Forside

Søgeresultat

Viser resultat 731 - 740 af 1720

Virksomheder og privates it-sikkerhed halter

Både virksomheder og private oplever problemer i forhold til at beskytte deres computere. Således har en ud af tre private internetbrugere været udsat for en computervirus det seneste år, mens hver fjerde virksomhed har været ramt af systemsvigt eller ødelæggelse af data som følge af svigt i hardware eller software. Det viser tal, som Danmarks Statistik offentliggør i dag som del af en særlig undersøgelse om it-sikkerhed., 16. november 2010 kl. 0:00 , , Virksomheder og privates it-sikkerhed halter, , Både virksomheder og private oplever problemer i forhold til at beskytte deres computere. Således har en ud af tre private internetbrugere været udsat for en computervirus det seneste år, mens hver fjerde virksomhed har været ramt af systemsvigt eller ødelæggelse af data som følge af svigt i hardware eller software. Det viser tal, som Danmarks Statistik offentliggør i dag som del af en særlig undersøgelse om it-sikkerhed. , , I dagens offentliggørelser , Befolkningens brug af internet 2010, og , Danske virksomheders brug af it 2010, fremgår det også, at: , 1 ud af 50 virksomheder har det seneste år oplevet, at medarbejdere videregav fortrolige data enten ved en fejl eller med vilje. , Virksomheder med mindst 50 ansatte er mere sårbare i forhold til svigt i hardware eller software end mindre virksomheder. , Ni ud af ti internetbrugere bruger sikkerhedssoftware eller værktøjer på deres computer. Fire pct. opdaterer aldrig deres software. , Fire ud af ti internetbrugere laver aldrig sikkerhedskopier af deres private billeder og dokumenter. Det svarer til 1,4 millioner borgere. , Fire pct. har været udsat for misbrug af deres personoplysninger., Du kan læse mere i de vedhæftede Nyt fra Danmarks Statistik. , , For yderligere oplysninger om virksomhederne kontakt venligst Martin Lundø tlf. 39 17 38 73, , mlu@dst.dk, og for befolkningens brug kontakt Agnes Tassy tlf. 39 17 33 67, , ata@dst.dk, . ,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-11-16-Virksomheders-og-privates

Pressemeddelelse

Danmark og danskerne på godt og ondt

Vi drikker mindre øl og mere vin, foretrækker Spanien som feriedestination og så er vores uddannelsesniveau stigende. Det er bare nogle af de mange oplysninger, der fremgår af Statistisk Årbog 2011, som i detaljer beskriver danskerne og det danske samfund., 15. juni 2011 kl. 0:00 , , Danmark og danskerne på godt og ondt, Vi drikker mindre øl og mere vin, foretrækker Spanien som feriedestination og så er vores uddannelsesniveau stigende. Det er bare nogle af de mange oplysninger, der fremgår af Statistisk Årbog 2011, som i detaljer beskriver danskerne og det danske samfund. , Her kan du også læse, at: , 77 pct. af alle par, der bor sammen, er gift. Andelen af gifte er dog faldende - især blandt de unge. I 1980 var 66 pct. af de 30-årige gift, i 2011 var det 34 pct. , Vi ser flere og flere danske film. I 2010 blev der solgt 18 pct. flere billetter til danske film end året forinden. Billetter til danske film udgjorde 22 pct. af det samlede billetsalg. Den mest sete danske film i 2010 var Klovn - The Movie. , Gennemsnitsalderen for dem, der overtræder loven, er lige under 35 år. Yngst er de voldsdømte, mens de ældste kriminelle har en større tilbøjelighed til økonomisk kriminalitet. , Danskerne så i 2010 i gennemsnit tv i 3 timer og 21 minutter dagligt. Det er en stigning på 12 minutter i forhold til 2009. Folk over 55 har det højeste tv forbrug med 4 timer og 7 minutter dagligt. , 13 milliarder sms-beskeder sendte danskerne i 2010 fra deres mobiltelefoner. Det blev derudover til 85 millioner mms-beskeder. , Den danske befolkning bliver ældre og ældre. Siden 1980 er gennemsnitsalderen i Danmark steget med 3,5 år. , Årbogen kan købes eller downloades på , www.dst.dk/aarbog, . For yderligere oplysninger kontakt Ulla Agerskov, tlf. 39 17 39 39, mail , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-06-15-Danmark-og-danskerne-paa-godt-og-ondt

Pressemeddelelse

Den nyfødte hedder Freja eller Mikkel

Barnet hedder Freja eller Mikkel. I hvert fald hvis det blev født i 2009. Her topper de to navne nemlig navnelisterne for piger og drenge. Det viser den nye navneopgørelse fra Danmarks Statistik., 13. juli 2010 kl. 0:00 , , Den nyfødte hedder Freja eller Mikkel, Barnet hedder Freja eller Mikkel. I hvert fald hvis det blev født i 2009. Her topper de to navne nemlig navnelisterne for piger og drenge. Det viser den nye navneopgørelse fra Danmarks Statistik. , Mikkel har skubbet Lukas af tronen, mens Freja ligger nummer et hos pigerne. , Esther hoppede 25 pladser op af listen i forhold til året før og ligger som årets højdespringer for pigerne nu nr. 47. Drengenes højdespringer var Adam, der rykkede 11 pladser op som nr. 40. , Den nye navneopgørelse, som dækker hele kalenderåret 2009, betyder samtidig et farvel til Camilla, som i 1987-1996 lå i toppen af navnelisten, Hannah, som var ny sidste år, Rebecca, Johan, David og Laurits, der alle røg helt ud af top-50. I stedet kan vi byde velkommen til Esther, Rosa, Liv samt Adam, Alfred og Julius. , Læs mere om navneopgørelsen i vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, og se, hvor mange der hedder det samme som dig på , www.dst.dk/navne, . , For yderligere oplysninger kontakt Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-07-13-Nyfoedte-hedder

Pressemeddelelse

Vi ryger og drikker mindre

Forbruget af vin steg i 2009 med 2 pct. sammenlignet med året før, mens ølforbruget faldt 6 pct. Siden 2005 er forbruget af vin steget 9 pct. og forbruget af øl faldet 17 pct., 2. juli 2010 kl. 0:00 , , Vi ryger og drikker mindre, Samlet set er forbruget af alkohol faldet i 2009. , Forbruget af vin steg i 2009 med 2 pct. sammenlignet med året før, mens ølforbruget faldt 6 pct. Siden 2005 er forbruget af vin steget 9 pct. og forbruget af øl faldet 17 pct. , Dette kan du læse mere om i vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, Forbrug af alkohol og tobak 2009, , der udkommer i dag. , Læs bl.a. også, at: , Omregnet til ren alkohol er forbruget af vin ikke vokset, selv om mængden af vin er steget. , Stigningen i vores forbrug af vin er således sket blandt produkter med relativt lavt indhold af alkohol som fx cider på bekostning af mere traditionelle typer vin med en højere alkoholprocent. , Vi ryger mindre. Forbruget af cigaretter, cigarillos mv. faldt i 2009 med ca. 70 mio. stk. svarende til, at hver indbygger over 14 år i gennemsnit røg 20 cigaretter færre. , Vi drikker 14 genstande om ugen - svarende til 11,1 liter ren alkohol om året. , Det er 2 genstande mindre om ugen end for 5 år siden., Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information kontakt da venligst Christian Lindeskov på tlf. 39 17 34 35 eller , chl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-07-02-Ryger-og-drikker-mindre

Pressemeddelelse

Vi tager bilen, når vi holder ferie i Danmark

Ferierejsen i Danmark foretages uden sammenligning med bil. 50 pct. vælger sommerhuset, og turen går oftest til Nordjylland., 14. juli 2010 kl. 0:00 , , Vi tager bilen, når vi holder ferie i Danmark, , Ferierejsen i Danmark foretages uden sammenligning med bil. 50 pct. vælger sommerhuset, og turen går oftest til Nordjylland. , Vi tager flyveren, når ferien holdes i udlandet. Her tager vi oftest til Spanien og Italien. Sverige er tredje mest foretrukne feriemål uden for Danmark. , Det viser , Ferie- og forretningsrejser 2009, som udkommer i Statistiske Efterretninger i dag. , Her kan du også læse, at danskere typisk tager på badeferie, når de rejser til udlandet. Således tog 26 pct. af sted på ferie for at bade, mens 17 pct. tog på storbyferie. , Du kan også læse om, at juli er den klart mest populære feriemåned efterfulgt af august. Hver femte ferierejse til udlandet i 2009 foregik i den midterste sommermåned. , Desuden kan du læse mere om, hvor mange penge rejsen koster. De 25-44 årige foretager de dyreste rejser. , Se også mere detaljerede oplysninger om danskernes ferievaner i både ind- og udland samt om rejsernes destination efter alder, fordelt på måneder, varighed, foretrukne transportmiddel og indkvarteringsform i vedhæftede , Statistiske Efterretninger, . , For yderligere oplysninger kontakt Else-Marie Rasmussen, tlf. 39 17 33 62, , emr@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-07-14-vi-tager-bilen

Pressemeddelelse

Flere besøger danske museer

De danske museer havde over en kvart million flere besøgende i 2009 i forhold til året før., 16. april 2010 kl. 0:00 , , Flere besøger danske museer, De danske museer havde over en kvart million flere besøgende i 2009 i forhold til året før. I alt lagde 10,7 mio. personer vejen forbi et museum, hvilket svarer til en fremgang på 2 pct., og dermed ligger besøgstallet nu kun lidt over en halv million lavere end i rekordåret 1996, der var kulturår., Louisiana i Nordsjælland er stadig det mest besøgte museum på trods af et fald i besøgstallet på 15 pct. Statens Museum for Kunst, der er landets tredjemest besøgte, havde en fremgang i besøgstallet på 26 pct. og ligger med knap 393.000 besøgende lige efter Nationalmuseet, Prinsens Palais, på andenpladsen med 397.000., Den Gamle By i Århus er med 362.000 besøgende det mest besøgte museum vest for Storebælt og det fjerdemest besøgte i Danmark., Det er primært kulturhistoriske museer, der fanger de besøgendes interesse. Kulturhistoriske museer tegnede sig således for 61 pct. af de besøgende, mens fx kunstmuseer måtte nøjes med 26 pct. af besøgende., Læs mere om besøgstallene for hvert eneste danske museum rundt omkring i landet i , Nyt fra Danmarks Statistik, og , Statistiske Efterretninger, . De udkommer begge i dag., For yderligere oplysninger kontakt venligst Peter Vig Jensen, tlf. 39 17 31 41, , pvj@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-16-Museumsstatistikken

Pressemeddelelse

Store tælledag på fredag

Alt skal tælles på fredag, når der er officiel tællingsdag i landbruget - også kaldet Store tælledag., 12. maj 2010 kl. 0:00 , , Store tælledag på fredag, Alt skal tælles. Køer, grise, heste, kaniner, bistader, areal på væksthuse, på marker og meget andet. Det hele sker på fredag. Her er det nemlig officiel tællingsdag i landbruget - også kaldet Store tælledag., Alle omkring 50.000 landmænd i Danmark skal have kuglepen og blok frem og tælle alt i bedrifterne. Der skal altså tal på dyr, jord, væksthuse og meget mere., Landbrugets totaltælling er langt fra hverdagskost. Det sker nemlig kun hvert tiende år. I de mellemliggende år laves kun stikprøvetællinger. Til gengæld bliver totaltællingen foretaget grundigt over hele EU, når det nu skal være. Det er nemlig ikke kun de danske, men samtlige landmænd i EU, der skal igennem samme tælling i løbet af 2010., Seneste totaltælling var i 1999, og her talte landmændene i Danmark sig bl.a. frem til 640.000 malkekøer og 20 mio. høns., Lettere at indberette elektronisk, Tallene blev dengang skrevet i et papirskema, som posten sørgede for kom retur til Danmarks Statistik. Sådan kan man stadig gøre, men Danmarks Statistik har gjort det endnu lettere for landmændene at indberette tallene fra Store tælledag., Nu er det nemlig muligt at indberette de mange data elektronisk via hjemmesiden virk.dk, hvilket kun kræver en digital medarbejdersignatur. Fra 2012 bliver den elektroniske indberetning obligatorisk., Læs meget mere om fredagens Store tælledag i , Netmagasinet Bag Tallene, , hvor en landmand bl.a. selv fortæller om totaltællingens betydning.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-05-12-Storetaelledag

Pressemeddelelse

17 nye byer på landkortet

Hele 17 nye bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer, mens 13 bysamfund har mistet deres status som byer., 15. april 2010 kl. 0:00 , , 17 nye byer på landkortet, Hele 17 nye bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer. De har det seneste år alle øget indbyggertallet til 200 eller derover og opfylder dermed kravet for at blive registreret som by., Seks af de 17 byer ligger i Vest- og Sydsjælland (Høve, Klint, Kisserup Strand, Ugerløse, Kongsmark Strand og Radsted), mens både Fyn og Nordjylland hver har fået tre nye byer. To nye byer har set dagens lys i Nordsjælland, og Sydjylland, Østjylland og Vestjylland tegner sig for hver én ny by., Fire af de nye byer (Ølsted Strandhuse i Nordsjælland, Høve i Vest- og Sydsjællland, Oksby i Sydjylland og Vidstrup i Nordjylland) nåede kun at have et enkelt år uden status som by, før de altså igen fik mindst 200 indbyggere., Til gengæld nåede bysamfundene Ny Hagested i Vest- og Sydsjælland, Nørskovlund i Østjylland og Kølby i Nordjylland kun at være by i et år, inden indbyggertallet igen dalede til under 200., Farvel til 13 byer, I alt har 13 bysamfund mistet deres status som byer. Blandt disse er fx Brundby på Samsø med nu 193 indbyggere og Sandager på Fyn, hvor kun én indbygger skiller bysamfundet fra at have status som by., Generelt bor flere mennesker i byerne. Således har hver tredje dansker i dag adresse i en by med mindst 50.000 indbyggere. Hver femte dansker bor i Hovedstadsområdet., Læs mere om befolkningens bopæl og byernes størrelse i Danmarks Statistiks seneste byopgørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i , Statistiske Efterretninger, . De udkommer begge i dag., For yderligere oplysninger kontakt Henning Christiansen, tlf. 39 17 33 05, , hch@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-15-Byopgoerelsen

Pressemeddelelse

Fiskere, tjenere og kokke risikerer at dø tidligt

Mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø tidligt., 16. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Fiskere, tjenere og kokke risikere at dø tidligt, Mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø for tidligt. Deres dødelighed er omkring 70 pct. højere end gennemsnittet. Fiskerne omkommer især i ulykker, mens kokke og tjenere bliver ramt af lungekræft og hjertesygdomme., Det viser den nye publikation , Dødelighed og erhverv 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970, , som udkommer i dag. Publikationen beskriver dødeligheden for de forskellige erhverv i Danmark i tiårsperioden 1996-2005. Grundlaget for analysen er alle 20-64-årige 1. januar 1996 med deres daværende erhverv., Flere markante konklusioner fra publikationen følger her:, Landmænd, folkeskolelærere, sygeplejersker og tandlæger har lav dødelighed. , Mandlige læger og politibetjente har også lav dødelighed. , Langvarig arbejdsløshed øger dødeligheden for mænd, men ikke for kvinder. , Kvindelige sygeplejersker og mandlige læger har høj dødelighed som følge af selvmord. , Jo højere uddannelse, des mindre er risikoen for at dø for tidligt. Især for mænd. Mænd uden erhvervsuddannelse har en næsten dobbelt så høj dødelighed som mænd med lang videregående uddannelse, og forskellen er større i dag end for ti år siden. , Dødelighed og erhverv 1996-2005, er på 95 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/14686, . Publikationen kan også købes i trykt form i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Prisen er 100 kr., For yderligere oplysninger kontakt venligst specialkonsulent Lisbeth Laursen, tlf. 39 17 31 03, , lil@dst.dk, , eller specialkonsulent Jørn Korsbø Petersen, tlf. 39 17 32 33, , jkp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-12-16-Doedelighed-og-erhverv

Pressemeddelelse

Rekord mange indvandrerkvinder er under uddannelse

Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande uddanner sig som aldrig før., 15. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Rekord mange indvandrerkvinder er under uddannelse, Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande uddanner sig som aldrig før. Andelen af 20-årige ikke-vestlige indvandrerkvinder under uddannelse er i de seneste ti år steget fra 23 pct. til rekordhøje 41 pct. Dermed svarer deres nuværende niveau stort set til det niveau 20-årige kvinder med dansk oprindelse under uddannelse ligger på., Det viser den nye publikation , Indvandrere i Danmark 2009, , som udkommer i dag. Her har Danmarks Statistik samlet oplysninger fra forskellige statistikområder for at give et så bredt og nuanceret billede som muligt af indvandreres og efterkommeres stilling i det danske samfund., Af andre interessante konklusioner i publikationen er bl.a., at:, Hver sjette dansker vil ifølge en fremskrivning have indvandrerbaggrund i 2050 mod hver tiende i dag , De ikke-vestlige indvandrere er stærkt overrepræsenterede blandt modtagere af dagpenge- og kontanthjælp. Det gælder i særlig høj grad 18-64-årige kvindelige kontanthjælpsmodtagere, som hverken er ledige eller i aktivering og dermed ikke arbejdsmarkedsparate , Blandt de, der afsluttede en lang videregående uddannelse i perioden 2004-2006, var beskæftigelsesfrekvensen i 2007 omkring 20 procentpoint højere for personer med dansk oprindelse sammenlignet med ikke-vestlige indvandrere , Ikke-vestlige efterkommere, som alle er født i Danmark, har en klart højere kriminalitet end ikke-vestlige indvandrere. Kriminaliteten er således 33 pct. højere for mandlige ikke-vestlige indvandrere sammenlignet med hele den mandlige befolkning, mens den er hele 117 pct. højere for ikke-vestlige efterkommere ¿ begge tal er korrigeret for forskelle i alder og socioøkonomisk status. , Indvandrere i Danmark 2009, er på 219 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/13467, . Man kan også købe den i trykt form i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, ., Læs også , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 553, , om udviklingen i antallet af personer med indvandrerbaggrund i befolkningen de næste 40 år., For yderligere oplysninger kontakt venligst fuldmægtig Thomas Michael Nielsen, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-12-15-Indvandrere-i-Danmark

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation