Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1671 - 1680 af 3806

NYT: Stigende beskæftigelse for ikke-vestlige efterkommere

24. november 2023, Beskæftigelsesfrekvensen for 30-59-årige , efterkommere, fra ikke-vestlige lande steg med 1,3 procentpoint fra 2021 til 75,7 pct. i 2022. For , indvandrere, fra ikke-vestlige lande steg beskæftigelsesfrekvensen med 1,2 procentpoint til 66,4 pct. Til sammenligning var udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse med en stigning på 0,4 procentpoint fra 2021 til 2022. Det samme gjorde sig gældende for beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande, der steg med 0,3 procentpoint, mens beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere fra vestlige lande var på samme niveau som året før. Beskæftigelsesfrekvensen viser andelen af beskæftigede i forhold til befolkningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Ukrainsk indvandring påvirker beskæftigelsesfrekvensen, Den store indvandring af ukrainere i 2022 påvirker beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestelige lande negativt, da de på grund af deres korte opholdstid i Danmark har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2022 var der 9.600 nytilkomne indvandrere i aldersgruppen 30-59-årige fra Ukraine hvoraf 4.200 var i beskæftigelse. Udelades de nytilkomne ukrainere, når beskæftigelsesfrekvensen beregnes, ville beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande have været 67,3 pct. i 2022, svarende til en stigning på 2,1 procentpoint fra 2021 til 2022., Øget beskæftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande siden 2015, Set over de seneste ti år er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande steget markant. Stigningen har især været stor siden 2015, hvor beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 52,0 pct. i 2015 til 66,4 pct. i 2022. Indvandrere fra ikke-vestlige lande har stadig en væsentligt lavere beskæftigelsesfrekvens end personer af dansk oprindelse. Forskellen er dog blevet mindre over de seneste ti år. I 2012 var beskæftigelsesfrekvensen 30,8 procentpoint lavere for indvandrere fra ikke-vestlige lande i forhold til personer med dansk oprindelse. I 2022 er forskellen reduceret til 19,2 procentpoint., Flere beskæftigede nytilkomne indvandrere over de seneste 10 år, I 2022 var der 396.300 beskæftigede indvandrere i Danmark. Ud af denne gruppe var 36.300, svarende til 9,2 pct., nytilkomne indvandrere. Af de nytilkomne beskæftigede indvandrere var 18.600 fra vestlige lande og 17.700 fra ikke-vestlige lande. Antallet af årligt nytilkomne beskæftigede indvandrere er mere end fordoblet siden 2012, hvor der var 15.700 nytilkomne beskæftigede indvandrere fordelt med ca. to tredjedele fra vestlige lande og en tredjedel fra ikke-vestlige lande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flow3, Flest beskæftigede nytilkomne indvandrere fra Ukraine, De nytilkomne beskæftigede indvandrere i 2022 kom fra i alt 172 forskellige oprindelseslande. Der var i 2022 flest beskæftigede nytilkomne indvandrere fra Ukraine, Rumænien og Polen. Den store stigning i antallet af nytilkomne indvandrere fra ikke-vestlige lande fra 2021 til 2022 skyldes primært indvandring fra Ukraine, der i statistikken kategoriseres som et ikke-vestligt land., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flow3, Kønsfordelingen varierer afhængigt af oprindelsesland, De nytilkomne indvandreres kønsfordeling varierer en del afhængigt af oprindelsesland. Blandt de nytilkomne beskæftigede indvandrere fra Ukraine, var der med 67,6 pct. en overvægt af kvinder. Mænd var derimod i overtal blandt de nytilkomne beskæftigede indvandrere fra Rumænien, Bulgarien, Indien og Polen. Kønsfordelingen er nogenlunde ens blandt nytilkomne beskæftigede indvandrere fra Tyskland og Nepal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flow5, Nytilkomne indvandrere arbejder ofte i Handel og transport, Branchen , Handel og transport, beskæftiger flest nytilkomne indvandrere. 11.500, svarende til 31,7 pct., af de nytilkomne indvandrere arbejdede i denne branche i 2022. Erhvervsservice beskæftiger med 23,4 pct. næstflest nytilkomne indvandrere. Inden for disse to overordnede brancher er der især mange, der finder arbejde i de underliggende brancher , Restauranter, (12,2 pct.) og , Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, (10,1 pct.). Se , www.statistikbanken.dk/flow6, for mere information om indvandrernes beskæftigelse fordelt på detaljerede brancher., Oprindelseslandet har ofte betydning for hvilke branche man arbejder i, Nytilkomne indvandrere fra forskellige oprindelseslande finder også beskæftigelse inden for andre brancher. Mange nytilkomne indvandrere fra Ukraine (17,8 pct. af gruppen) og Litauen (17,5 pct.) arbejder i , Landbrug, skovbrug og fiskeri, . Nytilkomne indvandrere fra Polen arbejder ofte i , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, (22,4 pct.). Nytilkomne indvandrere fra Litauen (23,2 pct.), Polen (20,9 pct.) og Rumænien (17,0 pct.) arbejder endvidere ofte i , Bygge og anlæg, , mens nytilkomne indvandrere fra Indien i stor udstrækning (27,7 pct.) arbejder i , Information og kommunikation, . Endelige arbejder nytilkomne indvandrere fra Tyskland ofte (21,6 pct.) i , Offentlig administration, undervisning og sundhed, . Se tabellen flow5 i statistikbanken for yderligere information., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2022, 24. november 2023 - Nr. 397, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47918

Nyt

NYT: Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er faldet

26. juni 2015, Indvandrere fra ikke-vestlige lande har indtil november 2013 haft det største fald i andelen af beskæftigede, siden den økonomiske krise startede. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande er faldet fra 54,6 pct. i slutningen af november 2008 til 47,7 pct. i slutningen af november 2013 - altså et fald på 6,9 procentpoint. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse faldet med 4,1 procentpoint fra 77,9 pct. til 73,8 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande er faldet med 3,4 procentpoint fra 63,3 pct. til 60,0 pct., Størst fald for indvandrere fra Somalia og Afghanistan, Faldet i beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra ikke-vestlige lande har fra november 2008 til november 2013 været størst blandt indvandrere fra Afghanistan, der er faldet 53,5 pct. til 40,7 pct. (12,8 procentpoint), og Somalia, der er faldet fra 38,5 pct. til 26,0 pct. (12,5 procentpoint). Omvendt har faldet været mindst for indvandrere fra Pakistan, der er faldet fra 52,2 pct. til 49,2 pct. (3,1 procentpoint). I 2013 var indvandrere fra Somalia dermed den gruppe, der havde den laveste beskæftigelsesfrekvens (26,0 pct.). Modsat havde indvandrere fra Thailand den højeste (63,2 pct.). , Fald i beskæftigelse størst blandt mænd, Faldet i beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra ikke-vestlige lande har været mest udtalt blandt mændene, hvis beskæftigelsesfrekvens faldt fra 60,4 pct. til 52,9 pct. (7,5 procentpoint). Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for mandelige indvandrere fra vestlige lande faldet fra 66,8 pct. til 64,2 pct. (2,6 procentpoint)., Blandt gruppen af mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande er det mænd med somalisk oprindelse, der har haft det største fald fra 43,8 pct. til 28,0 pct. (15,8 procentpoint). De mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande der har de mindste fald, er indvandrere fra Pakistan, der er faldet fra 67,0 pct. til 64,8 pct. (2,2 procentpoint), og Tyrkiet, der er faldet fra 67,2 pct. til 61,9 pct. (5,3 procentpoint)., To ud af fem kvinder fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse, I perioden fra november 2008 til november 2013 faldt beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande fra 48,9 pct. til 42,9 pct. (5,9 procentpoint). Kvindelige indvandrere fra Afghanistan og Iran havde det største fald i beskæftigelsesfrekvens på hhv. 11,6 pct. og 8,9 pct. Tyrkiet, der udgør den største gruppe af ikke-vestlige indvandrere, oplevede et fald fra 48,8 pct. til 40,7 pct. (8,0 procentpoint) blandt kvinderne. Til sammenligning faldt beskæftigelsesfrekvensen for kvinder af dansk oprindelse i samme periode fra 75,8 pct. til 72,4 pct. (3,4 procentpoint)., I november 2013 var forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem kvinder af dansk oprindelse og kvinder fra ikke-vestlige lande dermed øget til 29,5 procentpoint. De laveste beskæftigelsesfrekvenser i 2013 var at finde hos kvindelige indvandrere fra Libanon med 22,3 pct., Somalia med 23,8 pct. og Irak med 27,1 pct. Kvindelige indvandrere fra Thailand havde i 2013 den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere (64,3 pct.)., Generelt store kønsforskelle, Mandlige ikke-vestlige indvandrere har generelt meget højere beskæftigelsesfrekvenser end kvinderne. Mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande havde således en beskæftigelsesfrekvens i november 2013, der lå 10,0 procentpoint højere end kvindernes. Til sammenligning var forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem mænd og kvinder af dansk oprindelse 2,8 procentpoint i november 2013., Den største beskæftigelsesmæssige kønsforskel i november 2013 fandtes blandt pakistanske indvandrere, hvor 64,8 pct. af mændene var i beskæftigelse, mens det kun gjorde sig gældende for 31,5 pct. af kvinderne, en forskel på 33,4 procentpoint. Der var ligeledes store forskelle mellem kvinder og mænds beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra Libanon, Afghanistan, Tyrkiet og Irak. , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2013, 26. juni 2015 - Nr. 328, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2016, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19187

Nyt

NYT: Flere beskæftigede indvandrere og efterkommere

28. oktober 2024, Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse steg fra 474.400 i 2022 til 498.000 beskæftigede i 2023, svarende til en stigning på 23.500 beskæftigede eller 5,0 pct. Stigningen er fordelt på 5.800 indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og 17.700 fra ikke-vestlige lande. Samtidig er beskæftigelsen med et lille fald på 1.300 fra 2022 til 2023 stort set uændret for personer med dansk oprindelse. Over de seneste ti år har indvandrere og efterkommere bidraget mest til beskæftigelsesvæksten. I perioden 2013 til 2023 er den samlede beskæftigelse steget fra 2.693.900 i 2013 til 3.112.500 i 2023. Beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere er i samme periode steget fra 258.500 til 498.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Størst stigning for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, Den samlede stigning i beskæftigelsen var på 418.500 beskæftigede eller 15,5 pct. fra 2013 til 2023. For personer med dansk oprindelse har stigningen været 7,4 pct. Omvendt har der været stigninger i beskæftigelsen på 79,9 pct. og 101,8 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande hhv. fra ikke-vestlige lande. Den samlede andel af beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse er faldet fra 90,4 pct. i 2013 til 84,0 pct. i 2023, mens andelen er steget for indvandrere og efterkommere i alt fra 9,6 pct. i 2013 til 16,0 pct. i 2023., Næsten 60 pct. af væksten kommer fra indvandrere og efterkommere, Af den samlede stigning på 418.500 beskæftigede fra 2013 til 2023 udgør indvandrere og efterkommere 239.500 svarende til 57,2 pct. Her er stigningen størst for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande med 152.600 beskæftigede eller 36,5 pct., mens stigningen er på 86.800 beskæftigede eller 20,7 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Personer med dansk oprindelse bidrager med en vækst på 179.000 beskæftigede eller 42,8 pct. af den samlede stigning i beskæftigelsen fra 2013 til 2023. , Flere indvandrere og efterkommere i handel og transport mv., Indvandrere og efterkommere har fra 2013 til 2023 især bidraget til stigningen i beskæftigelsen i branchen , handel og transport mv, . Her er beskæftigelsen i alt øget med 92.700, hvoraf 70.000 er indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande står med 46.200 for den største del, mens indvandrere og efterkommere fra vestlige lande bidrager med 23.800 beskæftigede i , handel og transport mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras311, Flere indvandrere og efterkommere i restauranter, I , handel og transport mv., har restauranter haft den største stigning i beskæftigelsen med 32.700 i perioden 2013-2023. Herefter følger , supermarkeder og varehuse mv., med en stigning på 13.200 beskæftigede og , detailhandel med tekstiler og hus-holdningsudstyr mv., med en stigning på 12.100 beskæftigede. I alle tre brancher har indvandrere og efterkommere bidraget med omkring halvdelen af stigningen i beskæftigelsen., I andre brancher er antallet af indvandrere og efterkommere øget væsentlig i forhold til personer af dansk oprindelse, samtidig med at personer med dansk oprindelse har forladt brancherne. Det gør sig særligt gældende i , post og kurertjeneste, og i , lokaltog, bus og taxi mv., Beskæftigelsen i , post og kurertjeneste, er faldet med 2.400 fra 2013 til 2023. Det dækker over, at 7.500 færre personer med dansk oprindelse er beskæftiget i branchen i 2023, mens 5.100 flere indvandrere og efterkommere er beskæftiget i branchen. I branchen , lokaltog, bus og taxi mv., er beskæftigelsen nogenlunde den samme i 2013 og 2023, men der er 3.800 flere indvandrere og efterkommere og 3.700 færre personer med dansk oprindelse beskæftiget i 2023 i forhold til 2013., Stigende antal indvandrere og efterkommere i plejesektoren, Den næststørste stigning i beskæftigelsen fra 2013 til 2023 er i, offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor beskæftigelsen er steget med 89.200 fra 2013 til 2023. Her bidrager indvandrere og efterkommere især med flere beskæftigede i plejesektoren, herunder , daginstitutioner og dagcentre mv., og , plejehjem mv, . Der er 13.400 flere beskæftigede i , daginstitutioner og dagcentre, mv, . i 2023, hvoraf 12.000 er indvandrere og efterkommere, fortrinsvis fra ikke-vestlige lande. I , plejehjem mv, . er stigningen i beskæftigelsen på 11.700, hvor der for indvandrere og efterkommere har været en stigning på 11.200, som hovedsagligt kommer fra indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. , I , offentlig administration, undervisning og sundhed, stiger beskæftigelsen mest i de to underbrancher , offentlig administration, og , læger, tandlæger mv., I begge brancher er der i modsætning til i plejesektoren hovedsageligt flere personer med dansk oprindelse beskæftiget i 2023 i forhold til 2013. Stigningen blandt indvandrere og efterkommere udgør 4.000 ud af den samlede stigning på 21.500 i , offentlig administration, og 4.300 ud af stigningen på 19.900 i , læger, tandlæger mv., Flere indvandrere og efterkommere i erhvervsservice, Den tredjestørste stigning i beskæftigelsen er i , erhvervsservice,, hvor beskæftigelsen er steget med 83.500 fra 2013 til 2023. I , erhvervsservice, er stigningen med 19.000 størst i branchen , virksomhedskonsulenter, og med 14.400 i , arkitekter og rådgivende ingeniører., I disse brancher er det hovedsageligt personer med dansk oprindelse, der bidrager til den øgede beskæftigelse. I , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, er beskæftigelsen steget med 13.700. I , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, bidrager indvandrere og efterkommer med 11.500 flere beskæftigede, mens personer med dansk oprindelse bidrager med 2.200 flere beskæftigede. , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2023, 28. oktober 2024 - Nr. 311, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. april 2026, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49918

Nyt

NYT: Stigning i taksten for pasning af førskolebørn

10. juni 2016, Fra 2015 til 2016 steg taksterne i alle pasningsordninger bortset fra fritidshjemmene, men i forskelligt tempo: For dagpleje og daginstitution steg de med omkring 2 pct., for skolefritidsordningerne (SFO) med 0,2 pct., mens taksten i de fritliggende fritidshjem, der ikke drives sammen med skolen, faldt med 1,6 pct. Det generelle prisniveau målt ved forbrugerprisindekset fra april de to år var uændret, så der har været tale om en reel stigning i taksterne., Svag stigning i SFO og fald i fritidshjemmene, Den meget lille stigning i SFO og faldet i fritidshjemmene kan hænge sammen med folkeskolereformen fra sommeren 2014. Taksterne fra 2014 til 2015 faldt i forbindelse med reformen med mere end 10 pct., da skolebørnene skulle være længere tid i skole og derfor kortere tid i fritidshjem eller SFO. Det kan tænkes, at nogle kommuner fra 2015 til 2016 har foretaget en form for 'forsinket' regulering af disse takster. For fritidshjemmene er der samtidig tale om, at der bliver færre og færre af denne institutionstype. Kun i 11 kommuner fandtes fritidshjem i 2015, og i 2016 var tallet faldet til ni. Med så små tal kan ændringer i enkelte kommuners takster kraftigt påvirke det beregnede gennemsnit. , Højest takst for de mindste børn, De højeste takster findes for pasning af de mindste børn på 0-2 år i daginstitutionerne, hvor den månedlige takst i gennemsnit udgør 2.877 kr. For de lidt større børn på 3-5 år i daginstitution udgør taksten 1.657 kr. For de mindste børn i dagplejen var taksten i gennemsnit 2.486 kr. om måneden., Mange betaler ikke den fulde takst, Det er langt fra alle forældre, der betaler den fulde takst. Har forældrene flere børn i dagpasning, opnår de søskenderabat, og en del forældre har hel eller delvis friplads., Serviceniveauet varierer, Hvis man vil sammenligne taksterne i forskellige kommuner, er der flere forhold, man bør være opmærksom på. For det første kan der være generelle forskelle i serviceniveauet, herunder i personalenormeringer mv. For det andet er det forskelligt, om der i taksten i institutionerne for de 0-5-årige indgår betaling for frokost, eller om betalingen for en eventuel frokost opkræves særskilt. , I 70 kommuner opkræves en særskilt takst for frokosten til de 0-2-årige, hvis forældrebestyrelsen i den enkelte institution har besluttet, at kommunen skal sørge for frokosten. For de 3-5-årige har 92 kommuner fastsat en frokosttakst. Den eventuelle betaling for frokost udgør i gennemsnit lidt over 500 kr. om måneden, men der er stor forskel fra kommune til kommune. Den billigste frokosttakst for de 0-2-årige udgør 161 kr. pr. måned, mens den dyreste udgør 867 kr. pr. måned., Taksterne kan ændres i løbet af året, I opgørelsen indgår de takster, som kommunerne i efteråret 2015 har fastsat i forbindelse med budgettet for 2016. Taksten i dagpleje og daginstitutioner kan maksimalt fastsættes til 25 pct. af driftsudgiften. For skolefritidsordningerne har lovgivningen ikke fastsat nogen øvre grænse. Kommunerne har mulighed for i løbet af 2016 at regulere taksterne. , Gennemsnitlige årstakster i udvalgte pasningsordninger, , Dagpleje, (0-2 år), Daginstitution, (0-2 år), Daginstitution, (3-5 år), Fritidshjem, (6-9 år), Skolefritids-, ordninger, (6-9 år), , kr., 2016, 29, 831, 34, 535, 19, 891, 10, 429, 17, 075, 2015, 29, 267, 33, 681, 19, 480, 10, 599, 17, 043, , pct., Ændring , 1,9, 2,5, 2,1, -1,6, 0,2, Store forskelle i kommunernes takstsystemer, Kommunernes takstsystemer er meget forskellige, og der forekommer mange flere takster end vist i figur og tabel i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Nogle af disse kan findes i Statistikbanken. Hertil kommer, at ikke alle typer af pasningsordninger findes i alle kommuner. , Takster for børnepasning 2016, 10. juni 2016 - Nr. 259, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2017, Alle udgivelser i serien: Takster for børnepasning, Kontakt, Annemarie Schriver, , , tlf. 40 18 43 54, Kilder og metode, Takster for forældrebetaling er indberettet af kommunerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Takster i privatinstitutioner indgår ikke i statistikken, da disse takster ikke besluttes af kommunalbestyrelserne. Taksterne dækker en heltidsplads og er opgjort brutto, dvs. før fradrag for hel eller delvis friplads og søskenderabat. De offentliggjorte takster er ekskl. en eventuel særskilt betaling for frokost. Danmarks Statistik beregner årstaksterne ud fra oplysninger om den månedlige takst samt antal betalingsfri måneder. Gennemsnitstaksten for hele landet beregnes på grundlag af kommunernes takster, hvor antallet af børn i pasningsordningerne indgår som vægt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21554

Nyt

NYT: Takster for pasning i daginstitution og SFO stiger

20. april 2017, Fra 2016 til 2017 steg taksterne i alle offentlige pasningsordninger, men i forskelligt tempoer: For dagpleje og for fritidshjemmene steg taksten med under 1 pct., mens de øvrige takster steg kraftigere med skolefritidsordningerne, SFO, i spidsen med 3,4 pct. Det generelle prisniveau steg med 0,9 pct. (målt ved forbrugerprisindekset fra januar begge år), så der har været tale om en reel stigning i taksterne for daginstitutionerne og SFO, mens der har været et meget begrænset reelt fald for dagplejen og fritidshjemmene., Relativt stor stigning i SFO, Den ret store stigning i SFO på 3,4 pct. antages at hænge sammen med folkeskolereformen fra sommeren 2014. Taksterne faldt fra 2014 til 2015 i forbindelse med reformen med mere end 10 pct., da skolebørnene skulle være længere tid i skole og derfor kortere tid i fritidshjem eller SFO. Taksterne steg lidt igen i 2016 og mere i 2017. Det kan tænkes, at nogle kommuner fra 2016 til 2017 har foretaget en 'forsinket' regulering af disse takster i forhold til antallet af børn i SFO'erne og til den kortere åbningstid. For fritidshjemmene, der ikke er tilknyttet en bestemt skole, er der tale om, at der bliver færre og færre af denne institutionstype. Derfor kan ændringer i enkelte kommuners takster kraftigt påvirke det beregnede landsgennemsnit. , Højest takst for de mindste børn, De højeste takster findes ikke overraskende for pasning af de mindste børn på 0-2 år i daginstitutionerne (populært kaldet vuggestuebørn), hvor den månedlige takst i gennemsnit udgør 2.958 kr. For de lidt større børn på 3-5 år i daginstitution (kaldet børnehavebørn) udgør taksten 1.704 kr. For de mindste børn i dagplejen var taksten i gennemsnit 2.501 kr. om måneden., Mange betaler ikke den fulde takst, Det er langt fra alle forældre, der betaler den fulde takst. Har forældrene flere børn i dagpasning, opnår de søskenderabat, og en del forældre har hel eller delvis friplads., Serviceniveauet varierer, Hvis man vil sammenligne taksterne i forskellige kommuner, er der flere forhold, man bør være opmærksom på. For det første kan der være generelle forskelle i serviceniveauet, herunder i personalenormeringer mv. For det andet er det forskelligt, om der i institutionernes takst for de 0-5-årige indgår betaling for frokost, eller om betalingen for en eventuel frokost opkræves særskilt. , I 68 kommuner opkræves en særskilt takst for frokosten til de 0-2-årige, hvis forældrebestyrelsen i den enkelte institution har besluttet, at kommunen skal sørge for frokosten. For de 3-5-årige har 92 kommuner fastsat en frokosttakst. Den eventuelle betaling for frokost udgør i gennemsnit lidt over 500 kr. om måneden, men der er stor forskel fra kommune til kommune. Den billigste frokosttakst for de 0-2-årige udgør 161 kr. pr. måned, mens den dyreste udgør 880 kr. pr. måned., Taksterne kan ændres i løbet af året, I opgørelsen indgår de takster, som kommunerne i efteråret 2016 har fastsat i forbindelse med budgettet for 2017. Taksten i dagpleje og daginstitutioner kan maksimalt fastsættes til 25 pct. af driftsudgiften. For skolefritidsordningerne har lovgivningen ikke fastsat nogen øvre grænse. Kommunerne har mulighed for i løbet af 2017 at regulere taksterne. , Gennemsnitlige årstakster i udvalgte pasningsordninger, , Dagpleje, (0-2 år), Daginstitution, (0-2 år), Daginstitution, (3-5 år), Fritidshjem, (6-9 år), Skolefritids-, ordninger, (6-9 år), , kr., 2017, 30, 008, 35, 496, 20, 452, 10, 516, 17, 656, 2016, 29, 831, 34, 535, 19, 891, 10, 429, 17, 075, , pct., Ændring , 0,6, 2,8, 2,8, 0,8, 3,4, Store forskelle i kommunernes takstsystemer, Kommunernes takstsystemer er meget forskellige, og der forekommer mange flere takster end vist i figur og tabel i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Nogle af disse kan findes i Statistikbanken. Hertil kommer, at ikke alle typer af pasningsordninger findes i alle kommuner. , Takster for børnepasning 2017, 20. april 2017 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Takster for børnepasning, Kontakt, Annemarie Schriver, , , tlf. 40 18 43 54, Kilder og metode, Takster for forældrebetaling er indberettet af kommunerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Takster i privatinstitutioner indgår ikke i statistikken, da disse takster ikke besluttes af kommunalbestyrelserne. Taksterne dækker en heltidsplads og er opgjort brutto, dvs. før fradrag for hel eller delvis friplads og søskenderabat. De offentliggjorte takster er ekskl. en eventuel særskilt betaling for frokost. Danmarks Statistik beregner årstaksterne ud fra oplysninger om den månedlige takst samt antal betalingsfri måneder. Gennemsnitstaksten for hele landet beregnes på grundlag af kommunernes takster, hvor antallet af børn i pasningsordningerne indgår som vægt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24107

Nyt

NYT: Normeringen for børnehaver går lidt frem i 2024

30. september 2025, Normeringstallet (antal børn pr. voksen) for de 3-5-årige i børnehave på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde var 5,8 i 2024. Det er en fremgang siden 2023, hvor normeringstallet var 5,9. For de 0-2-årige i vuggestue var normeringstallet på 2,9, hvilket er uændret i forhold til året før. For dagplejen lå normeringen på 3,3 i 2024, hvilket er en tilbagegang siden 2023, hvor normeringen var 3,2., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern8, Vikarer fra eksterne vikarbureauer indgår i normeringsberegningen, I 2024 indgår data om vikarer fra eksterne vikarbureauer for første gang i normeringsberegningen. På landsplan svarer kommunernes brug af eksterne vikarer til cirka 80 fuldtidsstillinger i løbet af året. Københavns Kommune skiller sig ud som den kommune, der har gjort størst brug af eksterne vikarer med i alt 30 fuldtidsstillinger, mens Frederiksberg følger efter med 7 fuldtidsstillinger. Omvendt har 79 kommuner benyttet mindre end én fuldtidsstilling fra eksterne vikarbureauer, og blandt disse har 63 kommuner slet ikke anvendt eksterne vikarer i 2024., Hvad er normeringstal, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Tallet er opgjort som en bruttonormering, hvilket vil sige at alle personalets opgaver indgår i opgørelsen. Udover ansigt-til-ansigts tid med børnene kan det fx også være forældresamtaler og udarbejdelse af udviklingsplaner mv. Det er kun pædagogisk personale som medregnes i opgørelsen, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale, som rent administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Som følge af bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 om opgørelse af normeringer i daginstitutioner, indgår pædagogisk personale ansat for statslige puljemidler til sociale normeringer heller ikke i opgørelsen. I 2024 var der 844 pædagogiske medarbejdere, som var ansat med finansiering for statslige puljemidler., Hvornår oprykkes et barn fra vuggestue til børnehave?, For børnehavebørn (3-5 år) er normeringskravet én medarbejder pr. 6 børn. På tværs af landets kommuner, er der imidlertid forskel på hvornår et barn flyttes fra vuggestue til børnehave. Oprykningsalderen har direkte konsekvenser for normeringsberegningen, da bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 fastsætter, at børn, der rykkes i børnehave, før de er fyldt 3 år og 1 måned, skal tildeles en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn, indtil de fylder 3 år og 1 måned. Det betyder, at en oprykning før barnet fylder 3 år og 1 måned, kan medføre øget behov for personale i børnehaven. De kommuner, der flytter børnene tidligst, er Herning og Sønderborg Kommune, som flytter børnene, når de er to år og ni måneder. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 49 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år og én måned. , Kilde: Kan downloades på , emnesiden Børnepasning, Flere kommuner har justeret oprykningsalderen mellem 2023 og 2024, Mellem 2023 og 2024 har flere kommuner justeret deres praksis for, hvornår et barn overgår fra vuggestue til børnehave. I 2023 havde kun 10 kommuner fastsat en oprykningsalder på 3 år og 1 måned, mens det tal steg til 49 kommuner i 2024. Den enkelte kommunes flyttetidspunkt fremgår af oversigten over de beregningsvariable, som Danmarks Statistik benytter i forbindelse med normeringsberegningerne. Se link under figuren., Børnepasning før skolestart 2024, 30. september 2025 - Nr. 283, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2026, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49734

Nyt

NYT: Billigere pasning af børn i skolealderen

30. april 2015, Fra 2014 til 2015 faldt taksterne i fritidshjem med 14, 1 pct. og i skolefritidsordninger med 11,7 pct. Dog har der været en beskeden stigning i taksterne for daginstitutioner og dagplejer. Samlet set er taksterne for børnepasning generelt faldet mere end det generelle prisniveau, der fra januar 2014 til januar 2015 faldt med 0,1 pct., Lavere takster i fritidshjem og SFO'er, Folkeskolereformen fra sommeren 2014 indebar længere skoledage, hvilket betød, at børnene skulle gå færre timer i institution. Dette kan forklare, at mange kommuner har valgt at sænke taksterne i takt med faldet i antal af timer. Det er dog også vigtigt at bemærke, at 16 ud af de 98 kommuner valgte enten at beholde den samme takst eller at øge taksten for SFO'er. , Taksterne for daginstitutionerne og dagplejen steg beskedent, Taksterne i daginstitutioner steg med 0,5 pct. for de 0-2-årige og 0,9 pct. for de 3-5-årige. Disse takster gælder for såvel egentlige vuggestuer og børnehaver som for de aldersintegrerede institutioner, der optager børn på forskellige alderstrin. For dagplejen steg taksten med 2,4 pct., Højest takst for de mindste børn, De højeste takster findes for pasning af de mindste børn i daginstitutionerne, hvor den månedlige takst i gennemsnit udgør 2.807 kr. For de lidt større børn på 3-5 år udgør taksten 1.623 kr., Serviceniveauet varierer, Hvis man ønsker at sammenligne taksterne i forskellige kommuner, er der flere forhold, man bør være opmærksom på. For det første kan der være generelle forskelle i serviceniveauet, herunder i personalenormeringer mv. For det andet er det forskelligt, om der i taksten i institutionerne for de 0-5-årige indgår betaling for frokost, eller om betalingen for en eventuel frokost opkræves særskilt. , I 67 kommuner opkræves en særskilt takst for frokosten til de 0-2-årige, hvis forældrebestyrelsen i den enkelte institution har besluttet, at kommunen skal sørge for frokosten. For de 3-5-årige har 92 kommuner fastsat en frokosttakst. Den eventuelle betaling for frokost udgør i gennemsnit omkring 500 kr. om måneden, men der er stor forskel fra kommune til kommune. Den billigste frokosttakst for de 0-2-årige udgør 159 kr. pr. måned, mens den dyreste udgør 937 kr. pr. måned., Taksterne kan ændres i løbet af året, I opgørelsen indgår de takster, som kommunerne i efteråret 2014 har fastsat i forbindelse med budgettet for 2015. Taksten i dagpleje og daginstitutioner kan maksimalt fastsættes til 25 pct. af driftsudgiften. For skolefritidsordningerne har lovgivningen ikke fastsat nogen øvre grænse. Kommunerne har mulighed for i løbet af 2015 at regulere taksterne. , Mange betaler ikke den fulde takst, Det er langt fra alle forældre, der betaler den fulde takst. Har forældrene flere børn i dagpasning, opnår de søskenderabat, og en del forældre har hel eller delvis friplads., Gennemsnitlige årstakster i pasningsordninger, , Dagpleje, (0-2 år), Daginstitution, (0-2 år), Daginstitution, (3-5 år), Fritidshjem, (6-9 år), Skolefritids-, ordninger, (6-9 år), , kr., 2015, 29, 267, 33, 681, 19, 480, 10, 599, 17, 043, 2014, 28, 584, 33, 505, 19, 299, 12, 333, 19, 301, , pct., Ændring , 2,4, 0,5, 0,9, -14,1, -11,7, Store forskelle i kommunernes takstsystemer, Kommunernes takstsystemer er meget forskellige, og der forekommer mange flere takster end vist i figur og tabel i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Nogle af disse kan findes i Statistikbanken. Hertil kommer, at ikke alle typer af pasningsordninger findes i alle kommuner. , Takster for børnepasning 2015, 30. april 2015 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Takster for børnepasning, Kontakt, Annemarie Schriver, , , tlf. 40 18 43 54, Kilder og metode, Takster for forældrebetaling er indberettet af kommunerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Takster i privatinstitutioner indgår ikke i statistikken, da disse takster ikke besluttes af kommunalbestyrelserne. Taksterne dækker en heltidsplads og er opgjort brutto, dvs. før fradrag for hel eller delvis friplads og søskenderabat. De offentliggjorte takster er ekskl. en eventuel særskilt betaling for frokost. Danmarks Statistik beregner årstaksterne ud fra oplysninger om den månedlige takst samt antal betalingsfri måneder. Gennemsnitstaksten for hele landet beregnes på grundlag af kommunernes takster, hvor antallet af børn i pasningsordningerne indgår som vægt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19540

Nyt

NYT: Hørsholm fortsat i top med anskaffelse af ny bil

26. juni 2025, Familierne i Hørsholm var igen i 2024 de flittigste aftagere af nye biler. 7,3 pct. af familierne i kommunen parkerede en helt ny købt eller leaset bil i garagen. I Allerød, Rudersdal og Solrød kom der nye biler i mindst 6 pct. af familierne. Omvendt fik familierne i Ærø, Samsø, Langeland, Bornholm, Tønder, Læsø, Lolland og København relativt færrest nye biler, idet færre end 2 pct. af familierne i disse områder anskaffede sig ny bil i 2024. Landsgennemsnittet på 3,1 pct. er en stigning i forhold til to år tidligere. I 2022 anskaffede 2,3 pct. af familierne sig således en eller flere nye biler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, Børn, topjob og høj indkomst afspejles direkte i høj bilanskaffelse, De familier, der relativt set anskaffede sig flest nye biler, skal findes blandt:, •, De 10 pct. af familierne med flest penge til forbrug: I denne indkomstgruppe anskaffede 8,5 pct. af familierne sig ny bil i 2023*., •, Topledere: 8,5 pct. af familierne anskaffede sig ny bil i 2023., •, Par med børn: 6,6 pct. anskaffede sig ny bil i 2024., •, Familier i byer med 1.000-50.000 indbyggere: 3,4-3,9 pct. anskaffede sig ny bil i 2024., •, Familierne i hovedstaden, storby-og provinskommuner: 3,3-3,4 pct. anskaffede sig i 2024 en ny bil, hvor oplands- og landkommuner lå på 2,6-2,9 pct. Dette billede er vendt siden 2022, hvor oplandskommunerne havde de mest købevillige familier, og storbykommunerne havde de mindst købevillige familier., Omvendt skal de familier, der sjældnest anskaffede sig ny bil findes blandt:, •, Familier uden for arbejdsstyrken og arbejdsløse (undtaget efterlønsmodtagere og folkepensionister): Færre end 1,2 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2023., •, De 30 pct. af familierne, der har færrest penge til forbrug: 0,5 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2023., •, Enlige uden børn: 1,1 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2024., *Visse socioøkonomiske oplysninger er endnu ikke tilgængelige for 2024, hvorfor der i dette afsnit i nogle tilfælde er set på tal for 2023., 3,1 pct. af alle familier købte eller leasede ny bil i 2024, I alt fik 100.100 familier nøgler i hånden til deres nye bil i 2024, og det svarede til 3,1 pct. af alle familier. Det er det højeste niveau siden 2021, hvor andelen var på 3,3 pct. I 2023 og 2022 købte hhv. 2,3 pct. og 3,0 pct. af familierne en ny bil. 39,7 pct. svarende til 39.700 af familierne med ny bil i 2024 leasede bilen. Halvdelen af disse - 19.000 familier - var bosat i Region Hovedstaden, hvor en tredjedel af alle familier bor. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, Familier i landsdelene Nordsjælland og Østsjælland er de flittigste bilkøbere, Familier bosiddende i , Nordsjælland, og , Østsjælland, har i alle årene siden amternes nedlæggelse i 2006 købt nye biler i højere grad end gennemsnittet, og de har dermed udgjort en større andel af bilkøberne end deres andel af det samlede antal familier. Denne overrepræsentation er endnu mere udtalt for Nordsjælland, hvis man ser på de familier, der har købt flere biler. Disse familier har i 2024 udgjort 16,8 pct. af køberne, men kun 7,5 pct. af familierne., Familiernes køb og leasing af nye biler pr. år, , Gennemsnit 2020-2024, 1, 2024, 1, , I alt, Købere, 2, I alt, Købere, 2, , , Andel af, i alt, Fordeling, , Andel af, i alt, Fordeling, Familier i hele landet , 3, 158, 149, 98, 050, , 3, 213, 141, 100, 050, , , pct., Familier i pct. , 100,0, 3,1, 100,0, 100,0, 3,1, 100,0, Bopæl, , , , , , , Nordjylland, 10,0, 3,1, 10,0, 9,9, 3,1, 9,7, Midtjylland, 22,3, 3,0, 21,3, 22,4, 3,0, 21,5, Syddanmark, 20,5, 2,9, 19,4, 20,4, 2,9, 19,1, Hovedstaden, 32,9, 3,2, 34,0, 33,1, 3,2, 34,6, Sjælland, 14,2, 3,4, 15,3, 14,2, 3,3, 15,1, Hovedstadskommune, 3, 28,8, 3,2, 29,6, 28,3, 2,3, 29,7, Storbykommune, 3, 14,8, 3,2, 15,3, 14,0, 2,0, 12,6, Provinsbykommune, 3, 22,1, 3,3, 23,7, 21,8, 2,4, 23,8, Oplandskommune, 3, 17,9, 2,9, 16,9, 14,9, 2,5, 16,8, Landkommune, 3, 16,5, 2,8, 15,0, 19,5, 2,0, 17,1, Familietype, , , , , , , Enlige, 55,4, 1,3, 23,8, 55,9, 1,2, 21,9, Parfamilier, 44,1, 5,4, 76,2, 43,6, 5,6, 78,1, Familier uden børn, 74,8, 2,4, 58,8, 75,0, 2,3, 56,4, Familier med børn, 24,7, 5,2, 41,2, 24,5, 5,5, 43,6, Indkomst, 1, , , , , , , 1. kvartil, 25,0, 0,6, 4,5, 25,0, 0,4, 3,6, 2. kvartil, 25,0, 1,7, 13,5, 25,0, 1,4, 11,3, 3. kvartil, 25,0, 3,6, 28,9, 25,0, 3,3, 27,9, 4. kvartil, 25,0, 6,6, 53,1, 25,0, 6,8, 57,2, Beskæftigelse, 1, , , , , , , Selvstændige i alt, 3,3, 4,3, 4,6, 3,2, 4,3, 4,6, Lønmodtagere i alt, 53,6, 4,3, 74,9, 54,5, 4,3, 78,7, Øvrige, 43,1, 1,5, 20,5, 42,3, 1,2, 22,0, Boligtype, 1, , , , , , , Stue- og parcelhuse, 41,7, 4,3, 58,4, 41,4, 4,3, 59,7, Række-, kæde- og dobbelthuse, 14,3, 3,4, 15,6, 14,4, 3,2, 15,4, Etageboliger, 40,0, 1,9, 24,4, 40,2, 1,7, 23,4, Kollegieboliger, andre boliger og, , , , , , , Uoplyst, 3,7, 1,4, 1,7, 4,0, 1,1, 1,4, 1, Oplysningerne om bopæl og familietype dækker 2020-2024 og 2024, mens oplysningerne om indkomst, beskæftigelse og boligtype dækker 2020-2023 og 2023., 2, Inklusive leasingtagere., 3, Kommunegrupperne er defineret og beskrevet i dette notat om , Kommunegrupper, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10092, Familiernes bilkøb 2024, 26. juni 2025 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Familiernes bilkøb, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie har købt ny bil, hvis den har købt en personbil eller en varebil til privat godstransport, som ikke har haft en tidligere bruger. Privatleasing af nye personbiler er medregnet. Læs mere om , familiebegrebet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46677

Nyt

NYT: Familierne i Egedal anskaffer sig oftest ny bil

26. juni 2015, Familierne i Egedal Kommune var de flittigste købere og leasingtagere af nye biler i 2014. 6,9 pct. af kommunens familier parkerede en ny person- eller varebil i garagen. I Hørsholm, Dragør, Allerød og Vallensbæk kom der nye biler til hos 6 pct. eller flere af familierne. Familierne i Samsø, København, Ærø, Frederiksberg, Fanø og Bornholm Kommuner fik relativt set færrest nye biler. Under 3 pct. af familierne i disse områder købte eller leasede ny bil i 2014., Topledere køber eller leaser flest biler, Herudover findes de mest købevillige familier blandt:, •, par med børn; 6,7 pct. købte eller leasede ny bil, •, de 10 pct. af familierne, der har flest penge til forbrug; i denne indkomstgruppe købte eller leasede 7,8 pct. af familierne ny bil, •, topledere; 8,0 pct. af familierne købte eller leasede ny bil., 3,9 pct. af alle familier købte eller leasede ny bil i 2014, I alt 115.000 familier fik nøgler i hånden til deres nye bil i 2014, og det svarede til 3,9 pct. af alle familier. I 2010 købte eller leasede 2,9 pct. af familierne ny bil. Det årlige gennemsnit for perioden 2010-2014 lå på 101.900 familier eller 3,5 pct. af alle familier., 12.100 af familierne med ny bil i 2014 leasede bilen, og langt hovedparten fik ikke anden ny bil. Mere end halvdelen - 6.000 familier - er bosat i Region Hovedstaden, som omfatter en tredjedel af alle familier., Lav bilanskaffelse hos de fattigste, arbejdsløse og enlige uden børn, De familier, der sjældnest købte eller leasede ny bil i 2014 findes blandt:, •, de 30 pct. af familierne, der har færrest penge til forbrug; færre end 1,6 pct. af disse familier købte eller leasede ny bil, •, familier uden for arbejdsstyrken (undtaget efterlønsmodtagere) og arbejdsløse; færre end 1,9 pct. af disse familier købte eller leasede ny bil, •, enlige uden børn; 1,8 pct. af disse familier købte eller leasede ny bil., Familiernes køb og leasing af nye biler pr. år, , Gennemsnit 2010-2014, 1, 2014, 1, , I alt, Købere, 2, I alt, Købere, 2, , , Andel af, i alt, Fordeling, , Andel af, i alt, Fordeling, Familier i hele landet , 2, 893, 505, 101, 948, , 2, 945, 373, 115, 018, , , pct., Familier i pct. , 100,0, 3,5, 100,0, 100,0, 3,9, 100,0, Bopæl, , , , , , , Nordjylland, 10,2, 3,7, 10,8, 10,2, 4,1, 10,7, Midtjylland, 22,1, 3,7, 23,0, 22,1, 4,0, 22,5, Syddanmark, 20,9, 3,6, 21,4, 20,8, 4,0, 21,1, Hovedstaden, 32,5, 3,1, 28,9, 32,6, 3,6, 29,9, Sjælland, 14,3, 3,9, 15,8, 14,3, 4,3, 15,8, Familietype, , , , , , , Enlige, 53,2, 1,9, 28,3, 53,8, 2,1, 28,8, Parfamilier, 46,3, 5,5, 71,7, 45,7, 6,1, 71,2, Familier uden børn, 72,8, 2,9, 59,5, 73,2, 3,2, 59,1, Familier med børn, 26,7, 5,4, 40,5, 26,3, 6,1, 40,8, Indkomst, 1, , , , , , , 1. kvartil, 25,0, 0,9, 6,4, 25,0, 1,0, 6,4, 2. kvartil, 25,0, 2,2, 16,4, 25,0, 2,7, 16,9, 3. kvartil, 25,0, 4,3, 31,5, 25,0, 5,2, 32,1, 4. kvartil, 25,0, 6,3, 45,7, 25,0, 7,2, 44,7, Beskæftigelse, 1, , , , , , , Selvstændige i alt, 3,8, 4,3, 4,8, 3,4, 5,1, 4,4, Lønmodtagere i alt, 53,8, 4,7, 74,2, 51,5, 5,8, 74,1, Øvrige, 42,4, 1,7, 20,9, 45,1, 1,9, 21,6, Boligtype, 1, , , , , , , Stue- og parcelhuse, 43,8, 3,9, 59,1, 43,6, 5,4, 58,1, Række-, kæde- og dobbelthuse, 13,8, 3,8, 15,5, 13,8, 4,5, 15,5, Etageboliger, 38,3, 2,1, 23,7, 38,7, 2,6, 24,7, Kollegieboliger, andre boliger og uoplyst, 4,0, 1,5, 1,8, 3,9, 1,8, 1,7, 1, Oplysningerne om bopæl og familietype dækker 2010-2014 og 2014, mens oplysningerne om indkomst, beskæftigelse og boligtype dækker 2010-2013 og 2013., 2, Inklusiv leasingtagere., Familiernes bilkøb 2014, 26. juni 2015 - Nr. 326, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Familiernes bilkøb, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie har købt ny bil, hvis den har købt en personbil eller en varebil til privat godstransport, som ikke har haft en tidligere bruger. Privatleasing af nye personbiler er medregnet. Læs mere om , familiebegrebet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18453

Nyt

Børn og unge

ser bl.a. på emnerne materiel velfærd, fattigdom, boligforhold, helbred, pasning i daginstitution, uddannelse, ensomhed, kriminalitet, spisevaner og fritid

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/unge

Ofte stillede spørgsmål

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation