for denne periode. Periodens tal er behæftet med en større usikkerhed end tallene fra og med 3. kvt. 2021, hvor det blev obligatorisk for alle andelsboligforeninger at indberette kvartalsvise salgsoplysninger via andelsboliginfo.dk., Det opstillede prisindeks følger prisudviklingen på den andelsbolig, som andelshaverne har opnået brugsret til. For at fokusere på boligprisen er prisindekset søgt renset for effekten af, at andelsboligforeninger kan have indtægter fra udlejning til private eller til erhverv. Desuden er prisindekset kvalitetskorrigeret for nogle faktorer, herunder at foreningerne har forskelligt niveau for andelshavernes vedligeholdelsesbidrag og for effekten af skift i vurderingsmetode, fx fra offentlig vurdering til valuarvurdering. Kvalitetskorrektionen omfatter også det tillæg eller fradrag, der kan være for særlig forbedring eller nedslidning af den handlede andelsbolig.  , Den nye prisstatistik for andelsboliger skal bidrage til at sikre, at Danmarks Statistik kan opfylde EU-forordningen i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, der forpligtiger medlemslandende til at producere et samlet prisindeks for ejer- og andelsboliger. I 2024 vil der blive arbejdet på at udvide statistikken med flere dimensioner end kun på landsplan for alle andelsboliger.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-11-30-markant-flere-andelsboligforeninger-benytter-valuarvurdering

Bag tallene

Danske boligpriser steg næstmest i EU under COVID-19

De danske boligpriser steg 15,3 procent fra første kvartal 2020 til første kvartal 2021. Det er næsten tre gange så meget som gennemsnittet af EU-landene. Kun Luxembourg havde større prisstigninger i samme periode. , 27. juli 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Boligpriserne stiger, og det gør de ikke kun i Danmark. Alligevel havde Danmark de næsthøjeste prisstigninger i EU i 2020. , Det viser de nyeste tal fra det internationale boligprisindeks House Prices Indeks (HPI), som opgøres af medlemslandene og offentliggøres af EU’s statistikorganisation , Eurostat., I første kvartal 2021 steg boligpriserne med 6,1% i EU i gennemsnit sammenlignet med samme kvartal året før. Det er den højeste årlige stigning for EU siden tredje kvartal 2007. I Danmark steg priserne i samme periode med 15,3 pct. , ”Boligpriserne steg markant i Danmark fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 sammenlignet med de resterende EU-lande. Kun Luxembourg havde større prisstigninger. Lande, som vi normalt sammenligner os med, havde mindre stigninger end Danmark. For eksempel steg boligpriserne i Sverige med 7,2 pct. i perioden, mens Norge havde stigninger på 9,7 pct.,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Figur 1: EU-harmoniserede boligprisindeks i EU-lande samt andre udvalgte lande, årlig procentvis ændring fra 2020K1 til 2021K1, Note: Ovenstående viser EU-lande, gennemsnittet for EU + EFTA-landene Island, Norge og Schweiz. Grækenland er som det eneste EU-land ikke med i opgørelsen, men til beregning af EU-aggregatet (EU-27) beregner Eurostat et skøn for Grækenland baseret på oplysninger fra den nationale centralbank. Kilde: , Eurostat database, ., Faktaboks: Boligprisindekset (House Price Index, HPI), Boligprisindekset viser prisændringer på boligejendomme købt af husholdninger (lejligheder, huse, rækkehuse, sommerhuse), både nybyggede og eksisterende, uafhængigt af deres endelige brug og uafhængigt af deres tidligere ejere., Boligprisindekset beregnes i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. , Kilde: Eurostat, ., Boligpriserne steg mest i Luxembourg, EU-landet med de største stigninger fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 var Luxembourg med stigninger på 17 pct., ”Stigningen i Luxembourg hænger især sammen med lokale markedsforhold, såsom høj boligefterspørgsel, lavt boligudbud, stigning i befolkningstallet samt stor købekraft blandt befolkningen,” siger Jakob Holmgaard., Cypern havde som det eneste land et fald i boligpriserne i perioden, mens lande som Spanien, Rumænien, Italien og Slovakiet så stigninger på 1-2 pct. , Udviklingen i boligpriserne i Danmark har længe været højere end i EU , I årene umiddelbart efter finanskrisen fra 2010 til 2013 fulgtes udviklingen i de danske boligpriser pænt ad med EU-gennemsnittet. Men det ændrede sig: , ”Siden 2013 er de danske boligpriser steget mere end EU-gennemsnittet. Specielt under COVID-19 er de danske boligpriser steget markant mere end i EU-gennemsnittet”, siger Jakob Holmgaard., Figur 2: EU-harmoniserede boligprisindeks i EU og Danmark, indeks (2010 = 100) ,   , Kilde: , Eurostats database, Antallet af bolighandler steg i mange lande, En anden måde at belyse situationen på boligmarkedet under COVID-19 på er ved at se på antallet af bolighandler. Her viser tallene fra Eurostat også en øget aktivitet. , Eurostat opgør kun antallet af bolighandler for 12 EU-lande. Antallet af boligtransaktioner steg i 9 ud ad 11 lande i 1. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal 2020. Polen har endnu ikke har indset data for 1. kvartal 2021., Antallet af handler faldt kun i Slovenien (-11,2 pct.) og Irland (-6,9 pct.) i 1. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal 2020, mens Irland, Portugal, Ungarn, Luxembourg, Bulgarien, Finland og Frankrig oplevede stigninger i perioden. Stigningerne var størst i Belgien med 54,1 pct. og i Danmark med 47,5 pct. sammenlignet med samme kvartal året før., ”Danmark og Holland havde som de eneste af landene stigninger i antallet af transaktioner i alle fire kvartaler i 2020 sammenlignet med året før, mens Slovenien og Belgien havde fald i alle fire kvartaler i 2020 sammenlignet med året før,” siger Jakob Holmgaard., Belgien ændrede reglerne for beskatning af realkreditlån i januar 2020, og det kan ifølge Eurostat delvist forklare stigningen i 4. kvartal 2019 efterfulgt af et kraftigt fald på 29,3 pct. i første kvartal 2020. Den årlige stigning på 54,1 pct. i første kvartal 2021 er også relateret til det meget lave tal for første kvartal 2020., Tabel 1: Udvikling i antallet af boligtransaktioner, årlig procentvis ændring i forhold til samme kvartal året før. Sorteret efter udviklingen i 2021Q1, Anm. Eurostat opgør antallet af bolighandler for 12 EU-lande, dog har Polen endnu ikke indsendt data for 2021Q1. , Kilde: , Eurostats database,  , Læs mere om udviklingen på det danske boligmarked i 2020 her, . , Forskellig sæson i boligsalget blandt udvalgte EU-lande, Ud af de 12 lande, som har leveret data om antallet af transaktioner, er der forskel på i hvilket kvartal boligsalget topper, når vi kigger på gennemsnittet for perioden fra 2015-2020. , Salget er ofte højest i enten andet, tredje eller fjerde kvartal. I Danmark, Finland, Frankrig og Ungarn er salget højest i andet og tredje kvartal. I Irland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Slovenien er salget højest i fjerde kvartal. Kun i Polen topper salget om vinteren i 1. kvartal. , Se andelen af boligtransaktioner i figuren herunder: , Figur 3: Andel boligtransaktioner for hvert kvartal, gennemsnit 2015 – 2020., Anm: Figuren viser et gennemsnit over andelen af boligtransaktioner i hvert kvartal for perioden 2015-2020. For eksempel blev 28 pct. af Nederlandenes samlede bolighandler foretaget i 4. kvartal gennemsnitligt fra 2015-20. På grund af afrunding summer tallene ikke nødvendigvis helt til 100 inden for hvert land., * Gns for 2016 – 2020., ** Gns for 2017 – 2020., Kilde: , Eurostats database, ., Du kan læse mere om sæson på det danske boligmarkedet i denne , DST-analyse, ., Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på , JHO@dst.dk, eller 39 17 31 24, hvis du har spørgsmål til artiklen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-07-27-danske-boligpriser-steg-naestmest-i-EU-under-COVID-19

Bag tallene