Søgeresultat

Indvandrere og efterkommere fordeler sig forskelligt geografisk

Andelen af indvandrere og efterkommere varierer mellem kommunerne, og forskellige oprindelseslande dominerer i forskellige dele af landet. Fx er Ukraine det dominerende oprindelsesland i en gruppe nord- og midtjyske kommuner., 3. juli 2024 kl. 7:30 ,  , Der er rettet en enkelt fejl i afsnittet 'Flest indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet'. Fejlen er rettet den 5.7.2024, De omkring 952.200 indvandrere og efterkommere, som bor i Danmark, fordeler sig ikke jævnt i landet. Dels er der stor variation fra område til område på andelen af efterkommere og indvandrere ud af det samlede indbyggertal; dels er der forskel på, hvor i landet de forskellige oprindelseslande er mest markant repræsenteret., Indvandrere og efterkommere udgør 16 pct. af hele befolkningen. Indvandrere står for hovedparten med 12 pct., mens efterkommere udgør 4 pct. ifølge de nyeste tal fra 2. kvartal 2024., Bag den gennemsnitlige andel for hele landet ligger en stor variation fra region til region. Og inden for alle fem regioner er der store forskelle mellem de enkelte kommuner., ”Den lille million indvandrere og efterkommere, der bor i Danmark i dag, er ikke ligeligt fordelt på kommuner og regioner. Den største andel bor i kommunerne omkring hovedstaden, samt i de større kommuner uden for hovedstaden som Odense og Aarhus,”, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik Jørn Korsbø Petersen. , Lavest andel indvandrere og efterkommere i Nordjylland, Region Hovedstaden har en andel af indvandrere og efterkommere på 23 pct. og dermed en markant højere andel end de øvrige fire. Det er også i Region Hovedstaden, at kommunerne med relativt flest indvandrere og efterkommere ligger. Andelen af indvandrere og efterkommere er med 46 pct. størst i Ishøj Kommune efterfulgt af Brøndby Kommune (40 pct.) og Høje-Taastrup Kommune (37 pct.). Københavns Kommune, landets største kommune målt i indbyggertal, har en andel på 28 pct. , Indvandrere og efterkommeres andel af hele befolkningen i kommunerne, 2. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOLK1E, Region Nordjylland har med 10 pct. indvandrere og efterkommere den laveste andel blandt regionerne. Det er også i denne region, at de fire kommuner med landets mindste andel af indvandrere og efterkommere ligger – nemlig kommunerne Morsø, Jammerbugt, Læsø og Rebild, som alle har en andel på 7 pct., Andelen i de øvrige tre regioner er 14 pct. i Region Syddanmark, 13 pct. i Region Midtjylland og 12 pct. i Region Sjælland., Flest indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet udgjorde , 66.963, personer i 2023, hvilket gør Tyrkiet til det land med den største indvandrerbefolkning i Danmark. Polen lå nummer to med 56.760 personer, mens antallet af indvandrere og efterkommere fra Rumænien var tredjestørst med 46.163 personer., Lande hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere i Danmark. 2. kvt. 2024, Tyrkiet, 66.963, Polen, 56.760, Rumænien, 46.163, Ukraine, 45.591, Syrien, 45.375,  , Tyskland, 41.458,  , Irak, 34.925,  , Libanon, 28.262,  , Pakistan, 27.349,  , Iran,  , 26.682, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOLK1C,  , Tilsammen udgør indvandrere og efterkommere fra de ti lande, med størst andel indvandrere og efterkommere, 44 pct. af alle med anden oprindelse end dansk., Fordeler sig forskelligt geografisk i Danmark, Indvandrere og efterkommere kommer fra mere end 200 forskellige oprindelseslande. , De mange forskellige oprindelseslande fordeler sig imidlertid ikke ligeligt rundt om i landet. Ser man eksempelvis på, hvilket oprindelsesland, der er flest personer fra i de enkelte kommuner, danner der sig nogle forskellige mønstre i forskellige områder af Danmark. , Kortet nedenfor viser hvilket oprindelsesland som er det ’dominerende’ – dvs. det land, som den største andel af indvandrere og efterkommere i den pågældende kommune har som oprindelsesland. Som kortet viser, er Ukraine eksempelvis det største oprindelsesland i en gruppe nabokommuner i Nord- og Midtjylland  – et mønster, der udelukkende ses i dette område. , Et andet billede er, at Tyskland er det dominerende oprindelsesland i en gruppe sønderjyske nabokommuner. Øst for Storebælt er Tyrkiet det dominerende oprindelsesland i en større gruppe på 22 nabokommuner. (se også faktaboks), Indvandrere og efterkommere fordelt efter dominerende oprindelsesland, 2. kvartal 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOLK1C, Kortet viser udelukkende, hvilket oprindelsesland der er det dominerende – ikke hvor mange personer eller hvor store andele, det drejer sig om. Således findes der eksempelvis kommuner, hvor der bor flere ukrainere, end der gør i de kommuner, hvor Ukraine er det dominerende oprindelsesland. Det gælder fx Vejle og Odense Kommuner., Kortet viser heller ikke, hvor mange personer, der har det dominerende oprindelsesland som oprindelsesland. Den næststørste gruppe i en kommune kan således godt være næsten lige så stor som det største oprindelsesland i kommunen. For eksempel er Holstebro én af de kommuner, hvor Ukraine er det dominerende oprindelsesland: Her bor 671 indvandrere og efterkommere fra Ukraine, men der er ikke langt ned til den næststørste gruppe fra Syrien, som tæller 634., I nogle af de sønderjyske kommuner, der har Tyskland som dominerende oprindelsesland, er der større afstand mellem den største og den næststørste gruppe. I Aabenraa Kommune er der således 4.078 indvandrere og efterkommere fra Tyskland, mens den næststørste gruppe med Rumænien som oprindelsesland tæller 752 personer., Endelig spænder opgørelsen over store forskelle på antallet af indvandrere og efterkommere i de enkelte kommuner – helt fra Københavns Kommune, hvor den dominerende gruppe tæller 8.161 indvandrere og efterkommere fra Pakistan ned til Læsø Kommunes 29 personer fra Tyskland. Eller Dragørs 133 personer med Sverige som oprindelsesland., Vietnam og Indien, I kun to kommuner er Vietnam det oprindelsesland, hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere; nemlig Hjørring Kommune med 665 personer og Svendborg Kommune med 492 personer. , I to andre kommuner er Indien er det oprindelsesland, hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere: Det gælder Gladsaxe og Gentofte Kommuner., Både for Vietnam og Indien gælder, at antallet af indvandrere og efterkommere fra disse lande, kun er ganske lidt større end antallet af personer, fra det oprindelsesland, der er næstflest af i kommunen. , I Gladsaxe bor der således 1.633 indvandrere og efterkommere med Indien som oprindelsesland, mens den næststørste gruppe med Pakistan som oprindelsesland tæller 1.360 personer. I Gentofte er løbet endnu tættere: Her bor 679 med Indien som oprindelsesland og 649, hvor oprindelseslandet er Filippinerne., Læs mere:, Indvandrere i Danmark, 2023, (publikation fra Danmarks Statistik, dec. 2023), Hvor i Danmark bor personer med udenlandsk oprindelse?, (Analyse, Danmarks Statistik, 2021), FAKTA, Kommuner med Ukraine som dominerende oprindelsesland for indvandrere og efterkommere:, Jammerbugt, Brønderslev, Morsø, Skive, Lemvig, Holstebro, Viborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord og Ikast-Brande., Kommuner med Tyrkiet som dominerende oprindelsesland for indvandrere og efterkommere:, Helsingør, Fredensborg, Hillerød, Frederikssund, Furesø, Egedal, Herlev, Ballerup, Roskilde, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Høje-Taastrup, Greve, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre, Holbæk, Ringsted, Køge og Slagelse.,  , Oprindelsesland, Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet. , Når kun én forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet. , Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet., Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse, Indvandrere, er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. , Efterkommere, er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når én eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. , Personer med , dansk oprindelse, er personer, der - uanset fødested - har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-07-03-indvandrere-oprindelseslande

Bag tallene

Fertiliteten er højere i Danmark end i de fleste nordiske lande

Fertiliteten for kvinder i Danmark er højere end hos vores nordiske naboer med undtagelse af Island. Den danske fertilitet er også højere end EU-gennemsnittet., 15. november 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Af landene Island, Sverige, Norge og Finland er det kun Island, der havde en højere fertilitet end Danmark i 2023. Altså var det årlige antal fødte sat i forhold til den kvindelige del af befolkningen i alderen 15-49 år højere i Danmark end i de fleste nordiske lande., I Danmark var fertiliteten 1.500 børn pr. 1.000 kvinder i 2023, mens man fik 1.590 børn pr. 1.000 kvinder i Island, 1.450 i Sverige, 1.400 i Norge og 1.260 i Finland., ”Fertiliteten er højere i Danmark end hos de fleste af vores nordiske naboer. Fra generelt højere fertilitetsniveauer for 10-15 år siden er raten imidlertid faldet i både Danmark og de andre nordiske lande. Det er også værd at bemærke, at der i alle nordiske lande var et hop opad i kurven under COVID-19,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Hvad betyder fertilitet?, Den samlede fertilitet er en indikator, der er defineret som det antal levendefødte, 1.000 kvinder vil sætte i verden i løbet af den fertile alder fra 15-49 år, hvis ingen af de 1.000 kvinder dør før det fyldte 50. år, og de i hver aldersklasse føder netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter., Fertiliteten i de nordiske lande, 2003-2023, Kilde: , Hagstofa Íslands, (Island), , Statistikmyndigheten, (Sverige), , Statistisk sentralbyrå, (Norge), , Tilastokeskus, (Finland), , www.statistikbanken.dk/fert1, Den danske fertilitet er på det laveste niveau i over 35 år, 57.470 børn blev født i Danmark i 2023. Det er 960 færre end i 2022, men 1.600 flere end i 2013. Alligevel har fertiliteten været faldende i Danmark i mange år. Med andre ord får vi færre børn pr. kvinde i den fødedygtige alder end tidligere., Fertiliteten på 1.500 børn pr. 1.000 kvinder i Danmark i 2023 var det laveste niveau siden 1987, hvor den ligeledes lød på 1.500. Den højeste fertilitet i samme periode var i 2008, hvor den var på 1.890 børn pr. 1.000 kvinder., ”Fertiliteten herhjemme har været faldende siden 2016 med en lille afstikker i 2021, hvor lidt flere fik børn end i de omkringliggende år. Hvorvidt der er tale om, at de yngste kvinder udskyder at få børn, som det var tilfældet med den lave fertilitet i midten af 1980’erne, eller om de unge helt fravælger at få børn, vil de kommende år vise,” siger Lisbeth Harbo. , Kigger vi endnu længere tilbage til statistikkens start i 1901, er fertiliteten faldet fra 4.140 børn pr. 1.000 kvinder dengang til altså 1.500 i 2023., ”Fertiliteten er faldet meget siden starten af 1900-tallet, men i 1940’erne og efterkrigstiden var der, hvad der i populær tale kaldes babyboomet. Her blev der født flere børn end i årene forinden, til trods for at antallet af kvinder i alderen 15-49 år i befolkningen var nogenlunde konstant i perioden,” forklarer Lisbeth Harbo., Fra midten af 1960’erne faldt fertiliteten igen og nåede det hidtil laveste niveau i 1983, hvor fertiliteten var 1.380 børn pr. 1.000 kvinder., Fertiliteten i Danmark, 1901-2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod3, , , www.statistikbanken.dk/fod4, og , www.statistikbanken.dk/fert1, Fertiliteten varierer også mellem kommunerne. I 2023 var fertiliteten højest i Favrskov Kommune med 2.100 børn pr. 1.000 kvinder og lavest i Københavns Kommune med 1.340., Danmark ligger over EU-gennemsnittet i fertilitet, Trods den faldende fertilitet i Danmark trækker vi EU-gennemsnittet op. I 2022, som er det seneste opgørelsesår fra , Eurostat, , fik kvinder i Danmark 1.550 børn pr. 1.000 kvinder mod 1.460 i EU-gennemsnit.  Danmark ligger generelt i den høje ende, kun overgået af seks andre EU-lande samt altså Island., Frankrig havde med 1.790 børn pr. 1.000 kvinder den højeste fertilitet i EU i 2022, mens Malta lå lavest med 1.080 børn., Fertiliteten i EU-landene plus Norge og Island, 2022, Kilde: , Eurostat

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-11-15-fertiliteten-er-hoejere-i-DK-end-i-de-fleste-nordiske-lande

Bag tallene

COVID-19: Næsten dobbelt så høj dødelighed for mænd

Dødeligheden med COVID-19 var næsten dobbelt så høj for mænd som for kvinder i perioden fra 1. marts 2020 til udgangen af 2021. Samtidig var dødeligheden højere for blandt andet lavtlønnede og arbejdsløse., 4. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Fra COVID-19-epidemien kom til Danmark i marts 2020 til nytår 2021, som er den periode, der er undersøgt i denne artikel, døde 3.550 danske borgere med COVID-19. Det svarer til 61 dødsfald per 100.000 borgere, viser nye beregninger fra Danmarks Statistik. Her tælles alle døde, der inden for 30 dage inden dødstidspunktet, var testet positiv for virussen., Der har dog ikke været lige stor dødelighed blandt forskellige befolkningsgrupper, og især kønsfordelingen har været ulige. Mens den aldersjusterede dødelighed lå på 46 ud af 100.000 kvinder og trak gennemsnittet ned, var den tæt på dobbelt så høj for mænd med lidt over 81 ud af 100.000., Alder er den faktor, der betyder mest for COVID-19-dødelighed, og da der er en skæv aldersfordeling mellem grupperne inden for de fleste af de faktorer, der er undersøgt i denne artikel, er dødeligheden justeret for alder., ”Kvinder bliver i gennemsnit ældre end mænd, og når vi tager højde for det ved at aldersjustere i forhold til befolkningens alder, kan vi se, at overdødeligheden hos mænd er mere markant,” forklarer Anne Vinkel Hansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Derudover viser tallene, hvem der er døde , med, COVID-19 og ikke nødvendigvis døde , af, COVID-19. Den højere dødelighed blandt mænd kan derfor skyldes mange forskellige faktorer såsom livsstil, men det er ikke sammenhænge, vi har undersøgt,” siger Anne Vinkel Hansen., Om undersøgelsen, Danmarks Statistik opregner alle dødsfald registreret i den population, som er defineret af Danmarks Statistiks befolkningsregistre i perioden fra 1. marts 2020 til 31. december 2021. Opgørelserne er baseret på foreløbige befolkningsdata, som derfor kan afvige fra Danmarks Statistiks endelige befolkningstal, men det må forventes, at forskellen mellem de foreløbige og endelige befolkningstal er af en størrelse, der ikke vil påvirke resultaterne her., Tilknytning til en specifik gruppe gælder per 1. marts 2020 og tager derfor ikke højde for, hvis nogen fx har afsluttet/påbegyndt en uddannelse eller forladt arbejdsmarkedet inden 31. december 2021., For alle faktorer gælder det, at der kun er set på effekten af alder, og disse beregninger kan dermed ikke sige noget om, hvorvidt nogle af faktorerne forklares af andre. Eksempelvis er lavindkomstfamilier proportionelt oftere indvandrere, men beregningerne siger ikke noget om, hvor meget af overdødeligheden blandt lavindkomstfamilier, der forklares af dette., Aldersjustering er lavet ved at beregne direkte standardiserede dødeligheder, hvor de forskellige grupper vægtes til at have samme aldersfordeling som befolkningen generelt. Den aldersjusterede dødelighed for en gruppe fortæller, hvor mange døde vi ville se i gruppen, hvis aldersfordelingen i gruppen var den samme som i befolkningen generelt. , Døde med COVID-19 defineres som dødsfald, der finder sted inden for 30 dage efter en positiv PCR-test for SARS-CoV-2. Oplysningerne om tests er fra Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa)., Alle grupperne fx baseret på uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og herkomst er defineret ud fra Danmarks Statistiks , officielle begrebsafklaringer, ., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 personer, aldersjusteret, hele befolkningen,  , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højere dødelighed for arbejdsløse og lavtlønnede, Ud over køn viser tallene også, at tilknytning til arbejdsmarkedet har haft en betydning for, hvem der er døde med COVID-19. Dødeligheden for aldersgruppen 15-69-årige var 14 ud af 100.000, og for de arbejdsløse i aldersgruppen var den aldersjusterede dødelighed tre gange så høj som for de beskæftigede. Den var mere end fire gange så høj for gruppen uden for arbejdsstyrken., ”Denne gruppe dækker blandt andet over kontanthjælpsmodtagere, pensionister og førtidspensionister, så der kan være andre helbredsmæssige årsager til den højere dødelighed i denne gruppe. Studerende tæller ikke med,” siger Anne Vinkel Hansen og tilføjer:, ”Blandt børn og studerende har den aldersjusterede dødelighed været lidt mindre end for dem på arbejdsmarkedet.”, Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter tilknytning til arbejdsmarkedet, 15-69-årige, aldersjusteret, Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, For dem, der har et job, viser indkomstniveauet også en forskel for den statistiske dødelighed. Den var højere i lavindkomstfamilier, når man justerer for alder. Justerer man ikke for alder, var billedet omvendt., ”Det skyldes formentlig, at lavindkomstfamilier ofte er yngre. Fx tæller studerende med studiejob og nyuddannede på arbejdsmarkedet med i denne gruppe. De har en lav dødelighed, fordi de er unge, men når man tager højde for, at de er unge, stiger dødeligheden fra 26 til 102 ud af 100.000,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Derudover er en del indvandrere med ikke-vestlig baggrund i gruppen af lavindkomstfamilier, og blandt dem er den aldersjusterede dødelighed på 197 per 100.000 personer. Det er mere end tre gange så højt som for personer med dansk oprindelse og for indvandrere fra vestlige lande. I de to sidstnævnte grupper har dødeligheden ligget på samme niveau., Justerer man ikke for alder, er dødeligheden for ikke-vestlige indvandrere betydeligt lavere, da denne befolkningsgruppe er yngre end befolkningen generelt., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter indkomstgruppe, hele befolkningen,   , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højest dødelighed i hovedstaden, Af alle regionerne var dødeligheden størst i Hovedstaden med 110 ud af 100.000, når man justerer for alder, og dernæst i Region Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark., ”Der bor flest i vores hovedstadsregion, og de bor tættest, så derfor har dødeligheden ikke overraskende toppet de andre regioner der,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 i de fem regioner, aldersjusteret,   , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højtuddannede havde lavere dødelighed, Når det gælder uddannelsesniveauet har der også været en markant forskel i dødeligheden. Dødeligheden blandt højtuddannede var betydeligt mindre end for dem med et lavere uddannelsesniveau., Hos dem, der havde en videregående uddannelse, var den aldersjusterede dødelighed på 7 ud af 100.000 i alderen 15-69-årige, mens den var 12 for dem med en erhvervsfaglig uddannelse som højest afsluttede uddannelse. Dødeligheden var højere endnu for dem med gymnasie og grundskole som højest fuldførte uddannelse., ”Dødeligheden i befolkningen falder med uddannelsesniveauet, når vi tager højde for alder. Det gælder generelt, og det gælder også for dødelighed med COVID-19,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter højest fuldførte uddannelsesniveau, 15-69-årige, aldersjusteret,   , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Anne Vinkel Hansen på tlf. 3917 3083 eller , aih@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-05-04-doede-med-covid

Bag tallene

Især lærere finder en partner med samme uddannelsesbaggrund

Med en andel på 19 pct., er folkeskolelærere den uddannelsesgruppe, der i højest grad danner par., 24. august 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Optagelsesbrevene er modtaget, og meget snart starter mange nye studerende på drømmestudiet på en af landets uddannelsesinstitutioner. Udover en kommende uddannelses- og arbejdsmarkedskarriere er der også en sandsynlighed for, at man finder sammen med en partner med samme uddannelse som sig selv. Uddannede folkeskolelærer ligger øverst på listen over par med samme uddannelsesbaggrund., Af de 125.000 danskere, der er uddannede lærere, danner knap 25.000 par. Det svarer til, at næsten hver femte af de uddannede undervisere på landets grundskoler har fundet en partner, der også underviser i deres dagligdag., ”Det er en af de største uddannelsesgrupper, vi har i Danmark, og så er det den mest succesfulde, når det kommer til at finde en partner med samme uddannelse,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Om opgørelsen, Ægtepar, registrerede partnerskaber, samlevende og samboende par tæller som par i denne opgørelse, Uddannelsen er angivet efter højest fuldførte uddannelse, Tallene er opgjort pr. 1. september 2021, Folkeskolelæreruddannelsen er den eneste mellemlange uddannelse, der ligger i top 5, hvis man ser bort fra mindre uddannelser med små datagrundlag., Næstefter læreruddannede følger fire lange videregående uddannelser i top 5 af par med samme uddannelse. 16 pct. af uddannede læger i Danmark danner par, mens pardannelsen mellem kollegaer eller studiekammerater for omtrent 13 pct. af både tandlæger, jurister og erhvervsøkonomer med en cand.merc., Andel af personer, der danner par med en med samme uddannelse pr. 30. september 2021, Kilde: Særkørsel, I den anden ende af skalaen, finder vi bl.a. installatører af vvs-teknik, hvor under 1 pct. har en partner med samme uddannelsesbaggrund. Også skibsmontører, skorstensfejere og kedelanlægsteknikere er sjældent i par med en fra samme fag, når man ser på opgørelsen for par med samme uddannelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-08-24-partner-med-samme-uddannelse

Bag tallene

Næsten 1,3 millioner mænd kan fejre Fars dag

På søndag kan næsten 1,3 millioner mænd glæde sig over, at det er Fars dag. Fædrene er yngst i det nordjyske og ældst i hovedstaden., 3. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Sidste måned var der travlt i blomsterforretninger i anledning af Mors dag, men nu er det tid til at fejre de 1.292.768 fædre, når det er Fars dag søndag den 5. juni. Det er 1.169 flere fædre end sidste år., ”Omtrent 80 pct. af de danske mænd er blevet far, når de fylder 50 år. I 2020 blev 26.371 mænd fædre for første gang, og de var i gennemsnit 31,5 år. Gennemsnitsalderen for førstegangsfædre var den samme i 2021,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., For samtlige mænd, der fik et barn i 2021, var gennemsnitsalderen 33,5 år, hvilket er stort set uændret gennem de seneste 10 år., I 2020 fik 53 mænd på 60 år eller ældre et barn, mens det samme gjaldt for 73 teenagedrenge., Nybagte fædre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FODPF , Yngst i det nordjyske og ældst i hovedstaden, De fædre, der kunne holde deres eget barn i armene for første gang i 2021, førstegangsfædrene, var yngst i Region Nordjylland med 30,7 år. Her ligger Læsø Kommune, som også var den kommune, der havde den laveste gennemsnitsalder for førstegangsfædre på 27,7 år., I den anden ende af aldersskalaen var førstegangsfædrene ældst i Region Hovedstaden med 32,5 år, hvor især Dragør trak op med en gennemsnitsalder på 34,8 for de nybagte fædre. Det var den højeste gennemsnitsalder på kommuneniveau i 2021., Ser man på gennemsnitsalderen for samtlige mænd, der fik et barn i 2021, var det også Region Nordjylland og Region Hovedstaden, der lå henholdsvis lavest og højest på gennemsnitsalderen med 32,6 år og 34,5 år., Fædrene i Morsø Kommune i Region Nordjylland havde den laveste alder på gennemsnitligt 31,7 år, mens de i Gentofte Kommune i Region Hovedstaden var ældst med 37,2 år., Gennemsnitsalder for fædre, 2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-03-fars-dag

Bag tallene

28.000 nye mødre kan fejre Mors dag i år

Der bliver formentlig travlt i vinhandlerne og blomsterforretningerne 8. maj, når næsten halvanden millioner mødre hyldes på Mors dag. 28.000 af dem blev førstegangsmødre sidste år., 6. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Søndag den 8. maj kan 27.889 mødre, der fødte for første gang i 2021, stå op til en ny dag i deres tegn. Kalenderen markerer nemlig , Mors dag, , og uanset om man får morgenmad på sengen, en hjemmelavet tegning eller blomster og chokolade, har vi i Danmark 1.497.895 kvinder, der hyldes for deres titel som mor denne dag., Det er en stigning på 38.000 over de seneste 10 år., ”Omtrent 62.500 kvinder fik børn i 2021, og for næsten 28.000 af dem var det deres første barn. Det er en lille stigning fra 2020,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Kvinderne fik tilsammen 63.473 børn, og 143 af dem kom til verden på Mors dag den 9. maj 2021. Der var en lille overvægt af nyfødte drengebørn i 2021., Mens gennemsnittet er 2,1 børn i familier med børn, har en enkelt mor i Danmark født hele 18 børn., Mødre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FORAELD, Nye mødre er yngst i Nordjylland, Gennemsnitsalderen for kvinder, der fik et barn i 2021, var på 31,4 år. Førstegangsmødrene havde en gennemsnitsalder på 29,8 år i 2021., ”Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var højest i hovedstadsregionen med 30,9 år og lavest i region Nordjylland. Her var den mere end to år lavere med 28,7 år,” siger Lisbeth Harbo., Ni børn fik en mor på 16 år eller derunder i 2021, mens 11 kvinder over 50 år fik et barn. Flest kvinder, der fik et barn sidste år, var dog 30 år., Gennemsnitsalder for fødende kvinder i hele landet og regionerne, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-05-06-mors-dag

Bag tallene

Livets afslutning i tal

Langt størsteparten af dem, der døde i Danmark i 2023, blev begravet eller bisat i folkekirkens regi. Men en stigende andel bliver stedt til hvile uden for religiøse rammer. Danmarks Statistik har set nærmere på tal omkring livets afslutning - som fx at hver anden dør på bopælen., 1. november 2024 kl. 7:30 ,  , Sidste år døde 58.384 personer i Danmark. De 30.125 af dem var mænd, 28.259 var kvinder. , En del af dem bliver mindet på Allehelgensdag, hvor flere kirker landet over afholder en særlig gudstjeneste. Her oplæses navnene på de afdøde i det forgangne år, og mange steder mindes man de afdøde ved at sætte tændte lys på gravstederne. Allehelgensdag er altid den første søndag i november. I år falder dagen på den 3. november., Hver tredje af dem, der døde i 2023, var mellem 80 og 89 år (34 pct.). Denne aldersgruppe var dermed den største blandt de afdøde sidste år. Lidt over hver fjerde (27 pct.) var 70-79 år, og 19 pct. var 90 år og derover. Omkring 12 pct. var mellem 60 og 69 år., Døde efter alder, 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/DOD, Faldende andel begraves fra folkekirken, Langt de fleste af dem, der døde i 2023, blev begravet eller bisat i folkekirkens regi. Men andelen har været faldende over en årrække: I 2014 blev 84 pct. begravet eller bisat inden for folkekirkens rammer, i 2023 var andelen faldet til 80 pct., Alternativet til begravelse eller bisættelse i folkekirkens rammer kan være en begivenhed enten helt uden for religiøse rammer eller under medvirken af præster fra frimenigheder eller andre trossamfund., En let svingende andel er blevet begravet eller bisat uden for religiøse rammer: I 2014 gjaldt det 12 pct. Denne andel var steget til 14 pct. i 2023, mens det højeste niveau i løbet af de seneste ti år sås i 2018, hvor andelen var 16 pct., En mindre andel bliver begravet eller bisat under medvirken af præster fra frimenigheder eller andre trossamfund. Denne andel er steget fra 1 pct. i 2014 til 5 pct. i 2023., Ramme for begravelse/bisættelse, 2014-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM44, Flest ikke-kirkelige begravelser og bisættelser på Sjælland, Københavns Stift har i de seneste ti år været dét af landets ti stifter med den højeste andel begravelser og bisættelser uden for kirkelig/religiøs ramme. I 2023 var andelen 25 pct., og i 2018 var den oppe på 31 pct. Næsthøjeste andel finder man i Helsingør Stift, hvor andelen i 2023 var 19 pct. , Den laveste andel var i Viborg Stift, hvor 8 pct. i 2023 blev begravet eller bisat uden kirkelig/religiøs ramme., Ramme for begravelse/bisættelse, fordelt på stifter, 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM44, Hver anden dør på bopælen, Ser man på, hvilke omgivelser folk døde i, er de seneste tal fra 2022. Hver anden (48 pct.) af dem, der gik bort i 2022, døde på bopælen – fordelt på 26 pct. i eget hjem og 22 pct. på plejehjem. , Andelen, der døde på bopælen, er steget siden 2013, hvor det gjaldt 36 pct. - fordelt på 20 pct. i eget hjem, og 16 pct. på plejehjem., Fire ud af ti (39 pct.) døde på sygehus eller hospice i 2022. Andelen har været svagt faldende fra 2013, hvor 45 pct. døde på sygehus eller hospice., Flest døde forår og vinter , Antallet af dødsfald er nogenlunde jævnt fordelt ud over årets måneder. I 2023 var der mellem 4.400 og 5.700 dødsfald hver måned. Inden for det interval er der dog visse mønstre: Fra 2020 til 2023 har december hvert år været den måned, hvor flest afgik ved døden. I 2023 var der 5.712 dødsfald i december., I 2019 var januar måneden med flest dødsfald, nemlig 5.001. I hvert af de foregående fire år (2015-2018) var marts måneden med flest dødsfald., Læs mere: , Befolkningens udvikling, (publikation 2023)

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-11-01-allehelgensdag

Bag tallene

Nyt fra Danmarks Statistik: Grønne varer og tjenester

Viser 1 - 12 af 12, 24.2.2026, Grøn omsætning stiger igen efter lille dyk i 2023, Efter et fald på 11 mia. kr. fra 2022 til 2023 steg omsætningen af grønne varer og tjenester med 15 mia. kr. til 307 mia. kr. i 2024., Periode: 2024,  , 22.11.2024, Flere grønne jobs - især inden for videnservice, Der var flere beskæftigede med grønne varer og tjenester i 2023 end året før. Antallet af beskæftigede, opgjort som årsværk, er vokset fra ca. 84.000 i 2022 til ca. 88.50 ..., Periode: 2023,  , 28.11.2023, Øget grøn omsætning - dog ikke i vindindustrien, Omsætningen af grønne varer og tjenester steg til 306 mia. kr. i 2022 mod 275 mia. kr. i 2021, dvs. en stigning på 11 pct. i løbende priser. Det er på niveau med stigning ..., Periode: 2022,  , 9.11.2022, Stigning i genanvendelse og materialebesparelser, Den samlede omsætning af grønne varer og tjenester udgjorde i 2021 knap 280 mia. kr., hvilket er 11 pct. højere end i 2020. Tallene er opgjort i løbende priser og en del ..., Periode: 2021,  , 15.11.2021, COVID-19 gav lille knæk i grøn industriproduktion, Den samlede omsætning af grønne varer og tjenester udgjorde i 2020 knap 251 mia. kr. Det er 1 pct. mindre end i 2019, men dog 26 pct. mere end i 2015. Faldet i 2020 skyld ..., Periode: 2020,  , 19.11.2020, Vækst i ressourcebesparende aktiviteter, Den samlede omsætning af grønne varer og tjenester udgjorde i 2019 knap 247 mia. kr. Det er 7 pct. mere end i 2018 og 24 pct. mere end i 2015. Den største del af omsætnin ..., Periode: 2019,  , 22.11.2019, Flere grønne varer og tjenester, men ikke i 2018, Omsætningen af grønne varer og tjenester udgjorde i 2018 ca. 228 mia. kr., hvilket er lidt mindre end i 2017, men 15 pct. højere end i 2015. I, Periode: 2018,  , 5.11.2018, Stigende eksport af grønne varer og tjenester, Danske virksomheder eksporterede i 2017 grønne varer og tjenester for næsten 81 mia. kr., hvilket er en klar stigning sammenlignet med de foregående år., Periode: 2017,  , 6.11.2017, Produktion inden for grøn energi stiger, Salget af grønne varer og tjenester inden for produktion af energi fra fornybare kilder steg med 14 pct. fra 2015 til 2016., Periode: 2016,  , 26.10.2016, Mange erhverv bidrager til grøn omstilling, Omsætningen af markedsbaserede grønne varer og tjenester er opgjort til 192 mia. kr. for 2015 med 71 pct. relateret til ressourcebesparelse og 29 pct. til miljøbeskyttels ..., Periode: 2015,  , 27.10.2015, 59.000 grønne arbejdspladser, I 2014 var 59.000 beskæftiget med at producere grønne varer og tjenester, omregnet til fuldtidsarbejdspladser. Det er en stigning på 900 i forhold til året før., Periode: 2014,  , 27.10.2014, Grønne varer og tjenester for 165 mia. kr., Den samlede omsætning af grønne varer og tjenester var 165 mia. kr. i 2013. "Grøn" vil i denne sammenhæng sige, at man enten sparer på ressourcer som energi, vand m.m. el ..., Periode: 2013,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=1807

Andelen af kvindelige kandidater højere end nogensinde

To tredjedele af kandidaterne er dog fortsat mænd. Kandidaterne har i højere grad end befolkningen en lang uddannelse., 3. juni 2019 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, 34,3 pct. af kandidaterne til folketingsvalget den 5. juni 2019 er kvinder. Det er en højere andel end nogensinde før. I 2011 var 33,2 pct. af kandidaterne kvinder, hvilket indtil dette års valg var den højeste andel., 309 kvinder stiller op til folketingsvalget. I alt er der 900 kandidater til de 175 danske mandater. Dertil kommer fire mandater, som er på valgt i Grønland og Færøerne., ”Kvinderne har altid været i undertal blandt kandidaterne. Også blandt folketingsmedlemmerne er der flere mænd end kvinder. Ved valget i 2015 var 37,1 pct. af de valgte kvinder,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik med henvisning til , Statistikbanken, . , Kilde: Danmarks Statistik; , http://dst.dk/valg/Valg1684447/other/Kandidatstatistik2019.pdf, Hver tredje folketingskandidat har en lang videregående uddannelser , Personer, der har gennemført en lang videregående uddannelse, er overrepræsenterede blandt de opstillede til folketingsvalget i 2019 i forhold til den samlede befolkning. , Således havde over en tredjedel af kandidaterne til folketinget en lang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse i 2018. I hele befolkningen var andelen godt 10 pct. , Omvendt er andelene med grundskole eller en erhvervsuddannelse i befolkningen over 18 år væsentligt højere end andelen blandt folketingskandidaterne., Kilde: Danmarks Statistik; , http://dst.dk/valg/Valg1684447/other/Kandidatstatistik2019.pdf, ; , www.statistikbanken.dk/HFUDD20, og , https://www.statistikbanken.dk/HFUDD10, ., Anm.: Adgangsgivende uddannelsesforløb er lagt ind under erhvervsfaglige uddannelser, mens ph.d. er lagt sammen med lang videregående uddannelse. , Kandidaterne er oftere 40-59 år end befolkningen, 11,0 pct. af kandidaterne er under 30 år, mens det gælder for 19,9 pct. af befolkningen over 18 år. Også den ældre befolkning er underrepræsenteret blandt kandidaterne. 2,8 pct. af kandidaterne er fyldt 70 år, men det gælder for 17,6 pct. af befolkningen. Til gengæld er over halvdelen af kandidaterne 40-59 år., 100 flere kandidater end ved sidste valg, 900 kandidater stiller op til dette folketingsvalg. Det er 101 flere end ved seneste valg, hvor 799 kandidater var på valg., Specielt antallet af ny-opstillede kandidater er steget. 556 af kandidaterne stillede ikke op til folketinget i 2015, hvilket svarer til 61,8 pct. af kandidaterne. I 2015 var der 467 nye kandidater på valg., ”De mange kandidater – og mange ny-opstillede kandidater - hænger i nogen grad sammen med, at tre nye partier er på valg ved dette folketingsvalg. Til sammen stiller partierne Nye Borgerlige, Klaus Riskær Petersen og Stram Kurs med 100 kandidater,” siger Dorthe Larsen., Folketingsvalget bliver afholdt den 5. juni. Du kan følge valgresultatet på , dst.dk/valg, , efterhånden som stemmerne bliver talt op. I løbet af natten til torsdag 6. juni bliver partiernes stemmetal offentliggjort, og i løbet af torsdagen bliver de personlige stemmer offentliggjort. , Du kan læse mere om kandidaterne i , denne tabel, , som er tilgængelig på , dst.dk/valg, ., De kan læse andre valgrelaterede historier på , www.dst.dk/fv19, . , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, . ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-06-03-Kandidater-til-folketinget

Bag tallene

Næsten hver tiende voksne i Danmark kan ikke stemme

Andelen af indbyggere i Danmark, som ikke kan stemme ved folketingsvalgene, er stigende. Mere end 9 pct. af befolkningen er således udenlandske statsborgere, som ikke har stemmeret i Danmark. I København og nogle kommuner vest for hovedstaden er andelen over 15 pct., 6. marts 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Stadigt flere personer i Danmark kan ikke stemme ved folketingsvalgene, da de ikke er danske statsborgere. 1. januar 2019 var der således 434.000 udenlandske statsborgere på mindst 18 år i Danmark, som ikke har stemmeret. Det svarer til 9,4 pct. af den voksne danske befolkning. I 1980 var andelen 1,8 pct., ”Andelen af befolkningen, der ikke kan stemme, fordi de er udenlandske statsborgere, er altså mangedoblet i løbet af de seneste 40 år, så dem uden stemmeret nu er flere, end de voksne der bor i Aarhus og Odense til sammen,” siger afdelingsleder, Dorthe Larsen., ”Nogle udenlandske statsborgere rejser hurtigt ud igen, men i gennemsnit har de udenlandske statsborgere været i Danmark i over 10 år, viser vores statistik,” tilføjer Dorthe Larsen., Ud over de udenlandske statsborgere kan danske statsborgere også være uden stemmeret, hvis de er umyndiggjorte. , Ifølge Justitsministeriet drejer det sig om ca. 1.900 personer, . Disse personer er ikke med i denne opgørelse., Udenlandske statsborgere som andel af befolkningen. 18+ år. 1. jan., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/folk2, Andelen uden stemmeret er størst i nærheden af København, Andelen af udenlandske statsborgere er størst i Ishøj Kommune, hvor 23 pct. af den voksne befolkning var udenlandske statsborgere 1. januar 2019. Derefter fulgte Københavns og Høje-Taastrup kommuner, hvor 18 pct. af de voksne var udenlandske statsborgere. 16 af de 18 kommuner, hvor mere end 10 pct. af de voksne var udenlandske statsborgere, ligger i Region Hovedstaden. De to resterende kommuner er Horsens og Aabenraa. , Andelen af beboerne, som er udenlandske statsborgere, er lavest i Kalundborg, Sorø, Odsherred, Morsø, Jammerbugt og Rebild kommuner, hvor under 5 pct. af beboerne ikke havde dansk statsborgerskab i begyndelsen af 2019., ”Generelt er andelen af udenlandske statsborger klart størst i hovedstadskommunerne, mens den er lavest i land- og oplandskommuner,” siger afdelingsleder Dorthe Larsen med henvisning til , Danmarks Statistiks kommunetyper, ., Udenlandske statsborgere som andel af befolkningen. , 18+ år., 1. jan. 2019, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/folk1d, Langt de fleste uden stemmeret er fra Europa eller Asien, 45 pct. af de udenlandske statsborgere over 18 år i Danmark er fra et andet EU-land, 19 pct. er fra et andet europæisk land, og 24 pct. er fra Asien. Til sammen udgør udenlandske statsborgere fra Europa og Asien dermed 88 pct. af udenlandske statsborgere, der ikke kan stemme i Danmark.  , Polske statsborgere er den største gruppe (33.500 personer) efterfulgt af rumænske (25.700 personer) og tyrkiske (24.400 personer)., Udenlandske statsborgere fordelt på lande og verdensdele. , 18+ år.,  1. jan. 2019, Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/folk2, Der er forskel på, hvem der har stemmeret til folketingsvalget, kommunal- og regionsrådsvalg og EU-Parlamentsvalg. Læs mere om stemmeretten til de forskellige valg på , Social og Indenrigsministeriets hjemmeside, ., Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, som kan kontaktes på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-06-uden-stemmeret

Bag tallene