Forside

Søgeresultat

Viser resultat 891 - 900 af 1720

Rudersdal huser flest med høj indkomst

Hver anden person i Rudersdal Kommune nord for København bor i en familie med høj indkomst. Det viser publikationen Indkomster 2007., 24. september 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Rudersdal huser flest med høj indkomst, Har du adresse i Rudersdal Kommune, er sandsynligheden for, at du bor i en familie med høj indkomst, størst. Hver anden person i kommunen nord for København bor nemlig i en familie med høj indkomst, viser Danmarks Statistiks publikation , Indkomster 2007, , som udkommer i dag., En person lever i en familie med høj indkomst, hvis indkomsten har været blandt de højeste 20 pct. i de seneste tre år., Er din adresse derimod i København, er sandsynligheden for, at du bor i en familie med lav indkomst størst. Her bor hver ottende nemlig i en familie med lav indkomst., Af andre interessante konklusioner i , Indkomster 2007, er blandt andet, at:, i 2007 var den gennemsnitlige indkomst på 274.000 kr. Det er 12.000 kr. mere end året før - svarende til en stigning på knap 5 pct., flere end 51.000 havde over 1 mio. kr. i indkomst i 2007, indvandrere fra ikke-vestlige lande havde en gennemsnitlig indkomst på 189.000 kr. mod 281.000 kr. for personer med dansk oprindelse, kvinder havde i snit lavere erhvervsindkomst end mænd. Den største forskel mellem kønnene optrådte i aldersgruppen 40-44 år, hvor mænd årligt havde 117.200 kr. mere i erhvervsindkomst end kvinder. En del af forskellen skyldes, at flere kvinder har nedsat arbejdstid, Gentofte Kommune nord for København havde den største gennemsnitlige indkomst med 474.000 kr., mens borgere i Lolland Kommune lå med den laveste indkomst på 229.000 kr., personer med høj indkomst overtræder især færdselsloven, mens personer med lav indkomst mest begår indbrud., Temapublikationen, der i år indeholder et særskilt afsnit om personer med høj og lav indkomst, er på 136 sider og koster 140 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, eller hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/indkomster, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst specialkonsulent Birgitte Brøndum, tlf. 39 17 31 37, , bbr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-09-24-Indkomster2007

Pressemeddelelse

4 ud af 10 myndigheder bruger cloud computing

37 pct. af de offentlige myndigheder bruger såkaldt cloud computing. Cloud computing er et alternativ til selv at købe it-produkter. I stedet tegner man et abonnement på it-service, som leveres og benyttes via internettet. Det kan dreje sig om adgang til software eller computerkraft., 24. januar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, 4 ud af 10 myndigheder bruger cloud computing, 37 pct. af de offentlige myndigheder bruger såkaldt cloud computing. Cloud computing er et alternativ til selv at købe it-produkter. I stedet tegner man et abonnement på it-service, som leveres og benyttes via internettet. Det kan dreje sig om adgang til software eller computerkraft. , Det er næsten hver anden kommune, der benytter sig af cloud computing, og det er først og fremmest it-infrastruktur som fx lagerkapacitet, de abonnerer på. Det fremgår af den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, . , , Her kan du også læse, at: , , 65 pct. af de myndigheder, der bruger cloud computing, siger, at økonomien har stor betydning for deres valg , 13 pct. siger, at miljøhensyn har stor betydning for deres valg af cloud computing, mens 48 pct. svarer, at det har haft nogen betydning , Det er især kommuner med over 40.000 indbyggere, der køber deres it-service og it-infrastruktur hos en ekstern udbyder , , For yderligere oplysninger kontakt Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, mail , mlu@dst.dk, . ,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-01-21-Fire-ud-af-ti

Pressemeddelelse

Ida og William topper navnelisten for nyfødte

316 piger født i første halvår af 2010 fik navnet Ida, og 393 nyfødte drenge fik navnet William. Dermed har de to navne indtaget førstepladserne over de mest populære navne til børn født i den periode. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der i dag offentliggøres på dst.dk/navne. Freja og Mikkel, der var de mest populære navne blandt børn født i 2009, er begge rykket ned til en femteplads på listen over mest populære navne., 14. januar 2011 kl. 0:00 , , Ida og William topper navnelisten for nyfødte, 316 piger født i første halvår af 2010 fik navnet Ida, og 393 nyfødte drenge fik navnet William. Dermed har de to navne indtaget førstepladserne over de mest populære navne til børn født i den periode. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der i dag offentliggøres på , dst.dk/navne, . , Freja og Mikkel, der var de mest populære navne blandt børn født i 2009, er begge rykket ned til en femteplads på listen over mest populære navne. , Af dagens offentliggørelse fremgår det også, at: , Pigernes højdespringer er Alberte, som er steget fra nr. 23 til nr. 13 , Største fald for pigenavnene er Mille, der er faldet fra nr. 19 til nr. 31 , Drengenes højdespringer er Felix, som er steget fra nr. 53 til nr. 34 , Største fald for drengenavnene er Emil, Jeppe og Bertram, der alle er faldet 7 pladser ned af top 50-listen , I dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres desuden mest populære navne for hele befolkningen. Heraf fremgår det blandt andet, at SEN-efternavnene er stærkt nedadgående blandt de yngre genererationer. Således er det kun 19 pct. af de 0-årige, der har et SEN-efternavn. , For yderligere oplysninger kontakt Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, mail , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-01-14-navne

Pressemeddelelse

Danskerne i tal

Unge mennesker vælger i stigende grad at tage en uddannelse, der kvalificerer dem til en bestemt type jobs. Det betyder, at befolkningens generelle uddannelsesniveau er stigende. I 2010 var det således 31 pct. af de 25-64-årige, der havde en videregående uddannelse. I 1981 var det bare 15 pct., 1. februar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Danskerne i tal, Unge mennesker vælger i stigende grad at tage en uddannelse, der kvalificerer dem til en bestemt type jobs. Det betyder, at befolkningens generelle uddannelsesniveau er stigende. I 2010 var det således 31 pct. af de 25-64-årige, der havde en videregående uddannelse. I 1981 var det bare 15 pct., , Det er nogle af de mange interessante konklusioner om Danmark og danskerne i det populære hæfte Danmark i tal fra Danmarks Statistik. Hæftet udkommer i dag i en helt ny 2011-udgave., , Her kan du bl.a. også læse, at:, Det gennemsnitlige antal personer i en bolig er faldet fra 2,7 i 1970 til 2,1 i 2010, da flere mennesker i dag bor alene, De samlede udgifter til den offentlige forvaltning og service var 902 mia. kr. i 2009. Det svarer til 164.000 kr. pr. indbygger , Derudover kan du også finde helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere., , Blandt andet fremgår det også, at flere kvinder i dag er over 30 år end under 30 år, når de føder. Den tendens ser , Netmagasinet Bag Tallene, nærmere på., , På 32 sider giver hæftet et sjældent set overblik over det danske samfund. Statistikkerne er udvalgt blandt de milliarder af tal, som Danmarks Statistik har på lager., , Hæftet kan nemt bruges som undervisningsmateriale til elever i gymnasiet og i folkeskolens ældste klasser. Men Danmark i tal er også for helt almindelige mennesker, der bare gerne vil have lidt fakta om vores samfund., , Danmark i tal er gratis. Hæftet kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, ., , Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til hæftet, kan du kontakte redaktør Margrethe Pihl Bisgaard på tlf. 39 17 31 62 eller , mpb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-02-01-Danskerne-i-tal

Pressemeddelelse

Kernefamilien er i opbrud

24. august 2000 kl. 0:00 , , Børns barndom har ændret sig markant de seneste tyve år, viser dette års tema-undersøgelse i Statistisk Tiårsoversigt fra Danmarks Statistik. Tallene viser en udvikling fra kernefamilie til en mere diffus familiestruktur. Flere børn oplever brud i kernefamilien, flere børn bor hos en enlig mor, og børn har fået flere søskende, fordi der nu er flere halvsøskende og papsøskende., "Undersøgelsen viser, at skilsmisser og opløsning af parforhold er en realitet i den danske familie. Og det er ikke nødvendigvis dårligt for børns liv. Børn er blevet mere udadvendte og socialt kompetente, fordi familien ikke længere er en lukket kasserolle," siger formand for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen, til Danmarks Statistiks nye blad Bag tallene, der udkommer mandag., I 1980 blev 44 pct. af de 0-6 årige passet i institution, i 1999 var andelen steget til 75 pct. Det skyldes i høj grad, at andelen af børn, hvis forældre arbejder heltid, er steget fra 48 pct. i 1980 til 80 pct. i 1998. Undersøgelsen påviser desuden, at der er stor forskel på, hvor mange penge de danske kommuner bruger pr. barn. Landsgennemsnittet er 44.549 kr. pr. barn, men der er en klar tendens til, at de jyske kommuner har betydeligt lavere udgifter pr. barn end især kommunerne omkring København. Flere jyske kommuner bruger under 38.000 kr. pr. barn, og mange af de sjællandske kommuner bruger over 55.000 kr. pr. barn., "Det er nogle utroligt store forskelle, og det afspejler en stor risiko for, at det der er gældende for børn et sted i Danmark, ikke nødvendigvis er det et andet sted. Det er simpelthen et spørgsmål om, hvordan kommunerne vælger at administrere loven, og det må socialministeren gribe ind overfor," siger formanden for Børnerådet., Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/24-08-2000-kernebrud

Pressemeddelelse

Konference markerer 150 års jubilæum

1. maj 2000 kl. 0:00 , , 150 år med statistik i Danmark bliver markeret den 5. maj i Den Sorte Diamants Dronningesal, når Danmarks Statistik inviterer til jubilæumskonference. , Konferencen vil både sætte fokus på fortid og fremtid. Danmarks Statistiks historie vil blive præsenteret i lyd og billeder, og befolkningens udvikling de seneste 150 år vil blive gennemgået i et indlæg. , Konferencen vil i lige så høj grad handle om Danmarks Statistiks strategi fremover og fremtidens behov for statistik. Internationaliseringen og europæiseringen vil også i fremtiden have stor indflydelse på behovet for og udformningen af statistik. På konferencen vil økonomiminister Marianne Jelved tale om statistikkens betydning for samfundet og politikerne. Desuden fortæller nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, departementschef Anders Eldrup, Finansministeriet og adm. direktør Hans Skov Christensen, Dansk Industri om deres syn på fremtidens behov for statistik. , Danmarks Statistik udgiver i forbindelse med jubilæet den 5. maj flere historiske publikationer: en beskrivelse af befolkningen gennem 150 år, et historisk to-binds værk: "Dansk Statistik 1950-2000" (som også udkommer i en kortere folkeudgave) samt en lille publikation med "Statistiske steder" - altså adresser, hvor Danmarks Statistik har holdt til i de 150 år. , Henvendelse:, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk, Publikationerne kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/01-05-2000-150_aar

Pressemeddelelse

Flere erhvervsaktive efterkommere

28. marts 2000 kl. 0:00 , , 85,3 pct. af de 30-49-årige efterkommere er tilknyttet det danske arbejdsmarked, viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Det er i høj grad blandt de kvindelige efterkommere, at der er kommet flere erhvervsaktive til. 84,2 pct. af de kvindelige efterkommere i aldersgruppen er i dag erhvervsaktive - siden 1981 er det en stigning på 10 procentpoint. Til sammenligning er 86,2 pct. af de mandlige efterkommere erhvervsaktive - det er et fald på 2 procentpoint siden 1981. Begrebet efterkommere dækker over personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. , Der er til gengæld et stort fald i antallet af erhvervsaktive i gruppen indvandrere. Her er erhvervsfrekvensen faldet fra 80,3 i 1981 til 63,7 i 1999. Udviklingen skyldes, at en stigende andel af indvandrergruppen i dag er flygtninge - og ofte går der et antal år, inden flygtninge er fuldt integreret på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser da også, at antallet af erhvervsaktive er større jo længere tid indvandreren har været i Danmark. , Gruppen af indvandrere dækker over personer, der er født i udlandet af forældre, der begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. , Undersøgelsen viser desuden, at indvandrere og efterkommere især er beskæftiget indenfor hotel- og restaurationsvirksomhed og forretningsservice. Og der er flere privatansatte lønmodtagere blandt indvandrere og efterkommere sammenlignet med resten af befolkningen. 73,1 pct. af efterkommerne og 66,6 pct. af indvandrerne er privatansatte - i resten af befolkningen er 62,2 pct. ansat i den private sektor. , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Kontakt Pernille Stender , 39 17 33 04 eller , psd@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/28-03-2000-Aktive_efterkommere

Pressemeddelelse

Nu starter det Centrale Virksomhedsregister

15. oktober 1999 kl. 0:00 , , Mandag den 18. oktober 1999 sættes , det Centrale Virksomhedsregister (CVR), (CVR). Registeret, som administreres af Danmarks Statistik, skal forenkle og effektivisere registreringen af virksomheder, så myndighederne kan få de informationer, de har behov for, samtidig med at de administrative byrder for både det offentlige og virksomhederne lettes. , I det ny register får alle virksomheder et CVR-nummer i lighed med CPR- nummeret for personer. CVR-nummeret er virksomhedens identifikation og erstatter en række numre hos offentlige myndigheder, bl.a. registreringsnummeret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den enkelte virksomheds CVR-nummer er identisk med det nuværende SE-nummer hos Told og Skat. Virksomheder med flere SE-numre får et af numrene udpeget som CVR-nummer. , Virksomheder, der er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, samt virksomheder med flere SE-numre vil snarest få et brev om deres fremtidige CVR-nummer., Det Centrale Virksomhedsregister vil indeholde oplysninger om alle private og offentlige virksomheder og deres tilhørende produktionsenheder (arbejdssteder). Virksomhederne skal ikke indberette til CVR, idet registeret baseres på oplysninger i eksisterende registre hos bl.a. Told og Skat, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt Danmarks Statistik. Myndighederne vil fremover bruge oplysningerne fra CVR som basisinformation, så behovet for at indhente de samme oplysninger hos virksomhederne mindskes., Oplysningerne i CVR er med få undtagelser offentligt tilgængelige. Fra midten af december 1999 vil det være muligt også for private at købe udtræk af data fra registret til brug ved analyser af virksomheder, markedsføring etc. , Beslutningen om etablering af det Centrale Virksomhedsregister blev taget ved lov nr. 417 af 22. maj 1996. Udviklingen af CVR-systemet er varetaget af Rambøll Informatik, mens Maersk Data vil stå for den fremtidige drift af systemet. , Vil du vide mere ?, Presse, 39 17 30 70

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/15-10-1999-cvr

Pressemeddelelse

Kvinder og mænd - ligheder og uligheder

Hver femte danske mand på 49 år har ikke nogen børn. Det samme gør sig kun gældende for ca. hver syvende kvinde på 49. Barnløshed er mest udbredt blandt mænd, som ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og barnløshed ses ikke blandt kvinderne., 19. december 2011 kl. 0:00 , , Det fremgår af publikationen , Kvinder & Mænd 2011, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , 13,5 pct. af de 35-årige kvinder har en lang videregående uddannelse mod 12,9 pct. af mændene. , Kvinder og mænd i alderen 30-49 år, som har børn, har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder og mænd uden børn. , Når børn er syge, er det oftest kvinderne, som er fraværende fra arbejde. Både i den statslige og den private sektor ligger kvindernes fravær på grund af børns sygdom dobbelt så højt som mændenes. , Fire ud af fem, som dømmes for en lovovertrædelse, er mænd. Men mens de unge mænd fik 19 pct. færre domme i 2010 end 2000, fik de unge kvinder 4 pct. flere i perioden. , Efter folketingsvalget 15. september 2011 var ni af regeringens 23 ministre kvinder. Det er en andel på 39 pct. I samtlige aktieselskaber i Danmark er 21 pct. af bestyrelsesmedlemmerne kvinder. , Du kan læse meget mere om ligheder og uligheder mellem kvinder og mænd i publikationen , Kvinder & Mænd 2011, . , For yderligere oplysninger kontakt venligst Anita Lange, 39 17 30 11 eller , anl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-19-kvinder-og-maend

Pressemeddelelse

60 pct. har begået ny kriminalitet to år efter afsoning

Næsten seks ud af ti af de personer, der blev løsladt efter endt afsoning i 2007, begik ny kriminalitet inden for to år. 57 pct. af disse fik en ubetinget dom og 34 pct. en bøde som den strengeste straf., 14. december 2011 kl. 0:00 , , 60 pct. har begået ny kriminalitet to år efter afsoning, Næsten seks ud af ti af de personer, der blev løsladt efter endt afsoning i 2007, begik ny kriminalitet inden for to år. 57 pct. af disse fik en ubetinget dom og 34 pct. en bøde som den strengeste straf. , Det er én af konklusionerne i publikationen , Kriminalitet 2010, , der offentliggøres i dag. , Her kan du også læse, at: , I 2010 blev der i alt anmeldt 471.088 overtrædelser af straffeloven, hvilket er et fald på 4 pct. i forhold til 2009. Faldet skyldes især færre anmeldelser af indbrud, hærværk og cykeltyverier. , Antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser steg 18,4 pct. i 2010, primært på grund af flere blufærdighedskrænkelser. , Der blev i alt truffet 200.528 strafferetlige afgørelser i 2010. Det er 7 pct. flere end i 2009. 92 pct. af afgørelserne var fældende, dvs. at den sigtede blev fundet skyldig. , Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun lidt over halvdelen fundet skyldige. Blandt sigtede for voldtægt var det helt nede på 25 pct. , Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe var 8 måneder. For særlig alvorlig vold var den 45 måneder. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, eller i publikationen , Kriminalitet 2010, . , For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Laursen på tlf. 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-14-60-pct-har-begaaet

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation