Søgeresultat

NYT: Hver tiende kreatur er økologisk

Bestanden af husdyr 2025

11. februar 2026, Andelen af økologisk kvæg i den danske kvægbestand var 10,2 pct. eller 142.800 stk. pr. 31. december 2025. Langt det meste økologiske kvæg var køer og kvier med 89,6 pct., mens andelen af køer og kvier udgjorde 85,6 pct. af den konventionelle bestand. De konventionelle bedrifter har dermed en lidt større andel af tyre og stude beregnet til slagtedyr., Kilde: Egne beregninger, Kvæg er primært til produktion af mælk, Både den konventionelle og økologiske kvægproduktionen i Danmark er primært baseret på produktion af mælk, og derfor er langt de fleste køer malkekøer. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, når de kælver første gang i to-års alderen. De er derfor længere tid i bestanden. De fleste mælkeproducenter opfeder ikke tyrekalvene, men sælger dem til eksport eller til bedrifter, som er specialiseret i produktion af slagtedyr. , De foreløbige tal for 2025 viser, at der blev slagtet 400.000 kreaturer i Danmark og eksporteret 105.500 stk., , se , www.statistikbanken.dk/ani41, . Totalt blev der slagtet , 25.000 økologiske kvæg, hvilket er 6,3 pct. af slagtningerne. 55 pct. af de økologiske dyr var økologiske køer eller 14.000 stk. Kun 5.300 økologiske handyr blev slagtet, hvoraf langt de fleste var stude (3.900 stk.), Nedgang i kvægbestand, men lidt flere malkekøer, Bestanden af kvæg i Danmark var 1,4 mio. stk. pr. 31. december 2025. Det er et fald på 1,0 pct. eller 14.000 stk. i forhold til 31. december 2024. Der var 548.000 malkekøer, hvilket er 1,0 pct. flere end året før. Mens antallet af ammekøer er faldet 5,8 pct. til 59.000 stk. Bestanden af tyre og stude var 196.000 stk., hvilket er 0,2 pct. færre end på samme tidspunkt året før. Antallet af kvier faldt med 2,5 pct. til 597.000 stk., hvoraf 171.000 var drægtige. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , ani71, Større svinebestand, Den danske svinebestand var 12,3 mio. svin pr. 1. januar 2026, hvoraf de 132.000 var økologiske. Det er en stigning på 6,0 pct. svarende til 690.000 flere svin i forhold til 1. januar 2025 og den største bestand de seneste fire år. Antallet af søer steg med 1,4 pct. til 956.000 stk. Der var 196.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,9 pattegrise, dvs. 2,5 mio. pattegrise i alt. Antallet af andre drægtige søer steg med 1,1 pct. til 546.000 stk., mens antallet af sopolte steg med 8,3 pct. til 234.000 stk. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere smågrise og slagtesvin, Der var både flere smågrise og slagtesvin, idet antallet af fravænnede svin under 50 kg steg med 5,8 pct. til 5,77 mio. stk., mens der for slagtesvin på 50 kg og derover steg med 10,9 pct. til 2,78 mio. stk. Dog kan der være overgående slagtesvin ved årsskiftet, som bliver slagtet senere. , Faldende bestande af kvæg og svin i EU, I EU ses generelt en faldende bestand af både kvæg og svin. I 2024 faldt antallet af kvæg med 2,5 pct. til 72 mio. stk., og svin faldt med 0,5 pct. til 132 mio. stk., se , Husdyrbestanden i EU, . I 2024 var der flest kvæg i Frankrig (16,5 mio.) og i Tyskland (10,5 mio.) efterfulgt af Frankrig, Irland og Polen med hver lidt over 6,1 mio. stk. Spanien er det land i Europa, hvor der er flest svin - i 2024 var der 34,6 mio., Tyskland var næststørst med 21,3 mio. Frankrig med 11,7 mio. og dernæst Danmark med 11,6 mio. svin. , Kvægbestanden,  , 2024, 2025, Ændring,  , 31. dec., 30. marts, 31. juni, 30. sept. , 31. dec., 31. dec 2024, - 31. dec. 2025,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 413, 857, 1, 409, 400, 1, 408, 211, 1, 408, 552, 1, 399, 866, -13, 991, -1,0, Tyre og stude, 196, 239, 197, 561, 196, 030, 195, 382, 195, 759, -, 480, -0,2, Under ½ år, 94, 930, 93, 317, 95, 423, 96, 918, 96, 992, 2, 062, 2,2, ½ år-1 år, 72, 186, 73, 127, 66, 838, 66, 848, 70, 796, -1, 390, -1,9, 1-2 år, 19, 934, 21, 763, 23, 251, 21, 579, 19, 431, -, 503, -2,5, 2 år og over, 9, 189, 9, 354, 10, 518, 10, 037, 8, 540, -, 649, -7,1, Kvier, 611, 989, 605, 002, 602, 809, 602, 708, 596, 672, -15, 317, -2,5, Under ½ år, 164, 528, 163, 984, 165, 135, 165, 697, 167, 909, 3, 381, 2,1, ½ år-1 år, 159, 131, 159, 188, 153, 895, 154, 197, 155, 262, -3, 869, -2,4, 1-2 år, 251, 421, 247, 205, 247, 977, 246, 417, 239, 525, -11, 896, -4,7, 2 år og over, 36, 909, 34, 625, 35, 802, 36, 397, 33, 976, -2, 933, -7,9, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 177, 778, 172, 456, 174, 660, 174, 065, 171, 236, -6, 542, -3,7, 1-2 år, 157, 234, 154, 542, 156, 824, 155, 568, 153, 034, -4, 200, -2,7, 2 år og over, 20, 544, 17, 914, 17, 836, 18, 497, 18, 202, -2, 342, -11,4, Køer, 605, 629, 606, 837, 609, 372, 610, 462, 607, 435, 1, 806, 0,3, Malkekøer, 542, 780, 544, 810, 546, 792, 548, 752, 548, 209, 5, 429, 1,0, Ammekøer, 62, 849, 62, 027, 62, 580, 61, 710, 59, 226, -3, 623, -5,8, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Svinebestanden,  , 2025, 2026, Ændring, 1. jan. 2025,  , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2026,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 11, 583, 11, 624, 11, 887, 12, 015, 12, 274, 691, 6,0, Avlsorner , 10, 9, 9, 9, 9, - 1, -10,0, Søer i alt: , 943, 935, 934, 950, 956, 13, 1,4, Gylte , 179, 178, 176, 180, 182, 3, 1,7, Andre drægtige , 540, 530, 531, 541, 546, 6, 1,1, Diegivende , 192, 194, 195, 200, 196, 4, 2,1, Golde , 32, 33, 32, 29, 32, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 5, 5, 5, 6, 0, 0,0, Sopolte , 216, 223, 214, 213, 234, 18, 8,3, Pattegrise ved søerne , 2, 451, 2, 469, 2, 494, 2, 570, 2, 524, 73, 3,0, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 454, 5, 504, 5, 694, 5, 614, 5, 768, 314, 5,8, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 503, 2, 479, 2, 537, 2, 654, 2, 777, 274, 10,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Bestanden af husdyr 2025, 11. februar 2026 - Nr. 26, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Bestanden af husdyr, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen. Svinebestanden opgøres på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Ved tællingen 1. januar 2025 var stikprøven på ca. 1.285 bedrifter. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53928

Nyt

NYT: 79 pct. af dagens biler kører stadig i 2030

Motorparken (tillæg) bestanden af personbiler 1. januar 2025

27. marts 2025, I begyndelsen af 2025 kørte der 2,86 mio. personbiler på de danske veje. 2,26 mio. af disse, svarende til 79 pct., vil stadig køre på de danske veje i 2030, hvis det nuværende mønster for den aldersbetingede afgang fra bilbestanden fortsætter., Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken., Bestanden er kun vokset lidt i løbet af 2024, Den aktuelle bestand af personbiler er på 2,86 mio., og det er 37.000 eller 1,3 pct. flere end for et år siden. Denne tilvækst er større end de 10-25.000, der har været niveauet i 2022 og 2023. Overordnet set har der i de seneste par år været en betydelig lavere tilgang, sammenlignet med 2013-2021, hvor tilvæksten lå på 50-75.000 årligt. , Større afgang af nye biler, mindre af de ældre, Afgangen i 2024 ligger med 4,5 pct., som har været niveauet de sidste fem år, hvor det før 2020 typisk lå op mod 6 pct. , Afgangsmønstret for de forskellige årgange - den aldersbetingede afgang - har i de seneste to år ændret sig ret betydeligt i forhold til mønstret de foregående fem år, idet især bilerne ældre end 10 år er forsvundet i mindre omfang. Brugerne har med andre ord holdt ved deres 'gamle' biler., Biler, der er under et år gamle, er de seneste fem år udgået af bestanden i betydeligt større omfang end tidligere, hvilket sandsynligvis hænger sammen med en større andel af leasingbiler på korte leasingkontrakter. , Den ældste bestand af personbiler de seneste 30 år, Bestandens gennemsnitsalder er steget fra 9,0 år for tre år siden til 9,8 år pr. 1. januar 2025. Det er den højeste gennemsnitsalder i mere end 30 år. Stigningen hænger sammen med den relativt lave aldersbetingede afgang for især de ældre biler kombineret med den lave tilvækst i bestanden siden 2022., Kortere middellevetid for nye biler, Den høje aldersbetingede afgang for de nye biler registreret i 2024 medfører, at middellevetiden - den forventede levetid - for en 0-årig bil fra 2025 er 16,4 år mod 15,3 år for de 0-årige i 2023, hvor afgangen af de nye biler var væsentligt lavere., Personbilers gennemsnitsalder og middellevetid. 1. januar,  , 2007, 2009, 2011, 2013, 2015, 2017, 2019, 2021, 2023, 2025,  , antal år, Gnsn. alder, 9,1, 9,1, 9,4, 9,3, 9,1, 8,9, 8,8, 8,9, 9,4, 9,8, Middellevetid,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , for 0-årige, 1, 17,1, 15,9, 16,9, 16,1, 16,0, 15,1, 15,1, 16,0, 15,3, 16,4, 1, Registreret som nye i året ÷ 1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil8, Elbiler og plugin hybrider er domineret af nye biler, At elbilerne og plugin hybriderne er relativt nye fænomener i den danske bilpark fremgår tydeligt, når man ser på drivmidlernes aldersprofil. Således er 93,6 pct. af elbilerne 0-5 år gamle, mens det samme gælder 85,4 pct. af plugin hybriderne. For de fossile biler er billedet et andet, idet kun 16,9 pct. af benzinbilerne og 9,3 pct. af dieselbilerne er under fem år. , Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken., Vidt forskellig aldersprofil for husholdningernes og erhvervenes biler, Der er også stor forskel på personbilernes aldersprofil alt efter om brugeren er i husholdningerne eller erhvervene. Således er 64,7 pct. af erhvervenes biler 0-5 år gamle, mens det samme kun gælder 25,2 pct. af husholdningernes biler. Ældre biler er der ikke mange af i erhvervene, idet kun 14,8 pct. er 10 år eller ældre. For husholdningernes vedkommende er 41,7 pct. 10 år eller ældre. , Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken., Fra bestand 1. januar til bestand år+1,  , 2014-2015, 2024-2025, 2028-2029 estimeret,  ,  , Afgang, bestand, primo, Forde-, ling af , afgang,  , Afgang, bestand, primo, Forde-, ling af , afgang,  , Afgang, bestand, primo, Forde-, ling af , afgang,  , stk., pct., stk., pct., stk., pct., Bestand 1. januar, 2, 278, 121,  ,  , 2, 827, 864,  ,  , 2, 954, 015, Tilgang nye, 188, 418,  ,  , 173, 471,  ,  , 171 249, 1, Afgang , -, 136, 961, -5,6, 2, 100, -, 136, 431, -4,5, 2, 100, -161, 371, -5,2, 2, 100, 0-4 årige, -, 12, 004, -1,5, 8,8, -, 6, 044, -0,7, 4,4, -5, 490, -0,7, 3,4, 5-9 årige, -, 13, 167, -1,9, 9,6, -, 26, 490, -2,8, 19,4, -22, 548, -2,8, 14,0, 10-14 årige, -, 23, 095, -5,1, 16,9, -, 33, 290, -4,7, 24,4, -39, 409, -4,9, 24,4, 15-19 årige, -, 62, 266, -16,8, 45,5, -, 44, 510, -12,8, 32,6, -58, 594, -12,3, 36,3, 20 årige +, -, 26, 429, -18,7, 19,3, -, 26, 097, -13,5, 19,1, -35, 331, -13,9, 21,9, Tilgang netto, 51, 457, 2,3, 3, -, 37, 040, 1,3, 3, -, 9, 877, 0,3, 3, -, Bestand,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1. januar år+1, 2, 329, 578,  ,  , 2, 864, 904,  ,  , 2, 963, 892,  ,  , Anm.: Tilgang nye er summen af nyregistreringer og importerede 0-årige. Afgang er korrigeret for import af brugte biler, som ikke indgår i tilgangen (1 år eller ældre)., 1, Vægtet gennemsnit for 2024-2028. , 2, Afgang i pct. af bestanden 1. januar året + nyregistreringer. , 3, Nettotilgang i pct. af bestanden 1. januar året. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil8, Motorparken (tillæg) bestanden af personbiler 1. januar 2025, 27. marts 2025 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Motorparken (tillæg), Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Den aldersbetingede afgang er den afgang, der sker fra det ene år til det næste af den rest af den oprindelige tilgang, der er tilbage af en given aldersgruppe. Fx er der primo 2024 87,4 pct. tilbage af de 10-årige (registreret i 2014), mens der primo 2023 var 90,2 pct. tilbage af de nye biler fra 2013. Det skal bemærkes, at afgangen er upåvirket af den oprindelige tilgang af nye biler. Den forholdsvis store og stigende afgang af 0- og 1-årige biler over de seneste 15 år hænger bl.a. sammen med bevægelserne på leasing- og udlejningsmarkedet, hvor bilerne efter en relativ kort leasingperiode afmeldes for enten senere (i det nye år) at blive solgt og genregistreret eller at blive eksporteret. Fremskrivningen af nyregistreringerne er lavet med eksponentiel regression, hvor år og antallet af personer over 20 år er brugt som regressorer. Befolkningstallene er hentet fra statistikbankstabellerne , www.statistikbanken.dk/BEFOLK2, og , FRDK124, . I fremskrivningen af bestanden for de kommende år beregnes restbestanden af en given aldersgruppe i en given årgang ud fra den afgang, som årgangen før havde for den tilsvarende aldersgruppe. Eksempelvis er afgangen af 10-årige i årgang 2024 fra 2024 til 2025 sat til den samme som afgangen af 10-årige i årgang 2014 fra 2023 til 2024. I fremskrivningen er det forudsat, at det aktuelle afgangsforløb betinget af bilernes alder fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer fx billigere batterier og skalafordele i elbilproduktionen vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossildrevne biler og elbiler. Bilernes gennemsnitsalder beregnes som et gennemsnit af alle bilernes alder, der i sig selv beregnes som 1. januar (opgørelsesår) fratrukket første registreringsdato. Tallet for middellevetiden angiver det gennemsnitlige antal år, som en 0-årig kan forventes at leve under den forudsætning, at de nuværende afgange/dødshyppigheder holder sig på det samme niveau i al fremtid. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51081

Nyt

NEETMED: Køb af receptpligtig medicin i befolkningen (16-24 år) (eksperimentel statistik)

NEET-status, nøgletal, medicintype, bopæl og køn
2019-2023 (-)

https://www.statistikbanken.dk/NEETMED

Statistikbanktabel

Publikation: Dansk Branchekode - Kompendium 2007

Kompendiet indeholder konverteringsnøglen mellem Dansk Branchekode 2003 og 2007. Desuden rummer kompendiet en oversigt over brancher og standardgrupperinger., Dansk Branchekode 2007, (DB07) udkommer i løbet af 2007. DB07 vil være den gældende danske branchenomenklatur fra 1. januar 2008., Kompendiet er ikke en egentlig bogudgivelse. Hvis du er interesseret i kompendiet, opfordrer vi dig til at hente det som pdf (klik på Se publikation nedenfor)., Læs i øvrigt mere om DB07 på , www.dst.dk/db07, ., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Dansk Branchekode - Kompendium, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-1601-1, Udgivet: 23. februar 2007 kl. 09:30, Antal sider: 156, Kontaktinfo:, Birgit Nielsen, Telefon: 20 51 69 67

https://www.dst.dk/pubomtale/11457

Publikation

Publikation: Udenrigshandel - Detaljeret varehandel 2007

Publikationen er bind 2 af Udenrigshandel 2007., Udenrigshandel - Detaljeret varehandel 2007, indeholder endelige tal for året 2007 og beskriver import og eksport ved hjælp af 8-cifrede KN-numre (EU's fælles varenomenklatur for udenrigshandel) med fordeling på lande., Læs i øvrigt mere om udenrigshandlen i bind 1, , Udenrigshandel - varer og tjenester 2007, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2007, 2006, Hent som pdf, udenrigshandel - Detaljeret varehandel 2007, Kolofon, Udenrigshandel - Detaljeret varehandel, Økonomi, ISBN: 978-87-501-1718-6, Udgivet: 27. november 2008 kl. 09:30, Antal sider: 573, Kontaktinfo:, Pia Nielsen, Telefon: 30 61 93 05

https://www.dst.dk/pubomtale/12760

Publikation

Publikation: Landbrug 2011

Publikationen samler de statistiske opgørelser inden for landbrug, gartneri og skovbrug., Landbrug 2011, gennemgår bl.a. antallet af landbrugsbedrifter, bedrifternes arealanvendelse, husdyrhold, arbejdskraft og produktionsmetoder., Landbrug, rummer regnskabsresultater for såvel konventionelt som økologisk jordbrug., Desuden indeholder bogen oplysninger om disse , emner:, produktion og anvendelse af de enkelte vegetabilske og animalske, produkter, husdyrhold, dyrket areal, økologi, landbrugets økonomi, bruttofaktorindkomstens udvikling belyst ved pris- og mængdeindeks., Alle tabeller i , Landbrug 2011, er præsenteret på både dansk og engelsk., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, Hent som pdf, Landbrug 2011, Kolofon, Landbrug, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-2021-6, Udgivet: 23. november 2012 kl. 09:00, Antal sider: 195, Kontaktinfo:, Karsten Larsen, Telefon: 21 29 55 76

https://www.dst.dk/pubomtale/16604

Publikation

Publikation: Spædbørnsdødeligheden i Danmark 1931-60

Indhold:, A. Almindelig redegørelse: , 1. Indledning, 2. Definitionsproblemer, 3. Den summariske spædbørnsdødelighed, 4. Dødsårsagerne, 5. Dødsfaldenes fordeling efter dødstidspunkt, B. Komparative analyser: , 1. Den anvendte statistiske model, 2. Forholdet mellem dødeligheden for levendefødte drenge og piger, 3. Forholdet mellem dødeligheden for levendefødte i og udenfor ægteskab, C. Sammendrag, D. Figurer, E. Tabeller. , Findes også i engelsk udgave:, Infant Mortality in Denmark 1931-1960 , Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser / Nr. 11,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hent som pdf, Spædbørnsdødeligheden i DK 1931-60, Kolofon, Spædbørnsdødeligheden i Danmark, Borgere, Udgivet: 31. december 1964 kl. 09:00, Antal sider: 100, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19293

Publikation

NYSTGR

Danmarks Statistik: Ja

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/nystgr

COVID-19 gav juletyvene trange kår

I juledagene 2020 faldt antallet af anmeldte indbrud i beboelse kraftigt i forhold til tidligere år. Juledagene lå dog fortsat lidt over årsgennemsnittet for anmeldte indbrud. Udviklingen fra 2019 til 2020 skyldes formentlig, at flere holdt jul og nytår hjemme på grund af COVID-19. , 14. december 2021 kl. 11:10 , Af , Presse, Traditionelt har juleaftensdag været den dag på året, hvor antallet af anmeldte indbrud toppede. Juleaften i 2020 blev der dog anmeldt mindre end halvt så mange indbrud i beboelse end juleaften i 2019, hvor der blev anmeldt 211 indbrud. I 2020 var der 102 anmeldelser om indbrud i beboelse den 24. december. Til sammenligning blev der anmeldt 149 indbrud den 7. februar (starten på vinterferien), hvilket er det højeste antal for en enkelt dag i 2020., I dagene mellem lillejuleaften og nytår var der fra 2019 til 2020 stor forskel på, hvor mange indbrud der blev anmeldt. Ser man bort fra juleaftensdag stod det værst til nytårsaftensdag, hvor der blev anmeldt 66 indbrud, og derefter fulgte lillejuleaften med 62 anmeldelser om indbrud., ”Det lave niveau for anmeldte indbrud henover juledagene kan sandsynligvis ses som et udtryk for, at flere holdte jul derhjemme hver for sig fremfor at samles flere ét sted som følge af forholdsreglerne i forbindelse med COVID-19-pandemien,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen og fortsætter:, ”Indbrudstyve har trangere kår, når folk er mere hjemme”.  , Anmeldte indbrud i beboelse i juledagene. 2019 og 2020, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Flere år med færre juleindbrud , Restriktioner og forholdsregler i forbindelse med COVID-19 medførte formentlig et fald i antallet af anmeldelser i juledagene i 2020. Men også forud for COVID-19-pandemien var antallet af indbrud i juledagene (23.-31. december) generelt faldende. I 2019 var antallet af indbrud i juledagene halveret i forhold til for ti år siden. I 2019 blev der anmeldt 922 indbrud i beboelse i juledagene. I 2011 var antallet 1.873., Ser man på de seneste fem år, så stikker 2018 ud som året med de fleste anmeldte indbrud i juledagene, men det kan have en teknisk forklaring., ”Generelt ser vi færre anmeldelser af indbrud. Stigningen fra 2017 til 2018 skyldes formentlig en ny indbrudsparagraf, som trådte i kraft i 2018, som betyder, at nogle anmeldelser, som før blev kategoriseret som tyveri, nu kategoriseres som indbrud,” fortæller Isabell Bang Christensen og fortsætter: , ”Til trods for dette er antallet af anmeldte indbrud faldet igen i 2019, hvilket indikerer at der reelt forekommer færre indbrud end tidligere”. , Se mere i faktaboksen nedenfor., Anmeldte indbrud i beboelse i julen., *Anm: I 2018 blev en ny indbrudsparagraf indført, der i praksis betød, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrudsanmeldelser., Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Faktaboks: Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Fyn og Østjylland var hårdest ramt af juleindbrud, I 2020 var landsdelene Fyn og Østjylland hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 1,2 indbrud pr. 10.000 indbygger i de to landsdele, mens det tilsvarende for hele landet var 0,8 indbrud. I 2019 var Nordsjælland relativt hårdest ramt af indbrud i julen. Ligesom sidste år var Bornholm den landsdel, der havde det laveste antal anmeldte indbrud per indbygger – dog dækker dette over, at der blot var ét anmeldt indbrud på Bornholm i juledagene 2020. , ”Selvom der år fra år sker ændringer i rækkefølgen, når man ser på, hvor mange indbrud der anmeldes pr. 10.000 indbyggere i juledagene, er der en tendens til, at nogle landsdele ligger højere end andre. Fx har både landsdelene Nordsjælland og Fyn ligget et godt stykket over landsgennemsnittet de seneste tre år, mens København By og Vestjylland har ligget pænt under,” siger Isabell Bang Christensen. , Klik på de følgende links for at læse om opgørelsen over , indbrud i beboelse i juledagene for 2017, ,  , indbrud i beboelse i juledagene for 2018, og , indbrud i beboelse i juledagene for 2019, ., Anmeldte indbrud i beboelse fra 23. til 31. dec. 2020. Landsdele, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud i beboelse størst om fredagen, hvor næsten 3.500 af de i alt cirka 17.400 indbrud i 2020 fandt sted. Fredagene udgjorde desuden syv ud af de ti dage med flest indbrud i 2020. Juleaften er også med blandt de ti dage med flest anmeldte indbrud i 2020. Juleaften var en torsdag i 2020. De to resterende dage, der ikke var fredage, var den 30. januar (en torsdag) og den 8. februar (en lørdag)., ”Hver femte anmeldte indbrud i 2020 lå på en fredag, hvilket gør det til den ugedag i 2020 med flest anmeldte indbrud. Herefter fulgte torsdag og lørdag, men de lå begge et stykke under niveauet for fredage,” siger Isabell Bang Christensen., De ti dage med flest anmeldte indbrud i beboelse. 2020, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, De nyeste tal for antallet af indbrud i beboelse i 2021 viser, at der var et mindre fald fra 2. kvartal til 3. kvartal 2021. For mere information, læs: , Mindre fald i anmeldte indbrud, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 eller , ibc@dst.dk, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-12-14-COVID19-gav-juletyvene-trange-kaar

Bag tallene

Næsten halvdelen af Danmarks kvægbestand kommer på græs en del af året

I 2020 var det 2 procent af kvæget i Danmark, der var ude hele året, mens 47 procent var ude en del af året. Malkekøer har generelt mindre adgang til udearealer end kvæg til avl og kødproduktion. Her er det primært dyr af kødkvægracerne og kvier (kommende malkekøer), som går ude., 20. juli 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2020 var der lige under 1,5 millioner kvæg fordelt ud over næsten 13.000 bedrifter. Langt de fleste af det danske kvæg har plads i en stald, men selvom dyrene er i stald, har mange også adgang til udearealer en del af året. I 2020 var 47 procent af dyrene på græs i mindst en del af året., Af de 47 procent med adgang til udearealer med græs havde mere end halvdelen udeadgang 4-6 måneder om året, mens 6 procent havde adgang til udearealer med græs mere end 10 måneder om året. Endelig var 2 procent af dyrene ude hele året. , Landbrugstællingen 2020, Data i denne artikel kommer fra Landbrugstællingen 2020, hvor samtlige danske landbrug har deltaget. Landbrugstællingen foretages hvert tiende år som totaltælling i hele EU, og indeholder denne gang særlige spørgsmål om staldsystemer. Ud over kvægstalde er der også er indsamlet data om svine- og fjerkræ-stalde. I mellemliggende år gennemføres der i Danmark en stikprøvebaseret landbrugstælling. , ”I Danmark er det ikke ualmindeligt, at man ser kvæg på markerne, men overordnet set er der lidt flere kvæg, der ikke har adgang til udearealer, end der er kvæg, som har,” fortæller chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Økologiske kvægbedrifter er en væsentlig faktor for andelen af dansk kvæg, der har adgang til udearealer. For at blive certificeret som økologisk kvægbedrift, skal kvæget på græs om sommeren”., Malkekvæg har mindre adgang til udearealer, Selvom omtrent halvdelen af dansk kvæg overordnet set har adgang til udearealer, er der forskel på, hvor meget de forskellige typer kvæg har udeadgang. Malkekøer er den type kvæg, hvor andelen med adgang til udearealer er mindst. I 2020 havde lidt over 70 procent af malkekøer ikke udeadgang i løbet af året. , Ser man på kvæg til avl og kødproduktion var det samme tal lidt over 40 procent. Næsten 10 procent af kvæg til kødproduktion havde udeadgang hele året i 2020, mens det var tilfældet for 0,6 procent af malkekøer., ”Generelt kan vi se, at malkekøer har udeadgang i væsentlig mindre grad, end det gør sig gældende for kvæg til avl og kødproduktion. Forskellen kan skyldes, at malkningsprocessen gør det svært at have dem gående frit”, fortæller Henrik Bolding Pedersen., Økologisk kvæg har mere adgang til udearealer, For økologisk kvæg gælder det, at alle i 2020 havde adgang til udearealer i et vist omgang. Det gælder altså både for malkekøer og kvæg til kødproduktion. Samlet set havde lidt over halvdelen af det økologiske kvæg i Danmark adgang til udearealer med græs i mellem fire og seks måneder i 2020. , Ingen havde adgang til udearealer med græs i mindre en fire måneder., ”Mens over halvdelen af det konventionelle kvæg slet ikke har adgang til udearealer med græs, så har alt det økologiske kvæg adgang mindst fire måneder om året,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og tilføjer:, ”Forskellen skyldes hovedsageligt, at der er krav om adgang til udearealer for netop det økologiske kvæg”., Mest kvæg står i sengestald, Når en bedrift vælger at have kvæget på stald, er der forskellige måder, det kan gøres på., De fleste dyr, 61 procent, går i en eller anden form for sengestald. Med en sengestald har hvert dyr sin egen bås, hvor de står uden at være bundet. Via kanaler og afløb bliver urin og ekskrementer ledt til en gyllebeholder. Sengestalde er især udbredt hos bedrifter med malkekøer.  , En anden hyppigt anvendt type er stalde med dybstrøelse. Omtrent 32 procent af kvæget i Danmark går i dybstrøelsesstald. I disse stalde bliver der løbende tilført halm eller andet tørstof, som opsuger urin og vandspild. Med mellemrum, typisk 9-12 måneder, tømmes stalden for strøelse, hvilket bliver bragt ud på markerne som gødning. Dybstrøelse er hyppigst på bedrifter med ammekøer, kvier, kalve og tyre.  , ”Sammenlagt står 93 procent af kvæget i Danmark i sengestald eller i en stald med dybstrøelse. Omtrent 2 procent står ikke i stald og yderligere 2 procent står i andre staldtyper,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Kun 3 procent af dyrene er i bindestald, hvor dyrene, som navnet antyder, er bundne. Det er en staldtype, som er under udfasning i Danmark. Økologiske kvægbrug skal helt stoppe med bindestald i 2024 og konventionelle brug i 2027 af hensyn til dyrevelfærden., Data til denne artikel er leveret af Karsten Larsen. Hvis du har spørgsmål til data i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte ham på kkl@dst.dk eller 39173378.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-07-20-Naesten-halvdelen-af-danmarks-kvaegbestand-kommer-paa-graes

Bag tallene