Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1401 - 1410 af 2376

    Analyser: Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde

    Hovedparten af de nyuddannede finder relativt hurtigt arbejde, men nogle personer er også ledige efter uddannelsen.I denne analyse sammenlignes udviklingen på arbejdsmarkedet for de personer, som var henholdsvis beskæftigede eller arbejdsløse 3 måneder efter fuldført uddannelse. Her kigges blandt andet på arbejdsfunktionen for de nyuddannede samt hvor langt de pendler til arbejde., Hermed kan analysen give et indblik i, om arbejdsløse dimittender i højere grad tager job på et lavere niveau eller om de pendler længere til arbejdet. Analysen fo­kuserer på dimittender med en erhvervsuddannelse eller lang videregående uddannelse.,  , Analysens hovedkonklusioner: , Knap 56 pct. af de erhvervsuddannede og 72 pct. af akademikerne, som var arbejdsløse 3 måneder efter uddannelsen, var i beskæftigelse efter 21 måneder. Det er en markant lavere beskæftigelsesandel efter 21 måneder end blandt de nyuddannede, som var i beskæfti­gelse allerede efter 3 måneder., 67 pct. af de nyuddannede akademikere, som var arbejdsløse 3 måneder efter uddannel­sen, men havde fundet arbejde efter 21 måneder, arbejdede på højeste niveau, hvilket er en lavere andel end nyuddannede akademikere, som var beskæftiget efter uddannelsen (75 pct.). For erhvervsuddannede gælder det fx, at 7 og 12 pct. af de nyuddannede, som var henholdsvis beskæftiget eller arbejdsløs efter deres uddannelse, efter 21 måneder arbej­dede med andet manuelt arbejde, der blandt andet omfatter ufaglært arbejde., Akademikere, som var arbejdsløse 3 måneder efter deres uddannelse, pendler efter 21 måneder i gennemsnit 5 km længere til arbejde end akademikere, der var i beskæftigelse 3 måneder efter deres uddannelse. For erhvervsuddannede er den tilsvarende forskel relativ beskeden på omkring 1 km., Akademikere, som var arbejdsløse 3 måneder efter uddannelsen, flytter i højere grad til en ny kommune end akademikere, der var i beskæftigelse efter uddannelsen. For erhvervsud­dannede er der stort set ikke nogen forskel på flyttemønstret blandt de personer, som var beskæftigede eller arbejdsløse efter uddannelsen., Resultaterne kan indikere, at arbejdsløse er villige til at søge mere bredt (fagligt og geogra­fisk) efter job, men resultaterne kan også skyldes, at de dygtigste studenter har lettest ved at finde arbejde. I analysen er det forsøgt at tage højde for dette ved at korrigere for ud­valgte baggrundskarakteristika, men forhold som fx arbejdsindsats, motivation og erfaring fra eventuelt studiejob er der imidlertid ikke korrigeret for., Hent som pdf, Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde, Kolofon, Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 6. december 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:24, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/34758-akademikere-som-var-arbejdsloese-efter-deres-uddannelse-pendler-laengere-til-arbejde

    Analyse

    Analyser: Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede

    Selvom forskellene mellem mænd og kvinder er blevet mindre og mindre over årene i forhold til løn og ansættelsesvilkår, kan der endnu ikke tales om lighed mellem kønnene på arbejdsmarkedet. I 2018 tjente en 30-59-årig mandlig lønmodtager i gennemsnit 297 kr. i timen, hvilket er 45 kr. mere end det tilsvarende gennemsnit for kvinder., I denne analyse ses der nærmere på forskellen i timelønnen mellem mænd og kvinder samt hvilke karakteristika, som ligger bag denne forskel. Dette gøres ved en såkaldt Oaxaca-Blinder-dekomponering, der gør det muligt at sammenligne størrelserne på bidragene fra de enkelte karakteristika (fx uddannelse, arbejdsmarkedshistorik og arbejdsfunktion) til timelønforskellen.,  , Analysens hovedkonklusioner:, Mandlige lønmodtagere mellem 30 og 59 år tjente i gennemsnit 18 pct. mere end de kvindelige, men forskellen var væsentlig større blandt lønmodtagerne med de højeste timelønninger., 28 pct. af timelønsforskellen skyldes forskelle i en række målbare karakteristika blandt de mandlige og kvindelige lønmodtagere – fx hvilke brancher de er ansat i, og hvor meget erhvervserfaring de har. De resterende 72 skyldes forskellen i afkastet af de enkelte karakteristika. Afkastet skal forstås som, hvor meget det betyder for mænds og kvinders løn eksempelvis at have et års ekstra erhvervserfaring., Forskellen i hvordan mænd og kvinder fordeler sig på sektorer (fx offentlig versus privat) og brancher bidrager med 39 pct. til timelønsforskellen. Hvis kvinderne og mændene fordelte sig på samme måde, ville over en tredjedel af timelønsforskellen altså forsvinde. Blandt lønmodtagerne med de højeste timelønninger har dette endnu mere betydning., Mænd har i gennemsnit længere erhvervserfaring end kvinder, hvilket øger timelønsforskellen. Afkastet af et års ekstra erhvervserfaring er dog større for kvinder end for mænd, hvilket reducerer timelønsforskellen., Forskel i uddannelsesvalget mindsker timelønsforskellen, da kvinder i højere grad har taget uddannelse på et højere niveau. Mændene får dog mere ud af at uddanne sig, idet afkastet af uddannelse øger timelønsforskellen., Hent som pdf, Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede, Kolofon, Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 27. februar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20

    https://www.dst.dk/analyser/36335-loenforskellen-mellem-maend-og-kvinder-skabes-blandt-de-hoejst-loennede

    Analyse

    Analyser: Danske firmaer med stor eksponering mod Brexit

    Storbritannien forlod officielt EU med udgangen af januar 2020. De nærmere betingelser vedrørende de fremtidige relationer mellem Storbritannien og EU skal forhandles på plads inden udgangen af 2020. Konsekvenserne for den fremtidige samhandel med Storbritannien kendes derfor ikke endnu, men det må antages, at de fremtidige betingelser vil vanskeliggøre samhandelen mellem Danmark og Storbritannien. I 2017 var Storbritannien Danmarks tredjestørste eksportmarked målt på værdien af vareeksporten., Der er udarbejdet flere makroøkonomiske analyser, som forsøger at vurdere den mulige effekt for den danske økonomi og beskæftigelse. Denne analyse tager derimod udgangspunkt i de firmaer, der har en betydelig samhandel med Storbritannien i form af eksport eller import af varer, der krydser den danske grænse. Det undersøges, hvor disse firmaer ligger, hvor mange der er ansat, samt hvilken uddannelsesmæssig baggrund, de ansatte har., Det skal bemærkes, at denne analyse er udarbejdet inden Covid-19 krisen, som har medført nedlukning af de økonomiske aktiviteter i forskelligt omfang i samtlige lande. Denne nedlukning må antages at påvirke den internationale samhandel fremadrettet, hvilket analysen således ikke har haft mulighed for at tage i betragtning., Analysens hovedkonklusioner:, I alt 191 firmaer med 17.400 årsværk eksporterede i 2017 mindst 25 pct. af deres vareeksport til Storbritannien, og de kan derfor være særligt eksponerede over for ændringer i rammevilkårene for eksporten til Storbritannien. Blandt de 191 firmaer var der otte store firmaer, som beskæftigede mere end 11.600 årsværk, svarende til to tredjedele af alle beskæftigede i gruppen., Mens vareeksporten til Storbritannien er domineret af nogle få store firmaer, så er mønstret anderledes, når man ser på de virksomheder, som har mindst 25 pct. af deres vareimport fra Storbritannien. Her er det de mellemstore firmaer med 50-250 årsværk, der har den største andel af importværdien (38 pct.), og de har en betydeligt større importværdi per årsværk, end de store virksomheder har., Ansatte med erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund udgør den største gruppe i firmaerne med høj vareeksport til Storbritannien (43 pct.). Den tilsvarende andel for alle vareeksporterende firmaer er 37 pct., De fleste arbejdspladser med en høj eksporteksponering mod Storbritannien ligger i Vest- og Nordjylland, mens de fleste arbejdspladser med høj importeksponering fra Storbritannien ligger i og omkring København, i Østjylland og Sydjylland., Hent som pdf, Danske firmaer med stor eksponering mod Brexit, Kolofon, Danske firmaer med stor eksponering mod Brexit, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 4. maj 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:08, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87 , Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

    https://www.dst.dk/analyser/37362-danske-firmaer-med-stor-eksponering-mod-brexit

    Analyse

    Analyser: Covid-19: Over 70.000 selvstændige og små virksomheder har fået kompensation for tabt omsætning

    Mere end 70.000 virksomheder har modtaget kompensation for tabt omsætning i perioden 9. marts til 8. august. Målt på antallet af virksomheder er det den mest omfangsrige af kompensationsordningerne. Ordningen kompenserer virksomheder med højst 25 fuldtids-ansatte for tabt omsætning som følge af Covid-19 pandemien., Denne analyse ser nærmere på, hvad der kendetegner de kompenserede virksomheder ud fra bl.a. geografi, branche, alder, størrelse og omsætning., Analysens hovedkonklusioner:, Mere end 70.000 virksomheder har samlet set modtaget 5,8 mia. kr. i kompensation for tabt omsætning i perioden 9. marts til 8. august. Over halvdelen af virksomhederne, ca. 40.000, har udelukkende fået kompensation for de første tre måneder fra den 9. marts til den 8. juni, hvilket afspejler den omfattende nedlukningsperiode og efterfølgende delvise genåbning af samfundet., 21 pct. af de kompenserede virksomheder ligger i landsdelen , Byen København, , hvilket er væsentligt højere end landsdelens andel af samtlige virksomheder i Danmark, der udgør 15 pct., Frisørsaloner, er den branche, der har flest kompenserede virksomheder. I alt findes næsten 8 pct. af de kompenserede virksomheder inden for denne branche, svarende til ca. 5.500 virksomheder. Branchen modtog dog primært kompensation i perioden 9. marts til 8. juni. , Taxikørsel, er den branche, hvor flest virksomheder har fået kompensation i hele den undersøgte periode fra 9. marts til 8. august., De kompenserede virksomheder er hovedsageligt helt små virksomheder. Således har 54 pct. af de kompenserede virksomheder ingen beskæftigede ud over ejeren selv, og 44 pct. har en årlig omsætning på under 1 mio. kr., Næsten 62 pct. af de kompenserede virksomheder, som har eksisteret siden 2016, havde en gennemsnitlig årlig positiv vækst i omsætningen fra 2016-2019. Ordningen har således hovedsageligt støttet virksomheder med positiv vækst i de foregående år, men som grundet Covid-19 nedlukningerne oplevede en betydelig omsætningsnedgang i kompensationsperioden., Hent som pdf, Covid-19: Over 70.000 selvstændige og små virksomheder har fået kompensation for tabt omsætning, Kolofon, Covid-19: Over 70.000 selvstændige og små virksomheder har fået kompensation for tabt omsætning, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 26. november 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

    https://www.dst.dk/analyser/44060-covid-19-over-70000-selvstaendige-og-smaa-virksomheder-har-faaet-kompensation-for-tabt-omsaetning

    Analyse

    Analyser: COVID-19: Eksporten er steget, men er fortsat under niveau

    Siden COVID-19-pandemien for alvor ramte Europa og Danmark med restriktioner, lukkede markeder, økonomisk modgang og generel usikkerhed til følge, er dansk handel med udlandet faldet. Eksporten og importen af varer og tjenester faldt kraftigt de første måneder efter nedlukningen i marts, men udviklingen siden da har været forskellig på tværs af virksomheder og brancher., I denne analyse belyses Danmarks udenrigshandel med varer og tjenester i perioden marts til november 2020. For bedst at kunne sammenligne situationen før og efter nedlukningen sammenlignes den samlede udvikling fra april til november med de forudgående otte måneder. Definitionen af udenrigshandel følger betalingsbalancens definition. Som noget nyt kobles betalingsbalancestatistikken med virksomhedsdata, hvilket blandt andet gør det muligt at foretage en brancheopdeling for at få et mere detaljeret billede af udviklingen i forskellige dele af økonomien., Analysens hovedkonklusioner:, COVID-19 har sat både eksporten og importen tilbage og var i november 2020 endnu ikke tilbage på samme niveau som før nedlukningen i marts 2020. Over hele perioden fra april til november 2020 faldt eksporten af varer og tjenester med 9 pct., mens importen faldt 6 pct. sammenlignet med den foregående ottemåneders periode. Det er især handlen med andre EU-lande, der er faldet., Eksporten for brancherne industri og især handel er mindre påvirket end andre branchers eksport. Industrieksporten var i perioden april til november 2020 samlet set 7 pct. lavere sammenlignet med den foregående ottemåneders periode, og det tilsvarende tal for handelsbranchen var 1 pct. Til sammenligning var transportbranchens eksport 13 pct. lavere., Industri- og handelsbranchens import var i perioden april til november 2020 stort set uændret. Det dækker dog over store udsving i handelsbranchen, som faldt kraftigt efter marts 2020, men som hurtigt kom tilbage og siden juni har ligget over niveauet i marts. Industriens import steg i april. Den har siden ligget under niveauet i marts, men er samlet set uændret set over de seneste otte måneder., Medicinal- og fødevareindustrien skåner industrieksporten for et større fald. Sammenligner man den samlede periode april til november 2020 med de foregående otte måneder, er de to underbranchers eksport af varer og tjenester begge faldet mindre end den samlede industribranche., Hent som pdf, COVID-19: Eksporten er steget, men er fortsat under niveau, Kolofon, COVID-19: Eksporten er steget, men er fortsat under niveau, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 5. februar 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:03, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/44824-covid-19-eksporten-er-steget-men-er-fortsat-under-niveau

    Analyse

    Analyser: Hvem bruger slankelægemidler?

    117.500 voksne indløste i 2023 en recept på et slankelægemiddel. Det svarer til 2,4 pct. af den voksne befolkning. Slankelægemidler er hovedsageligt målrettet personer med et BMI på mindst 30, men hvad kendetegner i øvrigt brugerne?, Denne analyse ser nærmere på brugerne af slankelægemidler med et særligt fokus på brugerne i første halvdel af 2023. I analysen sammenkobles data om indløste recepter med oplysninger fra Danmarks Statistiks registre. Det giver mulighed for blandt andet at undersøge brugernes køn, alder, indkomst og bopælskommune.,  , Analysens hovedkonklusioner:, Antallet og andelen af voksne, som har indløst mindst én recept på slankelægemidler, er steget markant fra 15.200 (0,3 pct.) i 2021 til 27.800 (0,6 pct.) i 2022 og 117.500 (2,4 pct.) i 2023. Antallet er dog fortsat lavere end for 25 år siden, hvor 131.100 voksne (3,1 pct.) brugte slankelægemidler., Andelen af brugere af slankelægemidler er i alle år højest for kvinder. I første halvdel af 2023 var 72 pct. af brugerne kvinder og 28 pct. var mænd., Andelen af brugere var højst i aldersgruppen 50-59 år (3,2 pct.) og lavest i aldersgruppen på 80 år og derover (0,1 pct.)., Andelen af brugere af slankelægemidler stiger med indkomsten. I første halvdel af 2023 brugte 1,6 pct. af personerne i den laveste indkomstkvintil slankelægemidler, imens det drejede sig om 3,4 pct. af personerne i den højeste indkomstkvintil - når der tages udgangspunkt i den ækvivalerede disponible familieindkomst blandt de 30-59-årige., Der er forskel på andelen af brugere af slankelægemidler på tværs af kommuner. Den højeste andel brugere var i Tårnby Kommune (2,9 pct.), imens den laveste andel var i Læsø Kommune (0,8 pct.)., Gentofte Kommune havde den højeste andel af brugere af slankelægemidler i første del af 2023, når andelen sættes i forhold til personer med selvrapporteret svær overvægt i 2021. I Gentofte Kommune var der 24,5 brugere af slankelægemidler per 100 personer med svær overvægt, mens der i Læsø Kommune var 2,9 brugere per 100 personer med svær overvægt., Analysen kan findes på engelsk her: , Who uses weight loss medicines in Denmark?, Hent som pdf, Hvem bruger slankelægemidler?, Kolofon, Hvem bruger slankelægemidler?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 8. april 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Emilie Rune Hegelund, Telefon: 20 56 47 11

    https://www.dst.dk/analyser/53304-hvem-bruger-slankelaegemidler

    Analyse

    Analyser: Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred

    Foto: Modelfoto, Colourbox, I 2022 var 61.800 unge i alderen 16-24 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det svarer til, at 9,4 pct. af unge i denne aldersgruppe var ikke-aktive (NEET). Denne analyse ser nærmere på, hvor de ikke-aktive unge bor, hvordan de klarede sig i skolen og belyser gruppens brug af sundhedsvæsenet. Analysen ser bl.a. på de unges brug af psykofarmaka, som anvendes i behandlingen af psykiske lidelser, kontakt til egen læge, psykiatri og psykologhjælp i praksissektoren samt sygehusophold., Hovedstads- og storbykommunerne har den laveste andel af ikke-aktive unge, mens landkommunerne har den højeste andel. I 2022 var andelen af ikke-aktive unge 7 pct. i Frederiksberg Kommune og mere end 15 pct. i Læsø Kommune og Lolland Kommune., Blandt ikke-aktive unge var der i 2022 henholdsvis 13 og 15 pct., der ikke havde bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik på grund af fritagelse, udeblivelse eller sygdom, mens dette gjaldt for 3 og 4 pct. af de aktive unge. Derudover var der en undergruppe på henholdsvis 15 og 3 pct. af de ikke-aktive og aktive unge, som ikke havde aflagt prøve, for hvem årsagen ikke var registreret., Ikke-aktive unge på 20-24 år, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, havde i 2022 været færre år uden for beskæftigelse og uddannelse end ikke-aktive unge, som ikke havde fuldført en ungdomsuddannelse., Mere end hver tredje (35 pct.) ikke-aktive unge, som ikke havde fuldført en ungdomsuddannelse, indløste en recept på psykofarmaka i 2022, mens det gjaldt 14 pct. af de ikke-aktive, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, og 9 pct. af de aktive unge., Unge, som havde været ikke-aktive i 3 år eller flere og ikke havde fuldført en ungdomsuddannelse, havde den største andel med indløste recepter på psykofarmaka (39 pct.), terapi og psykiatrisk kontakt i praksissektoren (14 pct.) og psykiatrisk hospitalskontakt (26 pct.). For unge, som havde været ikke-aktive i ét år og fuldført en ungdomsuddannelse, var andelene tæt på andelene for aktive unge., Hent som pdf, Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred, Kolofon, Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 9. juli 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Emilie Rune Hegelund, Telefon: 20 56 47 11 , Aske Skov Andersen, Telefon: 20 28 51 37

    https://www.dst.dk/analyser/54032-unge-uden-job-og-uddannelse-har-daarligere-mentalt-helbred

    Analyse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation