Søgeresultat

NYT: Færre anmeldte indbrud i ubeboede bebyggelser

Kriminalitet (kvt.) 4. kvt. 2023

25. januar 2024, I årets sidste kvartal blev der anmeldt 1.968 indbrud i ubeboede bebyggelser, når der er korrigeret for sæsonudsving. Dette svarer til et fald på 8 pct. i forhold til tredje kvartal 2023. Indbrud i ubeboede bebyggelser dækker blandt andet over indbrud i fritidshuse og kolonihavehuse. Størstedelen af anmeldelserne om indbrud i ubeboede bebyggelser er i kategorierne , indbrud i garage/udhus, og , indbrud i kælder-/lofts-/pulterrum, . I årets sidste kvartal udgjorde de to kategorier tilsammen 70 pct. af alle indbrud i ubeboede bebyggelser. Antallet af anmeldelser vedr. indbrud i beboelser og indbrud i forretning, virksomhed mv. steg derimod i årets sidste kvartal med hhv. 3 pct. og 1. pct., når der er korrigeret for sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf12, Fortsat højt niveau af anmeldte butikstyverier, I årets sidste kvartal blev der anmeldt 6.172 butikstyverier mv., når der er korrigeret for sæsonudsving. Det svarer til en mindre stigning på under 1 pct. i forhold til tredje kvartal 2023. Det høje niveau i antallet af anmeldte butikstyverier mv. fortsætter dermed i årets sidste kvartal. Antallet af anmelder vedr. butikstyverier mv. har været stigende siden fjerde kvartal 2021, hvor der blev anmeldt 3.757 butikstyverier mv., når der er korrigeret for sæsonudsving. Det svarer til en stigning på 64 pct. fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf12, Færre anmeldelser om hærværk, I fjerde kvartal 2023 blev der anmeldt 4.532 tilfælde af hærværk, når der er korrigeret for sæsonudsving. Det svarer til et fald på 5 pct. i forhold til tredje kvartal 2023. Antallet af anmeldelser vedr. hærværk har været faldende de sidste 10 år, dog med flere udsving. Antallet af anmeldelser vedr. hærværk er således faldet med 29 pct., når fjerde kvartal 2023 sammenlignes med fjerde kvartal 2013., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf12, Kriminalitet (kvt.) 4. kvt. 2023, 25. januar 2024 - Nr. 20, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kriminalitet (kvt.), Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Anmeldte forbrydelser (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47261

Nyt

NYT: Antallet af ph.d.-studerende fordoblet på ti år

Forskeruddannelse 2014, hovedtal

14. oktober 2015, I alt var 9.700 studerende i gang med at tage en ph.d.-grad ved udgangen af 2014. Ti år forinden, 31. december 2004, var der 4.700 ph.d.-studerende. Antallet er således blevet mere end fordoblet i perioden. Kvinderne udgjorde i 2014 51 pct. af samtlige ph.d.-studerende, mens der for ti år siden var en overvægt af mandlige studerende. Kvinder udgjorde dengang 45 pct. af de studerende., Stabilt optag siden 2010, I 2014 blev 2.500 personer optaget på en ph.d.-uddannelse, hvilket er lidt færre end i 2013, hvor optaget var på 2.600. I 2004 blev 1.300 indskrevet på ph.d.-uddannelsen, og i årene frem til 2010 steg det årlige optag, hvorefter det har ligget på et næsten uændret niveau. Udviklingen kan ses i lyset af Globaliseringsaftalen fra 2006, som bl.a. resulterede i, at flere midler blev afsat til at øge ph.d.-optaget. Målet var et årligt optag på 2.400 i 2010. , Større andel ph.d.-studerende forsker i sundhed og færre i humaniora, I perioden fra 2004 til 2014 er der sket en stigning i antallet af studerende inden for alle hovedområder, men fordelingen mellem områderne har forskubbet sig. Andelen, der forsker i sundhedsvidenskab, er således steget fra 25 til 30 pct. af de studerende, mens andelen, der forsker inden for det humanistiske hovedområde, er faldet fra 15 til 9 pct. , Flest ph.d.-studerende på KU - men størst andel på DTU, 3.400 var i gang med at tage en ph.d.-uddannelse på Københavns Universitet (KU) ved udgangen af 2014, mens 1.900 var i gang på Aarhus Universitet (AU) og 1.500 på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). IT-universitetet (ITU) havde færrest ph.d.-studerende., Fordelingen mellem universiteterne afspejler i høj grad universiteternes meget forskellige størrelser. Ser man på andelen af ph.d.-studerende i forhold til øvrige studerende på universiteterne udgør de ph.d.-studerende i gennemsnit 6 pct. I top ligger DTU, hvor 15 pct. er ved at tage en ph.d., herefter kommer KU med 9 pct. Relativt færrest tager en ph.d.-uddannelse på Copenhagen Business School (CBS), hvor ph.d.-studerende udgør under 2 pct. af de øvrige studerende., Størst stigning i antal ph.d.-studerende på SDU og DTU, Samlet for alle universiteterne er antallet af ph.d.-studerende som sagt fordoblet på ti år. Den største stigning finder man på Syddansk Universitet (SDU) (141 pct.) og DTU (138 pct.), mens RUC (54 pct.) og ITU (45 pct.) har haft den laveste stigning. , Forskeruddannelse 2014, hovedtal, 14. oktober 2015 - Nr. 491, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forskeruddannelse, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Statistik­dokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20691

Nyt

NYT: Fortsat lav beskæftigelse for nyuddannede EUD'er

Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked 2014

1. juni 2016, Beskæftigelsesfrekvensen var på 77 pct. i 2014 et år efter, at de nyuddannede unge havde gennemført en erhvervsuddannelse (EUD). Efter den økonomiske krise startede, er beskæftigelsesfrekvensen for de nyuddannede unge, der har taget en erhvervsuddannelse, overordnet faldet. Før krisen lå beskæftigelsesfrekvensen over 90 pct., men den har siden stabiliseret sig på et niveau omkring 76-78 pct., Lavest beskæftigelse blandt mekanikere, Den samlede beskæftigelsesfrekvens var ultimo 2014 på 77 pct. for de 33.500, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2013. Der er dog store forskelle, når man ser på de forskellige uddannelsesretninger. Gruppen af unge, som har taget en erhvervsuddannelse inden for , cykel, auto- og skibsmekanik, havde med 54 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens. I den modsatte ende af skalaen ses , fødevareområdet, med 79 pct. og , andre erhvervsfaglige uddannelser, med 87 pct., Mænd kom i højere grad i arbejde, Mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens følges nogenlunde ad. Men da der er kønsforskelle inden for nogle faggrupper, kan der ses forskelle, når faggrupperne reagerer forskelligt på konjunkturændringer. Mænd, der færdiggjorde deres erhvervsuddannelse i 2013, var i større grad end kvinderne kommet i arbejde et år efter endt uddannelse. Ultimo 2014 havde mænd en beskæftigelsesfrekvens på 78 pct., mens kvinderne havde en beskæftigelsesfrekvens på 76 pct. , Uddannede i mekanik læste oftest videre, I 2014 havde 4 pct. af de nyuddannede valgt at gå i gang med en ny uddannelse et år efter, de havde færdiggjort deres erhvervsuddannelse i 2013. Der var lavest andel, der læste videre i brancherne , jordbrug og natur (3 pct.), og, andre erhvervsfaglige uddannelser (1 pct.)., Til sammenligning havde faggrupperne , cykel-, auto- og skibsmekanik, med 18 pct. og , grafisk teknik og medieproduktion, med 11 pct. de højeste andele blandt erhvervsuddannede, der valgte at uddanne sig yderligere., Flest tager uddannelser inden for , omsorg, sundhed og pædagogik, Af dem, der har fuldført en erhvervsuddannelse i 2013, er de største områder , omsorg, sundhed og pædagogik,, som udgør 28 pct., , kontor, handel og forretningsservice, med 27 pct., og , byggeriområdet, med 10 pct. De tre områder udgør tilsammen to tredjedele af alle nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt de mindste områder findes , oplevelsesområdet, og , grafisk teknik og medieproduktion, , samt , andre erhvervsfaglige uddannelser, med andele på 1-2 pct., Forskellige afgangstidspunkter fra uddannelserne, Da nogle uddannelser afsluttes tidligere på året og andre senere, vil det kunne påvirke beskæftigelsesfrekvenserne for en specifik uddannelse. Disse forskelle vil dog normalt være udjævnet flere år efter endt uddannelse. Afgangstidspunktet er ikke angivet i kalenderåret 2013, men i perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2013., Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked 2014, 1. juni 2016 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23073

Nyt

NYT: Salg af varer, der ikke krydser grænsen, er øget i 2019

Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion 2019

24. september 2020, Danske fremstillingsvirksomheder solgte i 2019 varer og tjenester til udlandet for en samlet værdi på 601 mia. kr., hvilket er 12 pct. mere end året før. For vareeksporten er der stigninger i både den del, der krydser grænsen, samt den del, der ikke krydser grænsen. Eksporten af varer, som krydser grænsen er steget 10 pct., mens eksporten af varer, som ikke krydser grænsen, er steget 14 pct. Den andel af eksporten, som ikke krydser grænsen har siden 2016 ligget på omkring en fjerdel af den samlede danske eksport., Kilde: , www.statistikbanken.dk/glob2, ., Fremstillingsvirksomhedernes salg af varer i udlandet vokser fortsat, I perioden fra 2009 til 2019 er fremstillingsvirksomhedernes salg af varer forarbejdet i udlandet vokset fra 13 mia. kr. til 50 mia. kr., mens salg af merchantingvarer er vokset fra 46 mia. kr. i 2009 til 106 mia. kr. i 2019. I 2019 var der en mindre nedgang i salg af varer efter forarbejdning, mens en stigning i salg af merchantingvarer trak det samlede salg af varer i udlandet op., Kilde: , www.statistikbanken.dk/glob1, ., USA aftager en stor del af de danske varer produceret og solgt i udlandet, Størstedelen af varerne, der er forarbejdet og solgt i udlandet, sælges til europæiske og amerikanske virksomheder. I 2019 aftog EU-landene og USA tilsammen 79 pct. af danske virksomheders varesalg uden for Danmark. Særligt til USA er salget af danske varer, som ikke er produceret i Danmark, steget markant de seneste ti år. I 2019 udgjorde det 47 pct. af det samlede varesalg til USA. I 2019 steg salget til USA af denne gruppe varer 2 pct., mens salget til EU er steget 15 pct., Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion 2019, 24. september 2020 - Nr. 360, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Søren Burman, , , tlf. 30 51 45 62, Kilder og metode, Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion er en opgørelse over hvordan fremstillingsvirksomhederne organiserer deres produktionsprocesser globalt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31412

Nyt

NYT: Kvinder i Danmark fik generelt lidt flere børn i 2021

Fertilitet 2021

15. februar 2022, Den samlede fertilitetskvotient (15-49 år) steg i 2021 til 1.724 pr. 1.000 kvinder. Det er en stigning efter en fireårig periode (2017-2020) med faldende fertilitet i befolkningen. Fertilitetskvotienten i 2021 var på niveau med situationen i 2018, hvor den samlede fertilitet var 1.730 pr. 1.000 kvinder. Fertilitetskvotienterne opgøres også fordelt på alder, og heraf fremgår det, at de største fertilitetsstigninger var at finde blandt de 30-34-årige, hvor den steg fra 130,6 i 2020 til 135,6 pr. 1.000 kvinder i 2021, og blandt de 35-39-årige, hvor den tilsvarende steg fra 68,5 til 73,3 pr. 1.000 kvinder. Samme aldersfordelte beregning viste også, at fertilitetskvotienten i aldersgruppen 20-24 år faldt for femte år i træk., Kilde:, www.statistikbanken.dk/fod407, Gennemsnitsalderen for de fødende kvinder steg 0,2 år, Gennemsnitsalderen steg o,2 år for både de førstegangsfødende kvinder og for samtlige fødende kvinder fra 2020 til 2021. I 2020 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder 29,6 år og i 2021 29,8 år, mens gennemsnitsalderen for samtlige fødende kvinder tilsvarende steg fra 31,2 til 31,4 år. For fædrene var gennemsnitsalderen derimod uændret: 31,5 år for førstegangsfædre og 33,5 år for fædre til alle nyfødte., Gennemsnitsalder for mødre og fædre,  , 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021,  , gennemsnitsalder, Førstegangsfødende kvinder, 29,1, 29,2, 29,3, 29,5, 29,6, 29,8, Samtlige fødende kvinder, 30,8, 30,8, 31,0, 31,0, 31,2, 31,4, Førstegangsfædre, 31,2, 31,2, 31,3, 31,5, 31,5, 31,5, Fædre til nyfødte, 33,4, 33,3, 33,4, 33,5, 33,5, 33,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod11, Størst stigning i antallet af nyfødte, der blev født som moderens tredje barn, I 2021 blev der født 63.473 børn, hvilket var 4,2 pct. flere end i 2020. Heraf var der 9,6 pct. flere nyfødte, som var moderens tredje barn end i 2020. Tilsvarende var 5,8 pct. og 6,6 pct. flere af de nyfødte hhv. moderens andet og fjerde barn. Der blev kun født 1,3 pct. flere i 2021 end i 2020, som var moderens førstefødte. Af de 2.536 flere nyfødte i 2021 end i 2020, udgjorde børn, der blev født som moderens andet og tredje barn, 82 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fodpm, Fertilitet 2021, 15. februar 2022 - Nr. 48, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fertilitet, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36311

Nyt

NYT: 83 pct. af bachelorer går direkte videre til kandidat

Overgang fra bachelor til kandidat 2016

4. september 2017, Af de 19.500 universitetsstuderende, der i skoleåret 2015/2016 fuldførte en bacheloruddannelse, var 16.250 i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. Det svarer til en andel på 83 pct. Ser man på den tilsvarende gruppe af studerende fra skoleåret 2010/2011, var 11.000 ud af de 13.600 fuldførte i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2011. Det svarer til en andel på 81 pct. De enkelte universiteter har oplevet forskellige udviklinger over de sidste fem år. Den største stigning ses hos CBS, hvor andelen af dem, der læser videre direkte efter deres bachelorgrad, er steget med 9 pct. I den anden ende er IT-Universitetet, som har oplevet et fald på 11 pct. i andelen af studerende, der starter på en kandidat umiddelbart efter fuldført bacheloruddannelse., Ens tendenser blandt kønnene, Andelen af dem, der starter på en kandidatuddannelse umiddelbart efter bacheloruddannelsen er fuldført, er meget ens blandt mænd og kvinder. For 2015/2016 årgangen, var 84 pct. af de mandlige bachelordimittender i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. Det tilsvarende tal var 83 pct. for de kvindelige bachelordimittender, . Andelen af studerende, der starter på en kandidatuddannelse på det samme universitet, som de fuldførte deres bacheloruddannelse på, var 91 pct. for både mænd og kvinder., 9 pct. skifter universitet efter bachelor, 9 pct. af de studerende vælger at starte på deres kandidatuddannelse på et andet universitet end der, hvor de fuldførte deres bacheloruddannelse. På dette område er der store forskelle blandt de enkelte universiteter. 98 pct. af de bachelordimittender fra DTU og CBS, som er gået i gang med en kandidat umiddelbart efter, læser videre på hhv. DTU og CBS. Derimod er andelen kun 72 pct. hos bachelordimittenderne fra Roskilde Universitet., Medicinstuderende læser direkte videre, Ser man på de tre uddannelser med flest bachelordimittender i skoleåret 2015/2016, er bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi den største. Her var 85 pct. af de fuldførte studerende i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. , Medicinuddannelsen havde næst flest bachelordimittender, hvoraf hele 99 pct. var i gang med en kandidat 1. oktober 2016. , Bacheloruddannelsen i jura havde tredje flest dimittender, og af dem var 93 pct. i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016, Over halvdelen fuldfører på normeret tid, Af de 19.500 studerende, som fuldførte en bacheloruddannelse i skoleåret 2015/2016, havde 10.100 færdiggjort uddannelsen på normeret tid. Af dem var 84 pct. i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. , 7.900 studerende havde brugt op til et år mere end den normerede tid, og af dem var også 84 pct. i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. De resterende 1.500 studerende havde brugt mere end et år udover den normerede tid, og af dem var 74 pct. startet på en kandidatuddannelse 1. oktober 2016., Overgang fra bachelor til kandidat 2016, 4. september 2017 - Nr. 344, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Overgang fra bachelor til kandidat, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Skoleåret er perioden 1. oktober til 30. september året efter., De brugte forkortelser for uddannelsesinstitutionerne refererer til Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Handelshøjskolen i København (CBS) samt Roskilde Universitet (RUC)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24238

Nyt

NYT: Mindre skovhugst i 2024

Hugsten i skove og plantager 2024

15. december 2025, Efter nogle år med stigninger i hugsten i de danske skove var hugsten i 2024 10 pct. mindre sammenlignet med året før, hvor hugsten var rekordstor. Sammenlignet med tidligere år er hugsten stadig på et højt niveau, og den er 20 pct. større end for 10 år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, Gode priser på træ, Den store hugst i de seneste år skal med stor sikkerhed ses i sammenhæng med gode priser på træ, som navnlig har forbedret de private skoves økonomi., Mere skov i Danmark, Gennem årene har vi fået mere skov i Danmark. År for år er arealet med skov steget. Set over en periode på 100 år er arealet fordoblet, så skov nu udgør 15 pct. af Danmarks areal. I samme periode er arealet med landbrug faldet med næsten 600.000 ha, heraf ca. 180.000 ha de seneste 35 år. Se ældre tal for Danmarks landbrugsareal fordelt på afgrøder i , www.statistikbanken.dk/hst1920, ., Danmarks areal med skov og landbrug,  , 1923, 1931, 1951, 1965, 1976, 1990, 2015, 2024,  , 1.000 ha, Skovareal, 322, 348, 371, 405, 406, 445, 625, 655, Landbrug, 3, 210, 3, 239, 3, 139, 3, 001, 2, 912, 2, 788, 2, 633, 2, 605, Kilde: Diverse udgaver af Statistisk Årbog og Skove og plantager, fra statistikbanken HST1920 og AFG5, Hugsten i skove og plantager 2024, 15. december 2025 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2026, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50048

Nyt

NYT: Landbrugsarealet skrumper år for år

Arealdække 2024

27. januar 2026, Danmarks landareal er i 2024 opgjort til 42.956 km². Af dette var 24.800 km² (58 pct.) dækket af landbrugsafgrøder. Det er en tilbagegang på 979 km² (4 pct.) set i forhold til 2011, som er opgørelsens første år. Omvendt er der i 2024, set i forhold til 2011, blevet 310 km² mere bebyggelse og infrastruktur (bygninger, veje m.m.), svarende til en forøgelse på 6 pct. På samme måde er der blevet 201 km² mere lysåben natur (mose, hede, eng m.m.), 145 km² mere skov og 81 km² mere sø og vandløb. Dette svarer til en forøgelse på hhv. 6, 3 og 8 pct. Endelig er der i samme periode sket en stigning på 248 km² i kategorien "Andre overflader", hvilket dækker over overfladetyper som kirkegårde, byggegrunde samt idrætsanlæg og forskellige andre typer af rekreative arealer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, Intensivt dyrkede afgrøder dominerer landbrugsarealet, Af det samlede landbrugsland var det meste intensivt opdyrket med et- og toårige afgrøder i form af bl.a. korn og rodfrugter. Dette fyldte på landsplan knap 23.000 km², medens en mindre del (335 km²) var opdyrket med flerårige vækster til avl af frugt, bær og juletræer. Den resterende del var udlagt til ekstensiv drift i form af bl.a. græsarealer., Mest landbrug i Lolland, Morsø, Stevns og Struer kommuner, Landbrugets arealmæssige tilstedeværelse varierer fra kommune til kommune. Mest fremtrædende er det i kommuner som Lolland, Morsø, Stevns og Struer, hvor det udgør over 70 pct. af det samlede areal. Omvendt er landbrugsarealerne helt fraværende i centrale hovedstadskommuner som Frederiksberg, Gentofte og Rødovre, medens de i forstads- og omegnskommuner til Hovedstadsområdet mange steder dækker under 10 pct. af arealet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, . Indeholder data fra Danmarks Administrative Geografiske Inddelinger (DAGI)., Mest tilbagegang i landbrugsarealerne i jyske kommuner, Ligesom det er forskelligt, hvor meget landbrugsarealerne fylder fra kommune til kommune, er der også forskel på, hvor i landet man finder denne arealtypes største tilbagegang. Målt i absolutte tal har jyske kommuner som Vejle, Viborg, Ringkøbing-Skjern, Herning og Varde oplevet den største tilbagegang i landbrugsarealerne, hvor nedgangen siden 2011 har været 30 km² eller mere. Målt relativt i forhold til arealet i 2011 er det Odense samt kommunerne omkring Hovedstadsområdet og i Østjylland, som i 2024 har oplevet den største tilbagegang i landbrugsarealet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, . Indeholder data fra Danmarks Administrative Geografiske Inddelinger (DAGI)., Arealdække 2024, 27. januar 2026 - Nr. 18, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arealdække, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, DCE har udgivet en teknisk rapport, der dokumenterer metoden bag skabelsen af ét konsolideret kort for arealdække i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arealregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54635

Nyt

HFFSP

Statistik, bach.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/hffsp

Førsteårseffekter

Finanseffekter, eller kortsigtede aktivitetseffekter af finanspolitiske tiltag, er en vigtig del af modelanvendelsen., De kortsigtede aktivitetseffekter påvirkes af ændringer i model og databank. Derfor analyseres de kortsigtede egenskaber regelmæssigt - typisk i forbindelse med færdiggørelsen af , nye modelversioner, ., Egenskaberne belyses ved at sammenligne med den forrige modelversion, og analysen fokuserer på de egenskabsændringer, som ændringerne i modellen og databank giver anledning til. Analysen af de kortsigtede egenskaber minder meget om , analysen af de samlede modelegenskaber, ; forskellen er at der her er fokus på effekterne i det/de første år, samt sammenhængen mellem finanspolitiske tiltag og effekten på den samlede aktivitet., Førsteårseffekter i Marts 2024, Førsteårseffekter i April 2023, Førsteårseffekter i Oktober 2020, Førsteårseffekter i Juni 2019, Førsteårseffekter i Oktober 2015, Førsteårseffekter i Oktober 2014, Førsteårseffekter i Juni 2014, Førsteårseffekter i Juli 2013

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/kort_sigt