Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 751 - 760 af 1720

    Registre organiseres i datapakker fra 2026

    Fra 2026 fordeles de nuværende 500+ registre i Danmarks Statistiks grunddatabank på 17 datapakker. Organiseringen af registre i datapakker indføres for at skabe sammenhæng med muligheden for at lave bredere projekter. Alle projekter godkendes på datapakke-niveau fra lanceringen af den nye version af Danmarks Data Vindue i 2026. , 29. oktober 2025 kl. 14:03 , Af , Anette Björnsson, Med indførelsen af datapakker vil projekter blive godkendt til en bredere vifte af registre, hvorved det bliver lettere for dig som bruger at arbejde med bredere projekter. Datapakkerne indeholder alle de registre, der kan bestilles i dag. , Det har været vigtigt for Danmarks Statistik at gøre datapakkerne genkendelige og overskuelige samt at bygge dem op på en måde, hvor pakkeemnerne giver mening i en forskningskontekst. Der er derfor taget udgangspunkt i emnerne i statistikbanken ved navngivningen af pakkerne. , Datapakkerne er oftest defineret ved brug af emneniveau 2, for eksempel Befolkning under Borgere. Dette er valgt for at sikre, at der ikke bliver for mange datapakker samtidig med, at de ikke bliver alt for brede. , Der vil være visse undtagelser fra denne regel, idet det ikke altid giver mening at bruge emneniveau 2 som grundlag, da der vil være meget få registre. I disse tilfælde er det valgt at bruge emneniveau 1 eller slå emner på niveau 2 sammen. Du kan se oversigten over statistikker fordelt på emner på Danmarks Statistiks hjemmeside , her, . , I fremtiden vil den nye prismodel være bundet op på datapakkerne. Dette træder i kraft for helt nye projekter i 2026 og for eksisterende projekter i 2027. , Du kan læse mere om priser samt finde oversigt over fordelingen af datapakker på følgende side om den nye prismodel , her, .

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/datapakker

    Kvalitetspolitik

    Danmarks Statistik (DST) er en fagligt og politisk uafhængig institution, der udvikler, producerer og publicerer statistik om samfundet. DST udarbejder upartisk og objektiv statistik efter anerkendte metoder og statistiske procedurer. Desuden sikrer DST statistisk fortrolighed. Vores mål er, at statistikkerne er retvisende og pålidelige, sammenhængende og sammenlignelige. , Statistikkerne er defineret ud fra brugernes behov, udgives hurtigt og punktligt og søges præsenteret på en klar og forståelig måde. For at opnå dette, er DSTs faglige uafhængighed fastsat ved lov, jfr. Lov om Danmarks Statistik, og det sikres, at personalet har tilstrækkelig uddannelse og erfaring til at opfylde de løbende statistiske behov., DST producerer og formidler officiel statistik, og sikrer sammenhæng indenfor og imellem statistikkerne, herunder sammenlignelighed over tid og geografiske områder. I videst muligt omfang benyttes eksisterende administrative kilder for at minimere indberetningsbyrden for virksomheder og borgere., DST lægger vægt på god service, effektivitet og omkostningseffektivitet for at opfylde de stigende nationale og internationale ønsker. DST deltager i det internationale samarbejde og lever op til kravene til det europæiske statistiske system., DST arbejder efter veldefinerede metoder og planer. Kvalitetsindikatorer og andre vigtige faktorer vedrørende processer og produkter er veldefinerede, og resultater kontrolleres i overensstemmelse hermed. Hvis kvalitetsindikatorerne ikke er tilfredsstillende, gennemføres ændringer og forbedringer af processer og procedurer., DSTs kvalitetssystem er baseret på de 16 principper i den europæiske statistiske kodeks for god praksis, Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice), der er offentliggjort af Eurostat:, Faglig uafhængighed, 1a. Koordinering og samarbejde, Bemyndigelse til at indsamle data samt adgang til data, Tilstrækkelige ressourcer, Kvalitetsforpligtelse, Statistisk fortrolighed og databeskyttelse, Upartiskhed og objektivitet, God metodologi, Egnede statistiske fremgangsmåder, Begrænset byrde for respondenterne, Omkostningseffektivitet, Relevans, Nøjagtighed og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Sammenhæng og sammenlignelighed, Tilgængelighed og klarhed

    https://www.dst.dk/da/OmDS/kvalitet-og-styring/kvalitet-for-statistikproduktion/kvalitetspolitik

    Mød en kollega: Hanne-Pernille Stax

    "Gode spørgsmål er nøglen til gode tal", Hanne-Pernille Stax, vicekontorchef i kontoret Erhvervsindberetning og -registre, Uddannelse: Cand.mag. i sprogpsykologi, ph.d. i standardiseret professionel interaktion , Forske eller udvikle?, Efter en række spændende år som universitetsforsker med mange enmands-projekter kom jeg i december 2008 til Danmarks Statistik. Den store forskel er, at det tætte tværfaglige arbejde er en selvfølgelig del af hverdagen i mit nye job. , Nøglen til gode data, Jeg har altid været optaget af samspillet mellem sprog, metoder og mennesker når vi producerer viden om verden. Danmarks Statistik pålægger virksomhederne en byrde når de skal indberette. I Erhvervsindberetning og -registre er det mit mål, at vi udvikler gode indberetningsløsninger og støtter indberetterne i at levere korrekte data, så deres arbejde kan resultere i retvisende statistik om samfundets udvikling. Og gode spørgsmål, støttematerialer og support er nøglen til gode tal., Tværfagligt samarbejde, Jeg har en ph.d. i standardiseret interaktion, dvs. formulering og forståelse af instrukser og spørgsmål i surveys og tests. Det var en stor beslutning at forlade universitet. Men jobbet i Danmarks Statistik var attraktivt, fordi jeg kunne anvende mine kompetencer i praksis, og fordi her var mulighed for faglig udvikling i mange forskellige retninger.  , I mit daglige arbejde har jeg en bred kontaktflade med forskellige statistikområder og specialistfunktioner og med danske virksomheder, der leverer data til Danmarks Statistik. Erhvervsindberetning og -registre kan være "øretævernes holdeplads", men det skal også være et godt sted at arbejde. Mange forskellige parter skal spille sammen, og dialogen og de gode og engagerede kolleger giver en masse energi.,  , Du er velkommen til at høre mere om mine opgaver. , Kontakt mig på 28 40 66 14 eller , hps@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Kollegerne/HannePernilleStax

    Mød en kollega: Nuri Peker

    "Jeg havde lyst til noget andet", Nuri Peker, kontormedarbejder (afdelingsleder) i kontoret Interviewservice, Uddannelse: kontoruddannet i Danmarks Statistik,  , Nye opgaver, Efter studentereksamen i Tyrkiet tog jeg en HG (handelsskolernes grunduddannelse) i Danmark, før jeg blev kontorelev i Danmarks Statistik i 2000. Som elev var jeg rundt i tre kontorer, før jeg blev fastansat i Uddannelse i 2002. , I 2010 skiftede jeg kontor til Interviewservice. Og hvorfor nu det? Jeg havde lyst til noget andet., Stikprøver og kundekontakt, I mit nye kontor, , Interviewservice, , løser vi opgaver for kunder. Kunderne er alt fra universiteter og offentlige institutioner til private virksomheder og interesseorganisationer., Jeg står bl.a. for at danne populationer til stikprøver. Dvs. at jeg fx skal finde 100 repræsentative virksomheder, 200 pædagoger eller 1.000 borgere, som vi beder om at besvare en spørgeskemaundersøgelse (typisk online). Vi designer undersøgelserne i tæt dialog med vores kunder., Jeg holder af, at de nye opgaver er tidsmæssigt afgrænsede, og af friheden til selv at planlægge min tid. Flekstiden i Danmarks Statistik gør det muligt for mig at aflevere mine børn i skole uden stress., Netværk, Selv om jeg er skiftet til et andet kontor, spiser jeg stadig frokost med de samme folk som før. Jeg sidder nemlig ved "elevbordet", der består af yngre hk'ere og nuværende elever. Det har jeg gjort, lige siden jeg selv var elev. På den måde har jeg et godt netværk i huset, og jeg ved, hvad der sker rundt omkring i krogene ..., Udgav bog om uddannelse, Når jeg nu kigger tilbage på mine otte år i Uddannelse, kan jeg se, at jeg har nået nogle gode resultater. Bl.a. har jeg udgivet en publikation, der hedder , Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, ., De bøger og andre publikationer, jeg har været med til at skrive, har givet opmærksomhed både i pressen og i undervisningsverdenen. Rigtig rart, at vores statistik bliver brugt ude i samfundet. Det er jo formålet med vores arbejde. , Du er velkommen til at høre mere om mine opgaver. , Kontakt mig på 27 14 82 97 eller , npe@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Kollegerne/NuriPeker

    Varekoder og mængdeenheder

    Gældende varekoder for hvert år, EU's Kombinerede nomenklatur 2025 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2024 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2023 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2022 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2021 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2020 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede-nomenklatur 2019 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2018 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2017 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2016 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2015 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2014 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2013 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2012 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2011 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2010 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2009 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2008 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2007 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2006 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede Nomenklatur - kapiteloversigt, Oversigt over mængdeenheder anvendt i Statistikbanken (VARER og VARER1), Mængdeenheder anvendt i Statistikbanken 1995-2024(Volume units used in StatBank)

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/industriens-salg-af-varer/varekoder-og-maengdeenheder

    Især lærere finder en partner med samme uddannelsesbaggrund

    Med en andel på 19 pct., er folkeskolelærere den uddannelsesgruppe, der i højest grad danner par., 24. august 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Optagelsesbrevene er modtaget, og meget snart starter mange nye studerende på drømmestudiet på en af landets uddannelsesinstitutioner. Udover en kommende uddannelses- og arbejdsmarkedskarriere er der også en sandsynlighed for, at man finder sammen med en partner med samme uddannelse som sig selv. Uddannede folkeskolelærer ligger øverst på listen over par med samme uddannelsesbaggrund., Af de 125.000 danskere, der er uddannede lærere, danner knap 25.000 par. Det svarer til, at næsten hver femte af de uddannede undervisere på landets grundskoler har fundet en partner, der også underviser i deres dagligdag., ”Det er en af de største uddannelsesgrupper, vi har i Danmark, og så er det den mest succesfulde, når det kommer til at finde en partner med samme uddannelse,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Om opgørelsen, Ægtepar, registrerede partnerskaber, samlevende og samboende par tæller som par i denne opgørelse, Uddannelsen er angivet efter højest fuldførte uddannelse, Tallene er opgjort pr. 1. september 2021, Folkeskolelæreruddannelsen er den eneste mellemlange uddannelse, der ligger i top 5, hvis man ser bort fra mindre uddannelser med små datagrundlag., Næstefter læreruddannede følger fire lange videregående uddannelser i top 5 af par med samme uddannelse. 16 pct. af uddannede læger i Danmark danner par, mens pardannelsen mellem kollegaer eller studiekammerater for omtrent 13 pct. af både tandlæger, jurister og erhvervsøkonomer med en cand.merc., Andel af personer, der danner par med en med samme uddannelse pr. 30. september 2021, Kilde: Særkørsel, I den anden ende af skalaen, finder vi bl.a. installatører af vvs-teknik, hvor under 1 pct. har en partner med samme uddannelsesbaggrund. Også skibsmontører, skorstensfejere og kedelanlægsteknikere er sjældent i par med en fra samme fag, når man ser på opgørelsen for par med samme uddannelse.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-08-24-partner-med-samme-uddannelse

    Bag tallene

    Stigende forskningsaktivitet i udenlandske datterselskaber

    21. juni 2013 kl. 9:50 ,  , Antallet af ansatte med FoU-opgaver (forskning og udvikling) i danske datterselskaber i udlandet steg betydeligt i perioden 2009 til 2011 med 59 pct. fra 5.400 til 8.500, mens stigningen i de danske moderselskaber var 7 pct. fra 15.100 til 16.200 ansatte med FoU-opgaver. Til sammenligning har der i samme periode været en tilbagegang på 19 pct. i de virksomheder, der ikke har forskningsaktiviteter i udenlandske datterselskaber i 2011. Det viser , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. , 333, og , 334, , der begge belyser aspekter af danske virksomheders internationale organisering., Stor andel forskningsansatte i Kina, I Kina arbejder 7 pct. af de ansatte i danske industrifirmaers dattersel-skaber med forskning og udvikling. Dermed er Kina klart over gennem-snittet på dette område. På verdensplan arbejder 3 pct. af de ansatte med forskning og udvikling. For de gamle EU-lande (EU-15) og USA og Canada er andelen også 3 pct. I de nye EU-lande (EU-12) er andelen 2 pct., Marketing og salg i Nordamerika, Hele 44 pct. af de ansatte i danske industrifirmaers datterselskaber i USA og Canada beskæftiger sig med salg og marketing mv. Dermed er andelen næsten dobbelt så stor som for hele verden (23 pct.) og de gamle EU-lande (22 pct.) – og en firedobling af Kina (12 pct.) og de nye EU-lande (11 pct.)., Fleste ansatte i de gamle EU-lande, Af de i alt 947.600 ansatte i de udenlandske datterselskaber er 337.400 beskæftiget i de gamle EU-lande. Her er størstedelen – hele 282.500 eller 84 pct. – beskæftiget inden for modervirksomhedens kerneaktivitet. På verdensplan er 779.000 eller 82 pct. beskæftiget med dette., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Peter Bøegh Nielsen, tlf. 39 17 31 11, , pbn@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-06-21-Stigende-forskningsaktivitet-i-udenlandske-datterselskaber

    Pressemeddelelse

    Højt tilbagefald for kortuddannede kriminelle

    3. juli 2013 kl. 9:50 ,  , Kriminelle, der har en grundskoleuddannelse som den højeste uddannelse, har det største tilbagefald til kriminalitet. 40 pct. af personerne uden anden uddannelse end grundskolen, som fik en dom for kriminalitet eller blev løsladt efter afsoning i 2008, faldt tilbage til ny kriminalitet inden for to år (recidiv). Den gruppe med det mindste tilbagefald var personer med en videregående uddannelse. Her var andelen 15 pct. , Dette kan du bl.a. læse i Danmarks Statistiks publikation , Statistisk Årbog 2013, , som udkommer i dag. Her kan du fx også læse, at:,  • Andelen af befolkningen over 15 år, som ryger, er faldet fra halvdelen i 1980 til under en femtedel i 2012.,  • Der var i 2012 i alt 268 vielser, hvor parterne var af samme køn. Samme år var der 28.235 vielser, hvor parterne var mand og kvinde.,  • Regelmæssig receptpligtig medicin blev i 2010 brugt af 48 pct. af den voksne befolkning. Det er en betydelig stigning fra årtusindskiftet, hvor andelen var 35 pct., For 117. gang!, Det er 117. gang, at , Statistisk Årbog, udkommer – og samtlige årbøger helt tilbage til den første udgave fra 1896 ligger på vores , hjemmeside, . En del af statistikkerne fra dengang laves faktisk stadig i dag. Fx kan man konstatere, at de værnepligtige var en del lavere i 1800-tallet. Gennemsnitshøjden for en mand til session i perioden 1879 – 1888 blev målt til 166,6 cm, mens den var oppe på 179,8 cm i 2011. , Spinkel og svag, De unge mænd er tilsyneladende blevet tykkere i de senere år. Fra 2006 til 2011 har der været et fald i andelen af værnepligtige med et BMI under 25 fra 73,1 pct. til 68,3 pct. Der blev ikke opgjort BMI for værnepligtige i slutningen af 1800-tallet, men vi kan i , Statistisk Årbog 1896, se, at 2.135 værnepligtige blev sorteret fra i perioden 1890 – 1894 grundet ”spinkel og svag Legemsbygning.” , Danmarks Statistik er i øjeblikket i gang med at digitalisere en lang række historiske udgivelser helt tilbage til 1787. Du kan læse mere om , digitaliseringsprojektet, på vores hjemmeside. , For yderligere information om , Statistisk Årbog 2013, er du velkommen til at kontakte redaktør Ulla Agerskov, tlf. 39 17 39 39, , uag@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-07-03-Hoejt-tilbagefald-for-kortuddannede-kriminelle

    Pressemeddelelse

    982 personer på 14 år straffet for kriminalitet i 2011

    11. december 2012 kl. 9:50 ,  , Efter nedsættelsen af den kriminelle lavalder blev der i 2011 truffet 1.275 strafferetlige afgørelser i forhold til personer, der var 14 år på gerningstidspunktet. 1.091 afgørelser var fældende, dvs. personen blev fundet skyldig. Det svarer til 86 pct., hvilket er på niveau med andelen blandt de 15-19-årige. , Dommene var fordelt på 982 forskellige personer, hvoraf drenge udgjorde to tredjedele. Pigerne blev især dømt for tyveri og herunder især butikstyveri, mens drengene også blev dømt for indbrud, røveri og hærværk. 71 pct. af de fældende afgørelser gav bødestraf, mens 18 pct. var betinget frihedsstraffe. , Det fremgår af publikationen , Kriminalitet 2011, , der udkommer i dag. Her kan du også læse, at: , • I 2011 blev der anmeldt 466.765 overtrædelser af straffeloven, hvilket er et fald på 1 pct. i forhold til 2010. Faldet skyldes især færre anmeldelser af indbrud, hærværk og biltyverier. , • Der blev i alt registreret 73.806 ofre for personfarlig kriminalitet i 2011. Det er 10 pct. flere end i 2010. Stigningen skyldes i overvejende grad flere ofre for taske- og lommetyverier. , • Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun halvdelen fundet skyldige. Andelen af sigtede for voldtægt var 21 pct. , • Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe for overtrædelse af straffeloven var 7,5 måneder. For særlig alvorlig vold var den 55,7 måneder. , • 32 pct. af de mænd og 14 pct. af de kvinder, der i 2008 blev løsladt efter endt afsoning eller fik en fældende strafferetlig afgørelse, begik en ny lovovertrædelse inden for to år. Størst var andelen blandt personer uden anden uddannelse end grundskolen, hvor 44 pct. af mændene og 21 pct. af kvinderne begik ny kriminalitet. , For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Laursen på tlf. 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-12-11-kriminalitet

    Pressemeddelelse

    Flere svin vest for Storebælt

    19. februar 2014 kl. 9:00 ,  , Fra 1990 til 2012 er antallet af svin vokset med 35 pct. i Vestdanmark, mens bestanden i Østdanmark i dag er på samme niveau som i 1990. Fire ud af fem svin befinder sig i Jylland og på Fyn., I 1990 var der 24.600 bedrifter med svin i Vestdanmark og 5.300 i Østdanmark. I 2012 var disse tal faldet til 3.600 bedrifter vest for Storebælt og kun 600 bedrifter i resten af landet. Antallet af svin er samtidig øget fra 9,5 mio. i 1990 til 12,3 mio. i 2012. For hver bedrift var der i 1990 i gennemsnit 318 svin mod ca. 3.000 i dag., Oplysningerne fremgår af , Jordbruget i Danmark, , der udkommer i dag. Her finder man også disse facts:, 7 pct. af de danske landbrugsbedrifter sælger produkter direkte til forbrugerne. Det kan enten være egentlige gårdbutikker eller stalddørssalg. , 24 pct. af de økologiske bedrifter driver en gårdbutik. , Gårdbutikker er mest udbredt på Fyn, hvor de findes på 14 pct. af bedrifterne. , Gennem de seneste 30 år har det danske jordbrug gennemgået en kraftig strukturel udvikling, hvor antallet af bedrifter er mere end halveret. Der er blevet færre, større og mere specialiserede bedrifter. , Der findes i dag omkring 40.000 landbrugsbedrifter. Heraf er 12.000 heltidsbedrifter. , Gælden i dansk jordbrug har været stigende. Faldende renter har til gengæld været med til at holde jordbruget rentabelt i de seneste år. , Siden 2008 har der været negative nettoinvesteringer i dansk jordbrug, hvilket betyder, at nedslidningen af bygninger og maskiner m.m. ikke modsvares af nye investeringer. , Landbrugets areal udgør 2,6 mio. hektar. Det svarer til 61 pct. af det samlede danske areal. , Det er første gang, Danmarks Statistik offentliggør ovenstående oplysninger om gårdbutikker. Læs mere om gårdbutikker i publikationens kapitel 5., Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/jordbDK, ., For yderligere information er du velkommen til at kontakte:, Dennis Hansen, tlf. 39 17 36 67, , deh@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-02-19-Flere-svin-vest-for-Storebaelt

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation