Forside

Søgeresultat

Viser resultat 441 - 450 af 2368

NYT: Tættest befolkning på landet på Sjælland og Fyn

Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017

Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017, Landdistrikternes befolkningstæthed er generelt højest i de sjællandske og fynske kommuner. Landdistriktet i Egedal er tættest befolket med mellem 29-35 indbyggere pr. km², fulgt af Fredensborg, Solrød, Odsherred, Roskilde og Aarhus. Befolkningstætheden er lidt lavere på Fyn - i alle de fynske kommuners landdistrikter er den mellem 22 til 28 indbyggere pr. km². Det samme gælder for de fleste landdistrikter på Sjælland samt i Odder, Skanderborg og Hedensted i Jylland., Mest plads i vest- og sønderjyske landdistrikter, I de fleste østjyske kommuners landdistrikter - på nær Norddjurs og Mariagerfjord - ligger befolkningstætheden mellem 15 til 21 indbyggere pr. km² eller højere. Alle kommuner langs den jyske vestkyst og nabokommunerne har en befolkningstæthed i landdistriktet mellem 8 til 14 indbyggere pr. km², dog med undtagelse af Skive, Struer, Morsø og Vejen. Det samme gælder for de sønderjyske kommuner, undtagen Sønderborg. Landdistrikterne på Fanø og Læsø har den laveste befolkningstæthed., En del kommuner i Hovedstadsområdet har enten ingen eller kun en meget lille landdistriktsbefolkning, og har af den grund en lav landdistriktsbefolkningstæthed, som ligger mellem 0 og 7 indbyggere pr. km²., Hovedstadsområdet tre gange så stort som Aarhus, Med sine knap 300 km² er Hovedstadsområdets areal tre gange så stort som Aarhus by. Aarhus by er en femtedel større end Odense og dobbelt så stor som Aalborg. Arealet for byerne Esbjerg, Kolding og Vejle dækker hhv. 44 pct., 38 pct. og 35 pct. af arealet for Aarhus by. Størrelsen på de øvrige byer med mindst 40.000 indbyggere spænder fra Herning med 33 pct. af Aarhus bys areal til Helsingør med 18 pct., Frederiksberg tættest befolket, Med en befolkningstæthed på 12.064 pr. km² er Frederiksberg den tættest befolkede af byerne med mindst 40.000 indbyggere. I København ligger befolkningstætheden noget lavere nemlig på 7.855. I Hovedstadsområdet i øvrigt falder den til 2.839 tæt fulgt af Aarhus by med 2.744 og Helsingør by med 2.628., Nyt fra Danmarks Statistik, 11. juni 2018 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Henning Christiansen, , , tlf. , Statistikdokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30696

Nyt

NYT: 40 pct. af mænd der dumper i matematik får dom

Elever i grundskolen (tillæg) 2014 karakterer for unge med dom

Elever i grundskolen (tillæg) 2014 karakterer for unge med dom, Andelen af unge, der har begået kriminalitet, stiger i takt med, at karakteren for grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik falder. Blandt mænd i alderen 25-29 år, der ikke har bestået den skriftlige afgangsprøve i matematik, har mere end fire ud af ti (41 pct.) fået én eller flere domme efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer som 25-årig. Knap hver tredje (31 pct.) af mændene med karakteren 02 har fået en dom, og blandt mænd med karakteren 12 er kun 4 pct. blevet dømt., Hver tiende kvinde der dumper i matematik får dom, Tendensen med stigende kriminalitet, i takt med faldende karakter, gælder også for kvinder, men andelen af dømte kvinder er lavere. Lidt over hver tiende kvinde (13 pct.), der ikke har bestået grundskolens afgangsprøve i matematik, har fået en dom som 25-årig, mod 41 pct. af mændene. Blandt dem med karakter fra grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik og/eller dansk har 5 pct. af kvinderne en dom mod 18 pct. af mændene. , Danskkarakteren betyder mere for kriminalitet end matematik, Når man kigger på faget dansk, ser man samme tendens med stigende kriminalitet i takt med faldende karakter. Der er lidt flere mænd og kvinder der har dumpet grundskolens afgangsprøve i skriftlig dansk, som har begået kriminalitet, sammenlignet med dem der dumper grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik. Blandt mænd og kvinder der dumper i dansk har 28 pct. således begået kriminalitet, hvilket er 3 procentpoint mere end de der har dumpet i matematik (25 pct.). For karakteren 4 og højere er forskellen i andelen med domme under 1 procentpoint. , Nyt fra Danmarks Statistik, 2. marts 2016 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Den undersøgte population består af 25-29-årige pr. 31. december 2014, hvor Danmarks Statistik har en karakter fra grundskolens skriftlige afgangsprøve i matematik og / eller dansk. Det drejer sig om i alt 255.951 personer, hvoraf 7.614 kun har karakter i et af fagene. DST har ikke karakteroplysninger om alle 25-29-årige pr. samme dato, da denne gruppe også omfatter personer, som ikke har aflagt prøve i dansk og matematik ved grundskolens afgangsprøver fx indvandrere, personer der har gået på en prøvefri skole, eller personer om hvem oplysningerne om karakterer ikke er blevet indberettet. Personer med karakterer fra den gamle 13-trinsskala har fået konverteret deres karakter til den nye 7-trinsskala. Såfremt at der registreret en karakter fra de skriftlige afgangsprøver i 9. klasse for hhv. matematik og dansk er denne karakter anvendt. Hvis der ikke er registreret en karakter fra 9. klasse, men karakter fra de skriftlige prøver i hhv. matematik og dansk fra 10. klasse, er karakterer for disse prøver anvendt. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26418

Nyt

NYT: Mandlige ph.d.er tjener mere end de kvindelige

Ph.d.-uddannedes indkomster 2015

Ph.d.-uddannedes indkomster 2015, Allerede fra begyndelsen af karrieren tjener mandlige ph.d.er ofte mere end de kvindelige. I alt var 8.900 kvindelige ph.d.er i beskæftigelse i 2015. Deres medianindkomst, baseret på erhvervsindkomsten, lå på 545.000 kr., mens de 12.900 mandlige ph.d.er i beskæftigelse havde en medianindkomst, der var næsten 50.000 kr. højere, nemlig 593.000 kr. Ph.d.er adskiller sig således på dette område ikke fra tendensen i andre analyser af indkomstforskelle mellem kønnene. En lang række forhold har betydning herfor. Se mere på , www.dst.dk/emner/person- og familieindkomster, . Forskellen mellem kønnene er mindst for de relativt nyuddannede, men i visse brancher er der dog allerede i de første år markante forskelle. Således har de relativt nyuddannede mandlige ph.d.er i sundhedsvæsenet en indtægt, der er mere end 10 pct. højere end de kvindelige ph.d.ers inden for samme branche., Stort gab mellem mandlige og kvindelige ph.d.er i sundhedsvæsenet, Inden for sundhedsvæsenet i den private sektor har de mandlige ph.d.er en medianindkomst, der er 30 pct. højere, end deres kvindelige kolleger har. Er de i stedet ansat i den offentlige sektor, og det vil primært sige på de offentlige hospitaler, så ligger deres medianindkomst 22 pct. over de kvindelige ph.d.ers medianindkomst. Inden for rådgivning i den private sektor ses også en markant indkomstforskel med 18 pct. højere erhvervsindkomst til mændene., Det mindste indkomstgab finder man inden for forskning og udvikling i den offentlige sektor. På højere læreanstalter, hvor 2.800 kvindelige ph.d.er er beskæftiget, er indkomstgabet for medianindkomsten på 6 pct., hvilket er mindre end i de fleste andre grupper. Blandt de nyuddannede ph.d.er i denne kategori er medianindkomsten endda højere for kvinder end for mænd., Måling af medianindkomst, Medianindkomsten er beregnet på grundlag af erhvervsindkomsten før skat og omfatter løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer., Medianindkomsten er det beløb, hvor præcis halvdelen af gruppen har en lavere indkomst, og den anden halvdel har en højere indkomst. Da personer med ekstremt høje indkomster ofte er mænd, så er indkomstforskelle målt ved medianen mindre, end hvis det måles med udgangspunkt i gennemsnitsindkomsten. Inden for den private sektor ligger mændenes gennemsnitsindkomst således på 956.000 kr. og kvindernes på 722.000 kr., mens deres medianindkomst ligger på hhv. 682.000 kr. og 611.000 kr. , Højeste indtægter til ph.d.er i den private sektor, Indtægten for ph.d.er beskæftiget i den private sektor er højere end i de andre sektorer. Hver tredje ph.d. er beskæftiget i den private sektor, og for denne gruppe ligger medianindkomsten på 652.000 kr. i 2015. I den offentlige sektor var medianindkomsten 616.000 kr., og for ansatte på de højere læreanstalter 512.000 kr. , Ph.d.er, der har taget deres grad inden for de seneste fem år, tjener mest i den offentlige sektor. Dog ses den største stigning i indkomst hen over de tre anciennitetsgrupper, 0- 5 år, 6-10 år og over 10 år, blandt beskæftigede i den private sektor., Stor variation i ph.d.ers indkomst, Ser man på branchegrupperne, hvor mindst 500 ph.d.er er beskæftiget, varierer medianindkomsten fra 515.000 kr. for beskæftigede med undervisning på de højere læreanstalter til 760.000 kr. for ph.d.er i det offentlige sundhedsvæsen. De to branchegrupper opsuger samtidigt flest ph.d.er. Hhv. 6.400 og 3.600 ph.d.er er beskæftiget med undervisning på højere læreanstalter og i det offentlige sundhedsvæsen., Analysen omfatter i alt 21.800 personer under 70 år, som har taget en ph.d.-grad ved en dansk institution, var bosatte og beskæftigede i Danmark anno 2015. Ph.d.er, som har taget deres grad i udlandet, er således ikke talt med. Personer beskæftiget med undervisning og forskning på højere læreanstalter er skilt ud fra den offentlige sektor og behandlet som en selvstændig sektor i analysen på grund af det store antal ph.d.er, som er beskæftiget indenfor dette område., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. april 2017 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistikdokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/16486

Nyt

NYT: Flere flytter over Øresund

Flyttestatistik for Øresundsregionen 2024

Flyttestatistik for Øresundsregionen 2024, I 2024 flyttede 3.590 personer over Øresund inden for Øresundsregionen. Det er 129 flere flytninger end året før svarende til en stigning på knap 4 pct. Det er det højeste antal i 10 år, og tredje år i træk at antallet af flytninger stiger. I 2007 toppede antallet af flytninger mellem den danske og svenske del af Øresundsregionen med 6.422 flytninger. De efterfølgende år var der en faldende tendens i antallet af flytninger, og antallet nåede sit laveste niveau i 20 år i 2021 med kun 2.026 flytninger over Øresund. Antallet af årlige flytninger er således steget med knap 19 procent de seneste tre år, selvom der fortsat er langt færre flytninger i 2024 end i slutningen af 00'erne. Stigningen i det samlede antal flytninger i 2024 er båret af en stigning i antal flytninger i retning mod Danmark. I 2024 flyttede 1.988 personer fra Skåne (den svenske del af Øresundsregionen) til Østdanmark (den danske del af Øresundsregionen), hvilket er en stigning på 169 personer (9 pct.) i forhold til året før. 1.602 personer flyttede i modsatte retning fra Østdanmark til Skåne, hvilket er et fald på 40 personer (2 pct.) sammenlignet med året før., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Danskere flytter mod Sverige, Siden 2010 har der hvert år været flere, der er flyttet fra Skåne til Østdanmark, end der er flyttet i den modsatte retning. Netto har der årligt været mellem ca. 200 til 1.000 flere flytninger i retning mod Danmark end mod Sverige. Ser man på fødeland, er der dog en enkelt gruppe, der de seneste år netto er flyttet i retning mod Sverige. Inden for Øresundsregionen flytter personer født i Danmark i højere grad mod Skåne end mod Østdanmark, når de flytter over Øresund. For personer født i Sverige samt øvrige lande - også nedbrudt på verdensdele og mindre regioner - går flyttestrømmen fra Skåne mod Østdanmark. I 00'erne flyttede danskere i Øresundsregionen i høj grad mod Sverige, og flytteoverskuddet var op mod 2.000 flytninger om året. Fra 2011 til 2017 gik flyttestrømmen hovedsageligt tilbage til Danmark, og op mod 300 flere danskere flyttede årligt til Østdanmark fra Skåne end modsatte retning. Fra 2018 til 2021 var der omtrent lige mange danskere, der flyttede i begge retninger. De seneste tre år har der været et lille nettooverskud af flytninger mod Skåne for personer født i Danmark. I 2024 var der netto 111 flere danskere, der flyttede mod Skåne end mod Østdanmark, idet 743 danskere flyttede til Skåne, mens 632 flyttede retur til Østdanmark., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Nettoflytninger mod Skåne er størst blandt yngre mænd, Når man opdeler danskernes nettoflytninger mod Skåne på alder og køn, er det særligt personer under 40 år, der netto flytter mere til Skåne, end de flytter retur, mens personer på 40 år eller derover i højere grad flytter tilbage til Østdanmark. Særligt for mænd i 20'erne og 30'erne er der netto flest flytninger mod Skåne. For 20-29-årige danske mænd var der i 2024 netto 73 flere, der flyttede mod Skåne end mod Østdanmark, idet 159 flyttede til Skåne, mens 86 flyttede til Østdanmark. For kvinder er de 20-29-årige også den aldersgruppe, der hyppigst flytter til Skåne med 118 flytninger i 2024. Men da 106 danske kvinder i aldersgruppen flyttede den modsatte vej, er nettoflytningerne mod Skåne kun 12 for danske kvinder i 20'erne., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. april 2025 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2026, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51087

Nyt

NYT: Fortsat flere museumsbesøg i 2024

Museer 2024

Museer 2024, I 2024 blev museernes udstillinger besøgt 17,5 mio. gange, hvilket er det højeste antal i de 40 år, hvor Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistikken. Se mere i sidste års , Fremgang i museumsbesøgene i 2023, (Nyt fra Danamarks Statistik 2024:134). Særligt de kulturhistoriske museer tiltrak mange gæster i 2024. Med 10 mio. besøgende og en stigning på 250.000 siden året før stod denne museumskategori for 57 pct. af alle museumsbesøg. I 2024 stod kunstmuseerne med 4,6 mio. for 26 pct. af besøgene. De naturhistoriske museer stod for 3 pct., mens museumslignende institutioner (fx kunsthaller og videnspædagogiske aktivitets- og science centre) havde 13 pct. af gæsterne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus3, Langt de fleste museer er kulturhistoriske, I 2024 omfattede museumsstatistikken knapt 400 besøgssteder. Et besøgssted er et udstillingssted under et museum - fx er Krigsmuseet og Kronborg Slot besøgssteder under Nationalmuseet. Langt de fleste besøgssteder er kulturhistoriske. 74 pct. tilhørte denne kategori, mens 16 pct. er kunstmuseer, 2 pct. naturhistoriske museer og 9 pct. museumslignende institutioner. , Besøg i cafeen, souvenirbutikken og andre aktiviteter på og uden for museet, Museerne tilbyder også andet end besøg i deres udstillinger, fx i deres caféer, haver eller parker. I 2024 var der 3 mio. gæster på museerne, der ikke besøgte udstillingerne, hvilket var en stigning på 0,7 mio. i forhold til 2023. Der blev derudover afholdt knap 6.300 arrangementer uden for museernes besøgsadresser med 460.000 deltagere, hvoraf 15 pct. var under 18 år og deltog i forbindelse med undervisning. , Flest voksne museumsbesøgende på kunstmuseer, Kunstmuseer tiltrak forholdsvis flest voksne (18 år og derover), der udgjorde 87 pct. af kunstmuseernes samlede antal gæster. Til sammenligning var andelen 78 pct. på både de kulturhistoriske og naturhistoriske museer. De naturhistoriske museer havde med 73 pct. den største andel betalende voksne gæster. På de kulturhistoriske museer var der 61 pct. betalende voksne gæster og på kunstmuseerne 65 pct. Andelen af voksne på kunstmuseerne med gratisbillet var 21 pct. Den tilsvarende andel var 18 pct. for de kulturhistoriske museer og 5 pct. for de naturhistorisk museer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus4, De zoologiske anlæg bød 5,5 mio. gæster velkommen i 2024, I 2024 besøgte i alt 5,5 mio. gæster et zoologisk anlæg. Heraf gik 4,4 mio. besøg til de 21 zoologiske haver og 1,1 mio. til de 7 akvarier, der indgår i statistikken. Staten støttede 7 ud af landets 28 anlæg gennem Zoo-loven som havde 3,4 mio. besøgende svarende til 63 pct. af alle gæster. De øvrige anlæg havde 2,1 mio. besøgende, svarende til 37 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/zoo3, 1,2 mia. kr. i entréindtægter for museer og 613 mio. kr. for zoologiske anlæg, Det varierer, hvad det koster at besøge et museum eller et zoologisk anlæg. Nogle gæster betaler fuld pris, mens andre bruger årskort eller får rabat. Der er også et betydeligt antal besøg med gratis entré. I 2024 genererede de 17,5 mio. museumsgæster tilsammen 1,2 mia. kr. i entréindtægter for museerne. For de zoologiske anlæg betalte 5,5 mio. besøgende samlet 613 mio. kr. i entréindtægter., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. maj 2025 - Nr. 139, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2026, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Museumsstatistikken omfatter alle statsanerkendte museer (godkendt af Kulturarvsstyrelsen jf. museumsloven) og statsejede museer. Derudover indeholder opgørelsen en række museer, der er ejet af en museumsforening eller i privateje. De zoologiske anlæg, botaniske haver og akvarier indberetter tilsvarende årlige oplysninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Museer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51238

Nyt

NYT: Aktiviteten i danske havne steg kun svagt i 2024

Skibsfart (år) 2024

Skibsfart (år) 2024, Såvel passager- som godstrafikken gennem danske havne var stort set uændret i 2024 i forhold til 2023. I alt gik 41,1 mio. passagerer gennem de 77 danske færgehavne i 2024, hvilket var en stigning på 0,2 pct. Godsmængderne i de 114 godshavne steg 0,4 pct. til 93,8 mio. ton gods. De 23 største godshavne, der håndterede over 1 mio. ton gods, stod for 82 pct. af den samlede godsmængde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib101, Gods fra Rusland til de danske havne var jern- og stålprodukter, Der er ikke lastet gods med Rusland som destination fra de større danske havne i 2023 og 2024. Der var i årene forinden en relativt beskeden udskibning af gods til Rusland på omkring 80.000 ton om året. Indgående gods fra Rusland er reduceret væsentlig siden krigen i Ukraine i 2022 og EUs vedtagelse af sanktioner mod Rusland. I 2021 blev 3,7 mio. ton gods fra Rusland losset i Danmark. I 2024 var det faldet til 0,5 mio. ton., Før krigen i Ukraines start modtog Danmark en del forskellige varetyper fra Rusland ad søvejen, hvor de mest dominerende var råolie, jern- og stålprodukter, kul, mineralske olieprodukter samt træ. I 2024 udgjorde jern- og stålprodukter over 98 pct. af det samlede søværts gods fra Rusland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib50, Fortsat vækst i krydstogtspassagererne, Mere end 1 mio. krydstogtpassagerer besøgte Danmark i 2024, hvilket markerer en fortsat vækst i krydstogtturismen i Danmark med en stigning på 9,4 pct. i forhold til 2023. Samtidig er antallet af krydstogtskibe faldet. De store krydstogtdestinationer er København, Aarhus, Skagen og Rønne, som samlet set står for over 98 pct. af passagererne. Væksten i passagertal er også begrænset til København, Aarhus og Rønne, mens alle andre havne har oplevet nedgang i krydstogtpassagererne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib35, Passager- og færgefart i danske havne, , 2020, , 2021, , 2022, , 2023, , 2024, , Ændring, 2023-2024, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 20, 568, 22, 326, 29, 946, 30, 104, 30, 177, 0,2, Udenrigsruter, 10, 282, 11, 143, 18, 827, 19, 184, 19, 246, 0,3, Indenrigsruter, 10, 286, 11, 183, 11, 119, 10, 920, 10, 931, 0,1, Anm.:I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, og , skib32, Samlet godsomsætning efter vareart. 2024, , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel, , Udland, Indland, Udland, Indland, , , , 1.000 ton, pct., I alt, 46, 942, 13, 723, 25, 165, 7, 926, 93, 756, 100, Flydende bulk , 11, 781, 2, 218, 5, 207, 2, 436, 21, 642, 23, Fast bulk , 15, 243, 8, 126, 3, 991, 2, 522, 29, 882, 32, Stykgods, 19, 918, 3, 381, 15, 965, 2, 968, 42, 232, 45, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib451, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. maj 2025 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2026, Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51240

Nyt

NYT: Øget aktivitet hos datterselskaber i USA i 2023

Danske datterselskaber i udlandet 2023

Danske datterselskaber i udlandet 2023, I 2023 var der samlet set 15.000 dansk kontrollerede datterselskaber i udlandet med 1,7 mio. ansatte, hvilket er omtrent på niveau med 2022. I 2023 var der ca. 950 danske datterselskaber i USA med i alt ca. 91.000 ansatte, hvoraf 55 pct. arbejdede inden for , Handel og transport mv.,, mens 31 pct. arbejdede inden for , Industri mv, . Sammenlignet med 2022 er beskæftigelsen i de danske datterselskaber i USA steget med flere end 4.000 ansatte, hvilket svarer til en stigning på 5 pct. Set over en tiårig periode har der været en stigning på mere end 50 pct. i antal beskæftigede i danske datterselskaber i USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ofats4, Stadig flest ansatte i Europa, Målt på beskæftigelse var datterselskabernes aktivitet klart størst i Europa, efterfulgt af Asien. I 2023 var 59 pct. af de ansatte i de danske datterselskaber i udlandet ansat i Europa, mens 24 pct. af datterselskabernes ansatte befandt sig i Asien. Sammenlignet med 2022 var der dog et fald i antal ansatte i Europa og et stagnerede antal i Asien., Hvis man ser på Nord-, Mellem- og Sydamerika under ét, er antallet af ansatte faldet med 5 pct. Hvis man alene ser på Nordamerika, er der dog en stigning i antallet af ansatte fra 107.000 ansatte til 109.000 ansatte. I Afrika var der også en stigning fra 33.000 i 2022 til 41.000 i 2023., I 2023 var antallet af ansatte i branchegruppen , Handel og transport mv., stigende mange steder i verden, men især i Europa med en stigning på 23.000 ansatte og i Asien med 7.000. På samme tid var der et fald i branchegruppen , Industri mv., i de to verdensdele på hhv. 16.000 og 11.000 ansatte., I Europa havde branchegruppen , Erhvervsservice, 345.000 ansatte i 2023 mod 368.000 i 2022. Den samlede nedgang i beskæftigelsen i branchegruppen , Erhvervsservice, skyldes især et fald EU-27 landene, hvor antallet af ansatte faldt med 26.000 ansatte. I Afrika og Asien steg antallet sammenlagt med 15.000 ansatte., Antal ansatte efter landegrupper og branchegrupper. Ændring i procent fra 2022 til 2023, , I alt, Industri , mv., Handel og transport , mv., Information , og kommu- nikation, Erhvervs-service, Øvrige brancher, , , , , , , , , Europa, Ansatte 2023, 992, 180, 226, 124, 303, 289, 42, 498, 344, 787, 75, 482, Ændring i pct., -1,6, -7,0, 7,7, 5,9, -6,7, -25,7, , Amerika, Ansatte 2023, 209, 791, 63, 784, 92, 620, 3, 461, 39, 774, 10, 152, Ændring i pct., -4,7, -16,5, 4,4, -38,3, 2,7, -32,1, , Afrika, Ansatte 2023, 40, 512, 4, 057, 23, 467, 204, 11, 951, 833, Ændring i pct., 19,5, -2,8, -4,2, -179,9, 80,2, -25,7, , Asien, Ansatte 2023, 402, 890, 129, 645, 92, 422, 7, 901, 142, 755, 30, 167, Ændring i pct., 0,1, -8,4, 7,2, 6,6, 4,1, -5,1, , Oceanien, Ansatte 2023, 27, 308, 1, 857, 10, 886, 314, 13, 171, 1, 080, Ændring i pct., 1,4, 9,3, 0,7, 2,9, 2,4, -19,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ofats3, Mere end hver tredje datterselskab var inden for Handel og Transport mv., Sammenlignet med 2022 var både antallet af datterselskaber og ansatte i udlandet stort set på niveau med 2023. De små forskelle er i nogle tilfælde præget af opkøb, frasalg og omstruktureringer inden for internationale koncerner. , Blandt de udenlandske datterselskaber i 2023 arbejdede 6.600 selskaber inden for branchegruppen , Handel og Transport mv.,, svarende til mere end 40 pct. af alle datterselskaber i udlandet. Dernæst var der 3.400 selskaber i branchegruppen , Industri mv., Disse to branchegrupper udgjorde tilsammen to tredjedele af alle danske datterselskaber i udlandet i 2023. Ser man på antal ansatte fordelt på brancher, så er antallet af ansatte i branchen , Industri mv., faldet med 37.000, mens antallet i , Handel og Transport mv., steg med 33.000 ansatte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ofats1, Næsten ingen aktivitet i Rusland, I 2023 var der kun 80 dansk kontrollerede datterselskaber med i alt 5.000 ansatte tilbage i Rusland. Sammenlignet med 2021, året før krigen startede, svarer det til et fald med 50 pct. i antal datterselskaber og 77 pct. i antal ansatte i Rusland. Mere information om Danmarks økonomiske relationer med Rusland findes på , temasiden Krig i Ukraine, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. januar 2025 - Nr. 19, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2025, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kamilla Elkjær, , , tlf. 23 45 44 37, Kilder og metode, Statistikken er spørgeskemabaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Nationalbanken, virksomhedernes årsregnskaber og kommercielle registre. Statistikken omfatter udenlandske kontrol, hvis den direkte/indirekte ejer mere end 50 pct. eller har kontrollerende indflydelse.Statistikken over danske virksomheders udenlandske datterselskaber er årlig og er af relativ bevægelig karakter. Der kan forekomme store ændringer i omfanget af datterselskaber og ansatte. De årlige udsving skal derfor fortolkes varsomt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Danske datterselskaber i udlandet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50981

Nyt

NYT: Dansk livstilfredshed højere end EU-gennemsnittet

Levevilkårsundersøgelsen (tillæg) 2024

Levevilkårsundersøgelsen (tillæg) 2024, Målt på en skala fra 0-10 lå gennemsnittet for den danske befolknings selvrapporterede livstilfredshed på 7,6 i 2024. Til sammenligning lå den gennemsnitlige livstilfredshed på tværs af EU-medlemslandene på 7,2. Der er generelt tale om en jævn fordeling, hvor Bulgarien tegner sig for den laveste gennemsnitlige livstilfredshed med 6,2 på livstilfredshedsskalaen, mens Finland topper med 7,8., Kilde: Udtræk fra , Eurostats statistikbank, Den højeste indkomstgruppe havde højest livstilfredshed, Gennemsnittet i Danmark for den laveste indkomstgruppe var 7,0 på livstilfredshedsskalaen, mens det for den højeste indkomstgruppe var 8,2 i 2024. Ser man på en tidsserie ligger de højere indkomstgrupper generelt relativt højere på livstilfredshedsskalaen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc50, Forskel i livstilfredshed for indkomstgrupper på niveau med EU-gennemsnit, Forskellen mellem livstilfredshed, på 0-10 skalaen for den laveste og den højeste indkomstgruppe i Danmark, var i 2024 på 1,2 point, hvilket er på niveau med den gennemsnitlige forskel for EU-landene. Landet med den største forskel i livstilfredshed mellem laveste og højeste indkomstgruppe var Grækenland, hvor den laveste indkomstgruppes livstilfredshed var 5,4, mens det for den højeste indkomstgruppe var 7,6. I modsat ende af spektret lå Malta med en livstilfredshed blandt den laveste indkomstgruppe på 7,3 mod 7,7 blandt den højeste indkomstgruppe., Difference i livstilfredshed mellem laveste og højeste indkomstgrupper, EU og Norge. 2024, , Laveste indkomstgruppe, Højeste indkomstgruppe, Difference, , Gennemsnit af livstilfredshedsskala 0-10, Grækenland, 5,4, 7,6, 2,2, Bulgarien, 5,6, 7,2, 1,6, Kroatien, 6,3, 7,9, 1,6, Tyskland, 6,2, 7,7, 1,5, Litauen, 6,5, 8,0, 1,5, Ungarn, 6,3, 7,7, 1,4, Frankrig, 6,4, 7,8, 1,4, Portugal, 6,6, 7,9, 1,3, Slovakiet, 6,6, 7,9, 1,3, Rumænien, 7,1, 8,3, 1,2, EU-gennemsnit, 6,6, 7,8, 1,2, Tjekkiet, 6,8, 8,0, 1,2, Cypern, 6,7, 7,9, 1,2, Danmark, 7,0, 8,2, 1,2, Estland, 6,6, 7,7, 1,1, Letland, 6,4, 7,5, 1,1, Nederlandene, 7,0, 8,1, 1,1, Østrig, 7,0, 8,1, 1,1, Spanien, 6,7, 7,7, 1,0, Slovenien, 7,1, 8,1, 1,0, Sverige, 6,9, 7,9, 1,0, Norge, 7,0, 8,0, 1,0, Belgien, 7,1, 8,0, 0,9, Luxembourg, 6,6, 7,5, 0,9, Finland, 7,3, 8,2, 0,9, Italien, 6,8, 7,6, 0,8, Irland, 7,2, 7,9, 0,7, Polen, 7,3, 7,9, 0,6, Malta, 7,3, 7,7, 0,4, Kilde: Udtræk fra , Eurostats statistikbank, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. juni 2025 - Nr. 173, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Tallene fra 2024 bygger på interviews med 6.010 husstande i Danmark. Disse husstande omfatter 11.249 personer. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der omhandler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Eurostat offentliggør resultater fra undersøgelsen via hjemmesiden , ec.europa.eu/eurostat/web/income-and-living-conditions/overview, . Se nærmere om statistikken i , statistikdokumentationen om levevilkårsundersøgelsen (SILC), og på , emnesiden Levevilkårsundersøgelsen (SILC), . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51005

Nyt

NYT: Uforudsete udgifter er en udfordring for hver femte

Levevilkårsundersøgelsen 2024

Levevilkårsundersøgelsen 2024, Ændret 24. januar 2025 kl. 08:05, Der var desværre fejl i et enkelt tal i første afsnit samt i første figur. Tallet er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, 21 pct. af befolkningen havde i 2024 ikke råd til en uforudset udgift på 10.000 kr. Uforudsete udgifter er det mest gængse af de fem økonomiske afsavn, der ligger bag indikatoren for , økonomisk sårbarhed, . Indikatoren er defineret ved, at en person oplever mindst tre ud af fem typer af økonomisk afsavn. 15 pct. har ikke råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet, mens 13 pct. ikke kan få pengene til at slå til. , 8, pct. har ikke bil af økonomiske årsager, mens 7 pct. har svært ved at betale deres regninger til tiden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, (figuren er justeret i forhold til oprindelig version), 10 pct. af befolkningen er økonomisk sårbare, I 2024 var en ud af ti , økonomisk sårbar, . Dette er sammen, med opgørelsen for 2023, det højeste niveau, der er opgjort i , Levevilkårsundersøgelsen., Ser man på en længere periode, ligger andelen af økonomisk sårbare forholdsvis stabilt i spændet mellem 7 pct. og 10 pct. af befolkningen. Økonomisk sårbarhed indgår blandt FN's bæredygtighedsmål om fattigdomsreduktion, se mere på , temasiden om verdensmål for bæredygtig udvikling, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Enlige er oftere økonomisk sårbare end par, Enlige forældre med børn, er den husstandstype, der oftest er økonomisk sårbar. Således var 22 pct. af , Enlige forældre med børn, økonomisk sårbare i 2024 - i ni ud af ti husstande er den enlige forældre en kvinde. Gruppen med næststørst andel af økonomisk sårbare var , Enkeltpersoners husstande, , hvor 16 pct. var økonomisk sårbare. Husstandstypen med den laveste andel af økonomisk sårbare var i 2024 , Par uden hjemmeboende børn, med 3 pct., Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, En ud af tyve husstande har ikke råd til at opvarme deres hjem, 5 pct. af husstandene i Danmark, svarende til 165.000 husstande, havde i 2024 ikke råd til at varme deres bolig tilstrækkeligt op. Det er især blandt folk, der bor til leje, at man finder husstande, som har ikke har råd til at varme deres bolig tilstrækkeligt op. Blandt lejere havde 8 pct. således ikke råd til at opvarme deres bolig tilstrækkeligt, mens det samme kun var tilfældet for 3 pct. af ejerboligerne. Andelen, der ikke har råd til at varme boligen op, toppede i 2023 med 8 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/silc20, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2024 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2025, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51006

Nyt

NYT: Vækst i andel af landbrug drevet som selskaber

Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2024

Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2024, I landbruget drives det store flertal af bedrifterne som enkeltmandsvirksomheder, hvor én person ejer bedriften og leder det daglige arbejde. Ikke desto mindre er der i de seneste år sket en vækst i andelen af bedrifter, som drives i selskabsform. I 2014 udgjorde selskaberne 4 pct. af bedrifterne. Denne andel var i 2024 ti år senere steget til næsten 8 pct., Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf14, Antal bedrifter fordelt efter ejerformer, , 2014, 2017, 2020, 2024, , antal bedrifter, Alle ejerformer, 37, 950, 34, 731, 33, 148, 28, 235, Enkeltmandsvirksomhed, 33, 389, 29, 783, 27, 965, 23, 530, Interessentskab, 2, 857, 3, 003, 2, 540, 2, 207, Selskab, 1, 499, 1, 692, 2, 291, 2, 128, Andre virksomhedsformer, 205, 253, 352, 370, , pct., Enkeltmandsvirksomhed, 88,0, 85,8, 84,4, 83,3, Interessentskab, 7,5, 8,6, 7,7, 7,8, Selskab, 3,9, 4,9, 6,9, 7,5, Andre virksomhedsformer, 0,5, 0,7, 1,1, 1,3, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf14, Interessentskaber, En anden konkurrent til enkeltmandsvirksomheder er interessentskaber (I/S), hvor to eller flere ejere (interessenter) driver bedriften i fællesskab og normalt hæfter personligt og solidarisk for dens forpligtelser. I de seneste ti år har andelen af I/S-bedrifter ret konstant ligget på 7-8 pct. og er i en del tilfælde begrundet i generationsskifte af enkeltmandsvirksomheder., Antal bedrifter fordelt efter størrelse, , Alle bedrifter, 0-19,9 ha, 20-49,9 ha, 50-99 ha, 100-199,9 ha , 200 ha, og derover, , antal bedrifter, 2014, 37, 950, 16, 789, 8, 063, 5, 216, 4, 567, 3, 315, 2024, 28, 235, 12, 883, 5, 283, 3, 336, 3, 058, 3, 675, , pct., 2014, 100,0, 44,2, 21,2, 13,7, 12,0, 8,7, 2024, 100,0, 45,6, 18,7, 11,8, 10,8, 13,0, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf11, Antal bedrifter er reduceret med en fjerdedel på ti år, Siden 2014 er antal bedrifter med landbrug og gartneri reduceret med rundt regnet en fjerdedel. Faldet omfatter alle størrelsesgrupper, undtagen de største bedrifter med mindst 200 ha, som er steget med 11 pct. Relativt har disse store bedrifter øget deres andel fra 9 til 13 pct. af alle bedrifter. Uanset denne udvikling er det værd at bemærke, at lidt under halvdelen af alle bedrifter er små brug under 20 ha. Dansk landbrug er altså meget langt fra en situation med kun store bedrifter., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. maj 2025 - Nr. 135, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2026, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51018

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation