Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5301 - 5310 af 5855

Analyser: Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse

Siden foråret 2010 er antallet af offentligt ansatte faldet med 32.000 fuldtidspersoner. Faldet skyldes færre ansatte i kommunerne, mens antallet af ansatte i staten og regionerne har været uændret eller stigende. Faldet kommer i en periode, hvor størrelsen på den offentlige sektor og medarbejdersammensætningen har været diskuteret., Selvom beskæftigelsen i kommunerne, regionerne og staten har udviklet sig forskelligt, er der det fællestræk, at antallet af offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse er steget markant i alle tre sektorer. Denne analyse kigger nærmere på, hvilke lange videregående uddannelser beskæftigelsen særligt er steget for., Analysens hovedkonklusioner:, Omregnet til fuldtid er antallet af offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse steget med mere end 22.000 fra 2010 til 2016, mens antallet af erhvervsuddannede og ufaglærte i samme periode er faldet med 57.000., I kommunerne er der kommet 6.300 flere beskæftigede med en lang videregående uddannelse fra 2010 til 2016. Ca. 4.200 af disse har enten en pædagogisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse., I regionerne er beskæftigelsen blandt personer med en lang videregående uddannelse steget med 5.500 fra 2010 til 2016. Omkring halvdelen af disse er læger. Beskæftigelsen for personer med en samfundsvidenskabelig uddannelse er desuden steget med 1.200. I samme periode er antallet af fx sosu-assistenter og sygehjælpere faldet. , I staten er beskæftigelsen for personer med en lang videregående uddannelse steget med 10.400 fra 2010 til 2016. Langt hovedparten af stigningen skyldes, at flere arbejder med undervisning., Hent som pdf, Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse, Kolofon, Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 20. februar 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Lars Peter Smed Christensen, Telefon: 20 42 35 51

https://www.dst.dk/analyser/28330-markant-flere-offentligt-ansatte-med-en-lang-videregaaende-uddannelse

Analyse

Analyser: Økologisk forbrug - hvor kom væksten fra?

Det økologiske forbrug er steget markant gennem de seneste år, men stigningen har ikke været lige stor i alle befolkningsgrupper. Denne analyse ser nærmere på forskellene i udviklingen fra 2005 til 2015, og viser også hvorledes sammensætningen af det økologiske forbrug har ændret sig. Analysen undersøger endeligt, hvor stor vægt de forskellige befolkningsgrupper har i det samlede økologiske forbrug., Analysens hovedkonklusioner:, Det økologiske forbrug af føde- og drikkevarer er tredoblet fra 2005-2015., Husstande med højtuddannede, i Hovedstadsregionen og med børn bruger flere penge på økologi end resten af Danmark., Forskellen mellem befolkningsgruppernes økologiske forbrug er øget fra 2005 til 2015., Dyrere varegrupper fylder mere i den økologiske indkøbskurv., Husstande med mellemlang eller lang uddannelse udgør en mindre andel af befolkningen, men står for hovedparten af det økologiske forbrug., Trods markant stigning i de lavtuddannedes økologiske forbrug frem mod 2015, ligger de stadig lidt under de højt uddannedes andel ti år tidligere., Forbrugerne i Region Hovedstaden står for halvdelen af landets økologiske forbrug selvom de kun udgør knap en tredjedel af befolkningen., Hent som pdf, Økologisk forbrug - hvor kom væksten fra?, Kolofon, Økologisk forbrug - hvor kom væksten fra?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 12. juni 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Lundø, Telefon: 51 46 15 12 , A Solange Lohmann Rasmussen, Telefon: 61 15 17 93

https://www.dst.dk/analyser/28753-oekologisk-forbrug-hvor-kom-vaeksten-fra

Analyse

Analyser: Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde

I september 2015 blev den lavere integrationsydelse indført til udlændinge og danskere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år. Og i 2016 trådte den såkaldte 225-timersregel og kontanthjælpsloftet i kraft, som også gælder for modtagere af integrationsydelse. Formålet med disse tiltag var primært at styrke de økonomiske incitamenter til at arbejde., Denne analyse undersøger, om flere kontanthjælpsmodtagere mv. har fundet lønmodtagerbeskæftigelse efter indførelsen af integrationsydelsen, kravet om 225 timers arbejde og kontanthjælpsloftet. Analysen fokuserer på ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, som har haft ophold i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år., Analysens hovedkonklusioner:, Fra 2015 til 2016 steg beskæftigelsen markant for ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp mv., som har opholdt sig i Danmark i mindre end 7 ud af de sidste 8 år. I 2015 fandt under 1 pct. af gruppen hver måned et arbejde og denne andel var steget til mere end 2 pct. ved udgangen af 2016., Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet kan have bidraget til at øge overgangen til beskæftigelse, men også det øgede fokus på at få flygtninge i arbejde kan have medvirket. Det kan ikke bestemmes, hvor meget indflydelse ændringerne har haft hver især, da flere af ændringerne trådte i kraft samtidig. Endvidere kan også de generelt forbedrede konjunkturer have haft en virkning., De ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp mv. med ophold i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år, som fandt beskæftigelse i 2016, arbejdede i gennemsnit 18 timer om ugen. Personerne har særligt fundet beskæftigelse inden for brancherne hoteller og restauranter samt rejsebureauer, rengøring og anden operationel service., Hent som pdf, Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde, Kolofon, Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 22. juni 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/28917-markant-flere-ikke-vestlige-indvandrere-paa-kontanthjaelp-finder-arbejde

Analyse

Analyser: Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner

Der er stor forskel på de økonomiske vilkår i kommunerne på grund af forskelle i kommunernes udgiftsbehov og skattegrundlag. Med tilskuds- og udligningssystemet søges det at udjævne disse forskelle, så kommunerne har mulighed for at finansiere nogenlunde samme serviceniveau ved nogenlunde samme skatteprocent. Staten finansierer en væsentlig del af systemet., Der er ofte debat om udligningsordningerne, idet nogle kommuner mener, at der udlignes for meget, mens andre kommuner derimod mener, at der udlignes for lidt. Som noget nyt ses der i denne analyse nærmere på hvilke kommuner, som er særligt afhængige af udligning- og tilskudssystemet, og sammenholder dette med kommunernes skatte- og serviceniveauer. , Analysens hovedkonklusioner: , , Kommunerne fik i 2016 knap 85 mia. kr. fra staten gennem de forskellige tilskuds- og udligningsordninger, hvilket svarer til, at kommunerne i gennemsnit fik 14.800 kr. pr. indbygger., Nettoindtægterne fra tilskud og udligning udgør de højeste andele af kommunernes samlede indtægter i Lolland, Ishøj og Læsø kommuner, hvor udligning og tilskud udgør omkring 35 pct. af indtægterne., I 2016 var der syv kommuner (Rudersdal, Hørsholm, Allerød, Furesø, Lyngby-Tårbæk, Gentofte og Dragør), som var nettobetalere til tilskuds- og udligningssystemet, mens de 91 øvrige kommuner var nettomodtagere., På trods af tilskuds- og udligningssystemet er der forskelle i kommunernes skat/service-forhold. Blandt andet er der flere af de kommuner, hvor tilskud og udligning udgør en forholdsvis stor andel af kommunernes indtægter, som har et relativt højt beskatningsniveau i forhold til serviceniveauet., De kommuner, som er nettobetalere til tilskuds- og udligningssystemet, har generelt et lavere skatteniveau, men tilbyder service på nogenlunde samme niveau som de øvrige kommuner., Hent som pdf, Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner, Kolofon, Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Helene Gjermansen, Telefon: 24 76 70 09 , Birthe Moltrup-Nielsen, Telefon: 22 16 94 83

https://www.dst.dk/analyser/29465-udligning-og-tilskud-udgoer-mere-end-30-pct-af-indtaegterne-i-flere-kommuner

Analyse

Analyser: Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark

Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune. Det betyder, at en stor del af den kommunale indkomstskat er optjent i andre kommuner end bopælskommunen. Denne analyse undersøger kommunale forskelle i, hvor mange skattekroner pendlerne tager med sig til deres bopælskommune., Analysens hovedkonklusioner:, Pendlingen flyttede i 2015 omkring 72 mia. kr. skatteprovenu over kommunegrænser. Det svarer til 50 pct. af den samlede kommunale indkomstskat, som er knyttet til erhvervsbeskæftigelse., Der er stor forskel på pendlernes betydning for det kommunale skatteprovenu. I 12 kommuner står pendlerne for mindre end 25 pct. af skatteprovenuet fra erhvervsbeskæftigelsen, mens de i 22 kommuner står for mere end 75 pct. Andelen er mindst på Bornholm (6,5 pct.) og størst i Vallensbæk (89,1 pct.)., Fra 2007 til 2015 steg pendlingens betydning fra det kommunale skatteprovenu i langt de fleste kommuner. Stigningen var mindst i yderkommuner, som det er svært at pendle fra, samt i kommuner omkring de store byer, hvor pendlingen allerede i 2007 havde stor betydning. Pendlingens betydning steg mest i kommuner som Kerteminde, Fredericia, Herning, Randers og Vejle, hvor mulighederne for pendling er gode., Personer med lange uddannelser, som ofte har høje indkomster, pendler typisk længere. Det betyder, at den kommunale indkomstskat knyttet til erhvervsbeskæftigelsen i langt de fleste kommuner er højere for beskæftigede, der krydser en kommunegrænse, end for beskæftigede, der bor og arbejder i samme kommune. I seks kommuner var forskellen i 2015 mere end 30.000 kr. pr. beskæftiget., , Se analysens datagrundlaget , her, Hent som pdf, Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark, Kolofon, Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 15. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/29493-pendling-flytter-skattekroner-rundt-i-danmark

Analyse

Analyser: Er den danske arbejdstid lav?

Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv, og hvis danskernes gennemsnitlige præsterede arbejdstid for beskæftigede sammenlignes med andre EU-lande, ligger arbejdstiden også lavt., Men samtidig deltager mange mænd og kvinder på arbejdsmarkedet i Danmark, og tages der højde for dette, er danskernes arbejdstid så egentligt lav? Dette spørgsmål belyses i denne analyse, hvor danskernes ugentlige arbejdstid opgøres ved to forskellige metoder. I den forbindelse ses der også nærmere på, hvilke grupper i Danmark der arbejder mere eller mindre end gennemsnittet for andre europæiske lande., Analysens hovedkonklusioner:, Den danske beskæftigelsesfrekvens er relativt høj, og danske kvinder har den tredjehøjeste beskæftigelse i EU., Hvis arbejdstiden sættes i forhold til befolkningen, ligger danskernes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i midterfeltet og lidt over EU-gennemsnittet. Den danske arbejdstid pr. person i befolkningen er dog lavere end i Sverige, Tyskland og Storbritannien., Den relativt lave danske arbejdstid pr. beskæftiget skyldes blandt andet, at mange studerende også arbejder. Ses der bort fra studerende, ligger den danske arbejdstid pr. beskæftiget tættere på, men fortsat ca. 1½ time under gennemsnittet for de europæiske lande, der indgår i analysen., Arbejdstiden pr. beskæftiget mellem 60 og 74 år i Danmark ligger omkring gennemsnittet for de europæiske lande, der indgår i analysen, mens arbejdstiden pr. person i befolkningen i aldersgruppen ligger en del over gennemsnittet. Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen blandt de 60-74-årige er relativt høj i Danmark., Arbejdstiden for højtuddannede i Danmark ligger generelt under gennemsnittet for de europæiske lande i analysen, uanset om det opgøres pr. beskæftiget eller pr. person i befolkningen. Arbejdstiden for lavt og mellemuddannede ligger en anelse over gennemsnittet, når den opgøres i forhold til antallet af lavt og mellemuddannede i befolkningen., Hent som pdf, Er den danske arbejdstid lav?, Kolofon, Er den danske arbejdstid lav?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 29. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/29542-er-den-danske-arbejdstid-lav

Analyse

Analyser: Hvor bor de statsansatte efter udflytningen?

Fordelingen af statslige arbejdspladser har fyldt en del i samfundsdebatten i de seneste år. Med det formål at sikre en mere ligelig geografisk fordeling af de statslige arbejdspladser, besluttede regeringen i 2015 at udflytte 3.900 arbejdspladser fra hovedstadsområdet, hvoraf lidt over 2.500 var udflyttet i september 2017., Udflytningen af de statslige arbejdspladser skaber som udgangspunkt mere aktivitet lokalt, hvis de ansatte også bor i lokalområdet. Denne analyse ser derfor på udviklingen i, hvilke kommuner statsansatte bor i fra 2015 til 2017. Der tages udgangspunkt i de ca. 47.000 ansatte i de centrale statslige enheder over hele landet, som udgjorde målgruppen for udflytning. Analysen fokuserer på bosætningsaspektet ved udflytningerne og foretager ikke en evaluering af de samlede effekter af udflytningerne., Analysens hovedkonklusioner:, Antallet af statsansatte i målgruppen for udflytning, der har bopæl i Østdanmark (Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm), er faldet med godt 1.600 personer fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017. Dette fald blev stort set modsvaret af en stigning på knap 1.600 flere ansatte med bopæl i Vestdanmark (Jylland og Fyn). , Næsten 300 flere statsansatte i målgruppen for udflytning har bopæl i Aalborg og knap 200 flere har bopæl i Sønderborg, når 2. kvartal 2017 sammenlignes med 2. kvartal 2015. Omvendt er antallet faldet med godt 100 i København, Frederiksberg og Gentofte. , Der er flere eksempler på, at en væsentlig del af ændringen i de ansattes bopælskommune ikke kun ses i de byer, hvor arbejdspladserne er lokaliseret, men også i de større byer såsom Aarhus og Aalborg. , Blandt de personer, som arbejdede i målgruppen for udflytning i både 2. kvartal 2015 og 2. kvartal 2017, har der kun været små ændringer i bopælsmønstret. Dette indikerer, at kun få er flyttet med jobbet ud af hovedstadsområdet., Andelen af ansatte under 35 år i målgruppen for udflytning er steget markant mere i Vestdanmark end i Østdanmark fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017. , Hent som pdf, Hvor bor de statsansatte efter udflytningen?, Kolofon, Hvor bor de statsansatte efter udflytningen?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. december 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:20, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Lars Peter Smed Christensen, Telefon: 20 42 35 51 , Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/29560-hvor-bor-de-statsansatte-efter-udflytningen

Analyse

Publikation: Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004

Bæredygtighed er et nøglebegreb i tidens politiske debat. De fleste forbinder bæredygtig udvikling med miljø, men bæredygtighed er også et vigtigt fokus inden for økonomiske og sociale forhold. Denne publikation opstiller en række områder, hvor bæredygtighed kan måles., Siden midten af firserne er den økonomiske vækst blevet mindre energikrævende, og produktionen af vedvarende energi er stigende. Antallet af økologiske brug er steget kraftigt, og der er et øget pres på bevaringsværdige naturområder. Antallet af ældre vil stige betragteligt, og flere er i risiko for at leve i fattigdom. Der anmeldes færre arbejdsskader, men flere dør på grund af astma og bronkitis. , Alt dette og mere fremgår af, Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, . Bogen samler en række indikatorer, der tilsammen gør det muligt at måle og sammenligne bæredygtighedens udvikling i Danmark. , Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, beskriver udviklingen inden for otte hovedområder, hvor der både indgår økonomiske, sociale og miljømæssige data: , Økonomisk udvikling og beskæftigelse , Fattigdom og social udstødelse , Det aldrende samfund , Sundhed , Klimaforandringer og energi , Bæredygtig produktion og forbrugsmønster , Beskyttelse af naturressourcer , Miljø og transport, Publikationen er en bygger på, Indikatorer for bæredygtig udvikling 2003, . I dette års udgave er der bl.a. tilføjet nye oplysninger om befolkningsfremskrivning og håndtering af affald., Se i øvrigt omtaler af publikationerne , Miljø 2004, og , Indikatorer for vandmiljøet 2004, . , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2004, Hent som pdf, Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, Kolofon, Indikatorer for bæredygtig udvikling, Miljø og energi, ISBN: 87-501-1417-4, Udgivet: 8. december 2004 kl. 09:30, Antal sider: 62, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/8311

Publikation

Publikation: Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser

Publikationen belyser, hvordan de gymnasiale studenter fra 1989 til 2003 bevæger sig gennem uddannelsessystemet., Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, giver et samlet billede af, hvor hurtigt studenterne kommer i gang med en anden uddannelse, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får en anden uddannelse. Både de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale studenter indgår i undersøgelsen., Publikationen viser bl.a., at 19 pct. af de almengymnasiale studenter og 39 pct. af de erhvervsgymnasiale studenter fra årgang 2003 påbegyndte en anden uddannelse med det samme. Ti år efter eksamen har 70 pct. af de almengymnasiale studenter fuldført en anden uddannelse, og 14 pct. er hverken under uddannelse eller har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det samme gør sig gældende for 23 pct. af de erhvervsgymnasiale studenter. , Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, belyser restgruppen i forhold til dem, som har fuldført en uddannelse, ved sammenligning af bl.a. karaktergennemsnit, beskæftigelse og indkomst. , Undersøgelsen kommer også ind på forskelle i adfærden hos de almengymnasiale studenter i forhold til de erhvervsgymnasiale studenter. , Publikationen bidrager til den samlede belysning af uddannelsesområdet., Se også omtalen af den beslægtede publikation , Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, ., Hent som pdf, Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, Kolofon, Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1477-8, Udgivet: 20. juni 2005 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

https://www.dst.dk/pubomtale/9192

Publikation

Publikation: Privatøkonomi og uddannelse

Publikationen besvarer spørgsmålet: Hvilken betydning har uddannelse for en husstands økonomi og forbrug?, Analysen viser, at der er tydelig sammenhæng mellem uddannelse, indkomst og forbrug. Højere uddannelse medfører større indkomst og højere forbrug, samtidig med at forbruget udgør en relativt mindre del af indkomsten., Eksempelvis bruger barnløse enlige med lang videregående uddannelse i gennemsnit 17.000 kr. om måneden på forbrug, mens enlige med grundskole som højeste uddannelse bruger 11.000 kr. (Se kap. 2)., Kønsmæssigt er der også interessante konklusioner i analysen: I under en tredjedel af husstandene med mindst to voksne tjener kvinden mere end manden. Og kvinden har kun den højeste uddannelse i husstanden i lidt under en fjerdedel af husstandene. (Se kap. 1)., Tredje kapitel ser på sammenhængen mellem uddannelse og forbrug af bl.a. fødevarer, alkohol, rejser, bøger, aviser og ugeblade. Blandt resultaterne er: , At husstande med gymnasial og lang videregående uddannelse foretrækker oksekød. , At svinekød er populært blandt husstande med grundskole og kort videregående uddannelse. , At pasta er populært i husstande med gymnasial uddannelse. , At højtuddannede bruger flere penge på vin end på øl., Hent som pdf, Privatøkonomi og uddannelse, Kolofon, Privatøkonomi og uddannelse, Økonomi, ISBN: 87-501-1490-5, Udgivet: 11. november 2005 kl. 09:30, Antal sider: 54, Kontaktinfo:, Dorthe Jensen, Telefon: 23 11 15 62

https://www.dst.dk/pubomtale/9605

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation