Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1001 - 1010 af 1407

    NYT: Mindre stigning i gæster til livemusik i 2024

    Livemusik 2024

    9. december 2025, Koncertåret 2024 tiltrak 7,9 mio. koncertgæster, hvilket var en stigning på ca. 2 pct. sammenlignet med 2023. Der blev afholdt 34.200 koncerter, hvilket var omtrent samme antal som i 2023. Statistikken om livemusik omfatter koncertarrangementer, hvor artisterne honoreres for deres optræden gennem rettighedsbetalinger. Alle koncertarrangementer med offentlig adgang er derfor omfattet af statistikken, uanset om musikken er en koncert med en solokunstner, et rockband eller et kirkekor, eller om koncerten afholdes på et spillested, et kulturhus eller i en multifunktionel arena., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Tre ud af fire koncerter havde færre end 200 gæster, Der blev i gennemsnit afholdt cirka 100 koncerter dagligt i Danmark i 2024. Statistikken dækker alle typer af arrangementer fra mindre koncerter afholdt i en kirke til festivaler og store stadion koncerter. 85 pct. af koncerterne blev afholdt for et publikum på under 500 personer, hvoraf 25.000 svarende til tre ud af fire af alle koncerter blev afholdt for et publikum på under 200 personer. De større koncerter med 5.000 gæster eller derover udgjorde kun 7 pct. af koncerterne, men dækkede en tredjedel af det samlede publikumstal i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, og , livmus02, Publikumsfremgang hos de fleste typer af koncertarrangører, Kulturhusene og de regionale spillesteder havde den største publikumsfremgang i 2024. Publikum til koncerter i kulturhuse steg fra 480.000 i 2023 til 630.000 i 2024, svarende til en stigning på 31 pct. De regionale spillesteder havde den næststørste fremgang i publikumstallet, som steg fra 560.000 gæster i 2023 til 640.000 i 2024 (16 pct.). Publikumsfremgangen hænger sammen med at både kulturhusene og de regionale spillesteder afholdte flere koncerter i 2024. Kulturhusene afholdt 1.800 koncerter, omkring 200 flere end året før, mens de regionale spillesteder afholdt 4.300 koncerter, omkring 500 flere end i 2023. Stort set alle koncertarrangørtyper havde publikumsfremgang. Musikforeninger havde fx 13 pct. flere gæster end i 2023, og for spillesteder, der ikke indgår blandt de regionale spillesteder, og musikfestivaler, steg publikumstallet med hhv. 9 og 6 pct. De eneste der oplevede tilbagegang var Folkekirken og Øvrige koncertarrangører. Sidstnævnte er en blandingskategori, hvor det at arrangere koncerter ikke nødvendigvis er den primære aktivitet., Publikum til livemusik efter type koncertarrangør,  , 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , antal i tusinder, Folkekirke, 352, 346, 294, 247, 315, 343, 341, Kulturhus, 558, 567, 331, 305, 513, 482, 631, Landsdelsorkester, 244, 244, 93, 91, 165, 219, 223, Musikfestival, 1, 056, 1, 158, 45, 249, 1, 267, 1, 280, 1, 355, Musikforening, 273, 267, 196, 121, 218, 266, 301, Regionalt spillested, 663, 702, 245, 297, 527, 558, 649, Spillested, 857, 854, 346, 282, 599, 638, 697, Professionel koncertarrangør, 1, 061, 1, 382, 227, 270, 1, 325, 1, 341, 1, 408, Øvrig koncertarrangør, 2, 397, 2, 692, 981, 936, 2, 465, 2, 659, 2, 313, Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Flere kvinder end mænd har været til koncert eller musikfestival i 2024, En anden kilde til viden om deltagelse i koncerter er , Kulturvaneundersøgelsen, , hvor man spørger enkelte personer til bl.a. koncertbesøg. Kulturvaneundersøgelsen viser, at 62 pct. af befolkningen over 15 år havde været til koncert eller musikfestival mindst én gang i 2024. Overordnet set har lidt flere kvinder end mænd været til koncert (64 pct. mod 61 pct.), og forskellen mellem kønnene er større blandt de yngre. Den største forskel ses blandt de 16-24-årige (79 pct. kvinder mod 70 pct. mænd), efterfulgt af de 25-34-årige (72 pct. mod 64 pct.). På tværs af aldersgrupper er andelen generelt højere blandt kvinder, dog med undtagelse af de 45-54-årige, hvor andelen af mænd er større (71 pct. mod 67 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ahov, Pris, interesse og livsstil holder folk fra koncerter, Blandt dem i , Kulturvaneundersøgelsen, , der ikke havde været til koncert eller musikfestival det seneste år, er livsstil, interesse og pris de mest udbredte årsager. Mænd peger i større grad på manglende interesse (38 pct. mod 23 pct. blandt kvinder), og de peger på, at de trives bedre derhjemme (33 pct. mod 27 pct.). For kvinder er prisen den største barriere. 33 pct. oplever den som en barrier, sammenlignet med 28 pct. af mændene. Kvinder er desuden mere tilbøjelige til at vælge flere af de andre svarmuligheder, fx jeg har ikke nogen at følges med (kvinder: 13 pct., mænd: 11 pct.), og det er for svært at komme dertil (kvinder: 13 pct., mænd: 9 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mk8, Livemusik 2024, 9. december 2025 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. august 2026, Alle udgivelser i serien: Livemusik, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Antallet af koncerter, samt antallet af publikummer, der overværer koncerterne, estimeres ud fra data registreret hos , KODA, i form af faktureringer af ind- og udbetalinger af musikrettigheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Livemusik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51209

    Nyt

    NYT: God kornhøst efter solrigt vejr

    Høsten af korn, raps og bælgsæd 2025

    18. november 2025, Kornproduktionen steg 25 pct. fra 2024 til 2025 og endte på 9,5 mio. tons. Resultatet kom efter to magre år og blev 7 pct. over normalhøsten på 8,8 tons. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af tiåret 2015-2024. Produktionen af raps steg 8 pct., og bælgsæd steg 10 pct. i forhold til 2024 - begge på trods af et mindre tilsået areal. Solrigt vejr, både i vækstperioden og ved høsttidspunktet, bidrog til det gode resultat trods megen regn i juli (se , nøgletal fra DMI, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst88, Høje udbytter for alle kornarter, Udbyttet af vårbyg blev 70 hkg/ha, hvilket er godt over normaludbyttet på 56 hkg/ha. Vinterhvede fik et udbytte på 88 hkg/ha mod normaludbyttet på 78 hkg/ha. Endelig lå rug og havre begge mere end 10 hkg/ha over normaludbyttet. For de fleste kornarter var der tale om historisk rekordudbytte. , Det samlede kornareal steg 1 pct. fra 2024 til 1.238.000 ha i 2025. Størst var stigningen i arealet med havre, som steg fra 52.000 til 83.000 ha. Arealet med vårbyg faldt omvendt fra 513.000 ha i 2024 til 483.000 ha i 2025. Over en længere periode er det danske kornareal faldet, men produktionen opretholdt. Fx faldt arealet 17 pct. fra 2010 til 2025, mens produktionen steg 8 pct. i samme periode. Se mere om landbrugsarealet i tidligere udgivelser af , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Faldende areal, men stigende produktion af raps og bælgsæd, Hektarudbyttet for raps blev på 47 hkg/ha - en hel del over normaludbyttet på 39 hkg/ha. Produktionen steg 8 pct. til 753 mio. kg i 2025 trods et fald i arealet på 11 pct. Produktionen af bælgsæd steg 10 pct. til 123 mio. kg i 2025. Det skyldes igen en stigning i hektarudbyttet, som blev på 42 hkg/ha i 2025 mod et normaludbytte på 38 hkg/ha. Det høje udbytte mere end udlignede et fald i arealet på 6 pct. , Det danske korn anvendes mest til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder, og yderligere 10-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Næsten 16.000 bedrifter med korn, 15.800 bedrifter dyrkede korn i 2024, hvoraf 9.200 havde vinterhvede, og 12.800 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, . Salgsværdien af det danske korn udgjorde 11,5 mia. kr. i høståret 2024, hvilket svarer til 15 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/JOEK1, . Salgsværdien i 2025 påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i andet kvartal 2025 lå 5 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris22, . , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, Gns. 2015-2024, 2023, 2024, 2025*,  , 1.000 hektar, hkg/ha , 1.000 tons , Korn (kerne) i alt, 1, 235, 1, 230, 1, 238, 57 , 62 , 77 , 65 , 7, 084, 7, 585, 9, 467, Vinterhvede, 476 , 465 , 462 , 75 , 72 , 88 , 78 , 3, 550, 3, 344, 4, 075, Vårhvede, 12 , 11 , 11 , 39 , 39 , 53 , 46 , 48 , 43 , 60 , Rug, 109 , 112 , 109 , 56 , 59 , 71 , 60 , 608 , 657 , 777 , Vinterbyg, 57 , 59 , 66 , 65 , 65 , 78 , 66 , 372 , 380 , 513 , Vårbyg, 504 , 513 , 483 , 44 , 55 , 70 , 56 , 2, 199, 2, 798, 3, 367, Havre, 64 , 52 , 83 , 37 , 49 , 61 , 49 , 238 , 257 , 503 , Vårblandsæd, 1, .., .., 6 , .., .., 63 , .. , .. , .., 39 , Majs til modenhed, 1, 8 , 9 , 9 , 55 , 70 , 93 , 68 , 41 , 63 , 80 , Triticale, 4 , 4 , 6 , 64 , 63 , 68 , 62 , 28 , 24 , 42 , Bælgsæd i alt, 2, 42 , 31 , 29 , 31 , 36 , 42 , 38 , 131 , 112 , 123 , Raps i alt, 211 , 181 , 161 , 39 , 39 , 47 , 39 , 823 , 697 , 753 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al rapsproduktion udgøres af vinterraps). Havre er primært en vårafgrøde. Korn i alt er inkl. 'andet korn' (korn+under 50% bælgsæd og sorghum). , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed, andet korn og vårblandsæd har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion, især i den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Markærter og hestebønner og (fra 2025) sødlupin., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst88, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2025, 18. november 2025 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2026, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50056

    Nyt

    NYT: Offentligt overskud på 29,1 mia. kr. i 3. kvt. 2025

    Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2025

    Offentlig saldo , 29,1 mia. kr., 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 790,5 mia. kr., 3. kvt. 2025, +28,7 mia. kr., 2. kvt. 2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, 19. december 2025, I tredje kvartal 2025 var overskuddet på de offentlige finanser 29,1 mia. kr. Samlet set var overskuddet på 97,6 mia. kr. i de tre første kvartaler af 2025. De samlede offentlige udgifter udgjorde 349,9 mia. kr. i tredje kvartal, hvoraf de største udgiftsposter var aflønning af ansatte på 108,0 mia. kr. og indkomstoverførsler til husholdningerne på 107,8 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 379,0 mia. kr. i tredje kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste, Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue udgjorde 790,5 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2025. Nettoformuen er dermed steget med 28,7 mia. kr. siden sidste kvartal. Stigningen i nettoformuen kan primært tilskrives det offentlige overskud på 29,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden stiger, ØMU-gælden steg med 12,2 mia. kr. til 900,8 mia. kr. i tredje kvartal 2025. Dermed udgjorde ØMU-gælden 29,3 pct. af BNP ved udgangen af kvartalet. Stigningen skyldes primært en stigning i statens udestående statsobligationer. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2025 er blevet opjusteret med hhv. 6,5 og 6,2 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første og andet kvartal 2025 nu opgjort til 33,4 og 35,1 mia. kr. mod 26,9 og 28,9 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen kan hovedsageligt forklares af en opjustering af pensionsafkastskatten på 4,9 mia. kr. i første og andet kvartal., Offentlig saldo , 29,1 mia. kr., 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 790,5 mia. kr., 3. kvt. 2025, +28,7 mia. kr., 2. kvt. 2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2025, 19. december 2025 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50479

    Nyt

    NYT: Husholdningerne sparede mindre op i 3. kvartal

    Sektorfordelt nationalregnskab 3. kvt. 2025

    22. december 2025, I tredje kvartal 2025 sparede husholdningerne 8,4 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonudsving. Dette er en lavere andel end i andet kvartal 2025, hvor opsparingsandelen var 8,7 pct. Sammenlignet med tredje kvartal 2024 er opsparingsandelen også faldet, idet opsparingsandelen i tredje kvartal 2024 var 8,9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomsterne steg mindre end forbruget, Den lavere opsparingsandel i tredje kvartal 2025 skyldes, at indkomsterne steg lidt mindre end forbruget. Mens indkomsterne steg med 4,6 mia. kr. svarende til 1,3 pct. steg privatforbruget med 5,0 mia. kr. svarende til 1,5 pct. Husholdningerne har bl.a. brugt flere penge på fritid, sport og kultur samt restauranter og hoteller.  , Husholdningernes indkomst, forbrug og opsparing, sæsonkorrigeret,  ,  , 2024*,  , 2025*,  , Udvikling 3. kvt ift. samme kvartal året før,  ,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt.,  ,  ,  ,  , løbende priser, mia. kr., pct., 1, Disponibel bruttoindkomst, 343,4, 348,2, 351,0, 353,9, 362,1, 363,4, 368,0, 4,6, 1,3, 2, Forbrugsudgift, 312,9, 317,0, 319,9, 326,1, 328,9, 331,9, 336,9, 5,0, 1,5,  ,  , pct.,  ,  , 3, Opsparingsandel , ((1-2) i pct. af 1), 8,9, 9,0, 8,9, 7,9, 9,1, 8,7, 8,4,  ,  , *Foreløbige tal. Anm.: Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Fremgang i disponibel indkomst, I tredje kvartal 2025 steg de disponible indkomster i faktiske tal med 4,8 pct. i forhold til tredje kvartal 2024.  Fremgangen i disponibel indkomst skyldes, at indtægterne steg mere end udgifterne. Indtægterne steg med 24,6 mia. kr. mens udgifterne kun steg med 8,9 mia. kr. Udviklingen i indtægterne er især drevet af en fremgang i aflønning af ansatte, som steg med 16,2 mia. kr. svarende til 4,5 pct. Også modtagne sociale overførsler har bidraget til udviklingen med en fremgang på 8,0 mia. kr. svarende til 6,7 pct. Udviklingen i de sociale ydelser er hovedsageligt drevet af en fremgang i udbetalte folke-, førtids- og arbejdsmarkedspensioner. I tredje kvartal 2025 steg skatterne med 5,9 mia. kr. i forhold til tredje kvartal 2024. , Husholdningernes indkomst, faktiske tal,  ,  , 2024*,  , 2025*,  , Udvikling 3. kvt ift. samme kvartal året før,  ,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt.,  ,  ,  ,  , løbende priser, mia. kr., pct., 1, Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst, 48,8, 50,5, 45,7, 50,7, 50,0, 53,3, 50,3, 4,6, 10,0, 2, Aflønning af ansatte, 360,5, 382,8, 357,5, 381,0, 376,6, 399,0, 373,7, 16,2, 4,5, 3, Modtaget formueindkomst, 92,2, 47,2, 45,2, 40,6, 96,1, 43,2, 41,3, -3,8, -8,5, 4, Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier, 126,5, 120,6, 119,9, 123,2, 135,6, 128,7, 127,9, 8, 6,7, 5, Andre løbende overførsler, modtaget, 27,7, 27,8, 27,5, 27,2, 27,2, 27,4, 27,2, -0,3, -1,2, 6, Indtægter i alt (1+2+3+4+5), 655,7, 629,0, 595,9, 627,7, 685,6, 651,5, 620,4, 24,6, 4,1, 7, Betalt formueindkomst, 16,2, 15,9, 16,0, 15,9, 14,2, 13,6, 12,9, -3,1, -19,6, 8, Løbende indkomst- og formueskatter mv., 196,3, 197,8, 190,6, 192,9, 200,5, 203,6, 196,5, 5,9, 3,1, 9, Nettobidrag til sociale ordninger, 43,8, 47,3, 45,2, 50,0, 50,3, 51,0, 51,3, 6,1, 13,6, 10, Andre løbende overførsler, betalt, 19,7, 19,7, 19,8, 19,8, 19,8, 19,8, 19,8, 0,0, -0,1, 11, Udgifter i alt (7+8+9+10), 275,9, 280,7, 271,5, 278,6, 284,8, 288,0, 280,4, 8,9, 3,3, 12, Disponibel bruttoindkomst , (6-11), 379,8, 348,3, 324,3, 344,1, 400,8, 363,5, 340,0, 15,7, 4,8, Foreløbige tal. Anm.: Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkso2, Husholdningernes finansielle nettoformue stiger, De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 85,1 mia. kr. i tredje kvartal 2025. Stigningen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives positive omvurderinger af husholdningernes pensionsformuer samt deres opsparing i kvartalet, imens negative omvurderinger af deres beholdning af aktier trak i modsatte retning. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 8.442 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Sektorfordelt nationalregnskab 3. kvt. 2025, 22. december 2025 - Nr. 371, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50556

    Nyt

    NYT: Størst andel af kvindelige direktører i mikrofirmaer

    Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2024

    21. januar 2026, I Danmark er der færre kvindelige end mandlige registrerede direktører og bestyrelsesmedlemmer, men kønsfordelingen varierer med firmastørrelsen. I 2024 var andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer højest blandt store firmaer med 250 eller flere fuldtidsansatte (25 pct.), mens andelen af kvindelige direktører var størst i mikrofirmaer med under 10 fuldtidsansatte. I den modsatte ende havde mellemstore firmaer med 50-249 fuldtidsansatte den laveste andel, både af kvindelige bestyrelsesmedlemmer og af kvindelige direktører., Kilde: , www.statistikbanken.dk/best12, Bygge og anlæg havde den største andel af mandlige direktører, Mænd udgjorde 79 pct. af bestyrelsesmedlemmer i 2024. En rangering af branchegrupperne efter andelen af mandlige bestyrelsesmedlemmer viser, at de største kønsforskelle fandtes inden for , Information og kommunikation, samt , Kultur og fritid, . Her var ca. ni ud af ti bestyrelsesmedlemmer mænd. Den laveste andel var i branchegruppen , Sundhed og socialvæsen, , hvor mænd udgjorde 62 pct. Forskellen i kønsfordelingen var endnu større blandt direktører, hvor mænd udgjorde 84 pct. i 2024. En tilsvarende rangering af branchegrupperne efter andelen af mandlige direktører viser, at , Bygge og anlæg, havde den største kønsforskel. Her var andelen af mænd 94 pct. I modsatte ende havde , Andre serviceydelser m.v., 53 pct. mænd.  , Top 3 og bund 3 branchegrupper efter andelen af mandlige bestyrelsesmedlemmer og direktører. 2024,  , Mænd, Kvinder, Forskel,  , pct., pct.-point, Bestyrelsesmedlemmer, 79, 21, 58, Information og kommunikation, 86, 14, 72, Kultur og fritid, 86, 14, 72, Råstofindvinding, 84, 16, 68, …, …, …, …, Undervisning, 70, 30, 40, Andre serviceydelser m.v., 69, 31, 38, Sundhed og socialvæsen, 62, 38, 24,  ,  ,  ,  , Direktører, 84, 16, 68, Bygge og anlæg, 94, 6, 88, Energiforsyning, 93, 7, 86, Råstofindvinding, 91, 9, 82, …, …, …, …, Undervisning, 64, 36, 28, Sundhed og socialvæsen, 55, 45, 10, Andre serviceydelser m.v., 53, 47, 6, Anm.: Branchegrupperne er 19-gruppering af Dansk Branchekode 2007., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligedi13, Flere direktører, men færre bestyrelsesmedlemmer, I 2024 var der 284.000 registrerede direktører i danske aktie- og anpartsselskaber. Det er 3.600 flere personer i forhold til året før, svarende til en stigning på 1,3 pct. Antallet af bestyrelsesmedlemmer oplevede modsat en tilbagegang. Der var 162.000 registrerede bestyrelsesmedlemmer i 2024, hvilket svarer til et fald på 3.100 personer, eller 1,9 pct., sammenlignet med året før., Flest direktører og bestyrelsesmedlemmer med erhvervsfaglig uddannelse, Både blandt direktører og bestyrelsesmedlemmer var erhvervsfaglig uddannelse den mest hyppige uddannelsesbaggrund, med hhv. 34 og 24 pct. Blandt bestyrelsesmedlemmer fulgte lang videregående uddannelse tæt efter med 23 pct. De to deltagerformer lignede ligeledes hinanden i aldersfordeling, hvor den største andel deltagere i begge tilfælde var i aldersgruppen 50-59 år, med hhv. 29 og 31 pct. af alle direktører og bestyrelsesmedlemmer. , Bestyrelsesmedlemmer og direktører, fordelt på køn, uddannelse og alder. 2024,  , Bestyrelsesmedlemmer, Direktører, Bestyrelsesmedlemmer, Direktører,  , antal, pct., I alt, 161, 873, 284, 334, 100, 100,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 127, 831, 238, 911, 79, 84, Kvinder, 34, 020, 45, 401, 21, 16, Uoplyst, 22, 22, 0, 0,  ,  ,  ,  ,  , Grundskole, 9, 483, 26, 825, 6, 9, Gymnasiale uddannelser mv., 12, 609, 23, 782, 8, 8, Erhvervsfaglige uddannelser, 39, 078, 95, 527, 24, 34, Korte videregående uddannelser, 10, 079, 22, 631, 6, 8, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 28, 168, 44, 650, 17, 16, Lange videregående uddannelser mv., 37, 153, 47, 496, 23, 17, Uoplyst uddannelse, 25, 303, 23, 423, 16, 8,  ,  ,  ,  ,  , Under 20 år, 101, 92, 0, 0, 20-29 år, 4, 184, 9, 266, 3, 3, 30-39 år, 13, 317, 36, 473, 8, 13, 40-49 år, 27, 217, 64, 582, 17, 23, 50-59 år, 46, 699, 87, 190, 29, 31, 60-69 år, 33, 149, 51, 549, 20, 18, 70 år og derover, 18, 541, 24, 090, 11, 8, Uoplyst alder, 18, 665, 11, 092, 12, 4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/best11, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2024, 21. januar 2026 - Nr. 15, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2026, Alle udgivelser i serien: Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts- og aktieselskaber, der er over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber. Der er en række personer, hvor det ikke er umiddelbart muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne, reduceret omfanget af 'uoplyst køn', så det stort set er elimineret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50583

    Nyt

    NYT: Forskning og udvikling udgør 3,2 pct. af BNP

    Forskning og udvikling 2024

    12. december 2025, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 94 mia. kr. i 2024. Det svarer til 3,2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er en stigning i forhold til 2023, hvor udgifterne til FoU udgjorde 3,1 pct. af BNP. Udviklingen de seneste år betyder, at niveauet i 2024 er det højeste siden opgørelsen startede i 1997. Stigningen skyldes primært, at erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling er vokset i 2023 og 2024. Udsvingene i udgifterne til FoU - opgjort som pct. af BNP - er generelt små., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP, hvoraf 2 procentpoint skal komme fra erhvervslivet og 1 procentpoint skal komme fra den offentlige sektor. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002., De samlede udgifter til FoU steg med , 8,4, mia. kr. eller godt 9 pct. fra 2023 til 2024 i løbende priser. Godt to tredjedele af denne stigning kommer fra erhvervslivet, hvor de samlede udgifter til FoU udgjorde 59,2 mia. kr. i 2024. Tilsvarende havde den offentlige sektor i 2024, udgifter for 34,8 mia. kr., Samlede udgifter anvendt til egen forskning og udvikling (FoU),  , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024*,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 79, 722, 85, 659, 94, 024, Private erhverv, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 49, 286, 53, 417, 59, 213, Den offentlige sektor, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 30, 436, 32, 243, 34, 810, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/RDCE01, Forskning og udvikling 2024, 12. december 2025 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50669

    Nyt

    NYT: Danske fødevarepriser næst højest i EU

    Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024

    1. juli 2025, Med et prisniveau på 19 pct. over EU-gennemsnittet lå danske fødevarepriser næst højest blandt alle 27 EU-lande, efterfulgt af Irland (12 pct.), Frankrig, Østrig og Malta (11 pct.). Den beskedne forskel på 1 procentpoint betyder, at landene reelt ligger på samme prisniveau. De højeste fødevarepriser findes i Luxembourg, der lå 26 pct. over EU-gennemsnittet. I den modsatte ende finder man de laveste prisniveauer i Rumænien og Slovakiet. Således ligger prisniveauet i Rumænien og Slovakiet hhv. 25 og 17 pct. under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse fra 2024, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande., Kilde: , Eurostat, Danmark er dyrest, når det gælder brød og kornprodukter samt fisk, Ud af alle fødevarer, ligger det danske prisniveau højest for brød og kornprodukter samt fisk med hhv. 36 pct. og 30 pct. over EU-gennemsnittet., EFTA-landene er dyrest, De tre EFTA-lande Schweiz, Island og Norge har dog langt de højeste fødevarepriser. Således ligger Schweiz helt i top med 61 pct. over EU-gennemsnittet, mens Island og Norge ligger hhv. 46 pct. og 31 pct. over EU-gennemsnittet. , Stor spredning i priserne på alkohol og tobak landene imellem, Priserne for ikke-alkoholiske drikkevarer i Danmark, Kroatien og Litauen er de næst højeste i EU med ca. 31 pct. over EU-gennemsnittet, kun overgået af Irland, hvor priserne lå 40 pct. over EU gennemsnittet. Priserne for alkohol lå i Danmark 25 pct. over EU-gennemsnittet. Højere er de i EU-landene Finland, Irland, Grækenland, Sverige, Litauen og Estland, der alle ligger mellem 110 og 35 pct. højere end EU-gennemsnittet. Laveste priser på alkohol er at finde i Italien og Tyskland, som ligger hhv. 16 og 13 pct. under EU-gennemsnittet. Priserne for tobak lå i Danmark 24 pct. over EU-gennemsnittet og er dermed lavere end i Irland, Frankrig, Nederlandene, Finland og Belgien, der alle ligger mellem 159 og 36 pct. over EU-gennemsnittet. Lavest ligger Bulgarien med priser 51 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveau for fødevarer, drikkevarer og tobak. 2024, Land, Føde-, varer, i alt, 1, Brød , og , korn-, pro-, dukter, Kød,  , Fisk,  , Mælk, , ost og, æg,  , Olie , og, fedt-, stoffer,  , Frugt, og , grønt-, sager,  , Ikke-, alko-, holiske , drikke-, varer, Alko-, holiske , drikke-, varer,  , Tobak,  ,  , EU-27, 2, = 100, Luxembourg, 126, 129, 137, 115, 121, 121, 124, 119, 103, 84, Danmark, 119, 136, 104, 130, 116, 116, 112, 131, 125, 124, Irland, 112, 117, 100, 105, 111, 106, 109, 140, 198, 259, Frankrig, 111, 113, 132, 111, 96, 107, 119, 97, 102, 195, Østrig, 111, 120, 120, 126, 103, 113, 103, 108, 90, 90, Malta, 111, 104, 98, 98, 124, 130, 114, 125, 125, 83, Finland, 108, 115, 102, 106, 106, 112, 112, 123, 210, 158, Sverige, 107, 109, 106, 101, 101, 115, 116, 105, 146, 104, Estland, 105, 102, 95, 93, 113, 114, 111, 116, 135, 81, Belgien, 105, 105, 120, 104, 99, 103, 100, 107, 114, 136, Grækenland, 105, 105, 95, 112, 130, 118, 89, 114, 154, 69, Cypern, 105, 109, 88, 102, 131, 117, 98, 104, 119, 72, Italien, 104, 109, 105, 94, 105, 90, 103, 82, 84, 84, Litauen, 103, 102, 82, 107, 114, 124, 103, 130, 137, 78, Tyskland, 103, 106, 112, 117, 97, 104, 103, 102, 87, 117, Portugal, 101, 103, 88, 91, 108, 102, 98, 113, 109, 85, Kroatien, 101, 107, 86, 104, 111, 103, 91, 131, 126, 67, Letland, 99, 105, 80, 90, 114, 121, 98, 121, 124, 77, Slovenien, 99, 107, 95, 95, 106, 103, 88, 107, 109, 76, Nederlandene, 97, 90, 106, 94, 101, 117, 95, 120, 100, 161, Spanien, 95, 96, 91, 94, 93, 91, 96, 101, 91, 81, Ungarn, 94, 97, 78, 100, 102, 109, 98, 103, 96, 80, Tjekkiet, 89, 86, 87, 106, 92, 105, 82, 90, 90, 92, Bulgarien, 87, 73, 75, 84, 126, 118, 81, 108, 107, 49, Polen, 86, 89, 77, 95, 90, 86, 89, 99, 106, 66, Slovakiet, 83, 83, 70, 94, 86, 96, 84, 89, 91, 77, Rumænien, 75, 56, 73, 83, 106, 87, 70, 88, 95, 84,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Schweiz, 161, 163, 208, 166, 147, 170, 137, 135, 153, 133, Island, 146, 151, 173, 110, 172, 122, 136, 129, 285, 183, Norge, 131, 129, 140, 103, 132, 115, 136, 139, 226, 211,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1, Fødevarer i alt inkluderer ikke: Ikke-alkoholiske drikkevarer, alkoholiske drikkevarer og tobak., 2, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien., Kilde: , Eurostat, Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024, 1. juli 2025 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juli 2028, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Indekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængede af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32756

    Nyt

    NYT: 52.000 børn og unge er udsatte

    Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger

    9. december 2019, 31. december 2018 modtog 51.613 udsatte børn og unge mindst én social støtteforanstaltning fra kommunen. Det svarer til 3,4 pct. af alle 0-22-årige i Danmark. Niveauet er 0,3 pct. lavere end i 2017. De sociale støtteforanstaltninger kan enten være en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. De forebyggende foranstaltninger kan deles op i familie- og personrettede foranstaltninger. Antallet af familierettede foranstaltninger er steget 2,2 pct. fra 2017 til 2018, mens de personrettede er faldet med 1,4 pct. I samme periode er antallet af anbragte børn og unge faldet med 1,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., 28.000 børn og unge får familierettet støtte, I alt modtager 27.618 børn og unge familierettet støtte. Familierettet støtte kan være alt fra særlig konsulentbistand og rådgivning til forskellige former for økonomisk støtte. I 2018 er den mest anvendte familierettede støtteforanstaltning til familier med udsatte børn og unge "familiebehandling". "Familiebehandling" tilbydes til familier, hvor børn og unge mistrives, ofte på grund af samværsproblemer i familien, og hvor forældrene samtidig vurderes at have tilstrækkelige ressourcer til at have glæde af forløbet. , Yngre får mest familierettet støtte, ældre mest individuel støtte, De 0-17-årige modtager mere familierettet end personrettet støtte, mens det modsatte gælder de 18-22-årige. For de 0-5-årige børn udgør familierettet støtte 75,7 pct. af de forebyggende foranstaltninger, for de 6-11-årige er det 71,1 pct., og for de 12-17-årige udgør de 63,4 pct. For de 18-22-årige er andelen af familierettet støtte på 36,2 pct., Jævn stigning af unge, der modtager en forebyggende foranstaltning, Antallet af unge 18-22-årige, der modtager mindst én forebyggende foranstaltning er steget med 20,4 pct. siden 2015 svarende til 1.032 børn. Der var i alt 5.057 unge pr. 31. december 2015 der modtog hjælp, mens der var 6.089 pr. 31. december 2018. Familierettet støtte til 18-22-årige er stort set ligeligt fordelt imellem piger og drenge, mens der er en overvægt af drenge i alle andre aldersgrupper og foranstaltningstyper., Færre anbragte unge 18-22-årige, Antallet af anbragte børn og unge har de sidste år været faldende fra 14.180 i 2015 til 13.823 i 2018. Det skyldes især et fald på 7,2 pct. i unge på 18 år og derover, som er anbragt i efterværn. Der er også færre anbragte børn blandt de 12-17-årige og de 0-5-årige, mens der er en lille stigning i antallet af anbragte 6-11-årige på 2,8 pct. i 2018 i forhold til 2015., Børn og unge 0-22-årige, der modtager mindst én social støtteforanstaltning. 31. december,  , 2015, 2016, 2017, 2018,  , pct., Andel af børn og unge i,  ,  ,  ,  , Danmark registreret som udsat, 3,1, 3,2, 3,4, 3,4,  , antal personer, Udsatte børn og unge i alt (netto), 47, 420, 49, 766, 51, 748, 51, 613, Forebyggende foranstaltninger i alt (netto), 38, 843, 41, 556, 43, 680, 43, 672, Forebyggende personrettet i alt (netto), 16, 175, 16, 513, 16, 974, 16, 728, 0-5-årige, 822, 771, 693, 641, 6-11-årige, 3, 480, 3, 496, 3, 510, 3, 230, 12-17-årige, 7, 814, 8, 022, 8, 580, 8, 731, 18 år og derover, 4, 052, 4, 220, 4, 187, 4, 122, Uoplyst alder, 7, 4, 4, 4, Forebyggende familierettet i alt (netto), 24, 043, 25, 640, 27, 036, 27, 618, 0-5-årige, 3, 739, 3, 948, 4, 055, 3, 986, 6-11-årige, 7, 543, 8, 171, 8, 579, 8, 659, 12-17-årige, 11, 507, 12, 018, 12, 558, 12, 756, 18 år og derover, 1, 243, 1, 494, 1, 835, 2, 206, Uoplyst alder, 11, 9, 9, 11, Anbragte i alt (netto), 14, 180, 14, 099, 14, 014, 13, 823, 0-5-årige, 1, 566, 1, 558, 1, 572, 1, 572, 6-11-årige, 3, 301, 3, 366, 3, 368, 3, 393, 12-17-årige, 7, 047, 7, 059, 6, 981, 6, 750, 18 år og derover, 2, 264, 2, 113, 2, 086, 2, 100, Uoplyst alder, 2, 3, 7, 8, Anm.: Den samme person kan optræde under både forebyggende familierettet i alt, forebyggende personrettet i alt og under anbragte børn, hvorfor de tre talrækker ikke summer til den overordnede optælling af udsatte børn og unge i alt for det enkelte år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger, 9. december 2019 - Nr. 460, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge (tillæg), Kontakt, Sofie Mandrup Hansen, , , tlf. 24 43 54 57, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle landets 98 kommuner. Indberetningerne omhandler dels børn og unge, der i løbet af året har modtaget forebyggende støtte, dels indberetninger til Ankestyrelsen om børn anbragt uden for hjemmet. Det følger heraf, at udsatte børn og unge i statistikken er begrænset til at indeholde de børn og unge, som er anbragt, eller får en eller anden form for kommunal ydelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/34764

    Nyt

    NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

    It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed

    22. oktober 2020, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/41944

    Nyt

    NYT: Erhvervslivets forskning i sundhed er steget 50 pct.

    Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023

    1. april 2025, Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) inden for sundhedsvidenskab blev i perioden 2017-2023 øget fra 12,1 til 21,8 mia. kr. opgjort i løbende priser. Stigningen er koncentreret i den sidste halvdel af perioden (2021 til 2023), hvor udgifterne voksede med 7,3 mia. kr. - svarende til 50 pct. Denne udvikling skal ses i lyset af medicinalindustriens voksende betydning for dansk erhvervsliv i samme periode. Med udgifter på 22,5 mia. kr. i 2023 er teknisk videnskab sammen med sundhedsvidenskab erhvervslivets største forskningsmæssige fagområder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Stigning på 9 mia. kr. til erhvervslivets samlede udgifter til FoU siden 2021, Erhvervslivets udgifter til FoU beløb sig til 53,3 mia. kr. i 2023, hvilket er en stigning på 8,7 mia. kr. i forhold til 2021. Erhvervslivet anvender 22,5 og 21,8 mia. kr. til forskning inden for hhv. teknisk videnskab og sundhedsvidenskab. Dermed tegner de to fagområder sig tilsammen for godt 80 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til FoU i 2023. Teknisk videnskab har tidligere været det klart største forskningsområde for erhvervslivet målt på udgifter, men ligger i 2023 på niveau med sundhedsvidenskab. Naturvidenskab er det tredjestørste område med udgifter til FoU på 7,5 mia. kr. eller 14 pct. af de samlede udgifter. De mindre områder for erhvervslivet var humaniora, samfundsvidenskab samt jordbrugs- og veterinærvidenskab, der tilsammen udgør ca. 3 pct. af erhvervslivets udgifter til FoU., 60 pct. af erhvervslivets FoU-udgifter investeres af industrien, Industrivirksomhederne stod for 32,2 mia. kr. (60 pct.) af dansk erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2023. Det er 8,5 mia. kr. mere end i 2021, hvor beløbet var 23,7 mia. kr. (53 pct.). , Erhvervsservice, , herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 10,9 mia. kr. (20 pct.) og var dermed den næststørste branche målt på udgifter til FoU i 2023., Virksomhedernes udgifter til egen forskning og udvikling, opdelt på brancher. 2017-2023*,  , 2017, 2019, 2021, 2023*,  , mio. kr. i løbende priser, I alt, 40, 757, 41, 571, 44, 602, 53, 340, Industri, 22, 892, 20, 393, 23, 711, 32, 170, Bygge og anlæg, 36, 30, 52, 54, Handel, 2, 375, 1, 956, 1, 818, 3, 483, Transport, 38, 39, 40, 184, Hotel, restauration, 17, 10, 9, 13, Information og kommunikation, 3, 039, 3, 995, 2, 986, 2, 519, Finansiering og forsikring, 4, 920, 6, 059, 4, 760, 3, 144, Erhvervsservice, 6, 364, 8, 860, 10, 851, 10, 854, Øvrige brancher, 1, 074, 228, 376, 920, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk01, Industrien investerer primært i sundhedsvidenskab, I 2023 lå industriens udgifter til FoU inden for sundhedsvidenskab på 16,1 mia. kr. Det er en stigning på 6,8 mia. kr.  - eller 74 pct. - sammenlignet med 2017. Teknisk forskning er med 13,6 mia. kr. i 2023 industriens næststørste forskningsområde. Samlet udgør industriens FoU-udgifter 74 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til sundhedsvidenskabelig forskning, mens andelen for teknisk videnskab er 60 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023, 1. april 2025 - Nr. 95, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/44709

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation