Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1361 - 1370 af 2371

Lidt færre danskere gik til psykolog med tilskud fra det offentlige i 2020 (Opdateret)

Knap 800 færre personer gik til psykolog med offentligt tilskud i 2020 sammenlignet med året før. Antallet kan være påvirket af blandt andet nedlukninger på grund af Covid19. , 19. august 2021 kl. 7:30 - Opdateret 29. oktober 2021 kl. 8:30 , Af , Presse, Bemærk, at vi har ændret i teksten for at tydeliggøre, at data for 2020 kan være påvirket af Covid19-pandemien., Rundt regnet 77.500 danskere gik i 2020 til psykolog med tilskud fra det offentlige efter at have fået en henvisning fra deres egen læge. Dette er 800 færre personer end året før, hvor rundt regnet 78.300 gjorde brug af samme tilbud, svarende til et fald på 1 pct. Bemærk, at data kan være påvirket af Covid19-pandemien - herunder bl.a. nedlukninger. , Modtagere af psykologhjælp med offentligt tilskud efter alder, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, Det offentlige har stigende udgifter til psykologhjælp , Faldet i antallet af danskere, som modtager psykologhjælp med offentlig støtte, sker samtidig med, at det offentliges udgifter til psykologhjælp er stigende., Således brugte det offentlige rundt regnet 259 mio. kr. på psykologhjælp i 2020, hvilket er 5 pct. mere end i 2019, hvor der blev brugt 246 mio. kr., Danskere havde i 2020 rundt regnet 453.000 kontakter til psykologer med offentligt tilskud, hvilket er 5 pct. flere end i 2019., Offentlige udgifter til psykologhjælp, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGU1, Fakta: Flest kvinder modtager psykologhjælp med offentligt tilskud, I 2020 modtog knap 57.000 kvinder og 21.000 mænd psykologhjælp med offentligt tilskud. Kvinder stod dermed for 73 pct. af modtagerne og mænd for 27 pct., Antallet af mandlige modtagere af psykologhjælp er faldet med 9 pct. på fem år, mens antallet af kvindelige modtagere er faldet med knap 8 pct., De mandlige modtagere af psykologhjælp er en smule yngre end kvinderne: Blandt mændene er 50 pct. af modtagerne mellem 20-39 år, mens 46 pct. af kvinderne er i denne aldersgruppe. Blandt de endnu yngre patienter er mænd og kvindernes fordeling den samme., Kvinderne i alderen 40-59 år står omvendt for 34 pct. af modtagerne mod 31 pct. blandt mændene. Henholdsvis 14 og 15 pct. af de mandlige og kvindelige modtagere af psykologhjælp er 60 år eller derover., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Anne-Sofie Dam Bjørkman på Asd@dst.dk eller tlf: 3917 3616.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-08-11-lidt-faerre-danskere-gik-til-psykolog-med-offentligt-tilskud

Bag tallene

Væksten i dansk tøjeksport drives af Tyskland

Mens flere store byer verden over holder modeuger, kan den danske tøjbranche glæde sig over stigende eksport til især Tyskland og EU, viser tal fra Danmarks Statistik., 16. februar 2018 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Værdien af , dansk tøjeksport, er steget med 38 pct. siden 2007 til 29,1 mia. kr. i 2017. Stigningen skyldes især øget tøjeksport til EU-landene, hvor eksporten i 2017 var 41 pct. højere end før finanskrisen i 2007 målt i løbende priser. I 2017 eksporterede danske virksomheder tøj til EU-landene for 24,9 mia. kr. I 2007 var tallet 17,6 mia. kr., viser nye tal fra Danmarks Statistik., Kilde: , Danmarks Statistik, udenrigshandel, Tyskland er den største importør af dansk tøj. I 2017 eksporterede danske virksomheder for 9,1 mia. kr. tøj til vore sydlige naboer. Det er 97 pct. mere end de 4,6 mia. kr., som virksomhederne i tøjbranchen eksporterede for til Tyskland i 2007. , Det næststørste marked for den danske tøjbranche er Sverige, som importerede dansk tøj for 3,6 mia. kr. i 2017. Her er markedet vokset med 15 pct. siden 2007., Kilde: , Danmarks Statistik, udenrigshandel, Resten af verden følger med, Eksporten til lande uden for EU er også steget fra 2007 til 2017. Hvor eksporten i 2007 lå på 3,5 mia. kr., var den steget med 23 pct. til 4,3 mia. kr. i 2017., Uden for EU er Norge det største marked. I 2017 eksporterede danske virksomheder tøj til en værdi af 2,3 mia. kr. til Norge. Det er en stigning i forhold til 2007 på 12 pct., men eksporten til Norge har været faldende siden 2012., Den samlede danske eksport er ikke vokset lige så kraftigt som tøjeksporten. Den samlede danske vareeksport var 21 pct. højere i 2017 end i 2007. Vareeksporten til EU var vokset 6,5 pct. i samme periode., Udenrigshandelsstatistikken dækker eksporten af varer, der er eksporteret ud af Danmark, men ikke varer, som danske virksomheder får produceret i andre lande og solgt uden for Danmark, uden at disse er afsendt fra Danmark. Statistikken tager ikke højde for, hvor mange varer i eksporten, der oprindeligt er importeret til Danmark og efterfølgende eksporteret., Tidligere artikler om tøjeksporten:, Vækst i dansk tøjeksport fortsætter, Tøjeksport til Storbritannien fordoblet siden 2009

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-16-vaeksten-i-dansk-toejeksport-drives-af-tyskland

Bag tallene

Hvert ellevte ældre offer for IT-kriminalitet har oplevet økonomiske tab

De ældre er den gruppe, som oftest oplever økonomiske tab, når de kommer i kontakt med IT-kriminelle. , 9. september 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 9 pct. af danskere mellem 65-74 år, der har oplevet online identitetstyveri, falske e-mails eller bedrageriske hjemmesider inden for det seneste år, svarer, at de har tabt penge til IT-kriminelle. , Dette gør ældre til den gruppe, som oftest svarer, at de har mistet penge på IT-kriminalitet i Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , IT-anvendelse i Befolkningen 2019. , Generelt fortæller 6 pct. af danske internetbrugere, der har oplevet it-kriminalitet det seneste år, at de har haft økonomisk tab på grund af IT-kriminalitet. , Internetbrugere som har oplevet økonomiske tab som følge af IT-kriminalitet. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen, Ældre oplever færre forsøg på bedrag end gennemsnittet, Selvom ældre er den gruppe, som oftest mister penge på IT-kriminalitet, så er de ikke den gruppe, der oftest udsættes for forsøg på svindel online. Ældre er faktisk den gruppe, som i mindste grad rapporterer at have oplevet forsøg på bedrag, såsom forsøg på bedrag med kreditkort, svindel med falske e-mails eller ondsindede hjemmesider. , Overordnet set har 39 pct. af de 65-74 årige oplevet et eller flere sikkerhedsproblemer det seneste år, mod 50 pct. af danske internetbrugere som helhed. , ”En forklaring på dette kan være, at nogle ældre ikke er klædt på til at se igennem forsøg på snyd online. Dermed bliver de lettere ofre for IT-kriminalitet," forklarer fuldmægtigt i Danmarks Statistik Monika Bille Nielsen., Internetbrugere som har oplevet et eller flere IT-sikkerhedsproblemer det seneste år. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen, Sikkerhedsproblemerne, som internbrugerne oplever, kan tage mange former. Det form for sikkerhedsproblem, som ældre oftest oplever, er modtagelsen af falske emails (phishing) og dernæst omdirigering til falske og bedrageriske hjemmesider (pharming). Det har hhv. 36 og 9 pct. af de ældre internetbrugere mellem 65-74 år oplevet i 2019. , 5 pct. af de ældre internetbrugere over 64 år har oplevet sikkerhedsproblemer, som har karakter af forsøg på svindel med dankort i 2019, hvilket svarer til gennemsnittet for alle danskere, som ligger på 6 pct. , Har du spørgsmål til data i denne artikel kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på tlf. 3917 3144, , ATA@dst.dk, eller fuldmægtig Monika Bille Nielsen på tlf. 3917 3595, , MBS@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-09-hvert-ellevte-aeldre-offer-for-it-kriminalitet-har-oplevet-oekonomisk-tab

Bag tallene

Nobelprisvinder valgte danske tal

De seneste fem år har Dale T. Mortensen forsket intenst i materiale fra Danmarks Statistik. Resultatet er en helt ny måde at analysere arbejdsmarkedet på. Mandag vandt han nobelprisen i økonomi., 13. oktober 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, "Der er ingen tvivl om, at en grund til, at Dale T. Mortensen kom her til landet, er den unikke mulighed for at analysere det materiale, der kommer fra Danmarks Statistik.", Sådan siger docent Henning Bunzel fra Aarhus Universitet om nobelprisvinder Dale T. Mortensen. Amerikaneren, der til daglig har hjemme på Northwestern University i USA, har de seneste fem år tilbragt flere måneder på Aarhus Universitet hvert efterår som en Niels Bohr Visiting professor, og meget af tiden er gået med materiale fra Danmarks Statistik., Et skridt foran de andre lande, Det, der har været særligt interessant for Dale T. Mortensen, er de individbaserede registre, hvor man kan følge individernes bevægelser på arbejdsmarkedet over tid og blandt andet se, hvilke virksomheder de er ansat i på forskellige tidspunkter. Selvom forskerne ikke har adgang til navne, adresser og lignende på enkeltpersoner eller virksomheder, har disse data et enormt forskningsmæssigt potentiale., "De andre lande er ved at komme efter det med den slags detaljer, men Danmarks Statistik var helt klart de første, der kom med så specifikke oplysninger, og det har været meget frugtbart, at vi som forskere har haft adgang til det materiale," siger Henning Bunzel, der blandt andet har stået for det praktiske samarbejde mellem Dale T. Mortensen og Danmarks Statistik., Detaljerne afslører sammenhænge, På baggrund af oplysningerne har Dale T. Mortensen og hans kollegaer udviklet modeller til at beskrive sammenhængen mellem virksomheders vækst, arbejdsløshed, ledige jobs og lønninger, så man blandt andet kan finde ud af, hvorfor der er ledige stillinger, hvis der samtidig er stor arbejdsløshed., I dag sidder der en stor gruppe danske og udenlandske forskere, som arbejder med Danmarks Statistiks individbaserede registre., "Mængden og kvaliteten af data fra virksomheds- og personregistre fra Danmarks Statistik har udviklet sig til noget helt unikt i verdenssammenhæng," siger Henning Bunzel., Fakta, De individbaserede registre fra Danmarks Statistik er underlagt en række skrappe datasikkerhedsregler, men såfremt forskerne overholder disse regler, kan de via Danmarks Statistiks forskerordning få adgang til alle de af-identificerede data, som er nødvendige for deres forskningsprojekter. , Læs mere om Danmarks Statistiks forskningsservice, Fotos: Lars Kruse/AU-foto, Denne artikel er offentliggjort 13. oktober 2010.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-10-13-nobelpris

Bag tallene

Efterspurgte tal fra samfundets skyggeside

Siden første udgave i 1832 har kriminalstatistikken været en af de mest efterspurgte og omtalte statistikker. Uanset om emnet er sædelighedsforbrydelser, indbrud eller overtrædelser af færdselsloven tilbyder kriminalstatistikken fakta om de aspekter af samfundet, som ofte er sværest at belyse., 9. februar 2005 kl. 0:00 , , Hvor mange spædbørn bliver slået ihjel af deres mødre? Receptionisten hos Danmarks Statistik stiller rutinemæssigt telefonen om til 4. sal i Danmarks Statistiks bygning på Østerbro, når en journalist, forsker eller interesseret borger ringer med et spørgsmål om kriminaliteten i Danmark. Denne gang er det en journalist fra et dagblad, som er i færd med en artikel til næste dags avis, og hun har i sagens natur rygende travlt., Efter en kort research i databasen finder en af kriminalstatistikkens medarbejdere svaret: I løbet af de seneste tre år er der registreret ét tilfælde, hvor der er anmeldt drab på spædbarn eller uforsvarlig omgang ved barnefødsel. Journalisten takker for oplysningerne, og har næste dag sin artikel i avisen under overskriften "Drab på spædbørn er sjældne". , Stor interesse , Kriminalstatistikken er en af de mest efterspurgte og citerede opgørelser fra Danmarks Statistik. Ebbe Frørup, der har været statistikkens ankermand siden 1996, bliver dagligt ringet op af journalister. , "Spørgsmålene kommer typisk i stimer, når der er sket en forbrydelse, der får meget omtale i medierne," siger Ebbe Frørup og fortsætter: , "I den seneste tid har journalisterne stillet mange spørgsmål om antallet af domme for pædofili, men også dyremishandlinger, voldsforbrydelser, tricktyverier og gerningsmandens nationale oprindelse er blandt de områder, som journalisterne vil have oplysninger om." , Rivende udvikling, Da den første kriminalstatistik udkom i 1832, indeholdt den stort set blot en fortegnelse over hvilke domme, som blev afsagt ved domstolene i løbet af det seneste år - lige fra "Arbeide i Tvangsarbeidsanstalter" til "Korporlig Straf". Men i løbet af årene er statistikken blevet mere og mere detaljeret. , "I dag har vi ikke blot detaljerede oplysninger om gerningsmanden - vi har også oplysninger om ofrene for personfarlig kriminalitet," siger Ebbe Frørup. Det er i dag også muligt at sige noget om ofrene for voldsforbrydelser: Hvor gamle er ofrene? Er ofrene i højere omfang mænd end kvinder? I hvor høj grad kender offer og gerningsmænd hinanden, fordi de er i familie eller bor på samme adresse? , Statistikken over kriminalitet og etnisk oprindelse, der blev udsendt første gang i 1995, er også et eksempel på, hvordan offentligheden i dag kan få langt flere detaljerede oplysninger om de nærmere omstændigheder omkring lovovertrædelserne. Danmark er et af de få lande i Europa, der fører statistik over gerningsmændenes nationale oprindelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-09-Kriminalstatistikken

Bag tallene

442.000 kan stemme om EU-forbehold for første gang

Ved den kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet den 1. juni får 442.271 personer for første gang mulighed for at sætte deres kryds til en folkeafstemning om et af Danmarks fire EU-forbehold, viser tal fra Danmarks Statistik. Størstedelen er under 25 år, og hver tredje bor i en af landets fire største kommuner, som også er studiebyer., 30. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Den 1. juni skal danskerne stemme om Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet. Siden den sidste afstemning om et af Danmarks fire forbehold – retsforbeholdet – den 3. december 2015 er der kommet 442.271 nye førstegangsvælgere til, som nu får mulighed for at tage stilling til ét af Danmarks forbehold i stemmeboksen den 1. juni., ”I alt har cirka 4,3 mio. danske statsborgere mulighed for at afgive deres stemme til folkeafstemningen, og af dem udgør nye vælgere siden 2015 godt 10 pct.,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Mange unge skal tage stilling til forbehold for første gang, Ser vi på dåbsattesten på de nye vælgere, som har mulighed for at afgive deres stemme til en folkeafstemning om et af Danmarks EU-forhold, så er der ikke overraskende en stor andel af unge mellem 18 og 25 år. , ”Størstedelen af førstegangsvælgerne er danske statsborgere, som endnu ikke havde fejret deres 18-års fødselsdag ved den sidste afstemning om forbehold i 2015. Dertil kommer borgere, som er blevet danske statsborgere siden den sidste folkeafstemning,” siger Annemette Lindhardt Olsen., Af de 442.271 førstegangsvælgere er der 413.408, som var under 18 år ved folkeafstemningen i 2015, mens der er 28.863, som var myndige ved sidste folkeafstemning, men først er blevet danske statsborgere efter. Førstegangsvælgerne fordeler sig næsten ligeligt mellem mænd og kvinder., Her bor førstegangsvælgerne, Dykker vi ned i, hvor de, som kan stemme for første gang til en folkeafstemning, bor, så er andelen i forhold til samtlige vælgere i kommunen størst i landets største studiebyer. Her ligger Aarhus Kommune i front med 16,4 pct., efterfulgt af kommunerne Odense med 14,4 pct. og København og Aalborg med hver 14,2 pct. Derefter finder man to københavnske vestegnskommuner henholdsvis Ishøj Kommune med 12,9 pct. og Albertslund med 12,8 pct., De laveste andele af nye vælgere befinder sig på nogle af landets mindre øer. Færrest på Samsø, hvor førstegangsvælgerne kun udgør 3,4 pct. af vælgerne. Derefter følger Læsø med 3,5 pct. og Fanø med 5,1 pct. , ”Koncentrationen af førstegangsvælgere er størst i de fire største kommuner, som også er studiekommuner, da det er her, der er en større andel unge på 18-24 år,” siger Annemette Lindhardt Olsen., Førstegangsvælgere ved en folkeafstemning i pct. af samtlige vælgere i kommunen, Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til artiklen, så kan du kontakte specialkonsulent Annemette Lindhardt Olsen på 39 17 30 13 / alo@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-30-folkeafstemning-foerstegangsvaelgere

Bag tallene

Naturgaskunder har en højere medianindkomst end gennemsnittet

Naturgaspriserne er steget voldsomt det seneste år. Det mærker de, der bruger gassen, som er den næstmest udbredte varmekilde i landets boliger. Gaskunder i dag har en bolighusstandsindkomst i den højere ende. , 16. maj 2022 kl. 7:30 , , I Danmark har 15 procent af husstandene naturgas som opvarmningsform. Naturgas er på et år steget med 161 procent i pris og fylder dermed en større del af husholdningsbudgettet hos dem, der varmer boligen op med den omdiskuterede varmekilde., Ifølge et særtræk fra Danmarks Statistik har husstande, der opvarmer deres bolig med naturgas en medianindkomst på lidt over 595.000 kr. om året. , Den gennemsnitlige medianindkomst lå til sammenligning på 518.835 kr. om året uanset type af varmekilde., Personer, der har varmepumpe som primær varmekilde, topper i en indkomstfordeling med en medianindkomst for husstanden på 691.533 kr. om året, mens husstande med fjernvarme ligger i den modsatte ende af samme liste. Her var den årlige medianindkomst 404.357 kr., Boligens opvarmningsform ift. bolighusstandens indkomst, Kilde: DST-særtræk, Flere geografiske forskelle, Naturgas er som opvarmningsform ikke lige udbredt over hele landet. , Bornholm har det som eksempel slet ikke, mens det i store dele af Jylland og på Fyn er under hver tiende husstand. Koncentrationen af husstande med naturgasfyr er generelt størst øst for Storebælt., ”Vi kan se, at naturgas især er udbredt i boliger i Københavns omegn og på andre dele af Sjælland, hvor boligpriserne flere steder ligger i den højere ende, så det kan være en del af forklaringen på, at husstandsindkomsten er over gennemsnittet hos dem, der har naturgas”, siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Paul Lubson., Boliger med centralvarme m. naturgas efter område , Kilde: www.statistikbanken.dk/bol102, Fjernvarme dominerer – og er i stigning, Der er i alt 411.780 boliger i Danmark, der opvarmes med naturgas. , Naturgas er dermed den næstmest almindelige varmekilde i private boliger, men der er langt op til fjernvarme, som et stort flertal af landets husstande er tilkoblet. , 1.843.774 boliger har således fjernvarme som primær varmekilde - et antal, der er steget uafbrudt i de senere år., ”Tendensen går i retning af, at stadigt flere får fjernvarme, mens især oliefyr er på retur,” siger Paul Lubson., Fordeling af varmekilde på boliger, Kilde: www.statistikbanken.dk/bol202, , Har du spørgsmål til artiklen, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på 39 17 35 42 / pal@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-16-naturgas-indkomst

Bag tallene

Mere hiv mindre aids

Mens antallet af nye aids-tilfælde i EU-landene er faldet med 24 pct. på blot ét år, fortsætter antallet af hiv-smittede med at stige kraftigt. Det viser nye tal fra EU-Kommissionens statistiske kontor, Eurostat., 9. december 2004 kl. 0:00 , , Ligesom i de øvrige EU-lande sker det stadig sjældnere, at danske læger stiller diagnosen aids. , Den europæiske kamp mod aids har haft succes siden 1994, hvor antallet af nye aids-tilfælde rundede 25.000 i de lande, som i dag udgør de 25 EU-lande. , Portugal hårdest ramt, I 2003 blev der konstateret ca. 6500 nye aids-tilfælde i EU25. Det er et fald på 24 pct. i forhold til 2002. Alene Italien og Spanien stod med 3120 nye tilfælde for næsten halvdelen af alle nye aids-tilfælde i EU. Italien er hårdest ramt med 1759 nye aids-tilfælde i 2003. Men med 78,6 aids-tilfælde pr. én million indbyggere er Portugal det EU-land, som har relativt flest aids-tilfælde. Med 2,1 aids-tilfælde pr. én million indbyggere er Irland landet med den laveste aids-rate , Hiv i kraftig stigning, , Statistikken er langt mere dyster, når den belyser antallet af nyregistrerede hiv-tilfælde. Skønt statistikken er langt mere usikker på dette område, og skønt der kun er tilgængelige oplysninger fra 17 EU-lande, viser tallene, at der i 2003 blev registreret godt 13.000 nye hiv-tilfælde mod 7.500 i 1996. Det svarer til en stigning på næsten 75 pct. på syv år. , Samme tendens i Danmark, I Danmark fik 41 personer stillet diagnosen aids i 2003 - det svarer til, at otte personer ud af én million fik konstateret aids i 2003. Hvis vi spoler tiden tilbage til 1994 blev der dét år konstateret 236 nye aids-tilfælde - det svarer til 46 personer ud af én million. , , Kilde:, Eurostat , (http://europa.eu.int/comm/eurostat). Oplysninger fra Eurostat bygger på indberetninger fra , European Centre for the Epidemiological Monitoring of aids - Euro HIV, , www.eurohiv.org. , For flere oplysninger: , Kontakt Sabine Gagel, tel. +352-4301-36-734 eller , e-post: sabine.gagel@cec.eu.int

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-12-08-Aids-i-europa

Bag tallene

880.000 bliver forsørget hele året

De offentlige pengekasser forsørger mellem en fjerdedel og en femtedel af befolkningen mellem 18 og 66 år hele året. Sådan har det været lige siden 1984, og sådan vil det fortsætte et godt stykke ud i fremtiden, vurderer en arbejdsmarkedsforsker., 4. oktober 2004 kl. 0:00 , , Sidste år blev en ud af fire danskere mellem 18 og 66 år forsørget af de offentlige pengekasser hele året. Det viser et udtræk fra Danmarks Statistiks sammenhængende socialstatistik. Andelen inkluderer hverken folkepensionister eller studerende på Statens Uddannelsesstøtte. , Danmarks Statistik har tal tilbage fra 1984. I den periode har andelen af såkaldte fuldtidsforsørgede konstant ligget over 21 pct. af befolkningen mellem 18 og 66 år. I 1995 registrerede statistikken den hidtil højeste andel, da 28 pct. af befolkningen i aldersgruppen var fuldtidsforsørgede. Siden er andelen faldet en smule og har i de seneste år ligget stabilt på 24 eller 25 pct. af befolkningen mellem 18 og 66 år. , 1,5 millioner bliver forsørget , I 2003 modtog knap 1,5 millioner mennesker passiv forsørgelse i en kortere eller længere periode. Det svarer til 880.000 fuldtidsforsørgede personer mellem 18 og 66 år., Begrebet fuldtidsforsørgede er en statistisk enhed, der tager samtlige mennesker, som i årets løb har været på offentlig forsørgelse i kortere eller længere tid, og omregner dem til fuldtidspersoner på baggrund af den samlede varighed med ydelse. Det giver et gennemsnitligt mål for, hvor mange personer der har været på offentlig forsørgelse hele året (tre personer med varigheder på hhv. 3, 4 og 5 måneder svarer til én fuldtidsperson). , Attraktiv tilbagetrækning , Statistikken viser, at i perioder med økonomisk højkonjunktur falder antallet af fuldtidsforsørgede. Men ifølge seniorforsker Jon Kvist fra Socialforskningsinstituttet er en højkonjunktur i sig selv ikke nok til at gøre et markant indhug i gruppen af fuldtidsforsørgede. , "En af de største grupper blandt de passivt forsørgede er ældre, som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før de kan modtage folkepension. Disse mennesker står ikke længere til rådighed for arbejdsmarkedet, og vil derfor ikke komme tilbage i beskæftigelse, når økonomien går op i et højere gear," siger Jon Kvist. Han fortsætter: , "Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en række attraktive tilbagetrækningsmuligheder for de ældre borgere. Så længe disse ordninger eksisterer, vil et stort antal mennesker naturligvis udnytte dem. Og det vil fastholde andelen af passivt forsørgede mellem 18 og 66 på et relativt højt niveau," siger Jon Kvist.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-10-04-Forsorgelse

Bag tallene

Analyser: Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?

Tvangsauktioner er forbundet med, at ejerne af fast ejendom er endt i en vanskelig økonomisk situation, men hvad karakteriserer ellers ejere af huse på tvangsauktion? I hvilken grad er der forskel på ejere af huse på tvangsauktion, husejerne generelt og hele befolkningen?, Denne analyse ser nærmere på ejerne af de enfamiliehuse, der kom på tvangsauktion i 2020. Analysen undersøger blandt andet, hvor længe ejerne havde ejet huset inden tvangsauktionen. Analysen undersøger endvidere familietypen, familiens socioøkonomiske status, uddannelsesniveau samt indkomst og nettoformue/-gæld., Analysens hovedkonklusioner:, I 2020 havde 86 pct. af husene på tvangsauktion haft samme ejer i mere end 5 år. Blandt huse generelt var det samme tilfældet for 74 pct. I gennemsnit havde en ejer med hus på tvangsauktion i 2020 haft sin bolig i 15 år, hvilket også gjorde sig gældende for husejerne generelt., 66 pct. af familierne med huse på tvangsauktion i 2020 var af familietypen enlig, dvs. familien bestod af én voksen. Til sammenligning var andelen af enlige 27 pct. blandt husejerne generelt og 55 pct. blandt alle familier i befolkningen., Ejere af huse på tvangsauktion er i højere grad end andre overgået til at være enlige fra 2017 til 2020. Blandt familier med huse på tvangsauktion i 2020 var andelen af enlige 56 pct. i 2017, mens den var steget til 66 pct. i 2020. Både for husejerne og befolkningen generelt er der kun mindre forskelle på fordelingen på familietyper i 2017 og 2020., For familier med huse på tvangsauktion i 2020 havde 15 pct. status som arbejdsløse (inkl. dagpengemodtagere), mens kun 8 pct. af disse familier havde samme status i 2017. Blandt husejerne og i befolkningen generelt var stigningen i andelen af arbejdsløse (inkl. dagpengemodtagere) under 0,5 procentpoint i perioden til hhv. 2 pct. for husejerne og 7 pct. for familier i befolkningen., 12 pct. af familierne med et hus på tvangsauktion i 2020 havde en nettogæld på mere end 0,5 mio. kr. Blandt alle husejere og i befolkningen generelt var der tilsvarende 1 pct., der i 2020 havde en nettogæld på mere end 0,5 mio. kr. Nettogælden omfatter bl.a. den beregnede markedsværdi af fast ejendom, pensionsformue samt gæld til kreditforeninger og pengeinstitutter., Hent som pdf, Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?, Kolofon, Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 9. november 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/50040-hvad-kendetegner-ejere-af-huse-paa-tvangsauktion

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation