Forside

Søgeresultat

Viser resultat 831 - 840 af 1720

Prisstigninger koster parfamilier med børn 24.000 kr.

Udgiften til forbrug for familier med to voksne og børn er på tre år steget 24.000 kr. (6,1 pct.), hvis de købte de samme varer og tjenester i 2008 som i 2005., 12. januar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Prisstigninger koster parfamilier med børn 24.000 kr., Udgiften til forbrug for familier med to voksne og børn er på tre år steget 24.000 kr. (6,1 pct.), hvis de købte de samme varer og tjenester i 2008 som i 2005. Mere end halvdelen af denne stigning er sket i 2008 (13.000 kr.)., Det viser en helt ny statistik fra Danmarks Statistik, der belyser, hvordan prisstigninger påvirker husstandenes forbrugsudgift. Statistikken tager ikke højde for husstandenes udvikling i indtægter i samme periode., Til gengæld viser opgørelsen bl.a., hvordan prisstigninger rammer forskellige husstandstyper forskelligt, fordi deres forbrug er sammensat forskelligt., Mest påvirket af prisstigningerne er de ældre, der bruger færre penge på elektronik end resten af befolkningen. De senere års prisfald på elektronisk udstyr har således ikke haft den samme gunstige effekt på de ældres samlede forbrugsudgift, som den har haft for den øvrige befolkning., Personer over 60 år har haft den største stigning i udgifterne til forbrug. For en enlig person over 60 år betød prisstigningerne en merudgift på 8,2 pct. (13.000 kr.) i 2008 i forhold til tre år tidligere, hvis vedkommende købte de tilsvarende varer og tjenester, mens merudgiften for par med minimum én person over 60 år var 7,7 pct. (20.300 kr.)., En gennemsnitlig husstands forbrugsudgifter var i 2008 steget 6,8 pct. (18.500 kr.) ved køb af samme varer og tjenester, som blev indkøbt i 2005., Læs meget mere om forbrugsundersøgelsens prisfremskrivning i , Nyt fra Danmarks Statistik - Forbrugsundersøgelsen prisfremskrevet 2008, ., For yderligere oplysninger kontakt specialkonsulent Henrik Sejerbo Sørensen, tlf. 39 17 36 62, , hss@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-01-12-Prisstigninger-koster-parfamilier-med-boern-24000kr

Pressemeddelelse

Flere unge uddanner sig

Danmarks Statistik udgav 18. december 2006 temapublikationen Videre fra grundskolen - de unges uddannelse. Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen. Publikationen undersøger også, hvordan de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, klarer sig på arbejdsmarkedet, 18. december 2006 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Flere unge uddanner sig, Danmarks Statistik udgav 18. december 2006 temapublikationen , Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, . , Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen. , Publikationen undersøger også, hvordan de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, klarer sig på arbejdsmarkedet. , Du kan blandt andet læse følgende konklusioner:, Flere unge uddanner sig i dag end tidligere. 55 pct. af de elever, der forlod grundskolen i 1995, havde ti år senere fuldført en anden uddannelse, og samtidig var andelen af årgangen, der ti år efter grundskolen var i gang med en uddannelse, steget kraftigt i forhold til årgang 1986 fra 17 pct. til 26 pct. , Restgruppen er faldet. Restgruppen er den andel, som ti år efter grundskolen hverken har fuldført eller er i gang med en uddannelse. Restgruppen udgjorde 25 pct. af årgang 1986, mens den for årgang 1995 var faldet til 19 pct. , 77 pct. af årgang 2005 påbegyndte en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen. Andelen af piger, der påbegynder en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, er højere end andelen af drengene. , , Bogen er skrevet af: , Nuri Peker, tlf. 39 17 37 66, , npe@dst.dk, Bogen koster 130 kr. Gratis eksemplarer til redaktionelt brug kan rekvireres ved henvendelse til Rosendahls Boghandel på 43 22 73 00 eller , boghandel@rosendahls.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2006/18-12-06-Flere-unge-uddanner-sig

Pressemeddelelse

Nationalbankens tal flytter ind hos Danmarks Statistik

Nu behøver man kun at gå ét sted hen på nettet, hvis man arbejder med økonomiske og finansielle statistikker fra Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Nationalbankens statistikker flytter nemlig ind hos statistikbanken.dk., 1. oktober 2007 kl. 0:00 , , Nu behøver man kun at gå ét sted hen på nettet, hvis man arbejder med økonomiske og finansielle statistikker fra Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Nationalbankens statistikker flytter nemlig ind hos statistikbanken.dk. , Formålet med flytningen er at give brugerne en nem adgang til al økonomisk og finansiel statistik. Desuden kan man anvende Statistikbankens funktioner på Nationalbankens tabeller. , Fx vil brugere af økonomisk-finansielle tidsserier kunne hente dem direkte fra Statistikbanken - med tal fra både Nationalbanken og Danmarks Statistik. , Nationalbankdirektør Torben Nielsen fremhæver det samfundsøkonomiske perspektiv: ", Da vi i de senere år har udvidet den finansielle statistikproduktion væsentligt, er det nu vigtigt for os at kunne sikre , brugerne en let og sammenhængende adgang til detaljerede data. Flytningen til statistikbanken.dk er den rigtige løsning - også i et samfundsøkonomisk perspektiv, ." , Rigsstatistiker Jan Plovsing er glad på brugernes vegne: ", Det er glædeligt, at brugerne af statistikbanken.dk nu kan tilbydes den brede vifte af finansiel statistik i samme værktøj som alle de officielle statistikker, , Danmarks Statistik har ansvaret for. Dermed giver statistikbanken. dk adgang til næsten al statistik, der belyser den økonomiske udvikling i Danmark. Det bliver derfor nu lettere for brugerne at skaffe sig et samlet overblik over den økonomiske udvikling i samfundet, ." , , Nationalbankens tabeller vil kunne findes under følgende emner:, www.statistikbanken.dk/14, www.statistikbanken.dk/15, , www.statistikbanken.dk/16, Ønsker man alene at anvende Nationalbankens tabeller, kan de også , findes på adressen nationalbanken.statistikbank.dk , Yderligere information kan fås ved henvendelse til , Tue M. Mathiasen, , Danmarks Nationalbank, tlf. 33 63 68 02 , eller , Lars Knudsen , Danmarks Statistik , tlf. 39 17 33 18, lak@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2007/01-10-2007

Pressemeddelelse

Om sundheden i det offentliges økonomi

Danmarks Statistik har i dag torsdag udsendt Statistisk Tiårsoversigt 2005 med en temaartikel om det offentliges økonomi, dvs. staten, amterne og kommunerne set under ét. Rigstatistikeren beklager en formulering., 14. august 2005 kl. 0:00 , , Danmarks Statistik har i dag torsdag udsendt Statistisk Tiårsoversigt 2005 med en temaartikel om det offentliges økonomi, dvs. staten, amterne og kommunerne set under ét. , Temaartiklen er forfattet af navngivne medarbejdere i Danmarks Statistik, hvilket indebærer, at Danmarks Statistik som institution ikke nødvendigvis er enig i alle artiklens formuleringer. , I et afsnit om sundhedstilstanden for det offentliges økonomi i perioden 1995-2004 hedder det:" Økonomien har det dog under omstændighederne godt, men der er tegn på, at den er inde i en usund udvikling, idet visse faresignaler er begyndt at vise sig". Denne formulering har givet anledning til enkelte avisoverskrifter. Rigsstatistiker Jan Plovsing, Danmarks Statistik, beklager formuleringen, som han kalder "ikke retvisende". , "Som tallene og figuren i temaartiklen klart viser, er det offentliges indtægter i det meste af tiårsperioden vokset hurtigere end udgifterne", siger Jan Plovsing, som fortsætter: "Fra 2001 til 2003 var det dog omvendt med det resultat, at der i 2003 blev underskud på de offentlige finanser. Det skal her tages i betragtning, at der var tale om en periode med generel konjunkturnedgang. I 2004 voksede indtægterne igen mere end udgifterne, således at der kom et overskud på 17 mia.kr.". , "Det havde derfor været mere retvisende i artiklen at skrive, at der tidligere havde været en svækkelse af det offentliges økonomi, men at 2004 igen viser en sund udvikling", siger Jan Plovsing. , "Desværre er der også en faktuel fejl i temaartiklen, hvor det offentliges omkostninger til ledige udregnes", fortsætter Jan Plovsing. "I de samlede omkostninger var bl.a. efterløn medregnet, mens efterlønnerne ved en fejl ikke var talt med på nævnersiden. Nu har vi trukket efterløn helt ud af beregningerne. Det giver et betydeligt lavere niveau for omkostningerne pr. ledig". , Danmarks Statistik vil udsende rettelsesblade til Tiårsoversigten. , Med venlig hilsen , Danmarks Statistik , Leon Østergaard , Formidlingschef , Tlf. 39 17 30 70 , e-post , presse@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2005/11-08-2005-Om-sundheden-i-det-offentliges-oekonomi

Pressemeddelelse

En målestok for bæredygtig udvikling

Hvordan har vores samfund og indbyggerne det? Behandler vi vores ressourcer og mennesker, så vi står bedre i næste generation? - Og hvordan måler man det? Publikationen 'Indikatorer for bæredygtig udvikling' er et bud på et statistisk måleredskab for den bæredygtige udvikling., 18. december 2003 kl. 0:00 , , Temapublikationen samler en række indikatorer, der tilsammen skal gøre det muligt at måle og sammenligne bæredygtighedens udvikling i Europa. Tallene i temapublikationen stammer fra allerede eksisterende dansk statistik, men det er første gang, at Danmarks Statistik samler de statistikker, der tilsammen viser, hvordan det går med bæredygtigheden. , Indikatorer for bæredygtig udvikling, viser blandt andet: Siden 1980 er den økonomiske vækst blevet mindre energikrævende, og produktionen af vedvarende energi er stigende. Antallet af økologiske brug er steget kraftigt frem til 2002. Der er et stigende pres på særligt bevaringsværdige naturområder pga. konstant udvidelse af infrastrukturen og stigning i trafikvolumenet. , Indikatorer for bæredygtig udvikling, opstiller udkast til bæredygtighedsindikatorer inden for otte hovedområder, hvor der både indgår økonomiske, sociale og miljømæssige data. De otte hovedområder er: Økonomisk udvikling og beskæftigelse, Fattigdom og social udstødelse, Det aldrende samfund, Sundhed, Klimaforandringer og energi, Bæredygtig produktion og forbrugsmønster, Beskyttelse af naturressourcer og Miljø og transport. , Danmarks Statistik samarbejder med EU's statistikkontor Eurostat og de øvrige EU-lande om at skabe den bedst mulige sammenlignende statistik til at måle bæredygtig udvikling på tværs af landegrænser. Resultatet skal føre til en fælleseuropæisk bæredygtighedsrapport, der forventes færdig i 2005. , Indikatorer for bæredygtig udvikling, koster 115 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere? , Ring til Vibeke Ravn Sørensen på tlf.: 39 17 33 16 eller send en E-post til , vkr@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/18-12-2003-baeredygtig_udvikling

Pressemeddelelse

Danmark langt fremme med højhastighed

Næsten halvdelen af alle danske virksomheder har højhastighedsforbindelse til internettet - kun Finland og Island har flere virksomheder med hurtig internetadgang. I Letland og Litauen har kun hver fjerde virksomhed højhastighedsforbindelse., 4. juli 2003 kl. 0:00 , , Danmark langt fremme med højhastighed, Næsten halvdelen af alle danske virksomheder har højhastighedsforbindelse til internettet - kun Finland og Island har flere virksomheder med hurtig internetadgang. I Letland og Litauen har kun hver fjerde virksomhed højhastighedsforbindelse., Det fremgår af en ny rapport om informationssamfundet i Østersølandene, , Indicators for the Information Society in the Baltic Region, , som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. Rapporten giver indikatorer for udviklingen i bl.a. produktion og handel med it, virksomheders og borgeres brug af it, samt forskning og beskæftigelsesmønstre i it-brancherne. , Blandt de øvrige it-nyheder for regionen viser rapporten fx, at Danmark sammen med Island og Sverige hører til de lande, hvor flest bruger internettet til kontakt med offentlige myndigheder. , Rapporten viser også, at Estland har regionens største vækst i eksport af it-produkter. Til gengæld deler Danmark og Litauen førstepladsen med den højeste andel af kvindelige ansatte i it-industrien, og Letland og Litauen har regionens yngste arbejdsstyrke inden for it-service. Desuden er uddannelsesniveauet blandt ansatte i it-brancherne lavere i Danmark end i både Finland, Norge, Sverige og Litauen., Indicators for the Information Society in the Baltic Region, er et af resultaterne af et tværregionalt samarbejdsprojekt NeDAP (, Northern eDimension Action Plan, ), som skal udvikle og styrke Østersøregionens position i it-sektoren. Rapporten er på 85 sider og koster 137 kr. Den kan bestilles i netboghandlen på , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere?, Ring til Helle Månsson på 3917 3113 eller send en e-post til , hej@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/04-07-2003-hoejhastighed

Pressemeddelelse

Overblik over den offentlige sektors brug af it

I dag offentliggør Danmarks Statistik publikationen Den offentlige sektors brug af it 2010. Publikationen giver et overblik over den offentlige sektors it-anvendelse i bred forstand ¿ lige fra kommunikationen med borgere og virksomheder til de fælles standarder, der binder den offentlige sektor og dens it-systemer sammen., 7. marts 2011 kl. 0:00 , , Overblik over den offentlige sektors brug af it , I dag offentliggør Danmarks Statistik , publikationen Den offentlige sektors brug af it 2010, . Publikationen giver et overblik over den offentlige sektors it-anvendelse i bred forstand - lige fra kommunikationen med borgere og virksomheder til de fælles standarder, der binder den offentlige sektor og dens it-systemer sammen. , I publikationen kan du blandt andet læse, at: , 68 pct. af myndighederne bruger open source-software. Open source betyder, at softwaren kan anvendes uden licensbetaling, og at kildekoden er åben og frit tilgængelig for enhver. I 2009 var det 52 pct., der brugte open source , 47 pct. af alle myndigheder afgiver mindst halvdelen af alle deres bestillinger elektronisk - det er en stigning fra 42 pct. i 2009. Især staten er flittig til at foretage indkøb elektronisk , I 2010 havde 30 pct. af myndighederne inden for det seneste år oplevet virusangreb med tab af data eller arbejdstid til følge , Den mest markante barriere for it og digital forvaltning er vanskeligheder med at frigøre ressourcer til udvikling. Det er en barriere af stor eller nogen betydning for 86 pct. af myndighederne , For yderligere oplysninger kontakt Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, mail , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-03-07-Overblik-over-den-offentlige

Pressemeddelelse

Virksomheder skifter til mobilt internet

Mobil internetadgang er i kraftig vækst i erhvervslivet. Alene fra 2008 til 2010 er udbredelsen steget fra 25 pct. til 48 pct. af virksomhederne. De fleste af disse har mobil bredbåndsforbindelse., 18. april 2011 kl. 0:00 , , Virksomheder skifter til mobilt internet , Mobil internetadgang er i kraftig vækst i erhvervslivet. Alene fra 2008 til 2010 er udbredelsen steget fra 25 pct. til 48 pct. af virksomhederne. De fleste af disse har mobil bredbåndsforbindelse. , Det er én ud af mange konklusioner i publikationen , Danske virksomheders brug af it 2010, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Her kan du også læse, at: , 34 pct. af virksomhederne har benyttet sig af e-læring på ét eller flere områder. E-læring er uddannelse, hvor indlæringen sker ved brug af interaktiv software eller netværk - fx cd-rom eller internet , 59 pct. af alle virksomheder tilbyder hjemmearbejde. Udbredelsen stiger markant med størrelsen af virksomhederne - 90 pct. af virksomheder med mindst 100 ansatte bruger hjemmearbejde , Det samlede e-salg ¿ det vil sige ordrer, der er afgivet elektronisk ¿ udgjorde i 2009 17 pct. af virksomhedernes samlede omsætning. , Lidt mindre end hver femte virksomhed har etableret en forsyningskæde, hvor informationer deles elektronisk med enten leverandører eller kunder fx via internettet. Dette fænomen kaldes også "Supply Chain Management", For yderligere oplysninger kontakt Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, mail , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-04-18-Virksomheder-skifter

Pressemeddelelse

Danskerne er vilde med e-handel

Flere end to ud af tre danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet., 29. april 2011 kl. 0:00 , , Danskerne er vilde med e-handel , , Flere end to ud af tre danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet. Dermed er danskerne nogle af de ivrigste internet-shoppere i Europa. Kun nordmændene handler mere over nettet end danskerne. Her var det 71 pct., der købte varer eller tjenester over nettet i 2010. , , Det fremgår af publikationen , Befolkningens brug af internet 2010, , der udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , Hver femte internetbruger i alderen 65-89 år er medlem af mindst en social netværkstjeneste. Hver anden køber varer på nettet. Det er første gang internetvanerne er blevet undersøgt for den aldersgruppe , 24 pct. af alle, der har en mobiltelefon, bruger den til at gå på internettet. For mændenes vedkommende er det 31 pct., mens det for kvinderne er 17 pct. Altså er det i høj grad mændene, der benytter sig af muligheden , Danskerne ligger højt i EU-statistikken, når det kommer til pengespil på nettet. 18 pct. af de 16-74-årige har deltaget i pengespil på nettet. Finland ligger højest med 23 pct. Gennemsnittet for EU er 4 pct. , Du kan læse mere i den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, eller i , Befolkningens brug af internet 2010, . , , For yderligere oplysninger kontakt venligst Agnes Tassy tlf. 39 17 33 67, , ata@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-04-29-Danskerne-er-vilde

Pressemeddelelse

Lavt uddannede har over dobbelt så stor ledighedsrisiko

Personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse., 18. november 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Lavt uddannede har over dobbelt så stor ledighedsrisiko, Personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse - og denne forskel er blevet større de seneste par år. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., Dette og andre resultater fra analysen er samlet i publikationen , Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, , der udkommer i dag., Her går Danmarks Statistik bag om de månedlige ledighedstal ved at introducere to helt nye begreber i form af ledighedsrisiko og den forventede varighed af ledighedsforløbene, der i publikationen beregnes for dagpengeberettigede. Det sker ved brug af en ny forløbsdatabase., Af andre interessante konklusioner i publikationen er, at:, Mænds risiko for at blive ledig er 70 pct. større end kvinders. Den er nu på det højeste niveau siden juni 2000, Risikoen for at blive ledig er mere end tredoblet blandt beskæftigede i industrien og bygge- og anlægssektoren siden sommeren 2008. Det er ligeledes ledige fra netop de brancher, der har oplevet de største stigninger i den forventede varighed af ledighedsperioderne, Unge mellem 16 og 24 år har nu tre gange så høj risiko for at blive ledige som de 40-49-årige. Derimod er den forventede varighed af ledighedsforløbene typisk kortere for unge end for ældre., Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, er på 58 sider og koster 65 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, eller hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/pubomtale/14738, ., Læs også om ledighedsrisiko og forventet varighed af ledighedsforløb fordelt på brancher i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Og læs om, hvor i landet der er størst og mindst risiko for at blive arbejdsløs, i , Netmagasinet Bag Tallene, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-11-18-Lavt-uddannede-har-over-dobbelt-saa-stor-ledighedsrisiko

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation